Forside » Børn & unge » Forebyggelse og tidlig indsats » Indsatser » Socialrådgivere i dagtilbud

Socialrådgivere i dagtilbud

Socialrådgivere i dagtilbud er en forebyggende indsats, der har til formål at styrke til tidlige opsporing og forebyggende indsats over for børn og unge, hvor der er bekymring for barnets trivsel.

 Socialstyrelsen

Ved ordninger med socialrådgivere i dagtilbud og skoler udstationeres socialrådgivere og tilbyder deres rådgivning og sparring til fagpersoner og forældre. Ordningerne har til formål at fremme det tværfaglige samarbejde for derved at fremme den tidlige opsporing og indsats i forhold til udsatte børn. Det er således socialrådgivernes opgave at bygge bro mellem almenområdet og socialforvaltningen.

Ordninger med socialrådgivere i dagtilbud viser lovende resultater. I flere udviklingsprojekter medvirker ordningerne til at øge det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbuddene og børne- og familieafdelingen i kommunerne og sikre pædagogernes fokus på børn med bekymrende trivsel. Ordningerne kan desuden styrke pædagogerne i, hvordan de skal handle over for og støtte op om familien. I de forebyggende forløb, hvor socialrådgiver indgår, opleves det, at bekymringen for barnet falder undervejs i forløbet.

Ordningerne kan desuden etableres på skoler, hvor de større børn dermed også bliver en del af målgruppen. Principperne for ordningerne er de samme på skoler som i dagtilbud, men denne artikel beskriver primært indsatsen i dagtilbudsregi.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Ordninger med socialrådgivere i dagtilbud eller skoler har typisk to målgrupper. Dels de børn og familier, hvor der er en bekymring for, at de er i en socialt udsat position og dels dagtilbuddenes og skolernes fagpersoner, som kan benytte sig af socialrådgivernes vejledning, hvis de har en bekymring for et barns trivsel.

Et udviklingsprojekt blandt Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kolding, Mariagerfjord og Odense Kommune ved navn Socialrådgiver i Dagtilbud definerer deres målgruppe som værende udsatte børn og deres familier. Udviklingsprojektet har kørt i perioden august 2010 til juni 2012, hvor kommunerne er blevet udvalgt på baggrund af en ansøgningspulje. Projektet har haft til hensigt at kvalificere det tværfaglige samarbejde mellem det pædagogiske personale i dagsinstitutionerne og socialrådgivere ved bl.a. at give det pædagogiske personale mulighed for at modtage vejledning og sparring i forhold til arbejdet med udsatte børn og deres familier fra dagtilbudssocialrådgiverne (DSR) (NIRAS, 2012).

Et lignende udviklingsprojekt med dagtilbudssocialrådgivere i Københavns Kommune definerer ligeledes deres målgruppe som familier og børn, som benytter kommunens dagtilbud, og som har sociale problemer eller er i fare for at udvikle sociale problemer, samt personalet i daginstitutionerne, som kan modtage vejledning og sparring i forhold til arbejdet med udsatte børn og familier fra dagtilbudssocialrådgiverne (Københavns Kommune, 2013). I flere kommuner udstationerer man også socialrådgivere på skoler, hvilket betyder, at målgruppen for indsatsen også er børn i alderen 6-16 år og deres forældre samt skolernes personale.

Evalueringen af Københavns Kommunes udviklingsprojekt (Københavns Kommune, 2013) viser, at det især er pædagogerne, der profiterer af ordningen. De oplever en større tryghed i samarbejdet med forældrene samt flere handlemuligheder overfor børn og familier, der har brug for ekstra støtte. Socialforvaltningens sagsbehandlere påpeger ligeledes, at de får mere kvalificerede underretninger og statusudtalelser fra institutionerne, hvormed ordningen medvirker til, at det tværfaglige samarbejde styrkes for målgruppen af fagpersoner (Københavns Kommune, 2013).

Kilder

Københavns Kommune (2013): Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner. Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne (pdf). 

NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud. 

Metode

Socialrådgivere i Dagtilbud er en ordning, hvor socialrådgivere udstationeres i dagtilbud og tilbyder rådgivning og sparring til fagpersoner og forældre. Socialrådgiverne er tilknyttet Socialforvaltningen og har til opgave at bygge bro mellem kommunens dagtilbud og børne- og familieafdelingen. 

Udviklingsprojektet Socialrådgivere i Dagtilbud, som blev evalueret af NIRAS i 2012, har afprøvet forskellige ordninger med socialrådgivere i dagtilbud i fem kommuner. Ordningerne tager udgangspunkt i en organisatorisk samarbejdsmodel, hvor man ønsker at fremme den tidlige opsporing og indsats i forhold til udsatte børn ved at styrke det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og børne- og familieafdelingen. Dette sker bl.a. gennem et øget kendskab til hinandens fagområder og handlemuligheder. Et andet mål med ordningerne er desuden at kunne tilbyde forældrerettede indsatser og indsatser centreret om den enkelte familie (NIRAS, 2012).

Socialrådgiverne er tilknyttet Socialforvaltningen og har til opgave at bygge bro mellem dagtilbud og børne- og familieafdelingen ved at være tilgængelig i dagtilbuddene og yde socialfaglig bistand til personale og forældre. Det varierer, om socialrådgiverne har myndighedsansvar eller udelukkende yder konsultativ bistand.

Et fællestræk for de fem kommuner, der deltog i projektet, er, at de typisk har anvendt forskellige teorier inden for den ressourceorienterede og anerkendende tilgang i den tværfaglige indsats. Det drejer sig fx om metoden Signs of Safety, LP-modellen og samtalemodellen Vækstmodellen. De har også anvendt børnelinjen eller børnelinealen til i fællesskab at vurdere, hvor bekymrede de involverede fagpersoner er for barnet, for med dette afsæt at afklare de videre handlemuligheder. Derudover har de også anvendt kommunernes allerede eksisterende tværfaglige samarbejdsfora og fået dem yderligere implementeret. Det er fx dialogmøder eller småbørnsfora, hvor konkrete cases drøftes i et tværfagligt konsultativt forum. Redskaberne medvirker til at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse på tværs af faggrupperne (NIRAS, 2012).

I Københavns Kommunes ordning med socialrådgivere i dagtilbud er der udviklet et sagsflow, der beskriver, hvordan bekymringssager på det overordnede plan skal håndteres ved hhv. en stor, mellem og lille bekymring. Til at afklare bekymringsgraden skal socialrådgiverne – udover at benytte deres viden om det sociale område og den sociale lovgivning – konsekvent benytte sig af Signs of Safety-metoden. Metoden skal endvidere bruges til at styre og systematisere dialogen med og mellem institutionspersonale og forældre.

De centrale aktiviteter i Københavns Kommunes ordning (Københavns Kommune, 2013) består af:

  • At der afholdes faste samarbejdsmøder, som indebærer, at den samme socialrådgiver kommer i daginstitutionen 1-2 gange om måneden, hvor både nye og eksisterende bekymringssager drøftes.
  • At daginstitutionspersonale og forældre kan kontakte socialrådgiverne ved fx hastesager eller begyndende bekymringssager.
  • At socialrådgiverne skal fungere som videnspersoner i forhold til arbejdet med børn og familier med sociale vanskeligheder, fx ved at undervise og give sparring i forhold til bekymringstegn, forældresamarbejde, samt systemvejledning om lovgivning og procedurer indenfor Serviceloven.
  • At socialrådgiverne giver konsultativ bistand i forhold til konkrete sager og understøtter, at daginstitutionens viden bliver bragt i spil i kommende og eksisterende børnesager, fx i form af underretninger, udtalelser, mødeaktiviteter osv..
  • At socialrådgiverne sikrer samarbejde og kommunikation mellem parterne for at sikre den rette hjælp til børn og familier.
  • At socialrådgiverne tilbyder §11 samtaleforløb til forældre. Rådgivningsforløbene er anonyme og har en varighed på 5-10 samtaler. 

Kilder

Københavns Kommune (2013): Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner. Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne (pdf).

NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud

Implementering

Det er vigtigt at ledelsen bakker op om ordningen, så pædagoger og forældre informeres om, hvordan og hvad de kan bruge socialrådgiverne til, og så der afsættes ressourcer til, at personalet kan søge konsultativ bistand hos socialrådgiverne. En grundig introduktion til den lokale socialrådgiver og nogle faste, strukturerede møder medvirker også til at styrke implementeringen af ordningen.

Implementering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i Dagtilbud

I en evaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i Dagtilbud, som har fundet sted i Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kolding, Mariagerfjord og Odense Kommune i perioden august 2010 til juni 2012, har NIRAS kigget på de rammebetingelser, der har betydning for implementeringen af projekterne (NIRAS, 2012). Til dette formål har de anvendt forskerne Søren Winther og Vibeke Nielsens teoretiske implementeringsmodel (Winter & Nielsen, 2008), der lægger vægt på følgende faktorer i implementeringen af nye projekter:

  • at projekterne ikke står isoleret, men påvirkes af aktuelle faglige dagsordner på området.
  • at ledelsen bakker op om projekterne
  • at man har øje for forskellige kulturer og interesser, der kan påvirke implementeringsgraden negativt og positivt, fx forskellige holdninger til tidlig indsats
  • at der afsættes de nødvendige ressourcer til projekterne.

Rammer for implementering

NIRAS konkluderer ift. ovenstående rammebetingelser, at de aktuelle tendenser, der sker på børneområdet, medvirker til at styrke implementeringen af ordningen. Her er inklusionsperspektivet på dagtilbudsområdet og Barnets Reform fx med til at understøtte den tværfaglige tidlige indsats.

Desuden bekræfter NIRAS i deres evaluering, at ledelsens opbakning til ordningen er afgørende for, at dagtilbudssocialrådgiverne bliver brugt af personalet. En anden faktor herunder er, at der er fokus på implementeringsprocessen ved at have en projektleder med ansvar for organisering og implementering samt en tværfagligt sammensat styregruppe, der kan træffe strategiske beslutninger og medvirke til at bane vejen for projektet i de relevante tværfaglige sammenhænge (NIRAS, 2012).

NIRAS’ evaluering viser desuden, at det kan være en barriere for implementeringen af ordningen, at forskellige fagkulturer skal samarbejde. Et mål for indsatsen er at nedbryde disse barrierer, hvorfor det er et vilkår for indsatsens implementering, at der skal arbejdes med at udvikle en fælles faglig forståelse og gensidig respekt mellem dagtilbud og børne- og familieafdelingen (NIRAS, 2012). 

Manglen på økonomiske ressourcer påvirker også implementeringsgraden. Fx kan muligheden for, at personalet kan få tid til at bruge dagtilbudssocialrådgiveren til faglig sparring have en indflydelse på implementeringen, og rammerne for dette skal derfor også indtænkes i udviklingsfasen. Evalueringen viser også, at de faglige ressourcer med fokus på forældres ressourcer frem for problemer medvirker positivt til implementeringen (NIRAS, 2012).

Rent praktisk har det i udviklingsprojektet Socialrådgivere i Dagtilbud vist sig at være vanskeligt for socialrådgiverne at opbygge den direkte kontakt til forældrene. Kontakten til forældrene er typisk blevet formidlet via det pædagogiske personale, som har foreslået forældrene at snakke med dagtilbudssocialrådgiveren. Pædagogerne derimod har anvendt DSR i større og mere formaliseret grad, fx ved faste møder, og det er som oftest via fagpersonerne, at børnene inden for målgruppen er blevet opsporet (NIRAS, 2012).

Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune

Københavns Kommune har udarbejdet en midtvejsevaluering med fokus på implementeringen af DSR-ordningen i kommunen. Ordningen har fungeret som et udviklingsprojekt i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Midtvejsevalueringen viser, at det er centralt, at socialrådgiverne introduceres grundigt i institutionerne både overfor pædagogerne og forældrene. Der er både blevet udarbejdet skriftligt informationsmateriale og socialrådgiverne har deltaget på personale- og forældremøder. Feedbacken viser, at det personlige møde med socialrådgiveren fungerer bedre end det skriftlige materiale. Kendskabet til socialrådgiverens funktion og den konkrete person tilknyttet institutionen er afgørende for, at de bliver anvendt. Her fremhæves tilgængeligheden og den faste mødestruktur som vigtige faktorer for implementeringen. Desuden fremhæver socialrådgiverne selv, at ledelsens opbakning til ordningen er afgørende for, at personalet kan afsætte tid til at søge rådgivning og sparring hos socialrådgiveren (Københavns Kommune, 2013).

Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, som viser, at 88 pct. af respondenterne har benyttet sig af DSR-funktionen. Socialrådgivernes registreringer på de henvendelser de har fået omkring børn, viser desuden, at det i 82 pct. af henvendelserne er pædagogerne, der henvender sig med en bekymring, mens det i 9,6 pct. af tilfældene er forældrene, der henvender sig (Københavns Kommune, 2013).

Socialstyrelsens implementeringsguide til ordningerne

Socialstyrelsen har udarbejdet en implementeringsguide til ordninger med socialrådgivere i dagtilbud og på skoler. Den består af en hjemmeside, hvor man kan læse en række korte faktaark med anbefalinger til organisering og implementering af ordningerne. På hjemmesiden findes også tre korte film med medarbejdere, der har arbejdet med ordningerne på forskellige niveauer, samt en illustration, der viser, hvad man skal overveje, inden man etablerer en ordning. Hjemmesiden er udarbejdet på baggrund af et udviklingsprojekt om tidlig tværfaglig indsats i perioden 2011-2013, hvor seks kommuner deltog. 

Kilder

Københavns Kommune (2013): Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner. Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne (pdf).

NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud

Winter & Nielsen (2008): Implementering af politik. Aarhus (kan lånes på bibliotek.dk), Systime Academic. 

Effekt

To udviklingsprojekter viser lovende effekter af Socialrådgivere i Dagtilbud. Evalueringer af projekterne viser, at børnene opspores tidligere ved brugen af ordningen, og at det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgivere og pædagoger styrkes.

Evaluering af Socialrådgivere i Dagtilbud

En evaluering foretaget af NIRAS af udviklingsprojektet Socialrådgivere i Dagtilbud, som har fundet sted i Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kolding, Mariagerfjord og Odense Kommune, viser, at ordningen har givet positive resultater på tværs af kommuner og indsatsområder (NIRAS, 2012). Evalueringen viser bl.a., at ordningen har resulteret i:

  • en øget vidensdeling, samt et fælles sprog mellem socialrådgivere og pædagoger
  • en bedre tværfaglig dialog og brug af redskaber og metoder
    • en tidligere indsats på tværs af dagtilbuddene.

I evalueringen indgår en monitoreringsundersøgelse af ca. 200 børn, som viser, at der sker en tidligere indsats i arbejdet med socialt udsatte børn og deres familier. Ved projektets start efterspørger det pædagogiske personale sparring om børn med en gennemsnitsalder på fire år og fire måneder, mens de ved projektets afslutning efterspørger sparring om børn med en gennemsnitsalder på tre år og otte måneder. Resultaterne fra monitoreringsundersøgelsen bakkes op af interviews med pædagoger og socialrådgivere, som fortæller, at de oplever, at der er kommet større opmærksomhed på tidlige tegn på udsathed (NIRAS, 2012).

NIRAS har i evalueringen anvendt både kvalitative og kvantitative metoder til at evaluere de fem kommuner og de 19 daginstitutioner, der har deltaget i projekt Socialrådgivere i Dagtilbud. Data er bl.a. indsamlet som halvårlige selvevalueringer fra projektlederne, interviews, observationer og kvantitativ monitorering af de involverede børn (NIRAS, 2012).

Resultater fra Københavns Kommune

Københavns Kommune har gennemført et udviklingsprojekt med DSR-ordningen som et lodtrækningsforsøg over en to-årig periode. Der er blevet lavet en pulje med de mest belastede institutioner, som derefter er blevet delt op i en DSR-interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Resultaterne af ordningen er blevet undersøgt i henholdsvis en midtvejs- og slutevaluering foretaget af Socialforvaltningen (Københavns Kommune, 2013).

Midtvejsevalueringen viser:

  • at pædagogerne oplever en øget socialfaglig sparring, når der er bekymringer for et barns trivsel, og at der dermed handles hurtigere og oftere i forhold til at støtte barn og familie
  • at den socialfaglige sparring understøtter pædagogerne i deres samarbejde med forældrene, hvorfor de oplever, at dette styrkes
  • at pædagogerne oplever, at der sker en positiv forandring hos de familier, som får et forløb med en socialrådgiver, og at de er motiverede for at arbejde med forandringer i familien
  • at der opleves et styrket tværfagligt samarbejde mellem dagtilbuddet og Socialforvaltningen
  • at sagsbehandlerne oplever, at kvaliteten af underretninger er steget, og at familierne er trygge ved og parate til at modtage hjælp, når et sagsarbejde opstartes.

Midtvejsevaluering bygger på en registerundersøgelse over Socialforvaltningens foranstaltningsregister samt Børne- og Ungeforvaltningens register over dagsinstitutionsbørn, en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, aktivitetsregistreringer foretaget af DSR samt fokusgruppeinterviews blandt 25 pædagogiske ledere, pædagoger, socialrådgivere samt sagsbehandlere (Københavns Kommune, 2013).  

Slutevalueringen af ordningen viser desuden, at antallet af børn, som Socialforvaltningen får kendskab til via en underretning er dobbelt så stor i de institutioner, som har en DSR tilknyttet. I interventionsinstitutionerne har der været en stigning i antallet af børn, der underrettes om, på 4,1 pct., hvorimod kontrolinstitutionerne viser en stigning på 1,2 pct. I alt modtager 7 pct. af børn fra institutioner med DSR støtte fra Socialforvaltningen mod 5,5% i institutioner uden DSR (Københavns Kommune, 2013) 

I institutioner med en socialrådgiver er børnenes gennemsnitsalder ved første børnefaglige undersøgelse 4 måneder lavere end ved kontrolinstitutionerne. Evalueringen viser også et fald i den gennemsnitlige alder ved første foranstaltning fra DSR-institutionerne. Her er gennemsnitsalderen 7,5 måneder lavere end hos kontrolinstitutionerne (Københavns Kommune, 2013).

Socialrådgivernes registreringer over henvendelser viser, at socialrådgiverne har valgt at starte forebyggende forløb ved 60 pct. af alle henvendelser. Halvdelen af børnene er ikke kendt af Socialforvaltningen, hvilket tyder på en god opsporende effekt. I 7 pct. af tilfældene er der sendt en underretning ved første henvendelse. En fjerdedel af de forløb, DSR har indgået i, er endt med en underretning. I de resterende er det ved forløbets afslutning blevet vurderet, at bekymringen er reduceret, og at der kan arbejdes videre med familien i almenområdet (Københavns Kommune, 2013.). 

Københavns Kommunes slutevaluering bygger på kvantitativt registerdata fra 82 institutioner med næsten 10.000 børn fordelt på en interventionsgruppe på 5.352 børn og en kontrolgruppe på 4.475 børn. Dataet omhandler de underretninger, der er sendt til Socialforvaltningen i projektperioden fra de deltagende institutioner.

Yderligere dokumentation af ordningen

Med Forebyggelsespakken ønsker man yderligere dokumentation af ordninger med socialrådgivere i dagtilbud på to områder: Dels i forhold til implementeringen af modellerne i forskellige kommunale kontekster, herunder om de forventede organisatoriske gevinster indfris. Dels om ordningerne har den forventede effekt på borgerniveau i forhold til at opnå en tidligere opsporing og forebyggende indsats.

Kilder

Københavns Kommune (2013): Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner. Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne (pdf).

NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud

Økonomi

Københavns Kommune har i deres udviklingsprojekt brugt ressourcer på lønninger til socialrådgivere, projektledelse og evaluering. Derudover har kommunen afsat midler til løbende kompetenceudvikling.

De årlige udgifter for Københavns Kommunes udviklingsprojekt er 5,8 mio. kr., hvilket dækker 10,5 socialrådgiverårsværk og 1 årsværk til projektledelse og evaluering. Derudover er der afsat midler til løbende kompetenceudvikling bl.a. til et særligt uddannelsesforløb i Signs Of Safety-metoden i opstartsfasen for DSR. Udviklingsprojektet er blevet fast forankret i driften i Københavns Kommune (Københavns Kommune 2013).

Socialstyrelsen har i perioden 2011-2013 forestået et udviklingsprojekt om den tidlige tværfaglige indsats i kommunerne, hvor seks udviklingskommuner bl.a. skulle etablere skolesocialrådgiverordninger. 

Kilder

Københavns Kommune (2013): Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner. Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne (pdf).

Publiceret: 10.06.2014. Sidst opdateret: 13.09.2017