Forside » Børn & unge » Bander » Indsatser » Lugna Gatan

Lugna Gatan

Den svenske indsats Lugna Gatan har bl.a. til formål at mindske kriminalitet, rekruttering til kriminelle grupperinger, misbrug og arbejdsløshed blandt udsatte unge.

& Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Den svenske indsats Lugna Gatan retter sig mod unge, der er del af problemskabende ungdomsgrupper og hvis liv er præget af fx kriminalitet, misbrug og arbejdsløshed. Indsatsen består af en række delindsatser i forskellige byer i Sverige, der dog alle har samme mål. Formålet med indsatsen er, at:

  • mindske stigmatisering
  • mindske misbrug
  • mindske vold og kriminalitet
  • bidrage til et bedre socialt klima i udsatte boligområder
  • øge trygheden i bydelsområder og i den offentlige trafik
  • mindske arbejdsløshed.

Indsatsen er blandt andre drevet af unge, der har haft erfaring med stigmatisering, misbrug og kriminalitet. Ideen er, at de unge medarbejderes erfaringer kan give dem en forståelse for, hvilke behov målgruppen har, samt hvilke metoder der kan muliggøre forandring.

En del af ideen bag Lugna Gatan er, at medarbejdernes relationer til bydelsområder og de unge kan give dem en forståelse for, hvilke behov målgruppen har samt hvilke metoder der kan muliggøre forandring. Medarbejdere kan opnå en fortrolighed med målgruppen og dermed være i stand til at påvirke målgruppen. Lugna Gatan gør dog opmærksom på, at indsatsen ikke er en universalløsning, hvorfor den må være et supplement til andre indsatser. Det er vigtigt, at indsatsen befinder sig i et spændingsfelt mellem på den ene side de unge i et pågældende område og den traditionelle organisationsstruktur i det svenske samfund, som fx politiet, socialtjenesten, fritidsorganisationer og foreningsliv på den anden side.

En socioøkonomisk analyse, foretaget af Instituttet för SocialEkologisk Ekomoni i 2008, har undersøgt 2 dele af Lugna Gatans indsats. Analysen tager udgangspunkt i 5 medarbejderes bydelsarbejde i Rosengård i Malmø og 30 heltidsmedarbejderes arbejde i den offentlige trafik i Stockholm. Undersøgelsen viser bl.a., at andelen af unge, som undgår en problematisk tilværelse fordobles som følge af Lugna Gatans indsats.

Dog har indsatsen været kritiseret for, at nogle medarbejdere og medlemmer af Lugna Gatan har begået kriminelle handlinger, været narkotikapåvirket eller haft nære relationer til kriminelle personer, mens de har været aktive i Lugna Gatan. Dette har bl.a. betydet, at nogle kommuner og skoler har valgt ikke at forlænge deres aftale med Lugna Gatan, da indsatsen, i nogle tilfælde, ikke har opfyldt sine forpligtelser. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Lugna GatanDen svenske indsats Lugna Gatan har bl.a. til formål at mindske kriminalitet, rekruttering til kriminelle grupperinger, misbrug og arbejdsløshed blandt udsatte unge.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Indsatsen retter sig mod unge, der er del af problemskabende ungdomsgrupper og hvis liv er præget af fx kriminalitet, misbrug og arbejdsløshed.

Lugna Gatan arbejder med at skabe de forudsætninger, som unge mennesker behøver for at udvikle en positiv tilværelse og deltagelse i samfundets normer. Indsatsen henvender sig til ungdomsgrupper præget af destruktiv adfærd og sociale problemer som vold og hærværk (lugnagatan.fryshuset.se). De unges liv er ofte præget af stigmatisering, arbejdsløshed, misbrug og kriminalitet (Nilsson & Wadeskog, 2008).

Ideen bag indsatsen er, at medarbejderne har relationer og erfaringer med målgruppen og på denne vis kan opnå god kontakt. Formålet er at medarbejderne skal anvende deres erfaringer med det at have et destruktivt adfærdsmønster til at hjælpe målgruppen. Medarbejderne i indsatsen skal opfylde forskellige krav, bl.a. at deres kriminelle løbebane skal være ophørt.

Lugna Gatan har foretaget en interviewundersøgelse med 125 tilfældigt udvalgte, der har været eller, på undersøgelsestidspunktet i 2007, stadig var medarbejder i Lugna Gatan. Denne interviewundersøgelse viser, at viden om medarbejderne er, at:

  • de typisk er mænd
  • de ca. er 20 år gamle
  • de kommer fra mere end 30 forskellige lande
  • ca. 50 pct. er tidligere dømt for kriminelle handlinger
  • ca. 30 pct. har haft et stofmisbrug
  • ca. 80 pct. har en anden etnisk baggrund end svensk
  • ca. 40 pct. har arbejdet i indsatsen i mere end 2 år
  • mere end halvdelen har været arbejdsløse eller i såkaldt forefaldende arbejde inden Lugna Gatan
  • ca. en fjerdedel har været i kontakt med de sociale myndigheder
  • de har et forholdsvist lavt uddannelsesniveau og ingen fast tilknytning til arbejdsmarkedet (Nilsson & Wadeskog, 2008).  

Karakteristika for målgruppen

Som en del af en socioøkonomisk analyse af indsatsen er der foretaget interviews med ekspertgrupper, der har beskrevet målgruppens karakteristika. Disse karakteristika ser således ud:

  • Sproget: målgruppen benytter sig af mange slangudtryk, som skaber genkendelighed og socialt tilhørsforhold.
  • Tøjet: målgruppen benytter sig af en tøjstil, der forsøger at lægge afstand til det omkringliggende samfund.
  • Attituden: målgruppens attitude er ofte larmende, kæphøj og kan af mange opfattes som provokerende og skræmmende (Nilsson & Wadeskog, 2008).

Derudover er målgruppen præget af:

  • svage skoleresultater
  • få etnisk svenske kontakter og relationer – en slags ghettoficering.
  • få positive forbilleder i nærmiljøet. De forbilleder, som er til stede, har ofte en asocial eller kriminel fremtoning
  • involvering i gruppering med bandestruktur, som giver en følelse af tilhørsforhold og social accept
  • svag, ringe eller lidt indsigt i spilleregler i andre sociale sammenhænge (Nilsson & Wadeskog, 2008).  

Kilder

Lugnagatan.fryshuset.se, 14. sept. 2015

Nilsson, Ingvar & Anders Wadeskog (2008): Summan av att ge människor en andra chans, SEE – Institute for SocialEcological Economics

Metode

Målet med indsatsen er at mindske unges stigmatisering og få dem integreret i samfundet, hvilket bl.a. sker gennem opsøgende arbejde på togstationer, skoler og i bydelsområder.

Lugna Gatan havde sin begyndelse i 1995 og er en del af den svenske organisation Fryshuset, som er en paraplyorganisation i det civile samfund med kobling til forskellige frivillige foreninger og projekter vedrørende unge og unges fritid.

Formålet med indsatsen er at mindske vold, hærværk og anden form for kriminalitet blandt unge ved at skabe en organisation, der blandt andre er drevet af unge, der har haft erfaring med stigmatisering, misbrug og kriminalitet. Disse unge arbejder sammen med ældre medarbejdere, også kaldet ledere (Lugnagatan.fryshuset.se). 

Mere konkret har Lugna Gatan til formål, at:

  • bryde unge menneskers stigmatisering og lette deres indtræden på arbejdsmarkedet
  • mindske hærværk, utryghed og vandalisering
  • bidrage til et bedre socialt klima i udsatte boligområder, bl.a. ved at agere positive rollemodeller for de unge
  • mindske rekrutteringen af unge til asociale og/eller kriminelle bandegrupperinger (Lugnagatan.fryshuset.se)

De centrale ideer

De centrale ideer i indsatsen er:

  • Identifikation. Medarbejderne skal have erfaringer med de områder, de arbejder i, dels for at kunne forstå de unge, dels for at være genkendelige for de unge.
  • Relation. Medarbejderne arbejder over en længere periode med at opbygge relationer med de unge. Det at mødes og skabe kontakt med de unge bliver set som en afgørende fremgangsfaktor i metoden.
  • Social kompetence. Mødet med de unge bygger på gensidighed, respekt og ikke-konfrontation.
  • Netværk. Medarbejderne anvender aktivt de forskellige netværk, som de unge tilhører. Det gør, at medarbejderne kan skabe mange kontakter og dermed opnå et større indblik i de unges liv (Lugnagatan.fryshuset.se).

Indsatsens delelementer

Indsatsen består af 4 delindsatser:

  • Indsats i form af en såkaldt Juniororganisation
  • Indsats i den kollektive trafik
  • Indsats på skoler
  • Indsats i bydelsområder

Juniororganisation. Indsatsens juniororganisation retter sig først og fremmest mod unge mellem 15 og 19 år, som er på vej mod en problematisk livsstil. Formålet er at skabe tryghed og trivsel samt at bidrage til, at de unge bliver ansvarstagende for sig selv og for samfundet generelt. 

Den vigtigste del af juniororganisationen er den såkaldte juniorgruppe, som udgøres af rekrutterede unge, der har egne erfaringer med kriminalitet, misbrug eller udsathed. Deres primære rolle er at fremstå som positive rollemodeller for indsatsens målgruppe. De unge juniormedarbejdere i juniorgruppen modtager uddannelse i bl.a. etik og moral, konflikthåndtering, lov og ret og samarbejdsøvelser. Efter endt uddannelse kan juniormedarbejderne foretage opsøgende arbejde sammen med en såkaldt juniorleder (Lugnagatan.fryshuset.se).

Den kollektive trafik: Lugna Gatans medarbejdere arbejder i den offentlige trafik for at forebygge konflikter og øge tryghedsniveauet. Medarbejderne i kollektivtrafikken er alle over 20 år og modtager en grunduddannelse. Indsatsen kræver gode lederegenskaber, erfaringer og sociale kompetencer.

Medarbejderne er tilgængelige alle dage i året og arbejdstiden er eftermiddage, aftener og nætter. De foretager opsøgende arbejde i forskellige offentlige transportmidler, hvor deres primære mål er at skabe tryghed blandt rejsende ved at bistå rejsende med viden og tilgængelighed samt skabe relationer til unge (Lugnagatan.fryshuset.se).

Skoler: Lugna Gatans medarbejdere, også kaldet skoleværter, har, sammen med skolepersonale, til formål at arbejde for et trygt socialt klima, elevstøtte og konfliktløsning på skoler ved at skabe relationer med de unge. Det er målet at påvirke eleverne og engagere dem i at tage ansvar for skolen og udvikle et positivt skolemiljø. Lugna Gatans skoleværter indgår i en selvstændig organisation, som sælger tjenester til skoler (Lugnagatan.fryshuset.se). 

Bydelsområder: Dette arbejde handler om at forebygge kriminalitet, misbrug og at skabe tryghed i nærområdet ved at arbejde med positive rollemodeller. Medarbejderne arbejder i dag i 6 forskellige svenske byer.  

Medarbejderne i indsatsen målrettet bydelsområderne arbejder primært om aftenen og er ofte suppleret af medarbejdere fra juniorgruppen. Indsatsen indebærer, at medarbejdernes arbejde forankres i lokalbefolkningen for at kunne skabe et trygt nærmiljø (Lugnagatan.fryshuset.se).

Medarbejderes erfaringer kan hjælpe målgruppen

En del af ideen bag Lugna Gatan er, at medarbejdernes relationer til bydelsområder og de unge kan give dem en forståelse for, hvilke behov målgruppen har samt hvilke metoder der kan muliggøre forandring. Medarbejdere kan opnå en fortrolighed med målgruppen og dermed være i stand til at påvirke målgruppen. Lugna Gatan gør dog opmærksom på, at indsatsen ikke er en universalløsning, hvorfor den må være et supplement til andre indsatser (Lugna Gatan). Det er vigtigt, at indsatsen befinder sig i et spændingsfelt mellem på den ene side de unge i et pågældende område og den traditionelle organisationsstruktur i det svenske samfund, som fx politiet, socialtjenesten, fritidsorganisationer og foreningsliv på den anden side (Nilsson & Wadeskog, 2008).  

Lugna Gatans medarbejdere mener, at deres funktion for de unge er, at:

  • etablere kontakt med de unge
  • oplyse de unge, som i stor udstrækning mangler viden om, hvordan det omkringliggende samfund fungerer
  • hjælpe de unge, som har behov for at få kontakt til en professionel (Engel, 2008).

Medarbejdernes erfaringer får først betydning, når medarbejderne har haft et livsbiografisk vendepunkt. I både Gøteborg og Malmø har mange medarbejdere fået en ansættelse, som har medvirket til, at de er kommet ud af en tilværelse præget af stigmatisering. Organisationens egne tal viser:

  • At 30 ud af 48 medarbejdere i Malmø kommer fra en tilværelse præget af arbejdsløshed, socialt bedrag og kriminalitet. I Gøteborg er dette tal på 39 ud af 52 medarbejdere. Ud af de i alt 100 medarbejdere i de to byer, er der 6 medarbejdere i fængsel, 2 er arbejdsløse og 1 i en kriminel bande (Öhlund et al., 2009).

Indsatsen er tidligere blevet kritiseret for, at nogle medarbejdere og medlemmer af Lugna Gatan har begået kriminelle handlinger, været narkotikapåvirket eller haft nære relationer til kriminelle personer, mens de har været aktive i Lugna Gatan. Dette har bl.a. betydet, at nogle kommuner og skoler har valgt ikke at forlænge deres aftale med Lugna Gatan, da indsatsen, i nogle tilfælde, ikke har opfyldt sine forpligtelser (Roth, 2003). 

Uddannelse af medarbejderne

Alle medarbejdere i Lugna Gatan uddannes i Lugna Gatans metode og tilgang som udgår fra Fryshusets værdigrundlag. Uddannelsen indebærer følgende:

Alle juniormedarbejdere, som skal deltage i patrullering og i indsatser på skoler, skal først gennemgå de interne uddannelser hos Lugna Gatan. Denne uddannelse strækker sig over 3 måneder og indeholder bl.a. samtale- og vurderingsøvelser. Derudover er der programmer som fx ART (Aggression Replacement Training, lov og ret samt kvindesyn (Öhlund, 2009).

Rekruttering af medarbejdere

I interviews med medarbejderne selv, beskrives rekrutteringen af indsatsens medarbejdere som en meget bevidst, men kompliceret proces. Jo tættere medarbejderne er på målgruppen, hvad angår et liv i stigmatisering, kriminalitet og/eller misbrug, desto lettere er det at opnå kontakt. Dog vil risikoen for, at rekrutteringen mislykkes, også være tilsvarende større (Nilsson & Wadeskog, 2008).

Lugna Gatans rekruttering af tidligere kriminelle rejser spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne befinder sig i et grænseland mellem den kriminelle verden og det etablerede samfund – og yderligere, hvordan Lugna Gatan håndterer medarbejdere, som eventuelt har tilbagefald til kriminalitet eller misbrug. En arbejdsleder i organisationen fortæller, at medarbejderne får en chance ved ét enkelt tilbagefald, mens gentagende tilbagefald vil resultere i, at medarbejderens ansættelse ophører og kan genoptages efter et par år (Engel, 2008).

Relationen til det offentlige

Et grundelement i Lugna Gatans indsats er at fungere som brobyggere mellem de unge og det etablerede samfund. Et sådan arbejde indebærer 3 elementer:

  1. Nå ud til de unge og skabe en tillidsfuld relation til de unge i bydelene.
  2. Skabe relationer til og gode forudsætninger for samarbejde med repræsentanter for det etablerede samfund, fx politiet, socialtjenesten og skolepersonale.
  3. Finde kontaktflader, hvor forbindelsen mellem den unge og det offentlige kan opstå (Engel, 2008).

Kilder

Engel, Charlotte (2008): Mind the gap! En empirisk studie av Lugna Gatan i Göteborg och Malmö samt United Sisters i Uppsala, Forskningavdelningens arbetsrapportserie nr. 55, Ersta Sköndal Högskola.

Lugnagatan.fryshuset.se, 14. sept. 2015

Nilsson, Ingvar & Anders Wadeskog (2008): Ingenting hände.. – Socioekonomiskt bokslut for Lugna Gatan 2008-11-01,  SEE AB.

Roth, Niklas (2003): Lugna Gatan – ett exempel på entreprenörskap i brottsförebyggande arbete, Nordisk Alkohol- & Narkotikatidskrift vol. 20, 2003 (6).

Öhlund et al. (2009): Förortens sociala kapital – en utvärdering av Lugna gatan i Göteborg och Malmö, Institutionen for Socialt Arbejde, Stockholms Universitet 

Implementering

En evaluering viser, at der i implementeringen af indsatsen i Malmø er blevet samarbejdet med foreninger og organisationer, hvilket har gjort indsatsen mere kontinuerlig. I Gøteborg, hvor indsatsen derimod er implementeret med initiativ fra et kollektivt trafikselskab, har implementeringen været mindre kontinuerlig.

Institutionen for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet har i 2009 foretaget en evaluering af Lugna Gatan i Gøteborg og Malmø. Evalueringen er foretaget i årene 2007 – 2009 og er baseret på kvalitative interviews, observationer og dokumentanalyse. I interviewdelen indgår ansatte i Lugna Gatan, tjenestemænd i kommunale foreninger og de unge selv (Öhlund et al., 2009). Der er desuden foretaget deltagerobservationer – 2 på skoler og 2 i 2 forskellige byområder.

Evalueringen tager udgangspunkt i 2 byområder i henholdsvis Malmø og Gøteborg og viser, at implementeringen af indsatsen i disse 2 byer har været forskellig. Den væsentligste forskel er, at:

  • der i Malmø var en politisk interesse i at implementere Lugna Gatan, hvilket har ledt til kontinuitet og udvikling af indsatsen. Dette har betydet, at organisationens samarbejde med civilsamfundets foreninger og organisationer såvel som offentlige virksomheder blev styrket.
  • i Gøteborg kom initiativet om at implementere Lugna Gatan ikke fra politisk side, men derimod fra et kollektivt trafikselskab, hvilket betød, at indsatsen er indkøbt lokalt i forskellige bykvarterer og derfor ikke har samme kontinuitet som i Malmø.

Samarbejdet med det offentlige

Evalueringen viser desuden, at partnerskabet, dvs. samarbejdet med de offentlige myndigheder, består af fælles styregrupper og operative grupper på det administrative niveau. Lugna Gatans funktion består her af at informere om, hvad der sker i skolerne og byområderne samt at gøre myndigheder opmærksomme på individuelle unge, som kan have behov for yderligere støtte. De offentlige aktører i evalueringen giver samlet set udtryk for, at:

  • samarbejdet fungerer godt
  • det der opleves som problematisk til dels handler om oplevede forskelle i værdier og spørgsmål om, hvordan Lugna Gatan forholder sig til indberetningspligt efter lov om social service (Öhlund et al., 2009).

Medarbejderne problematiserer samarbejdet med offentlige aktører

Et andet empirisk studie har ligeledes undersøgt Lugna Gatans indsats i Gøteborg og Malmø. Denne undersøgelse er foretaget på baggrund af interviews med såvel ansatte som offentlige aktører i løbet af 2007. Undersøgelsen viser, at:

  • en stor del af medarbejderne påpeger, at de oplever en stor udfordring i at få samarbejdet med de offentlige aktører til at fungere. Udfordringen består bl.a. i, at mange aktører, ifølge medarbejderne, ikke gør en indsats for at få forskellige samarbejdsformer til at fungere (Engel, 2008).

Kontakt med forældrene er vigtigt

Ifølge medarbejderne er det ikke blot et ønske at opnå et godt samarbejde med offentlige aktører, men også en øget kontakt med forældrene til de unge. Lugna Gatan tager kontakt til forældrene, hvis der er opstået problemer fx i skolen, men ifølge en arbejdsleder, så kan samarbejdet være vanskeligt, da forældrene kan mangle viden om, hvordan ting fungerer i det svenske samfund. Ifølge medarbejderne er der behov for en langsigtet ændring, hvor indsatsen påvirker de yngre børn, som dermed kan påvirke deres forældre, der endeligt vil virke tilbage på børnene (Engel, 2008).

Medarbejdernes erfaringer med skoleindsatsen

Erfaringerne fra arbejdet i skolerne varierer. I en bydel har kommunikationen fungeret dårligt, da en tidligere generation af medarbejdere i høj grad har været overladt til sig selv og sine opgaver. Arbejdet i skolerne har generelt nogle udfordringer ifølge medarbejderne:

  • Der er et behov for mere skolepersonale med visioner om større og mere positive forandringer i skolerne.
  • Mange ældre lærere er gået træt i deres arbejde.
  • Der er en vis projekttræthed i nogle projekter (Engel, 2008).

Kilder

Engel, Charlotte (2008): Mind the gap! En empirisk studie av Lugna Gatan i Göteborg och Malmö samt United Sisters i Uppsala, Forskningavdelningens arbetsrapportserie nr. 55, Ersta Sköndal Högskola.

Öhlund et al. (2009): Förortens sociala kapital – en utvärdering av Lugna gatan i Göteborg och Malmö, Institutionen for Socialt Arbejde, Stockholms Universitet 

Effekt

En socioøkonomisk viser bl.a., at Lugna Gatan gør de unge mere trygge, at byområder bliver mere rolige og at ny-rekruttering til asociale eller kriminelle bander reduceres.

En socioøkonomisk analyse, foretaget af Instituttet för SocialEkologisk Ekomoni i 2008, har undersøgt 2 dele af Lugna Gatans indsats. Analysen tager udgangspunkt i 5 medarbejderes bydelsarbejde i Rosengård i Malmø og 30 heltidsmedarbejderes arbejde i den offentlige trafik i Stockholm (Nilsson & Wadeskog, 2008).

Totalt set er der ca. 150 medarbejdere i den offentlige trafik i Stockholm og 18 medarbejdere i bydelsindsatsen i Malmø.

Undersøgelsen estimerer, at:

  • andelen af unge, som undgår en problematisk tilværelse, fordobles, mens andelen af udsatte reduceres til en tredjedel som følge af Lugna Gatans indsats.

Dette bygger på en antagelse om, at ca. 30 pct. af medarbejderne ville havne i en udsat position uden Lugna Gatan, mens 40 pct. ville få et almindeligt liv uden Lugna Gatan (Nilsson & Wadeskog, 2008).

De unge er positive over for indsatsen

I et andet studie har Institutionen for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet i 2009 foretaget en evaluering af Lugna Gatan i Gøteborg og Malmø. Evalueringen har bl.a. undersøgt de unges holdninger til indsatsen gennem 30 kvalitative interviews med unge på 13 – 16 år, der alle har forbindelse til Lugna Gatan. Blandt de unge er både juniormedarbejdere og unge, som har et ønske om en dag at blive juniormedarbejder i organisationen. De udførte interviews viser, at:

  • de unge føler sig mere trygge efter Lugna Gatan er kommet til deres by.
  • de unge er positivt indstillet overfor Lugna Gatans medarbejdere, bl.a. giver de udtryk for, at medarbejderne altid stiller op, og at de har hjulpet med at forandre de unges livssituation
  • de unge giver udtryk for, at medarbejderne kan hjælpe dem med alt lige fra at undgå kriminel adfærd til at undgå konflikter mellem de unge og deres forældre
  • de unge oplever en forskel mellem Lugna Gatans medarbejdere og offentlige aktører, idet de føler, at Lugna Gatans medarbejdere forstår deres problemer bedre.

I de forskellige interviews giver de unge udtryk for, at de har et ønske om at blive juniormedarbejder i organisationen. De unge begrunder primært deres ønske ud fra følgende årsager:

  1. Et medlemskab blandt juniorerne skaber tryghed og mindsker ensomhed.
  2. Flere af de unge ser det som værdifuldt at få en uddannelse.
  3. De unge har et ønske om at hjælpe andre unge med problemer.
  4. De ser medlemskabet som en mulighed for at holde sig væk fra en destruktiv livsstil præget af fx kriminalitet (Öhlund et al., 2009). 

Indsatsen giver et roligere miljø

Forskerne bag evalueringen har desuden interviewet skoleledere i de 2 byområder om deres holdning til indsatsen på skolerne. Skolelederne giver udtryk for, at Lugna Gatan har skabt et bedre psykosocialt miljø i såvel frikvarterer som i undervisningslektionerne (Öhlund et al., 2009).

Evalueringen konkluderer desuden, at det kan være vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt det opsøgende arbejde, foretaget af Lugna Gatans medarbejdere, har positive effekter på hærværk og konflikter i byområderne, da sådanne effekter kan skyldes flere årsager. Interviewpersonerne i evalueringen mener overordnet, at indsatsens medarbejdere har skabt et roligere miljø i byområderne. Forskerne bag evalueringen vurderer, at indsatsen er med til at skabe fælles social kapital blandt de unge, hvilket kan bidrage til integrerende muligheder (Öhlund et al., 2009).

Kilder

Nilsson, Ingvar & Anders Wadeskog (2008): Ingenting hände.. – Socioekonomiskt bokslut for Lugna Gatan 2008-11-01,  SEE AB.

Öhlund et al. (2009): Förortens sociala kapital – en utvärdering av Lugna gatan i Göteborg och Malmö, Institutionen for Socialt Arbejde, Stockholms Universitet 

Økonomi

En socioøkonomisk analyse af indsatsens økonomi viser, at for hver medarbejder, som arbejder på heltid i indsatsen, opstår en årlig gevinst på op til 435.000 svenske kroner. Jo mere udsatte medarbejderne er, desto større er gevinsten ved den unges fremgang.

En socioøkonomisk analyse, foretaget af Instituttet för SocialEkologisk Ekomoni i 2008, har undersøgt 5 medarbejderes arbejde i bydelen Rosengård i Malmø og 30 heltidsmedarbejdere i Stockholm (Nilsson & Wadeskog, 2008).

I Malmø fordeler de 5 medarbejdere sig på 2 i skolerne og 3 i bydelsområderne. Indsatsens base i Malmø er placeret lokalt i midten af bydelsområdet Rosengård, hvor der er aktiviteter for de unge som fx computere, musik og film. I alt udgøres indsatsen i Malmø af 18 medarbejdere.

Indsatsen i Stockholm indbefatter 150 medarbejdere. Her foretager medarbejderne opsøgende arbejde på forskellige stationer, områder og strækninger i kollektivtrafikken, hvor medarbejderne ved, at de unge befinder sig.

Indsatsen i Stockholm er finansieret af Stockholms Lokaltrafik, mens indsatsen i Rosengård i Malmø er finansieret af kommunen. Budgetterne for de to indsatser fremgår af tabellen:

 

Måned        

År

Rosengård      

175.000

2.100.000

Stockholm

1.125.000

13.500.000

 

Socioøkonomiske gevinster ved Lugna Gatan

Den socioøkonomiske analyse estimerer desuden, at:

  • de personer, som i dag rekrutteres til Lugna Gatan, i gennemsnit ville have forårsaget samfundsomkostninger for ca. 650.000 svenske kroner pr. person hvert år, hvis de ikke var blevet en del af Lugna Gatan. Dette svarer til en årlig samfundsomkostning for de 30 heltidsmedarbejdere i Stockholm på ca. 19,5 mill. svenske kroner og for de 5 medarbejder i Malmø på ca. 3,3 mill. svenske kroner.
  • jo mere udsatte og marginaliserede medarbejdere Lugna Gatan rekrutterer, desto større bliver gevinsten ved fremgang - dog samtidig med, at sandsynligheden for fiasko øges.
  • for hver medarbejder, som arbejder på heltid i indsatsen, opstår en årlig socioøkonomisk gevinst på op til 435.000 svenske kroner. I Stockholm indebærer dette en gevinst på ca. 13 mill. svenske kroner, mens det i Malmø indebærer 2,1 mill. svenske kroner. Disse gevinster opstår bl.a. som følge af mindsket kriminalitet og misbrug samt mindskede omkostninger i offentlig forsørgelse, fordi de unge er i job? (Nilsson & Wadeskog, 2008).

De langsigtede socioøkonomiske gevinster af Lugna Gatans indsatser som følge af mindskede velfærdsomkostninger estimeres til:

  • 282 mill. Svenske kroner i Stockholm
  • 47 mill. Svenske kroner i Rosengård i Malmø (Nilsson & Wadeskog, 2008)

De totale effekter af, at medarbejderne i Stockholm og Malmø går fra en tilværelse præget af udsathed til at være i arbejde, estimeres til 5 mill. svenske kroner på årsbasis eller 107 mill. svenske kroner i hele deres resterende arbejdsliv (Nilsson & Wadeskog, 2008).

Analysen bygger på den såkaldte scenarioteknik. Det betyder, at de 2 nationaløkonomer, der har udarbejdet rapporten, sammen med eksperter på området, har nedskrevet, hvad eksperterne anser som værende typiske forløb for forskellige former for misbrug og kriminalitet hos unge. De 2 nationaløkonomer har sammenlagt mødt 4 forskellige grupper af eksperter i Stockholm og Malmø, hver bestående af 4-8 personer. 2 grupper består af myndighedsrepræsentanter og 2 grupper af Lugna Gatans medarbejdere i den kollektive trafik, skoler og bydelsområder. Disse grupper er valgt, så de tilsammen kan give et så alsidigt billede som muligt af Lugna Gatans indsats i al almindelighed og særligt for medarbejderne (Nilsson & Wadeskog, 2008). 

Kilder

Nilsson, Ingvar & Anders Wadeskog (2008): Ingenting hände.. – Socioekonomiskt bokslut for Lugna Gatan 2008-11-01,  SEE AB.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Lugna GatanDen svenske indsats Lugna Gatan har bl.a. til formål at mindske kriminalitet, rekruttering til kriminelle grupperinger, misbrug og arbejdsløshed blandt udsatte unge.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Publiceret: 30.11.2015. Sidst opdateret: 05.09.2016