Forside » Børn & unge » Opmærksomhedsforstyrrelser » Indsatser » New Forest Parenting Program (NFPP)

New Forest Parenting Program (NFPP)

New Forest Parenting Program er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD.

Jane Sepstrup &  | Socialstyrelsen

New Forest Parenting Program (NFPP) er et forældretræningsprogram, som retter sig mod forældre eller andre omsorgspersoner til småbørn i alderen 2-6 år med ADHD. Formålet med programmet er at give forældrene en øget viden om og forståelse af ADHD, at styrke relationen mellem barnet og forældrene og at give forældrene strategier til at håndtere barnets adfærd og styrke opmærksomheden og koncentrationen hos barnet.

NFPP består af 8 sessioner på 1-2 timer. De foregår i familiens eget hjem og gennemføres af en certificeret professionel, fx en psykolog, sygeplejerske, sundhedsplejerske eller lignende. Sessionerne har fokus på psykoedukation af forældrene, at styrke relationen mellem barnet og forældrene og at lære forældrene at træne barnets mestring af adfærd og opmærksomhed. Forældrenes læring sker med en kombination af instruktion, eksempler, hjemmearbejde, opgaver, diskussion og feedback på øvelser sammen med barnet.

2 større RCT-studier med fokus på 3-årige småbørn med ADHD og deres mødre viser, at NFPP har en signifikant effekt i forhold til at reducere problemskabende adfærd og ADHD symptomer hos barnet, at øge positiviteten i mødrenes opdragelse og at reducere mødrenes negative kommentarer til børnene.

Studier peger på, at det er vigtigt, at NFPP bliver udført af specialister med både tid, motivation og ressourcer til at prioritere programmet i deres arbejde. I et effektstudie fra 2001 fremgår det, at ADHD-symptomer og forældrestress reduceres signifikant, når man bruger certificerede specialister. I 2004 blev undersøgelsen gentaget, og det viste sig, at NFPP ikke giver nogen signifikant effekt, når de certificerede specialister bliver erstattet af sygeplejersker, der kun har fået en kort introduktion til programmet. Derudover peger studier på, at følgende faktorer er vigtige for en succesfuld implementering:

  • At de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet.
  • At programmet implementeres med høj fidelitet i forhold til manualen.
  • At programmet implementeres i rammer, der giver plads til en naturlig interaktion mellem forælder og barn (som fx hjemmet), hvor barnet kan udvikle sin arbejdshukommelse, koncentration og behovsudskydelse gennem uformel leg. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

New Forest Parenting Program (NFPP) New Forest Parenting Program er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

NFPP er en kortvarig indsats, der retter sig mod forældre til børn med ADHD i alderen 2-6 år.

Den primære målgruppe for NFPP er forældre eller andre omsorgspersoner til børn i alderen 2-6 år, der udviser moderate til svære symptomer på ADHD. Børn med flere diagnoser og komplekse problemer er også omfattet. Programmet er primært afprøvet i forhold til børn i alderen 2 - 6 år (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009), men anvendes klinisk op til 12-årsalderen (Health Innovation Alliance, 2014).

NFPP er udviklet til småbørn, som er diagnosticeret med ADHD, eller som er under udredning. Et krav til målgruppen er, at forældrene ikke har alvorlige psykosociale vanskeligheder eller mentale handicap. Det er en forudsætning, at forældrene taler og forstår det sprog, der tales. Der har dog været tilfælde, hvor programmet er blevet gennemført med succes via tolkning (Department for Education, 2014; Region Hovedstaden, 2014).

NFPP er ved at blive implementeret i Danmark (Region Hovedstaden, 2014). I England og USA visiteres familierne til indsatsen via egen læge/sundhedssektoren/regionen, professionelle i undervisningssektoren eller via deres socialrådgiver (Department for Education, 2014).

Kilder

Department for Education (2014): The New Forest Parenting Program (NFPP)

Health Innovation Alliance (2014): New Forest Parenting Programme (NFPP). 

Region Hovedstaden (2014): Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers.

Metode

New Forest Parenting Program består af 8 sessioner, hvor forældrene får viden om ADHD og strategier til at styrke barnets opmærksomhed, koncentration og evnen til at udskyde sine behov.

New Forest Parenting Program (NFPP) er et manualbaseret forældretræningsprogram, som retter sig mod kernesymptomerne ved ADHD og forældreegenskaber. Programmet er designet specifikt til målgruppen af førskolebørn med ADHD og de funktionelle vanskeligheder, de oplever (Daley et al., 2009). 

Opbygning

Familiernes udfordringer og behov kortlægges via et indledende interview, der foretages af den professionelle, som skal forestå indsatsen. Interviewet følger en manual, der er designet til indsatsen (Daley et al., 2009; Department for Education, 2014).

Familiernes behov og udfordringer vurderes og monitoreres løbende i indsatsen gennem:

  • professionel observation ved hvert besøg
  • en dagbog ført af forældrene
  • progressionstjek halvvejs i programmet (efter 4 uger) og ved programmets afslutning (efter 8 uger).

Indsatsens delelementer

Indsatsen består af 8 sessioner (1 session pr. uge i 8 uger). Hver session varer 1-2 timer og gennemføres af en certificeret professionel i familiens eget hjem. Forældrene lærer om de typiske karakteristika ved ADHD og får strategier til at håndtere deres barns adfærds- og opmærksomhedsproblemer. Ofte indgår lege, som fx hjælper forældrene til at styrke barnets opmærksomhed, koncentrationsevne og evne til at vente på tur. Forældrenes læring sker med en kombination af instruktion, eksempler, hjemmearbejde, opgaver, diskussion og feedback på øvelser sammen med barnet. Sessionerne afholdes i hjemmet, og aktiviteterne bliver derfor helt specifikt målrettet den enkelte families behov og udfordringer (Daley et al., 2009).

Indholdet i de 8 sessioner

Sessionerne indeholder 4 komponenter, som der arbejdes med løbende i de 8 uger (Daley et al., 2009). I nogen af sessionerne deltager forældrene alene, i andre sessioner deltager barnet også, og den professionelle foretager observationer og giver forældrene feedback.

De 4 komponenter er:

  1. Psykoedukation, hvor forældrene får viden om ADHD og simple strategier som fx at bruge ros/anerkendelse og øjenkontakt i forhold til barnets adfærd og opmærksomhed.
  2. Forældre-barn-relationen, som inkluderer en positiv tilgang til opdragelse, fokus på at fremme barnets følelsesmæssige selvregulering og leg.
  3. Adfærdstræning i forhold til at håndtere fx raserianfald og konflikter. Forældrene trænes i at sætte grænser, kommunikere tydeligt og undgå konflikter. Time out og stilletid er eksempler på konkrete redskaber, der trænes.
  4. Opmærksomhedstræning, hvor forældrene arbejder med strategier til at forbedre barnets opmærksomhed. 

Mål

NFPP er baseret på de vanskeligheder, der typisk knytter sig til ADHD, udviklingsteorier, teorier om social læring, adfærdsteori og kognitiv adfærdsterapi. I NFPP antages det, at barnets adfærds- og opmærksomhedsproblemer kan afhjælpes/støttes af forældrene ved en positiv gensidig interaktion med barnet (Department for Education, 2014).

Mål på kort sigt forventes at være forbedringer i forhold til:

  • forældrenes viden om ADHD
  • forældrenes brug af strategier til at håndtere barnets vanskeligheder
  • barnets adfærd og impulsivitet
  • forholdet mellem barnet og forældrene

Mål på længere sigt forventes at være, at:

  • børnene har færre ADHD- symptomer
  • forældrene oplever mindre stress

Forudsætninger hos medarbejderne

NFPP udføres af certificerede professionelle med en solid relevant uddannelsesbaggrund som fx klinisk psykolog, psykolog indenfor PPR, sundhedsplejerske e.l., som har arbejdet med forældre og børn i mindst 2 år. De professionelle certificeres i at bruge programmet med 3 dages træning i programmets teoretiske baggrund, programmets indhold samt rekruttering og fastholdelse af forældre. De får desuden en manual, som guider dem i udførelsen af programmet (Department for Education, 2014).

Fidelitet og kvalitet i programmet

Programmets kvalitet og fidelitet opretholdes gennem følgende:

  • certificeringsprocessen
  • en fidelitetstjekliste
  • opfølgende træning af de professionelle fx via supervision
  • at de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet

NFPP som selvhjælpsprogram

I tillæg til det 8 uger lange træningsprogram er der udviklet et 6 ugers skriftligt selvhjælpsmateriale til forældrene. Selvhjælpsmanualen består af et sekstrins-program, som indeholder afprøvede ideer og øvelser, som kan hjælpe børn med ADHD (Daley & O’Brian, 2013).

Kilder

Daley, D. & M. O’Brian (2013): A Small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms, European Child & Adolescent Psychiatry, 22, pp. 543-552.

Daley et al. (2009): Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: Current findings, recommended interventions and future directions, Child: Care, Health and Development, 35 (6), pp. 754-766.

Department for Education (2014): The New Forest Parenting Program (NFPP).

Implementering

Studier fra England peger på, at specialiserede terapeuter og fleksibilitet er vigtige faktorer i implementeringen af New Forest Parenting Program.

New Forest Parenting Program i dansk kontekst

Der er endnu ikke dokumenterede erfaringer med brugen af NFPP i dansk sammenhæng. Der findes tre NFPP behandlere i børnepsykiatrien i Danmark aktuelt, men Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og Risskov har planer om, at NFPP skal implementeres mere bredt gennem uddannelse af personale. Ønsket med udbredelsen af NFPP er, at programmet skal nå ud til børn og familier, som ses i kommunalt regi gennem et regionalt-kommunalt samarbejde.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og Risskov har igangsat en stor undersøgelse, som har til formål at undersøge programmets effekt for 3-6-årige børn med ADHD i Danmark. Undersøgelsen forventes at være færdig i 2017 (Region Hovedstaden, 2014).

Specialiserede terapeuter er vigtige for implementeringen

Den viden, der findes om implementering af NFPP, stammer primært fra engelske RCT-studier (Sonuga-Barke et al., 2001; Sonuga-Barke et al., 2004; Thompson et al., 2009). Studierne peger på, at følgende faktorer er særligt vigtige for en succesfuld implementering af NFPP:

  • At de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet.
  • At programmet implementeres med høj fidelitet i forhold til manualen.
  • At programmet implementeres i rammer, der giver plads til en naturlig interaktion mellem forælder og barn (som fx i hjemmet), hvor barnet kan udvikle sin arbejdshukommelse, koncentration og behovsudskydelse gennem uformel leg. 

I et effektstudie fra 2001 er der påvist en signifikant reduktion i ADHD-symptomer og forældrestress, når man bruger certificerede specialister, som fx psykologer, sygeplejersker og sundhedsplejersker, i leveringen af indsatsen (Sonuga-Barke et al., 2001). Ved en gentagelse af undersøgelsen i 2004, har det vist sig, at NFPP ikke giver nogen signifikant effekt, når de certificerede specialister erstattes af sygeplejersker, som kun har fået en kort introduktion til programmet, og som skal udføre det som del af deres øvrige praksisser (Sonuga-Barke et al., 2004). Undersøgelsen konkluderer derfor, at det er vigtigt for implementeringen af NFPP, at programmet udføres af specialister, som er motiverede for at arbejde specifikt med NFPP og har et godt kendskab til programmet. Det har også stor betydning, at specialisterne får den nødvendige tid til at prioritere arbejdet med programmet (Sonuga-Barke et al., 2004).

Forældre med ADHD har brug for fleksibilitet

Et studie fra 2002 viser, at mange ADHD-relaterede symptomer hos moren kan mindske effekten af NFPP betydeligt (Sonuga-Barke et al., 2002), og man bør derfor være opmærksom på denne faktor i implementeringen af NFPP. Fædre er ikke inkluderet i studiet.

Et RCT-studie fra 2009 peger på, at NFPP har størst effekt, når terapeuten udviser fleksibilitet i forhold til forældre og børns forskellige behov, så længe dette sker inden for manualens rammer (Thomson et al., 2009). Specialisterne i dette studie er fx blevet trænet i at kunne håndtere tilfælde, hvor forældre selv har enten ADHD eller depressive tendenser. Studiet viser, at det giver en positiv effekt at tilpasse undervisningen ved fx at sætte tempoet op den ene dag for at have tid til at gentage noget den næste eller ved at sætte tid af til at hjælpe moren med strategier til at håndtere sin egen ADHD (Thompson et al., 2009). Studiet er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2 ½-6 ½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Kilder

Daley, D. (2017): Adapting an ADHD parent training intervention to different cultural contexts: the experience of implementing the New Forest Parenting Programme in China, Denmark, Hong Kong, Japan and the UK. PsyCh Journal.

Region Hovedstaden (2014): Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers.

Sonuga-Barke et al. (2001): Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample , Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 40 (4), pp. 402-408.  

Sonuga-Barke et al. (2002): Does maternal ADHD reduce the effectiveness of parent training for pre-school children’s ADHD?, Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 41, pp. 696-702.  

Sonuga-Barke et al. (2004): Parent training for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder: Is it as effective when delivered as routine rather than as specialist care?, British Journal of Clinical Psychology, 43, pp. 449-457.

Thompson et al. (2009): A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder, European Child & Adolescent Psychiatry, 18 (10), pp. 605-616.

Effekt

To undersøgelser fra England viser, at New Forest Parenting Program har stor effekt i forhold til at reducere problemskabende adfærd og symptomer, der optræder i forbindelse med ADHD.

NFPP har vist gode resultater i England, men er endnu ikke blevet testet i dansk sammenhæng. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og Risskov er i gang med en omfattende undersøgelse af effekterne af NFPP, som forventes at være færdig i 2017 (Region Hovedstaden, 2014). Positiv effekt af New Forest Parenting Program

Der er gennemført 2 større RCT-studier af brugen af NFPP blandt børn i alderen 2½-6½ år i England, som begge viser gode effekter af programmet (Sonuga-Barke et al., 2001; Thomson et al., 2009). Studierne har begge fokus på børnene og deres mødre, men inddrager ikke fædrene i deres undersøgelser.  

Det tidligste studie, som er gennemført i 2001, viser, at 53 % af de børn, som deltog i NFPP, havde en reducering i ADHD-relaterede symptomer. Den positive effekt var ifølge forskerne på højde med effekten ved brug af psykofarmaka (Sonuga-Barke et al., 2001). Det seneste studie, som er gennemført i 2009, viser ligeledes en markant reducering af problemskabende adfærd og symptomer, der optræder i forbindelse med ADHD. Studiet konkluderer desuden, at NFPP i høj grad bidrager til at mindske mødrenes brug af negative kommentarer over for børnene, og at det i nogen grad højner deres brug af positive kommentarer (Thomson et al., 2009).

Studiet fra 2001 er et RCT-studie foretaget blandt 78 3-årige børn med ADHD og deres mødre (Sonuga-Barke et al., 2001), og studiet fra 2009 er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2 ½-6 ½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Usikre virkninger på mødres mentale helbred 

De to RCT-studier viser begge effekter i reduceringen af symptomer, der optræder hos børn med ADHD, men deres målinger viser forskellige resultater i forhold til mødrenes velbefindende. I studiet fra 2001 påvises en forbedring af mødrenes mentale helbred efter deltagelsen i NFPP (Sonuga-Barke et al., 2001), men denne effekt gør sig ikke gældende i studiet fra 2009 (Thomson et al., 2009). Her pointeres det, at der hverken kan påvises nogen effekt på mødrenes mentale helbred eller på relationen mellem mor og barn, på trods af at undersøgelsen viser en effekt i forhold til at reducere mødrenes negative kommentarer og øge deres brug af positive kommentarer (Thomson et al., 2009).  

Effekter på længere sigt 

De to RCT-studier fra henholdsvis 2001 og 2009 peger begge på, at reduktionen i symptomerne, der optræder i forbindelse med ADHD, efter deltagelse i NFPP vedligeholdes efter forløbets afslutning. I studiet fra 2001 påvises det, at effekterne er vedligeholdt ved en måling 15 uger efter behandlingens afslutning (Sonuga-Barke et al., 2001). I studiet fra 2009 påvises det, at de er vedligeholdt ved en måling 8 uger efter forløbets afslutning (Thomson et al., 2009).

De målte effekter på mødrenes velbefindende i studiet fra 2001 er dog faldet ved målingen 15 uger efter det endte forløb, og forskerne argumenterer for, at det kan være et udtryk for, at mødrenes humør i højere grad har været påvirket af terapeuternes støtte end af ændringerne i børnenes opførsel (Sonuga-Barke et al., 2001). I studiet fra 2009 påvises det ligeledes, at mødrenes tendens til at give flere positive kommentarer er faldet ved målingen 8 uger efter forløbets afslutning (Thomson et al., 2009).

Begge studier understreger, at det vil kræve et mere omfattende studie, som strækker sig over længere tid, hvis man skal kunne sige noget om, hvorvidt NFPP har effekt på længere sigt (Sonuga-Barke et al., 2001; Thomson et al., 2009).

God effekt af selvhjælpsudgave

I 2010 er der udgivet en NFPP-selvhjælpsudgave, som også viser gode effekter. Et RCT-studie af selvhjælpsudgaven konkluderer, at lidt under halvdelen af de børn, der har modtaget NFPP-selvhjælpsudgaven har reducerede symptomer, som optræder i forbindelse med ADHD, ved forløbets afslutning. Derudover viser studiet også en positiv effekt på mødrenes vurdering af deres egne forældrekompetencer (Daley & O’Brian, 2013). Studiet er et mindre RCT-studie foretaget blandt 43 børn i alderen 4-11 år med ADHD og deres mødre (Daley & O’Brian, 2013).

Kilder

Abikoff, H.B. et al. (2015). Parent training for preschool ADHD: a randomized controlled trial of specialized and generic programs. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 56, 618-631.

Daley, D. & M. O’Brian (2013): A Small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms, European Child & Adolescent Psychiatry, 22, pp. 543-552. 

Region Hovedstaden (2014): Danish Study of NFPP for ADHD in Preschoolers.

Salmon, Mary (2012): Paying attention to ADHD, Mental Health Today, 8.

Sonuga-Barke et al. (2001): Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample, Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 40 (4), pp. 402-408.  

Thompson et al. (2009): A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder, European Child & Adolescent Psychiatry, 18 (10), pp. 605-616.

Økonomi

På baggrund af den systematiske søgning foretaget forår 2014 er der ikke fremkommet studier, der belyser udgifterne af New Forest Parenting Program eller dokumenterer cost-benefit af metoden. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

New Forest Parenting Program (NFPP) New Forest Parenting Program er et forældretræningsprogram specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Programmet viser gode resultater i forhold til at reducere symptomer, der optræder hos børn med ADHD. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
NFPP har en velbeskrevet og klart afgrænset målgruppe og er specifikt udviklet til forældre til børn med ADHD. Der foreligger klare inklusionskriterier og eksklusionskriterier for målgruppen samt procedurer for visitation i amerikansk og britisk sammenhæng. NFPP er udviklet i en engelsk kontekst, og det kræver derfor en tilpasning af kriterier for målgruppen, hvis programmet skal anvendes i Danmark. Der er endnu ikke fastlagte procedurer for visitering af familier i DK. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
NFPP er som metode meget velbeskrevet og teoretisk velfunderet. Der foreligger en god beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der er en manual, der støtter gennemførslen af programmet. Desuden foreligger der en klar beskrivelse af krav til medarbejdernes uddannelse og kompetencer. Der findes redskaber til opretholdelse af programmets udvikling, kvalitet og fidelitet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer med NFPP fra engelske RCT-studier. Der foreligger dog ikke dokumenterede implementeringserfaringer fra Danmark eller andre nordiske lande. Der fremgår ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens implementering. Herudover foreligger der ingen beskrivelser af væsentlige kontekstuelle forudsætninger for indsatsens succes. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der foreligger solid viden om effekten af NFPP fra engelske RCT-studier. Der foreligger dog ikke effektstudier fra dansk eller anden nordisk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er ved den systematiske litteratursøgning ikke fremkommet økonomiske evalueringer af Home-Start. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 11.07.2017