Forside » Børn & unge » Opmærksomhedsforstyrrelser » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Opmærksomhedsforstyrrelser, f.eks. i form af ADHD, skal forstås i samspil med risikofaktorer og beskyttende faktorer, som findes hos barnet eller den unge selv. Faktorerne findes i og omkring det nære miljø samt i de sociale kontekster, hvor barnet eller den unge færdes.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer udgøres af karakteristika, begivenheder eller processer, som kan være biologiske, psykologiske eller sociale. De kan forekomme samtidigt eller på forskellige tidspunkter i den enkeltes liv. Hvilke faktorer, der har størst betydning for den enkeltes udvikling, afhænger af sammensætningen og de livsbetingelser, der i øvrigt gør sig gældende (Carr 2005, Sundhedsstyrelsen 2008 Socialstyrelsen 2013).

Faktorerne kan anskues ud fra 3 niveauer: et individuelt, et socialt og et strukturelt niveau. Nedenfor vises eksempler på hhv. beskyttende faktorer og risikofaktorer, der knytter sig til de 3 niveauer (Socialstyrelsen 2013, Carr 1999, Biederman et al. 1995, Christoffersen & Hammen 2011, Aase & Johansen 2003):

 

Beskyttende faktorer

Risikofaktorer

Individuelt niveau

  • positiv selvopfattelse
  • følelse af socialt tilhørsforhold
  • gode evner til at håndtere stress og udfordringer
  • gode kommunikationsevner
  • god fysisk sundhed
  • lavt selvværd
  • dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer
  • fysisk og psykisk handicap
  • risikoadfærd
  • dårlig fysisk sundhed

Socialt niveau

  • trygge familiære relationer
  • deltagelse i fællesskaber
  • støttende sociale relationer
  • positive erfaringer med uddannelse
  • klar kommunikation og et lavt stressniveau i familien
  • skrøbelige familiære relationer
  • misbrug og vold i familien
  • høj forekomst af psykologiske problemer i familien
  • social eksklusion
  • høj forekomst af stress i familien

Strukturelt niveau

  • sikre og trygge rammer
  • høj socioøkonomisk status
  • adgang til uddannelse
  • adgang til sociale støttefunktioner
  • at omgivelserne kender til ADHD-relaterede problematikker
  • voldelige og kriminelle omgivelser
  • omsorgssvigt
  • lav levestandard/fattigdom
  • manglende skolegang
  • manglende støttefunktioner
  • opvækst på institution 

Prædisponerende risikofaktorer

Forskning peger derudover på genetisk sårbarhed som en afgørende risikofaktor. Det er eksempelvis påvist, at sandsynligheden for, at børn udvikler ADHD, er 2-8 gange større, hvis forældrene også har ADHD (Faraone et al. 2005).

En række faktorer relateret til sundhed og livsstil kan under graviditeten og i barnets første leveår være med til at øge risikoen for, at et barn udvikler en opmærksomhedsforstyrrelse, herunder ADHD (Aase & Johansen 2003, Desiree et al. 2013, Christoffersen & Hammen 2011, Carr 1999). Eksempler på denne type faktorer kan være:

  • rygning under graviditeten
  • brug af alkohol og euforiserende stoffer under graviditeten
  • længerevarende stress under graviditeten
  • at fosteret udsættes for bly eller andre miljøgifte
  • at barnet bliver født for tidligt og har lav fødselsvægt
  • at der opstår komplikationer under fødslen, der kan give tidlige neurologiske skader

Det er væsentligt at understrege, at disse risikofaktorer ikke nødvendigvis medfører, at et barn udvikler opmærksomhedsforstyrrelse.  

Ny forskning på baggrund af data fra Odense Børnekohorte viser, at der er en sammenhæng mellem koncentrationen af D- vitamin i navlesnorsblodet og ADHD-symptomer. Undersøgelsen fra Odense Børnekohorte viser, at hvis moderen har taget D-vitamin under graviditeten og at koncentrationen af D-vitamin er høj i navlesnorsblodet, så viser barnet færre tegn på ADHD tegn i 2½ alderen.   

Undersøgelsen viser, at for hver øgning i D-vitamin koncentrationen i navlesnorsblodet på 10 nmol/l, reduceres risikoen for en høj scoring på ADHD-symptomskalaen med 11 %. I undersøgelsen har forskerne fulgt 1233 børn fra Odense Kommune. Undersøgelsen viser dermed, at der er en sammenhæng mellem D-vitamin og ADHD. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, at D-vitamin er en beskyttende faktor mod tidlig tegn på ADHD symptomer (Mossin et al., 2016).

SAFARI

SAFARI (Studie af Førskole ADHD Risiko Indikatorer) er et forskningsprojekt igangsat i efteråret 2013. Forskningsprojektets formål er at belyse, hvilke sociale faktorer i barnets opvækstmiljø, der henholdsvis øger eller mindsker de funktionelle vanskeligheder, der kendetegner ADHD.

SAFARI er forankret i Odense Børnekohorte, som følger 2.500 børn over en 18-årig periode. Projektet fokuserer på børnenes liv i perioden fra 0-5 år, herunder:

  • metoder til tidlig opsporing
  • isolering af tidlige risikofaktorer før 3-årsalderen
  • vedligeholdende, forværrende eller beskyttende faktorer i 3-5-årsalderen
  • søvnens specifikke betydning for ADHD.

Projektets resultater skal understøtte arbejdet hos aktører, der er tilknyttet den kommunale og regionale indsats for mennesker med ADHD.

Forskningsprojektet er støttet af midler frigjort via SATS-puljen 2012. Forskningsprojektet forventes afsluttet ultimo 2018.

Kontaktperson:

Kilder

Aase, H. & Johansen, E. B. (2003): Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder og hyperkinetisk forstyrrelse (Kan lånes gennem bibliotek.dk). I Anvendt atferdsanalyse. Teori og praksis 111. s.250-269. 

Biederman, J et al. (1995): Family-environment risk factors for attention deficit hyperactivity disorder: a test of Rutter’s indicators of adversity. Arch Gen Psychiatry, 52,464–470

Carr, A. (1999): The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – a Contextual Approach (Kan lånes gennem bibliotek.dk). Routledge. 

Christoffersen, M. N. og Hammen, I. (2011). ADHD-indsatser: En forskningsoversigt, SFI

Desiree et al. (2013): Environmental Risk Factors by Gender Associated with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.

Mossin, M. H et al. (2016): Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Austral N Zealand J Psychiatry, 51 (2)

Sundhedsstyrelsen (2008): Fremme af mental sundhed  – baggrund, begreb og determinanter. Af Eplov, Lene Falgaard og Sigurd P. Lauridsen, Sundhedsstyrelsen. 2008

Socialstyrelsen (2013): National ADHD-handleplan. Pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Socialstyrelsen 2013.

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 28.06.2017