Målgruppe

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser er en bred målgruppe med mange forskellige karakteristika, hvor kun en del opfylder kriterierne for diagnosen ADHD. Målgruppen bliver af omgivelserne ofte oplevet som impulsive, urolige og uopmærksomme.

| Socialstyrelsen

Målgruppens karakteristika

ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser er de hyppigst forekommende psykiatriske forstyrrelser. Børn og unge med disse udfordringer vil i forskellig grad have forstyrrelse af koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet. De kan have svært ved tilpasning til de rammer og krav, omgivelserne stiller i familiesammenhænge og sociale sammenhænge samt i dagtilbud og skole. Livsvilkår og kontekst vil dog have stor betydning for, i hvilken grad forstyrrelsen påvirker funktionsniveauet (Sundhedsstyrelsen, 2017).

Vanskeligheder med opmærksomhed viser sig ved, at børn og unge har behov for ekstra tid og støtte til at tilpasse sig de givne rammer. I den sociale indsats er der derfor behov for at kunne tilrettelægge en indsats over for målgruppen, uden henvisning til om der foreligger en diagnose eller ej (Socialstyrelsen, 2017).

Alderens betydning for ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser

Symptomerne kan komme forskelligt til udtryk afhængigt af alder og køn. For mange vil symptomerne vare ved ind i voksenalderen. Antallet af børn, der diagnosticeres med ADHD, stiger med alderen frem til 8-9-årsalderen og topper igen for unge omkring 14 år. Frem til 17-18-årsalderen er det først og fremmest drenge, der diagnosticeres med ADHD. For piger er der stor risiko for, at deres udfordringer ikke registreres, hvorfor gruppen af piger med ADHD sandsynligvis er underdiagnosticeret (Steinhausen & Jacobsen, 2019; Dalsgaard et al., 2020).

Sværhedsgraden kan variere

I nogle tilfælde kan opmærksomhedsproblemer også have en mere diskret form, hvor barnet eller den unge afledes af indre stimuli og derfor opleves som distræt eller indadvendt. Børn og unge, der har den type vanskeligheder, kan være svære at få øje på. At problematikken er mere diskret, betyder ikke, at den er mindre alvorlig, og denne gruppe har høj risiko for ikke at få den støtte, som de har behov for (Steinhausen et al., 2011).

ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser kan være ekstra komplicerede, da der ofte også ses udfordrende adfærd. Samtidig påvirker forstyrrelsen den sociale, emotionelle og faglige udvikling, og relationerne i familien udfordres (Laugesen et al., 2016).

Læs også artiklen om forældrenes betydning for et barn med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelse

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser kan være forsinkede i deres udvikling, og ikke alle er lige så parate som deres jævnaldrende til at forstå og imødekomme de krav, omgivelserne stiller. De kan føle sig anderledes end deres kammerater. For nogle vil selve det at få stillet en diagnose som ADHD opleves som en yderligere stigmatisering, og for andre vil det opleves som en lettelse, da udfordringerne erkendes. En afgørende faktor for den videre udvikling ser ud til at være, om omgivelserne reagerer hensigtsmæssigt på udfordringer og samtidig kan se barnet eller den unge i et holistisk perspektiv, der rækker ud over symptomerne (Choenni et al., 2019; Socialstyrelsen, 2017; DuPaul et al., 2011; Jones & Hesse, 2018).

Komplekse vanskeligheder og styrker

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD har en øget risiko for samtidig at have kognitive vanskeligheder, herunder specifikke sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Mange har komplekse problemer i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder såsom

  • Søvnforstyrrelser.
  • Adfærdsproblemer.
  • Andre udviklingsproblemer.
  • Angst.
  • Depression (Socialstyrelsen, 2017).

Disse tilstande kan hos nogle børn og unge betyde mere for den daglige funktion end selve problemerne forbundet med at have opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD (Socialstyrelsen, 2017; Sundhedsstyrelsen, 2017).

Flere studier har undersøgt, om ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser leder til større kreativitet, da øget impulsivitet, afledelighed og fleksibilitet i associeringsevne både er knyttet til ADHD og kreativitet (Young & Bramham, 2016; Boot et al., 2017).

Forskningsresultaterne er ikke entydige. Der er fundet en lille tendens til, at børn med visse ADHD-symptomer er mere kreative end andre børn og at dette kan knyttes til hyperaktivitet og impulsivitet (Boot et al., 2017). Men for børn med tilstrækkelige symptomer til at opnå diagnosen, kommer de kognitive vanskeligheder til at overskygge dette (Hoogman et al., 2020).

Kilder

Boot, N. et al. (2017). Subclinical symptoms of attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) are associated with specific creative processes. Personality and Individual Differences, Vol. 114(1): 73-81.

Choenni, V. et al. (2019). The longitudinal relation between observed maternal parenting in the preschool period and the occurrence of child ADHD symptoms in middle childhood. Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 47(5): 755-764.

Dalsgaard, S. et al. (2020). Incidence Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and Adolescence. JAMA Psychiatry, Vol. 77(2): 155-164.

DuPaul, G. J. et al. (2011). ADHD in the Classroom: Effective Intervention Strategies. Theory Into Practice, Vol. 50(1): 35-42.

Hoogman, M. et al. (2020). Creativity and ADHD: A review of behavioral studies, the effect of psychostimulants and neural underpinnings. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, Vol. 119: 66-85.

Jones, S. & Hesse, M. (2018). Adolescents With ADHD: Experiences of Having an ADHD Diagnosis and Negotiations of Self-Image and Identity. Journal of Attention Disorders, Vol. 22(1): 92-102.

Laugesen, B. et al (2016). Living with a child with attention deficit hyperactivity disorder: A systematic review. International Journal of Evidence-Based Healthcare, Vol. 14(4): 150-165.

Socialstyrelsen (2017). National ADHD-handleplan: Pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Odense: Socialstyrelsen.

Steinhausen, H.C. & Jakobsen, H. (2019). Incidence Rates of Treated Mental Disorders in Childhood and Adolescence in a Complete Nationwide Birth Cohort. Journal of Clinical Psychiatry, Vol. 80(3), ArtID: 17m12012.

Steinhausen, H.C. et al. (2011). ADHD: Livslange perspektiver og særlige behov. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Sundhedsstyrelsen (2017). Forløbsprogram for børn og unge med ADHD. København: Sundhedsstyrelsen.

Young, S. & Bramham, J. (2016). Kognitiv adfærdsterapi for unge og voksne med ADHD. En psykologisk guide til praksis. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 01.03.2021