Forside » Børn & unge » Forebyggelse og tidlig indsats » VIDA – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud

VIDA – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud

Effekterne af VIDA er positive på udvalgte parametre for børns trivsel. Programmet kan bidrage til at reducere emotionelle problemer og adfærdsproblemer blandt alle børn samt mindske kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk herkomst end dansk.

  |  Socialstyrelsen 

VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud) er et danskudviklet program, som er afprøvet og effektvurderet i fire danske kommuner gennem et forskningsprojekt, bestilt og finansieret af det daværende Social- Børne- og Integrationsministerium og udviklet af forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, i 2010-2013.

VIDA består af et uddannelsesforløb for pædagogisk personale og ledere i dagsinstitutioner, der sigter mod at kvalificere arbejdet med udsatte børn i dagtilbud gennem en mere vidensbaseret, målrettet og systematisk tilgang. VIDA indeholder, udover basisuddannelsen (VIDA-Basis), en særlig forældredel (VIDA-Basis+), der bygger på de grundlæggende kernekomponenter i VIDA-Basis, men derudover inkorporerer et fokus på forældreinddragelse.

I VIDA-programmet er der indlejret tre grundlæggende perspektiver. Det første perspektiv indebærer et skift fra et fejlfindingssyn til et ressourcesyn. I dette perspektiv fokuseres der på ressourcerne hos både børn, medarbejdere, ledere forældre og andre aktører. Derudover fokuseres der på at inddrage positive erfaringer fra situationer i dagtilbuddene, der er lykkedes. Det andet perspektiv er fra et passivt til et aktiv læringsbegreb. Her opfattes læring som noget, der sker ved både at modtage viden og ved sociale interaktioner. Det sidste perspektiv er fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv. Her fokuseres der på VIDA-uddannelsen, som bygger på organisatorisk læring om, hvordan viden fra uddannelsen implementeres i egen praksis

Effektmålinger af VIDA-programmet viser, at VIDA forbedrer to trivselsparametre signifikant: Børns emotionelle problemer og adfærdsproblemer reduceres. VIDA har desuden signifikant mindsket kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk baggrund end dansk. Der ses ikke effekter af VIDA i forhold til børns kognitive kompetencer.

Den særlige forældreinddragelsesdel, der indgår i VIDA (VIDA-Basis+), har vist sig at have positiv effekt for børn fra lavindkomstfamilier, især i forhold til kammeratskabsproblemer. Generelt er effekterne af VIDA-Basis+ dog mindre end de tilsvarende effekter af det grundlæggende VIDA-program.

VIDA-forskningsprojektets samlede materiale kan findes på denne hjemmeside: www.edu.au.dk/vida.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

VIDA – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbudEffekterne af VIDA er positive på udvalgte parametre for børns trivsel. Programmet kan bidrage til at reducere emotionelle problemer og adfærdsproblemer blandt alle børn samt mindske kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk herkomst end dansk.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for VIDA er udsatte børn i alderen 3-6 år i dagtilbud. Målet er at fremme udsatte børns trivsel og læring.

Udgangspunktet i VIDA er, at man ikke på forhånd har præcise data for antallet af “socialt udsatte børn” i de enkelte institutioner. Vurderingen kan først foretages, når der gennemføres en screening af børnenes kompetencer, efter interventions- og kontrolgruppeinstitutionerne er udvalgt. Denne screening foretages gennem kompetenceprofiler på børnene med udgangspunkt i et it-baseret værktøj udarbejdet til VIDA. Forud for kompetenceprofilerne er der anvendt en indirekte tilgang til udvælgelsen af interventions- og referenceinstitutioner, så andelen af socialt udsatte børn kan antages at være omtrent lige stor i de deltagende dagtilbud. Udvælgelsen bygger på registerdata for børnene og deres forældre, hvorigennem der er udvalgt en række faktorer, der ved statistisk analyse viser sig at øge sandsynligheden for en børnesag efter § 40 i Serviceloven:

  • Om familien tilhører det laveste indkomstdecil (de 10 pct. af befolkningen med laveste indkomst)
  • Om forældrene har samme adresse
  • Om en af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse/en videregående uddannelse
  • Om familien overvejende lever af kontanthjælp/førtidspension.

Disse faktorer anvendes for at indkredse gruppen af socialt udsatte børn i dagtilbuddene (Jensen, 2011).

Forskning peger på, at de udsatte børn klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og samfundslivet generelt, end børn som ikke er udsatte. VIDA tager udgangspunkt i viden om, at denne udsathed starter tidligt i børnenes liv, hvorfor en indsats, der kan kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn allerede i børnehaven, er vigtig (Jensen et al., 2013b).

Målet med VIDA er at fremme alle børns trivsel og læring med særligt henblik på socialt udsatte børn. VIDA implementeres i almene dagtilbud, hvor stort set alle danske børn går. Det er således hele børnegruppen, der modtager indsatsen, men programmet sigter særligt mod forbedringer for de udsatte børn i dagtilbud (Jensen et al., 2013b).

VIDA søger at ramme målgruppen gennem en opkvalificering af den pædagogiske indsats i kommunerne. VIDA-programmet består af et uddannelsesforløb målrettet pædagoger, pædagogiske konsulenter og ledere i daginstitutioner, som styrker deltagernes teoretiske viden og pædagogiske faglighed med henblik på at omsætte denne viden til fornyelse af handlinger i praksis (Jensen et al., 2013a).

Kilder

Jensen, Bente et al. (2013a): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Modelrapport 2. Uddannelse og implementering. I: VIDA-forskningsserien 2013:2, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Jensen, Bente et al. (2013b): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 1. Effekter af VIDA. I: VIDA-forskningsserien 2013:4. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente et al. (2011): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Design og Metode VIDA-forskningsserien 2011:01. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Metode

VIDA kombinerer et vidensbaseret og struktureret uddannelsesforløb med inddragelse af pædagogiske praksiserfaringer og eksperimenter i dagtilbuddene. Programmets hensigt er at opkvalificere den pædagogiske indsats over for udsatte børn i dagtilbud gennem en mere vidensbaseret, inkluderende og målrettet tilgang

Oprindelse

VIDA-programmet er udviklet gennem et forskningsprojekt, der er afprøvet og effektvurderet i perioden 2010-2013. Projektet blev gennemført for det daværende Social-, Børne- og Integrationsministerium i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning v. DPU, UC Syddanmark og UC Lillebælt. Endvidere indgik EPINION-analyse som underleverandør i projektet.

Kernekomponenterne i VIDA

VIDA-programmet er baseret på tidligere erfaringer fra det såkaldte HPA-program (Jensen et al., 2009) og på den nyeste evidensbaserede viden om, hvad der virker og påvirker i forhold til social arv, socialt udsatte børn, inklusion/ eksklusion, pædagogiske læreplaner og deres anvendelse, læring i organisationer, innovation og implementering (Jensen et al., 2013b).

Der er indlejret tre grundlæggende perspektiver i VIDA, som uddannelsesforløbet tager udgangspunkt i:

1)      Fra et fejlfindings- til et ressourcesyn: Der fokuseres på ressourcerne hos både børn, medarbejdere, ledere, forældre og andre aktører i de deltagende dagtilbud. Børnene skal ses, høres og inddrages, og deres ressourcer skal ses som udgangspunkt for udvikling. Derudover er der fokus på at inddrage positive erfaringer fra situationer i dagtilbuddene, der er lykkedes.

2)      Fra et passivt til et aktivt læringsbegreb: Læring opfattes som noget, der sker ved både at modtage viden og ved sociale interaktioner. Læringen opstår gennem de lærendes aktive involvering og fælles refleksion.

3)      Fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv: Kursisterne på VIDA-uddannelsen reflekterer over egen og fælles organisatorisk praksis med henblik på fornyelse i hele organisationen. Uddannelsen bygger på organisatorisk læring om, hvordan viden fra uddannelsen implementeres i egen praksis.

Den grundlæggende VIDA-uddannelse kaldes VIDA-Basis. Gennem uddannelsen opkvalificeres pædagoger, pædagogiske konsulenter og ledere til at implementere VIDA på måder, som bidrager til fornyelse i det aktuelle dagtilbud til gavn for børnenes trivsel og læring. Uddannelsens temaer omfatter bl.a. de grundlæggende VIDA-perspektiver, teori om inkluderende pædagogik, analyse af lovgivning og læreplaner, implementerings- og evalueringsviden samt organisatorisk læring (Jensen et al., 2011; Jensen et al., 2013b).

VIDA-programmet bygger på en universel tilgang, hvor alle børns læring og trivsel stimuleres, men det enkelte dagtilbud kan sammensætte et program med fokus på særlige aspekter af børnenes kompetencer afhængigt af dagtilbuddets aktuelle situation. Analysen af dagtilbuddets aktuelle situation gennemføres ved hjælp af et refleksionsværktøj udarbejdet til VIDA-programmet. 

VIDA-refleksionsværktøjet findes via Aarhus Universitets hjemmeside

Fokus på forældreinddragelse i VIDA-Basis+

VIDA-programmet indeholder, udover basisuddannelsen (VIDA-Basis), en særlig forældredel (VIDA-Basis+), der bygger på de grundlæggende kernekomponenter i VIDA-Basis, men derudover indeholder et fokus på forældreinddragelse. VIDA-Basis+ er således en overbygningsmodel til VIDA-Basis. Det supplerende i VIDA-Basis+ består af en kvalificering af de pædagogiske medarbejdere til at arbejde mere inddragende med forældresamarbejde, med særligt fokus på arbejdsmetoder til at inddrage udsatte børns forældre. De metoder der anvendes i de enkelte dagtilbud, tager afsæt i viden om virkningsfulde forældreindsatser (Larsen et al., 2011), men vil variere ud fra en analyse af dagtilbuddets aktuelle, lokale situation (børnesammensætning, personalets forudsætninger, gældende praksis etc.) (Jensen & Haahr-Pedersen (red.), 2013).

Hvad består VIDA-uddannelsen af?

VIDA-uddannelsen veksler mellem teoretisk undervisning, refleksion/analyse og handlinger i praksis. Det er denne læringsdynamik, der karakteriserer VIDA-programmerne. Uddannelsesforløbet varer ca. to år, hvor der er syv hele uddannelsesdage hvert år, og uddannelsen er bygget op omkring tre faser:

  • Fase 1 - vidensbaseret grundlag for fornyelse af indsatser: Deltagerne undervises i viden om børns trivsel, læring og inklusion og tilegner sig evner til at arbejde vidensbaseret i egen praksis. Den fælles praksis i dagtilbuddene analyseres gennem VIDA-refleksionsværktøjet, og der arbejdes med opstilling af mål for egne handlekompetencer. Der arbejdes med den nye viden gennem udviklingsforløb i praksis. Fasen afsluttes med et lederkursus med fokus på læreprocesser, netværksdannelse og implementering.
  • Fase 2 - handlingsstrategier og arbejdet med at udvikle nye ideer og eksperimentere: Deltagerne tilegner sig viden om at udvikle handlingsstrategier og lærer at udvikle systematiske planer for afprøvning af eksperimenter. Der anvendes et redskab til identifikation af børnegruppen. Deltagerne bliver i stand til at omsætte handlingsstrategier og de systematiske planer i eksperimenter og analysere, hvad der virker ude i praksis gennem evaluering af egne fornyelsesprocesser.
  • Fase 3 - praksisudvikling - implementeringsforløb, evaluering og forankring af fornyelser: Denne fase handler om praksisudvikling (baseret på den lokale evaluering af eksperimenter). Målet er at gøre fornyelsen til egne nye faglige standarder for det forebyggende arbejde i dagtilbuddene. Dette følges op af andet lederkursus i faciliterede læreprocesser med særligt henblik på de udviklingsforløbene i dagtilbuddene (der gøres status).

Der er indlagt pauser mellem faserne, hvor der er mulighed for at arbejde med den nye viden i praksis (Jensen et al., 2013a; Jensen et al. (red.), 2013).

Der tages udgangspunkt i en kvalifikationsmappe, som er udarbejdet specifikt til VIDA. Kvalifikationsmappen indeholder en beskrivelse af VIDA-konceptet og det teoretiske afsæt for VIDA (Jensen et al. (red.), 2013).

Udover kvalifikationsmappen stilles VIDA-refleksionsværktøjet til rådighed på uddannelsen. Det er udgangspunktet for den konkrete implementering af VIDA, da det er grundlaget for en grundig analyse af den lokale situation i det pågældende dagtilbud. Analysen har til formål at give et billede af børnegruppens kompetencefordeling og indikatorer for sociale og kognitive færdigheder og medarbejdernes kompetencer i forhold til at styrke børnenes færdigheder (Jensen et al., 2013a).

Kilder

Jensen, Bente et al. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Jensen, Bente et al. (2011): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Statusrapport 1. Design og metode. I: VIDA-forskningsserien 2011:1, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente et al. (2013a): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Modelrapport 2. Uddannelse og implementering. I: VIDA-forskningsserien 2013:2, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente et al. (2013b): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 1. Effekter af VIDA. I: VIDA-forskningsserien 2013:5. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente et al. (red.) (2013): VIDA – Kvalifikationsmappen 2010-2012. I: VIDA-forskningsserien 2013:09, 2. oplag, 2013, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Jensen, Bente & Jakob Haahr-Pedersen (red.) (2013): Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud med forældreinddragelse. Tillæg til Kvalifikationsmappen 2010-2012. I: VIDA-forskningsserien 2013:10, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Larsen, Michael S. et al. (2011): Programmer for 0-6årige med forældreinvolvering i dagtilbud: En forskningskortlægning. I: VIDA-Forskningsserien, 2011:02, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Aarhus Universitets hjemmeside om VIDA-refleksionsværktøj

Aarhus Universitets hjemmeside om VIDA-forskningsprojektet

Implementering

Det afgørende for en succesfuld implementering af VIDA i kommunerne er fokus på vidensoverføring fra individ til organisation, opbakning og motivation blandt medarbejderne, ledelsesfokus og tilstrækkelige ressourcer

VIDA-programmet er afprøvet i fire danske kommuner (Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby). I afprøvningen indgik 89 dagtilbud.

VIDA bliver som led i Regeringens forebyggelsespakke ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”, udbredt til yderligere tre kommuner i 2015-2016 (Syddjurs, Viborg og Aalborg). Professionshøjskolerne VIA UC, UC Lillebælt og UC Syddanmark udbyder uddannelsesforløbet.

Implementeringserfaringer fra kommuner

Implementeringen af VIDA er evalueret som et led i VIDA-forskningsprojektet (Jensen & Brandi, 2013). Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere, og kvalitative interview med ledere, samt udvalgte pædagogiske medarbejdere og konsulenter i de fire kommuner (Jensen et al., 2013a).

Medarbejdere og ledere i dagtilbuddene peger på en række forhold, der kan være afgørende for implementeringen af VIDA:

  • Opmærksomhed på overførsel af viden fra enkeltindivider, der deltager i VIDA-uddannelsen, til organisationen som helhed. Dette er afgørende for, at viden fra uddannelsen bliver til nye kollektive praksisser i kommuner og dagtilbud.
  • Det kan være en udfordring at ændre professionelles praksisser eller rutiner over for målgruppen. Det kan bl.a. være forårsaget af faktorer som kultur, manglende opbakning fra det pædagogiske personale og/eller tilbagefald til gamle rutiner. 
  • Omstruktureringer i kommunen, mange opgaver, sideløbende tiltag og manglende tid kan være forhold, der forstyrrer eller mindsker motivationen og dermed implementeringen af VIDA.
  • De medarbejdere, der deltager i et VIDA-uddannelsesforløb, kan have forskellige forudsætninger, og kommunerne forskellige ressourcer til vikardækning og prioritering af arbejdet med VIDA i dagtilbuddene og kommunen.
  • Det kan være en udfordring, i implementeringen af VIDA, at tage det grundlæggende perspektiv om at gå fra et fejlfindings- til et ressourcesyn til sig i den pædagogiske praksis.
  • Det er afgørende for at opnå gode implementeringsbetingelser og resultater, at der er en leder tilknyttet, som formår at samle medarbejderne om professionel kompetenceudvikling og facilitere en læringskultur i den samlede organisation.
  • Politisk prioritering, opbakning og organisering (i form af fx nedsættelse af projekt- og styregrupper) kan have betydning for implementeringen.

Overordnet viser erfaringerne, fra de kommuner som har implementeret VIDA, at arbejdet med et fælles projekt på og mellem alle organisatoriske niveauer i kommunen, tilpasset den kommunale kontekst, har givet et fælles fokus, som har løftet indsatsen. Medarbejderne i de kommunale forvaltninger er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på værdien af at inddrage pædagogerne i udviklingsprojekter i tæt samarbejde med ledelsen (Jensen & Brandi, 2013).

Der er ikke gennemført analyser, der kontrollerer for de kontekstuelle faktorers betydning for VIDA-programmets succes (fx indsatsens afhængighed af parallelle ydelser) (Jensen, 2013).

Kilder

Jensen, Bente et al. (2013a): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Modelrapport 2. Uddannelse og implementering. I: VIDA-forskningsserien 2013:2, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente & Ulrik Brandi (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Forskningsrapport 2. Organisatorisk læring. I: VIDA-forskningsserien 2013:5. Institut for Uddannelse og Pædagogik , Aarhus Universitet

Jensen, Bente (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 4. Forandring og effekt. I: VIDA-forskningsserien 2013:07. Institut for Uddannelse og Pædagogik , Aarhus Universitet

Effekt

VIDA har vist positive effekter for den samlede børnegruppe i dagtilbud for 3-6årige på udvalgte trivselsparametre, men løfter ikke i særlig grad de udsatte børn. Der har ikke været nogen tydelige effekter af VIDA i forhold til børns læring

VIDA-programmet er udviklet, afprøvet og effektvurderet i et forskningsprojekt (Aarhus Universitets hjemmeside om VIDA). Her blev der udtrukket 129 dagtilbud (89 interventionsinstitutioner og 40 kontrolinstitutioner) fra fire kommuner til et randomiseret, kontrolleret forsøg. Randomiseringen er baseret på en stratifikation af dagtilbuddene i seks grupper, klassificeret på basis af andelen af socialt udsatte børn. Udsatte børn er identificeret på grundlag af informationer fra Danmarks Statistik om forældrenes uddannelsesniveau, brug af sociale velfærdsydelser og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Pædagogerne har udfyldt spørgeskemaer vedrørende hvert barn tre gange i forløbet: inden interventionen påbegyndes, midtvejs og afslutningsvis. I alt 1.995 børn har deltaget i alle de tre dataindsamlingsrunder.

Effekterne af VIDA-programmet er analyseret ved hjælp af internationalt anerkendte og validerede måleredskaber, som måler børns trivsel (dvs. deres socioemotionelle kompetencer mål på SDQ (Goodman, 1997)) og læringskompetencer (dvs. deres kognitive udvikling vurderet på udvalgte indeks for børns læring (Sylva, 2010)) (Jensen et al., 2013b).

Effektstudiet som beskrevet ovenfor, er suppleret med casestudier af forandringsprocesser i interventionsdagtilbuddene.

Positive effekter på udvalgte parametre for børns trivsel

VIDA-programmet har haft positive effekter på flere af de dimensioner, der indgår i måleredskabet Strength and Difficulties Questionaire (SDQ). SDQ måler fem dimensioner: emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer og prosocial adfærd (Jensen, 2013; Jensen et al., 2013b).

Resultaterne viser, at VIDA-Basis-programmet signifikant forbedrer to af de fem SDQ-dimensioner: Børns emotionelle problemer og adfærdsproblemer reduceres. Samtidig forbedres den totale SDQ-score signifikant for VIDA-basis-programmet.

VIDA-Basis-programmet har formindsket kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk baggrund end dansk signifikant, mens der ikke er en effekt på etnisk danske børn på denne dimension.

Der ses ikke effekter af VIDA på børns læring og kognitive kapacitet. Hverken for VIDA-Basis- eller VIDA-Basis+-programmet kan der påvises nogen signifikant effekt på de kognitive mål (Jensen et al., 2013b).

Effekterne af forældreprogrammet VIDA-Basis+

VIDA-Basis+ har haft positiv effekt på en ud af de fem SDQ-dimensioner: Børns adfærdsproblemer er reduceret. Der er ligeledes en særskilt positiv effekt af VIDA-Basis+ for børn fra lavindkomstfamilier, idet kammeratskabsproblemer for disse børn er mindsket signifikant gennem indsatsen. Generelt er effekterne af VIDA-Basis+-programmet mindre end de tilsvarende effekter af VIDA-Basis (Jensen et al., 2013b).

Forskelle blandt kommuner og dagtilbud

For VIDA-Basis+ findes der ingen markante forskelle mellem kommunerne, mens der for VIDA-Basis findes enkelte signifikante forskelle. Der er således en enkelt kommune, som har opnået en signifikant forbedring af den prosociale adfærd. Der er ligeledes en enkelt kommune, som har opnået en signifikant forbedring i forhold til kammeratskabsproblemer.

Der er overordnet ikke store forskelle på effekterne i dagtilbud med en høj andel af socialt udsatte børn (> 40 pct.) og dagtilbud med en lavere andel. Der er dog en undtagelse i forhold til emotionelle problemer, hvor VIDA-Basis ikke har medført nogen signifikant forbedring for børn i dagtilbud med mange udsatte børn, mens VIDA-Basis+ giver en signifikant forbedring for børn i denne kategori af dagtilbud (Jensen et al., 2013b).

Kommunale forandringer og organisatorisk læring som følge af VIDA

I VIDA-forskningsprojektet indgår et casestudie, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, ledere og interview med ledere fra de deltagende dagtilbud (Jensen & Brandi, 2013; Jensen, 2013). Casestudiet følger målingerne på børneniveau, og har således tre nedslag for dataindsamling: Inden interventionen påbegyndes, midtvejs og afslutningsvis. Mellem 189 og 246 ledere og medarbejdere har besvaret spørgeskemaet ved de tre nedslag. Der blev gennemført kvalitative interviews med 78 dagtilbudsledere ved baseline-målingen og med 77 dagtilbudsledere ved endline-målingen. Casestudiet viser, at VIDA har medført et øget fokus på at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med udsatte børn gennem forandringer af arbejdspladskulturen. Samtidig har VIDA medført ændrede ledelsesformer, lederroller og organisatorisk læringskapacitet, herunder en øget oplevelse blandt medarbejderne af at møde opmuntring, støtte og positiv respons på udvikling af nye idéer og handlemåder (Jensen, 2013).

Casestudiet peger også på, at der er sket en række positive forandringer i forhold til forældreinddragelsen i dagtilbuddene som følge af VIDA-basis+. Det drejer sig især om øgede prioriteringer af samarbejdet med forældre på en mere involverende måde og en mere udviklingsorienteret og innovativ tilgang til forældresamarbejde. Det fremhæves ligeledes, at arbejdet med forældreinddragelse har haft en betydning i forældregruppen, på den måde at forældrene er mere accepterende og inkluderende over for hinanden (Kousholt & Berliner, 2013; Jensen, 2013).

Effekterne i et fremadrettet perspektiv

Datagrundlaget fra VIDA-forskningsprojektet giver mulighed for fremadrettet at undersøge langtidseffekter, også for de mest udsatte børn. Dette kan undersøges ved at følge gruppen, der har deltaget i VIDA, videre frem gennem livsforløbet, idet børnenes CPR-numre er en del af datagrundlaget (Jensen et al., 2013b).

Kilder

Goodman, Robert (1997): The strengths and difficulties questionnaire: a research note (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Child Psychology and Psychiatry 38, pp. 581-586.

Jensen, Bente et al. (2013b): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 1. Effekter af VIDA. I: VIDA-forskningsserien 2013:5. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente og Ulrik Brandi (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Forskningsrapport 2. Organisatorisk læring. I: VIDA-forskningsserien 2013:5. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Jensen, Bente (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 4. Forandring og effekt. I: VIDA-forskningsserien 2013:07. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Kousholt, Dorte & Peter Berliner (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. Forskningsrapport 3. Forældreinddragelse. I: VIDA-forskningsserien 2013:6. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Sylva, Kathy et al. (2010): Early Childhood matters. Evidence from the Effective Pre-school and Primary Education Project (kan lånes gennem bibliotek.dk). London: Routledge. 

Aarhus Universitets hjemmeside om VIDA

Økonomi

Der er ikke gennemført økonomiske analyser af omkostningerne og ressourceeffektiviteten i forbindelse med implementering og drift af VIDA-programmet. Sådanne analyser vil blive gennemført som en del af den samlede evaluering af Forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”, hvor VIDA indgår (Socialstyrelsen, 2015). Det forventes, at evalueringens resultater offentliggøres ultimo 2017.

Omkostningerne for kommunerne i forbindelse med implementering af VIDA relaterer sig til kursusafgift for deltagelse samt vikardækning for de medarbejdere og ledere, der deltager i VIDA-uddannelsesforløbet (Jensen, 2013).

Kilder

Jensen, Bente (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram. VIDA-forskningsrapport 4. Forandring og effekt. I: VIDA-forskningsserien 2013:07. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Socialstyrelsen (2015): Oplysninger om evalueringen af Tidlig Indsats – Livslang Effekt. Socialstyrelsens hjemmeside

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

VIDA – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbudEffekterne af VIDA er positive på udvalgte parametre for børns trivsel. Programmet kan bidrage til at reducere emotionelle problemer og adfærdsproblemer blandt alle børn samt mindske kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk herkomst end dansk.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for VIDA er klart beskrevet, og der er specifikke kriterier for at være en del af den generelle målgruppe og for at være en del af målgruppen udsatte børn – defineret ud fra en række baggrundsinformationer fra Danmarks Statistik. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Som metode er VIDA grundigt beskrevet og fagligt funderet. Metoden består af et kompetenceudviklingsforløb for pædagoger, pædagogiske konsulenter og ledere i dagtilbud. Forløbets indhold og varighed er tydeligt beskrevet i VIDA-materialet. Metoden bygger grundlæggende på erfaringer og teoridannelse fra amerikanske programmer målrettet udsatte børn og på det danske HPA-projekt, der agerer pilotstudie for VIDA. VIDA bygger på Vygotskys teori om, at børns trivsel og læring fremmes gennem stimulerende, responsive interaktioner mellem voksen og barn. Metodens forandringsteori er begrundet i det teoretiske afsæt. Målet er at fremme udsatte børns trivsel og læring gennem opkvalificering af den pædagogiske indsats (vidensbaserede analyser og eksperimenter i dagtilbuddene). Effekterne har været målt via anerkendte og validerede måleredskaber tilpasset en dansk kontekst (anvendt i HPA-projektet). VIDA er ikke manualbaseret, så de aktiviteter, der sættes i gang i dagtilbuddene, vil varierede og afhænge af dagtilbuddets situation. Det er dog i metodebeskrivelsen uklart, hvad metoden præcist tilstræber at opnå, samt hvordan uddannelsesforløbene fører til positive effekter for målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
VIDA er udviklet i Danmark og tilpasset danske forhold. Den er implementeret i flere danske kommuner, og der er gennemført implementeringsevaluering i 4 danske kommuner. Evalueringerne peger på en række faktorer, der har betydning for implementering. Der er dog ikke gennemført analyser, der kontrollerer for, hvilke implementeringsfaktorer der kan have betydning for effekterne af VIDA. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
VIDA er evalueret gennem et randomiseret, kontrolleret studie i 129 dagtilbud blandt 1.995 børn i fire danske kommuner. I studiet er der anvendt det validerede måleinstrument SDQ til at måle børnenes trivsel. Der er herigennem påvist positive effekter på børns trivsel – dog ikke i særlig grad de udsatte børn. Studiet er suppleret med et case-studie. Der er ikke påvist nogen effekt på børnenes læring i studierne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Der er endnu ikke gennemført cost benefit eller cost-effectiveness analyser af VIDA. Omkostningerne for kommunerne vil relatere sig til kursusafgifter og udgifter til vikardækning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 12.08.2015. Sidst opdateret: 01.05.2017