Forside » Børn & unge » Opmærksomhedsforstyrrelser » Indsatser » New Forest Parenting Program (NFPP)

New Forest Parenting Program (NFPP)

The New Forest Parenting Programme er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD.

| Socialstyrelsen

The New Forest Parenting Programme (NFPP) er et evidensbaseret forældretræningsprogram, som retter sig mod forældre eller andre omsorgspersoner til børn i alderen 3-11 år med Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Formålet med programmet er 

  • at give forældrene en øget viden om og forståelse af ADHD
  • at styrke relationen mellem barnet og forældrene
  • at give forældrene strategier til at håndtere barnets adfærd og styrke opmærksomheden og koncentrationen hos barnet.

NFPP er et individualiseret behandlingsforløb og består af otte sessioner på en-to timer. De foregår i familiens eget hjem og gennemføres af en certificeret professionel, fx en psykolog, sygeplejerske, sundhedsplejerske eller lignende. 

Sessionerne har fokus på 

  • psykoedukation af forældrene
  • at styrke relationen mellem barnet og forældrene
  • at lære forældrene at træne barnets mestring af adfærd og opmærksomhed. 

Forældrenes læring sker med en kombination af instruktion, eksempler, hjemmearbejde, opgaver, diskussion og feedback på øvelser sammen med barnet.

NFPP har været afprøvet i et klinisk randomiseret kontrolleret forsøg på tre afdelinger i dansk børnepsykiatri med 164 børn i alderen tre-syv år og deres forældre. Resultaterne viste:

  1. at behandlingen var mere effektiv end den gængse behandling på afdelingerne
  2. at den reducerede børnenes ADHD-symptomer, øgede forældrenes kompetencer samt mindskede stress i familien. ADHD-symptomer hos forældre påvirkede ikke effekten af behandlingen.

NFPP er desuden velafprøvet i flere internationale studier, som har dokumenteret programmets effekt.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

New Forest Parenting Program (NFPP) The New Forest Parenting Programme er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

NFPP, New Forest Parenting Program, er en indsats, der retter sig mod forældre til børn med ADHD i alderen 3-11 år.

Den primære målgruppe for NFPP er forældre eller andre omsorgspersoner til børn i alderen 3-11 år, der har en klinisk ADHD-diagnose (Lange et al., 2018).

Børn med flere diagnoser og komplekse problemer er også omfattet. Dog er børn med intellektuel funktionsnedsættelse, (IQ < 70), autismespektrumforstyrrelse og børn i medicinsk eller psykologisk behandling for ADHD ekskluderet fra det danske forsøg (Lange et al., 2018).

Programmet er primært afprøvet over for til børn i alderen to-syv år (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009; Lange et al., 2018), men anvendes klinisk op til 12-årsalderen (University of Southampton, u.å).

NFPP er udviklet til småbørn, som er diagnosticeret med ADHD, eller som er under udredning. Et krav til målgruppen er, at forældrene ikke har alvorlige psykosociale vanskeligheder eller mentale handicap. Det er en forudsætning, at forældrene taler og forstår det sprog, der tales. Der har dog været tilfælde, hvor programmet er blevet gennemført med succes via tolkning (University of Southampton, u.å.; Region Hovedstaden, 2014).

NFPP er afprøvet og implementeret i et randomiseret kontrolleret studie på tre børnepsykiatriske afdelinger i Danmark. Indsatsen blev givet til forældre til børn med en ADHD-diagnose i alderen tre-syv år med en række klare in- og eksklusionskriterier, som fx at børn med intellektuel funktionsnedsættelse eller autisme var ekskluderet fra deltagelse. Visiteringen foregik på de børnepsykiatriske afdelinger og blev understøttet af relevante udrednings- og screeningsredskaber, der blev anvendt både til børn og forældre (Lange et al., 2018).

I England og USA visiteres familierne til indsatsen via egen læge/sundhedssektoren/regionen, professionelle i undervisningssektoren eller via deres socialrådgiver (University of Southampton, u.å.).

Kilder

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

Region Hovedstaden (2014). Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers. Region Hovedstaden. Tilgængelig fra: https://research.regionh.dk/da/projects/danish-study-of-nfpp-for-adhd-in-preschoolers(95c183a2-766f-4f18-b9f4-d78165d12021).html [lokaliseret 18-03-2020].

Sonuga-Barke, E.J. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Thompson, M. J. J.et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

University of Southampton (u.å.). Impact case study (REF3b). REF (Research Excellence Framework) 2014. Tilgængelig fra: https://ref2014impact.azurewebsites.net/casestudies2/refservice.svc/GetCaseStudyPDF/42984 [lokaliseret 08-01-2019].

Metode

The New Forest Parenting Programme (NFPP) er en manualiseret og modulopbygget indsats med fokus på psykoedukation, adfærds- og opmærksomhedstræning, samt relationen mellem forælder og barn.

The New Forest Parenting Programme består af otte sessioner, hvor forældrene får viden om ADHD og strategier til at styrke barnets opmærksomhed, koncentration og evnen til at udskyde sine behov.

NFPP er et manualbaseret forældretræningsprogram, som retter sig mod kernesymptomerne ved ADHD og forældreegenskaber. Programmet er designet specifikt til målgruppen af førskolebørn med ADHD og de funktionelle vanskeligheder, de oplever (Daley et al., 2009; Lange et al., 2018).

Opbygning

Familiernes udfordringer og behov kortlægges via et indledende interview, der foretages af den professionelle, som skal forestå indsatsen. Interviewet følger en manual, der er designet til indsatsen (Daley et al., 2009; University of Southampton, u.å.).

Familiernes behov og udfordringer vurderes og monitoreres løbende i indsatsen gennem:

  • professionel observation ved hvert besøg
  • en dagbog, der føres af forældrene
  • progressionstjek halvvejs i programmet (efter fire uger) og ved programmets afslutning (efter otte uger) (Daley et al., 2009; University of Southampton, u.å.).

Indsatsens delelementer

Indsatsen består af otte sessioner (én session pr. uge i otte uger). Hver session varer en-to timer og gennemføres af en certificeret professionel i familiens eget hjem. Forældrene lærer om de typiske karakteristika ved ADHD og får strategier til at håndtere deres barns adfærds- og opmærksomhedsproblemer. Ofte indgår lege, som fx hjælper forældrene til at styrke barnets opmærksomhed, koncentrationsevne og evne til at vente på tur.

Forældrenes læring sker gennem en kombination af

  • instruktion
  • eksempler
  • hjemmearbejde
  • opgaver
  • diskussion
  • feedback på øvelser sammen med barnet (Daley et al., 2009).

Sessionerne afholdes i hjemmet, og aktiviteterne bliver derfor helt specifikt målrettet den enkelte families behov og udfordringer (Daley et al., 2009).

Indholdet i de otte sessioner

Sessionerne indeholder fire komponenter, som familien og den professionelle arbejde med løbende i de otte uger (Daley et al., 2009).

I fem af sessionerne deltager forældrene alene, og i de tre øvrige sessioner deltager barnet også. Den professionelle foretager observationer og giver forældrene feedback.

De fire komponenter er:

  1. Psykoedukation, hvor forældrene får viden om ADHD og simple strategier, som fx at bruge ros/anerkendelse og øjenkontakt i forhold til barnets adfærd og opmærksomhed.
  2. Forældre-barn-relationen, som inkluderer en positiv tilgang til opdragelse, fokus på at fremme barnets følelsesmæssige selvregulering og leg.
  3. Adfærdstræning med det formål at håndtere fx raserianfald og konflikter. Forældrene trænes i at sætte grænser, kommunikere tydeligt og undgå konflikter. Timeout og stilletid er eksempler på konkrete redskaber, der trænes.
  4. Opmærksomhedstræning, hvor forældrene arbejder med strategier til at forbedre barnets opmærksomhed (Daley et al., 2009).

Mål

NFPP er baseret på at afhjælpe de vanskeligheder, der typisk knytter sig til ADHD, og NFPP bygger på udviklingsteorier, teorier om social læring, adfærdsteori og kognitiv adfærdsterapi. I NFPP antages det, at barnets adfærds- og opmærksomhedsproblemer kan afhjælpes/støttes af forældrene ved en positiv gensidig interaktion med barnet (University of Southampton, u.å.).

Forudsætninger hos medarbejderne

Fra 2019 udbyder Center for Kompetenceudvikling i Region Midt et firedages kursusforløb til fagpersoner, som har erfaring med målgruppen, fx psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Der forudsættes erfaring fra arbejde med børn med ADHD i aldersgruppen 3-12 år, og at fagpersonen arbejder terapeutisk med målgruppen (Region Midtjylland, 2018).

Fidelitet og kvalitet i programmet

Programmets kvalitet og fidelitet opretholdes gennem:

  • certificeringsprocessen
  • en fidelitetstjekliste
  • opfølgende træning af de professionelle fx via supervision
  • at de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet.

NFPP som selvhjælpsprogram

Der er udviklet et seksugers skriftligt selvhjælpsmateriale til forældrene som tillæg til det otte uger lange træningsprogram. Selvhjælpsmanualen består af et sekstrinsprogram, som indeholder afprøvede ideer og øvelser, som kan hjælpe børn med ADHD (Daley & O’Brian, 2013).

Kilder

Daley, D. et al. (2009). Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: Current findings, recommended interventions and future directions. Child: Care, Health and Development, Vol. 35(6): 754-766.

Daley, D. & O’Brian, M. (2013). A Small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 22(9): 543-552.

Region Midtjylland (2018). New Forest Parenting Programme: Uddannelse til NFPP-terapeut. Region Midtjylland. Tilgængelig fra: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=58471 [lokaliseret 03-01- 2019].

University of Southampton (u.å.). Impact case study (REF3b). REF (Research Excellence Framework) 2014. Tilgængelig fra: https://ref2014impact.azurewebsites.net/casestudies2/refservice.svc/GetCaseStudyPDF/42984 [lokaliseret 08-01-2019].

Implementering

Studier fra England peger på, at specialiserede terapeuter og fleksibilitet er vigtige faktorer i implementeringen af The New Forest Parenting Programme (NFPP).

The New Forest Parenting Programme er afprøvet og implementeret på tre danske børnepsykiatriske afdelinger ved certificerede NFPP-behandlere. Visiteringen foregik på de børnepsykiatriske afdelinger og blev understøttet af relevante udrednings- og screeningsredskaber anvendt både over for børn og forældre (Lange et al., 2018).

Center for Kompetenceudvikling ved Region Midt udbyder fra 2019 en uddannelse til NFPP-terapeut (Region Midtjylland, 2018). Uddannelsen skal bidrage til, at programmet kan udbredes, så man også når ud til børn og familier, som ses i kommunalt regi gennem et regionalt-kommunalt samarbejde.

Uddannelsen henvender sig til fagpersoner, der har erfaring med målgruppen, og som arbejder terapeutisk med forældre til børn med ADHD i enten det regionale, kommunale eller private behandlingssystem. Den består af et indledende kursusforløb af fire dages varighed og et efterfølgende struktureret supervisionsforløb.

De fire kursusdage består af:

  • Dag 1: ADHD som udviklingsforstyrrelse. Nonfarmakologisk behandling og udvikling af færdigheder
  • Dag 2: NFPP. Gennemgang af det otteugers manualiserede forløb
  • Dag 3: NFPP. Gennemgang af det otteugers manualiserede forløb
  • Dag 4: Funktionel analyse og adfærdsbaserede metoder (Region Midtjylland, 2018).

For at opnå certificering som NFPP-behandler superviseres hver deltager i to NFPP-behandlingsforløb, som ses i egen organisation. Hver deltager fuldfører i alt 16 supervisionssessioner af halvanden times varighed. NFPP-uddannelsen forventes at kunne gennemføres på et år (Region Midtjylland, 2018).

Der er gennemført uddannelsesforløb i dansk kontekst siden starten af 2019 med deltagere fra både kommuner og regioner (Lange, 2020).

Specialiserede terapeuter er vigtige for implementeringen

Den viden, der findes om implementering af NFPP, stammer primært fra engelske RCT-studier (Sonuga- Barke et al., 2001; Sonuga-Barke et al., 2004; Thompson et al., 2009).

Studierne peger på, at følgende faktorer er særligt vigtige for en succesfuld implementering af NFPP

  • at de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet
  • at programmet implementeres med høj fidelitet i forhold til manualen
  • at programmet implementeres i rammer, der giver plads til en naturlig interaktion mellem forælder og barn (som fx i hjemmet), hvor barnet kan udvikle sin arbejdshukommelse, koncentration og behovsudskydelse gennem uformel leg (Sonuga- Barke et al., 2001; Sonuga-Barke et al., 2004; Thompson et al., 2009).

I et effektstudie fra 2001 er der påvist en signifikant reduktion i ADHD-symptomer og forældrestress, når man bruger certificerede specialister, som fx psykologer, sygeplejersker og sundhedsplejersker, i leveringen af indsatsen (Sonuga-Barke et al., 2001).

Ved en gentagelse af undersøgelsen i 2004 har det vist sig, at NFPP ikke giver nogen signifikant effekt, når de certificerede specialister erstattes af sygeplejersker, som kun har fået en kort introduktion til programmet, og som skal udføre det som del af deres øvrige praksisser (Sonuga-Barke et al., 2004). Undersøgelsen konkluderer derfor, at det er vigtigt for implementeringen af NFPP, at programmet udføres af specialister, som er motiverede for at arbejde specifikt med NFPP og har et godt kendskab til programmet. Det har også stor betydning, at specialisterne får den nødvendige tid til at prioritere arbejdet med programmet (Sonuga-Barke et al., 2004).

Forældre med ADHD har brug for fleksibilitet

Et studie fra 2002 viser, at mange ADHD-relaterede symptomer hos moren kan mindske effekten af NFPP betydeligt (Sonuga-Barke et al., 2002), og man bør derfor være opmærksom på denne faktor i implementeringen af NFPP. Fædre er ikke inkluderet i studiet.

Et RCT-studie fra 2009 peger på, at NFPP har størst effekt, når terapeuten udviser fleksibilitet i forhold til forældre og børns forskellige behov, så længe dette sker inden for manualens rammer (Thompson et al., 2009).

Specialisterne i dette studie er fx blevet trænet i at kunne håndtere tilfælde, hvor forældre selv har enten ADHD eller depressive tendenser. Studiet viser, at det giver en positiv effekt at tilpasse undervisningen ved fx at sætte tempoet op den ene dag for at have tid til at gentage noget den næste eller ved at sætte tid af til at hjælpe moren med strategier til at håndtere sin egen ADHD (Thompson et al., 2009). Studiet er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2½-6½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Kilder

Daley, D. (2017). Adapting an ADHD parent training intervention to different cultural contexts: The experience of implementing the New Forest Parenting Programme in China, Denmark, Hong Kong, Japan and the UK. PsyCh Journal, Vol. 6(1): 83-97.

Region Midtjylland (2018). New Forest Parenting Programme: Uddannelse til NFPP-terapeut. Region Midtjylland. Tilgængelig fra: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=58471 [lokaliseret 03-01- 2019].

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

Lange, Anne-Mette (2020). Møde. Programudvikler og klinisk psykolog ved Aarhus Universitetshospital. Aarhus. 24-02-2020. 

Region Hovedstaden (2014). Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers. Region Hovedstaden. Tilgængelig fra: https://research.regionh.dk/da/projects/danish-study-of-nfpp-for-adhd-in-preschoolers(95c183a2-766f-4f18-b9f4-d78165d12021).html [lokaliseret 18-03-2020].

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Sonuga-Barke, E.J. S. et al. (2002). Does maternal ADHD reduce the effectiveness of parent training for preschool children’s ADHD? Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 41(6): 696-702.

Sonuga-Barke, E.J. S. et al. (2004). Parent training for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder: Is it as effective when delivered as routine rather than as specialist care? The British Journal of Clinical Psychology, Vol. 43 (4): 449-457.

Thompson, M. J. J. et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

Effekt

The New Forest Parenting Programme (NFPP) har vist positive resultater i både et dansk og udenlandske RCT-studier.

Dansk kontrolleret forsøg fra 2018

The New Forest Parenting Programme er afprøvet i et klinisk randomiseret kontrolleret forsøg på tre afdelinger i dansk børnepsykiatri med 164 børn i alderen tre-syv år og deres forældre, både mødre og fædre. Resultaterne fra studiet er publiceret i 2018 (Lange et al., 2018; Polanczyk, 2018).

88 børn fik indsatsen, mens 76 børn modtog gængs behandling. Indsatsen blev gennemført med seks sessioner på selve afdelingen og to sessioner i hjemmet med i alt 12 timers sessioner. En typisk forældretræningsindsats gennemføres i kommunalt regi og i hjemmet, hvorfor denne afprøvning adskiller sig ved at være gennemført på tre forskellige afdelinger i dansk børnepsykiatri (Lange et al., 2018).

Resultaterne viste, at behandlingen

  • var mere effektiv end den gængse behandling på afdelingerne
  • reducerede børnenes ADHD-symptomer
  • øgede forældrenes kompetencer
  • mindskede stress i familien.

Effekterne er vedligeholdt 36 uger efter behandling (Lange et al., 2018).

Der var ingen effekt på lærerrapporterede ADHD-symptomer og heller ingen effekt på adfærdsproblematikker, ligesom ADHD-symptomer hos forældre ikke påvirkede effekten af behandlingen (Lange et al., 2018; Polanczyk, 2018).

Engelske RCT-studier viser også positiv effekt

Der er gennemført to større RCT-studier af brugen af NFPP blandt børn i alderen 2½-6½ år i England, som begge viser gode effekter af programmet (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009). Studierne har begge fokus på børnene og deres mødre, men inddrager ikke fædrene i deres undersøgelser.

Det tidligste studie, som er gennemført i 2001, viser, at 53 pct. af de børn, som deltog i NFPP, havde en reducering i ADHD-relaterede symptomer. Den positive effekt var ifølge forskerne på højde med effekten ved brug af psykofarmaka (Sonuga-Barke et al., 2001).

Det seneste studie, som er gennemført i 2009, viser ligeledes en markant reducering af problemskabende adfærd og symptomer, der optræder i forbindelse med ADHD. Studiet konkluderer desuden, at NFPP i høj grad bidrager til at mindske mødrenes brug af negative kommentarer over for børnene, og at det i nogen grad højner mødrenes brug af positive kommentarer (Thomson et al., 2009).

Studiet fra 2001 er et RCT-studie foretaget blandt 78 treårige børn med ADHD og deres mødre (Sonuga-Barke et al., 2001), og studiet fra 2009 er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2 ½-6 ½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Usikre virkninger på mødres mentale helbred

De to RCT-studier viser begge effekter i reduceringen af symptomer, der optræder hos børn med ADHD, men deres målinger viser forskellige resultater i forhold til mødrenes velbefindende. I studiet fra 2001 påvises en forbedring af mødrenes mentale helbred efter deltagelsen i NFPP (Sonuga-Barke et al., 2001). Denne effekt gør sig ikke gældende i studiet fra 2009 (Thompson et al., 2009). Her pointeres det, at der hverken kan påvises nogen effekt på mødrenes mentale helbred eller på relationen mellem mor og barn, selvom undersøgelsen viser en effekt i forhold til at reducere mødrenes negative kommentarer og øge deres brug af positive kommentarer (Thompson et al., 2009).

Effekter på længere sigt

De to engelske RCT-studier fra henholdsvis 2001 og 2009 peger begge på, at reduktionen i symptomerne, der optræder i forbindelse med ADHD, efter deltagelse i NFPP vedligeholdes efter forløbets afslutning. I studiet fra 2001 påvises det, at effekterne er vedligeholdt ved en måling 15 uger efter behandlingens afslutning (Sonuga-Barke et al., 2001). I studiet fra 2009 påvises det, at de er vedligeholdt ved en måling otte uger efter forløbets afslutning (Thompson et al., 2009).

God effekt af selvhjælpsudgave

I 2010 er der udgivet en selvhjælpsudgave af NFPP, som også viser gode effekter. Et RCT-studie af selvhjælpsudgaven konkluderer, at lidt under halvdelen af de børn, der har modtaget NFPP-selvhjælpsudgaven, har reducerede ADHD-symptomer ved forløbets afslutning. Derudover viser studiet også en positiv effekt på mødrenes vurdering af deres egne forældrekompetencer (Daley & O’Brian, 2013). Studiet er et mindre RCT-studie foretaget blandt 43 børn i alderen 4-11 år med ADHD og deres mødre (Daley & O’Brian, 2013).

Kilder

Daley, D. & O’Brien, M. (2013). A Small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 22(9): 543-552.

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

Polanczyk, Guilherme V. (2018). Building the evidence to treat preschoolers with ADHD in real-life settings. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 544-546.

Region Hovedstaden (2014). Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers. Region Hovedstaden. Tilgængelig fra: https://research.regionh.dk/da/projects/danish-study-of-nfpp-for-adhd-in-preschoolers(95c183a2-766f-4f18-b9f4-d78165d12021).html [lokaliseret 18-03-2020].

Sonuga-Barke, E.J. S. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Thompson, M. J. J.et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

Økonomi

Socialstyrelsens omkostningsvurdering af The New Forest Parenting Programme (NFPP) viser, at de samlede omkostninger for indsatsen er ca. 0,6 mio. kr. over fem år.

Socialstyrelsen har i 2019 udarbejdet en omkostningsvurdering af NFPP.

Omkostningsvurderingen viser, at de samlede omkostninger forbundet med implementering og drift af NFPP i fem år er ca. 0,6 mio. kr., mens de samlede omkostninger pr. gennemført deltager er ca. 17.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Langt størstedelen af de samlede omkostninger er lønomkostninger til drift af NFPP (Socialstyrelsen, 2019).

Læs hele omkostningsvurderingen på Socialstyrelsens hjemmeside

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen opstiller et scenarie, hvor NFPP implementeres i en kommune i fem år. Kommunen etablerer et team, der består af tre NFPP-terapeuter, der er uddannede psykologer. Hver terapeut antages at kunne afholde tre NFPP-forløb pr. år. Det betyder, at kommunen opstarter ni forløb årligt. Samtidig forventes en gennemførselsrate for de deltagende familier på 94 pct. Det svarer til, at otte familier årligt gennemfører NFPP (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningerne pr. deltager kan variere

Omkostningsvurderingen viser, at omkostningerne er følsomme overfor, hvor mange forløb der antages at blive gennemført årligt. Omkostningerne kan variere fra ca. 17.000 kr. til 10.000 kr. pr. gennemført deltager, hvis hver NFPP-terapeut afholder henholdsvis tre eller ti forløb pr. år (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningerne er desuden følsomme over for den uddannelsesmæssige baggrund, som NFPP-terapeuterne har. Hvis en NFPP-terapeut er uddannet pædagog eller sygeplejerske, vil resultatet være 15.000 kr. pr. gennemført deltager. Hvis NFPP-terapeuterne er uddannede psykologer, er omkostningerne til sammenligning 17.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Kilder

Socialstyrelsen (2019). Omkostningsvurdering af New Forest Parenting Program. Odense: Socialstyrelsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

New Forest Parenting Program (NFPP) The New Forest Parenting Programme er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
NFPP har en velbeskrevet og klart afgrænset målgruppe og er specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Der foreligger klare inklusionskriterier og eksklusionskriterier for målgruppen samt procedurer for visitation i amerikansk, britisk og dansk sammenhæng. NFPP er udviklet i en engelsk kontekst, men tilpasset til dansk kontekst gennem en afprøvning og implementering på tre børnepsykiatriske afdelinger, herunder med anvendelse af fastlagte procedurer for rekruttering og visitering af familier i DK. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
NFPP er som metode meget velbeskrevet og teoretisk velfunderet. Der foreligger en god beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der er en manual, der støtter gennemførslen af programmet. Desuden foreligger der en klar beskrivelse af krav til medarbejdernes uddannelse og kompetencer. Der findes redskaber til opretholdelse af programmets udvikling, kvalitet og fidelitet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer med NFPP fra engelske RCT-studier. Ligeledes er NFPP afprøvet og implementeret på tre børnepsykiatriske afdelinger i forbindelse med et RCT-studie, hvor visiteringen blev understøttet af relevante udrednings- og screeningsredskaber Der er erfaringer i dansk kontekst med uddannelsesforløb til NFPP-terapeut, men der fremgår ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens implementering ud over at der ydes supervision til uddannede terapeuter. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger solid viden om effekten af NFPP fra et nyere dansk RCT-studie samt flere engelske RCT-studier. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Socialstyrelsen har i 2019 udarbejdet en omkostningsanalyse af NFPP, der viser, at de samlede omkostninger forbundet med implementering og drift af NFPP i fem år er ca. 0,6 mio. kr., mens de samlede omkostninger pr. gennemført deltager er ca. 17.000 kr. Der er ikke fremkommet yderligere viden om, hvilke økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.