Forside » Børn & unge » Forebyggelse og tidlig indsats » Traumatiserede Flygtningefamilier

Traumatiserede flygtningefamilier

Der findes ikke et nøjagtigt antal på hvor mange flygtninge, der lider af traume i Danmark. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold iværksatte en kortlægning i 2013, hvori det anslås, at der opholder sig mellem 30.000 og 45.000 flygtninge i Danmark, der lever med traumer, hvilket svarer til ca. 30-50 pct. af danske flygtninge.

En kortlægning fra LG Insight, gennemført for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, anslår, at der i Danmark findes mellem 30.000 og 45.000 voksne flygtninge, der lever med traumer samt at en større andel børn kan være sekundært traumatiseret. Kortlægningen viser imidlertid, at det kun er 21 pct. af landets kommuner, der har retningslinjer eller en fast procedure for at afdække eventuelle traumer hos nyankomne flygtninge.

Med udgangspunkt i registerdata, spørgeskemaer, forskningslitteratur og ekspertinterviews foretog LG Insight i 2013 en kortlægning af traumeindsatsen i Danmark. Kortlægningen anslår, at 30.000-45.000 voksne flygtninge i Danmark kan have traumer, samt en større andel børn kan være sekundært traumatiseret, fordi de påvirkes af forældrenes psykiske problemer. Børnenes symptomer på traume er meget identiske med forældrenes, hvorfor de blandt andet kan have vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge og/eller have svært ved at reagere konstruktivt i forskellige situationer, hvor deres følelser bliver påvirket (LG Insight 2013).

Kortlægningen beskriver forskellige symptommønstre alt efter barnets alder:

  • Små børn under 5 år kan udvikle angst, hvilket blandt andet kan komme til udtryk ved at barnet klynger sig fast til en forælder eller en anden person tæt på. Der er risiko for, at de ikke udvikler sig aldersvarende og kan ofte lide af mareridt.
  • Børn i alderen 6-12 år kan risikere at udvikle koncentrationsbesvær, angst, fysiske lidelser, aggressiv og udadreagerende adfærd, depressive reaktioner samt tilbageholdte følelser.
  • Nogle unge kan reagere med selvdestruktiv adfærd, stor impulsivitet og ved at være konfronterende i forhold til autoriteter. Andre unge kan reagere ved at trække sig ind i sig selv. Disse unge er ofte præget af manglende selvværd og selvtillid, og deres syn på fremtiden kan være negativ og udsigtsløs. Derudover kan flere unge opleve både fysiske og psykiske lidelser, som diffuse smerter, depression og angst (LG Insight 2013).

Indsatser i kommuner

Kortlægningen skaber et overblik over, hvilke typer af kommunale indsatser traumatiserede flygtningefamilier tilbydes, samt afdækker organisering og samarbejde internt og på tværs af kommuner, regioner og staten om indsatserne (LG Insight 2013).

Kortlægningen viser blandt andet, at det kun er 21 pct. af landets kommuner, som har retningslinjer eller en fast procedure for at afdække eventuelle traumer hos flygtninge. Det er altså kun i begrænset omfang, at de kommunale aktører systematisk og metodisk afdækker symptomer på traumer hos flygtninge. Endvidere oplyser 70 pct. af de kommunale aktører, at det alene er op til den enkelte medarbejder, hvordan man er opmærksom på eventuelle traumesymptomer (LG Insight 2013). 

Inden for børne-, unge- og familieområdet vurderer ca. 75 pct. af de kommunale aktører, at de eksisterende tilbud kun i ringe grad eller slet ikke er dækkende for traumatiserede flygtningefamiliers behov. Det gælder særligt tilbud med elementer af familiebehandling og pædagogisk støtte til familier, behandling af sekundært traume hos børn og unge samt tværfaglige forløb (LG Insight 2013).

Kortlægningen viser endvidere, at 82 pct. af kommunerne ikke samarbejder med andre kommuner om traumeindsatsen, og endelig mener 72 pct. af de kommunale aktører, at kommunens indsats for flygtninge med traumer ikke er helhedsorienteret og koordineret (LG Insight 2013).

Igangværende projekt hos Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har, på baggrund af kortlægningen fra 2013, igangsat et modelprojekt, der konkret skal styrke arbejdet for og med traumatiserede flygtningefamilier og bidrage til at sikre en kommunalt forankret sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats i arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier. Modelprojektet skal afprøves i fire udvalgte deltagerkommuner. Modelprojektet fokuserer mere specifikt på, at:

  1. Afprøve et opsporings- og identifikationsværktøj med henblik på at styrke de kommunale medarbejdere i at opspore og identificere familier, der er ramt af traume.
  2. Afprøve en tværfaglig samarbejdsmodel, der skal sikre et koordineret tværfagligt og helhedsorienteret forvaltningssamarbejde omkring de traumeramte familier.
  3. Implementere socialfaglige behandlingsmodeller for traumatiserede flygtninge i eksisterende kommunale tilbud, så tilbuddene opkvalificeres til også at varetage behandlingen af traumeramte flygtninge.

Målet med modelprojektet er bl.a., at:

  • sikre bedre og tidligere opsporing af traumatiserede flygtningefamilier
  • de (arbejdsmarkedsparate) traumatiserede voksne får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse
  • forældrene styrkes i forældrekompetencer og ansvar med henblik på børnenes udvikling samt familiens trivsel
  • der skabes en øget opmærksomhed på den koordinerede sagsbehandling og den ansvarlige forvaltning i den kommunale organisation
  • der gennem samarbejde på tværs af forvaltninger sikres mest mulig opbakning til den ansvarlige forvaltning og derved sammenhængskraft i den enkelte kommune.

Projektets primære målgruppe er traumatiserede flygtningefamilier med hjemmeboende børn mellem 0-18 år, hvor en eller begge forældre har traumer.

Projektets sekundære målgruppe er kommunale aktører og myndigheder, som er involveret i arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Det drejer sig blandt andet om kommunens frontarbejdere, sagsbehandlere samt de ansvarlige for organiseringen af indsatsen i kommunerne.

Projektet forventes udmøntet i perioden 2015-2018.

Kilder

LG Insight (2013): Traumeundersøgelsen. Undersøgelsen af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, Social,- Børne- og Integrationsministeriet. 

Publiceret: 18.08.2015. Sidst opdateret: 27.10.2016