Omfang

Forebyggelse og tidlige indsatser dækker over alt fra en samtale med et barn omkring håndteringen af forældrenes skilsmisse til en målrettet indsats for at forebygge en anbringelse uden for hjemmet. Derfor er det ikke muligt at få præcise tal for omfanget af børn og unge, som er i målgruppen for indsatserne. Dertil kommer, at grænserne for, hvornår en indsats kan karakteriseres som forebyggende, er flydende. Tidlige indsatser kan både have primær, sekundær og tertiær forebyggelse som sigte.

 Socialstyrelsen

Omfanget af målgruppen for primær forebyggelse er ukendt

En del af de tidlige og forebyggende indsatser inden for det almene område ses i form af støtte og vejledning fra fagpersoner, som børnene og de unge er i kontakt med i dagligdagen. Her er tale om en primær forebyggelse forstået som, at der gribes ind så tidligt, at man når at forhindre potentielle problemer i at opstå (Tønnesen et al., 2005). Er indsatsen succesfuld, er der taget hånd om barnets problemer, inden barnet eller den unge kommer i kontakt med det sociale system. Indsatserne i den primære forebyggelse er normalt kortvarige og registreres sjældent. Derfor er antallet af børn og unge, som modtager eller som har behov for den primære forebyggelse, umulig at fastslå. 

Uklare tal for sekundær og tertiær forebyggelse

Sekundær og tertiær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse et problem tidligst muligt og forhindre tilbagefald eller forværring af et problem (Tønnesen et al., 2005). Sekundær og tertiær forebyggelse registreres i højere grad end primær forebyggelse, men det kan være svært at skelne mellem forebyggende tidlige indsatser og øvrige indsatser, for hvornår har en indsats primært et forebyggende sigte, og hvornår er indsatser primært behandlende? Bl.a. vil tidlige indsatser, som fortsætter over mange år, med tiden være mere behandlende end forebyggende og derfor falde uden for kategorien.  

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 12.493 børn og unge i alderen 0-17 år har modtaget forebyggende foranstaltninger i Danmark i 2011.
Danmarks Statistik definerer forebyggende foranstaltninger som følgende tilbud (Danmarks Statistik, 2014):

  • aflastningsophold
  • personlig rådgiver/fast kontaktperson
  • praktikophold
  • ungepålæg
  • personlig rådgiver/fast kontaktperson i efterværn
  • fast kontaktperson i anbringelser uden samtykke.

8 pct. af de 12.493 foranstaltninger er sat i værk over for børn i alderen 0-5 år, 31 pct. over for børn i alderen 6-11 år og 61 pct. over for børn og unge i alderen 12-17 år (Danmarks statistik, 2014). Der ses altså en overvægt af børn og unge i de ældre aldersgrupper.

At en overvægt af børn og unge i de ældre aldersgrupper modtager forebyggende foranstaltninger i Danmark kan måske forklares ved, at risikoen for marginalisering stiger med alderen (Ottosen et al., 2010, 2014). En overvægt af drenge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger, ses desuden iblandt gruppen af børn og unge (Danmarks Statistik, 2014).

Tallene er ikke entydige, da grænserne er for, hvornår en indsats har et primært forebyggende sigte, og hvornår den i højere grad er behandlende er flydende. Derfor omfatter tallene fra Danmarks Statistik sandsynligvis indsatser, som ikke kan karakteriseres som tidlige eller forebyggende. Samtidig bliver ikke alle sekundære forebyggende indsatser registreret. Tallene ovenfor dækker også kun over forebyggende indsatser foranstaltet af myndighedssagsbehandlere. De er derfor ikke dækkende for hele målgruppen. Derudover refererer tallene kun til indsatser, som direkte retter sig mod barnet eller den unge selv og ikke mod familieindsatser. Det kan være én af årsagerne til, at særligt de ældre børn og unge er overrepræsenteret i statistikken. 

Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at 43.318 familier med udsatte børn og unge har modtaget familierettet støtte i 2011, særligt i form af familiebehandling og -støtte samt økonomisk støtte (Danmarks Statistik, 2014). Her skelnes dog ikke mellem forebyggende indsatser og øvrige indsatser som fx støtte til forældre i forbindelse med et barns anbringelse. Det er derfor ikke muligt at få et præcist tal på målgruppen for forebyggende og tidlige indsatser.

Kilder

Danmarks Statistik (2014): www.statistikbanken.dk

Ottosen et al. (2010): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ottosen et al. (2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. SFI 14:30

Tønnesen et al. (2005): Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen. 


Publiceret: 18.12.2015. Sidst opdateret: 16.08.2016