Omfang

Problemer med opmærksomheden kommer til udtryk på forskellige måder, og der er ikke præcise tal på, hvor mange børn, der har ikke-alderssvarende vanskeligheder med opmærksomhed. Sundhedsstyrelsen anslår, at diagnosen ADHD kan stilles hos 3-5 % af en børneårgang.

Børn og unge med opmærksomhedsvanskeligheder udgør en meget bred målgruppe, og det er derfor vanskeligt at sætte tal på omfanget af børn og unge, der oplever problemer i forhold til opmærksomhed og koncentration (Bengtsson et al., 2011). Når man undersøger forekomsten af ADHD, er der store variationer i tallene alt efter, hvilke kriterier der anvendes (Socialstyrelsen, 2013; 2014).

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan diagnosen ADHD stilles hos 3-5 % af en børneårgang (Sundhedsstyrelsen, 2014). Sundhedsstyrelsen anslår endvidere, at 1 -2 % af en børneårgang kan have meget svære vanskeligheder forbundet med ADHD. Denne gruppe af børn vil almindelig vis opfylde kriterierne for den noget snævrere diagnose Hyperkinetisk Syndrom (Sundhedsstyrelsen, 2014). Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, 2014) udgør børn og unge med diagnosen ADHD ca. 12 % af alle diagnosticerede i børne- og ungepsykiatrien i Danmark. 50-70 % vil fortsætte med at have vanskeligheder ind i voksenlivet og kan fortsat have behov for støtte (Socialstyrelsen, 2013).

Omfanget af børn og unge, der får stillet diagnosen ADHD, er steget betydeligt de seneste år. Ifølge Regeringens udvalg om psykiatri fik ca. 1.000 børn og unge stillet diagnosen ADHD i den regionale psykiatri i 2001, hvorimod ca. 8.000 fik stillet diagnosen i 2011 (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013). Disse tal skal dog tages med forbehold, da de udelukkende henviser til børn og unge, der er diagnosticeret og/eller behandlet indenfor sygehusvæsenet, og de faktiske tal må derfor formodes at være noget højere.

Det anslås, at 2 til 3 gange flere drenge end piger får stillet diagnosen ADHD. Der er endnu ikke klare forskningsmæssige svar på om dette afspejler reelle kønsforskelle eller forskelle i, hvordan vanskelighederne kommer til udtryk eller om årsagen er, at vanskelighederne opfattes forskelligt, afhængig af om det er en dreng eller en pige, der har dem  (Kopp, 2010).

Kilder

Bengtsson, S. et al. (2011): Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (2014): Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs hjemmeside 

Kopp, S. (2010): Girls with social and/or attention impairments. Institute of Neuroscience and Physiology Child and Adolescent Psychiatry. University of Gothenburg. Sweden

Sundhedsstyrelsen (2014): National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen

Regeringens udvalg om psykiatri (2013): En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Bilagsrapport 2: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udviklingen i diagnoser og behandling.

Socialstyrelsen (2013): National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.

Socialstyrelsen (2014): Mennesker med ADHD. Sociale indsatser, der virker

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 28.06.2017