Kærlighed i Kaos

Kærlighed i Kaos er et dansk forældretræningsprogram udviklet af ADHD-foreningen til forældre med børn i alderen 3-9 år, der har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Kærlighed i Kaos er et dansk forældretræningsprogram udviklet af ADHD-foreningen til forældre med børn i alderen 3-9 år, der har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Programmet har til formål at støtte forældrene, så de bliver bedre i stand til at håndtere de særlige udfordringer, der kan opstå i familien, når et barn har ADHD eller lignende vanskeligheder. Programmet er gruppebaseret og, forældre mødes en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige forældretrænere med professionel baggrund. På kurserne trænes forældrene bl.a. i at håndtere konflikter, positiv kommunikation og i at strukturere hverdagen. SFI’s evaluering af programmet fra 2015 viser, at mange af de forældre, der har deltaget, oplever at få styrket deres forældrekompetencer, større tilfredshed med forældrerollen og tiltro til egne evner som forælder. Forældrene oplever desuden færre konflikter, når de stiller krav til barnet i hjemmet. Forandringerne holder ved et år efter, at første kursusdag er afholdt.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos er forældre til børn i alderen 3-9 år, der har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Fra kursusstart forventes det, at forældrene deltager aktivt og er motiverede, samt at de ønsker at skabe forandringer i hjemmet og arbejde med deres forældrerolle (ADHD-foreningen 2011). Ifølge ADHD-foreningen er det væsentligt, at forældre, der deltager, ikke har et misbrug eller psykiske problemer, der kan forhindre dem i at deltage aktivt i kursusforløbene.

Forældrene deltager parvis i kursusforløbene. I tilfælde af at en forældre er eneforsørger, deltager denne sammen med et familiemedlem, en ven eller en kæreste, som er involveret i barnets opvækst (ADHD-foreningen 2011).

Kærlighed i Kaos har et forebyggende sigte, og det er derfor ikke et krav, at børnene har en diagnose. Det er heller ikke et krav, at deltagerne er medlem af ADHD-foreningen.

Kilder

ADHD-foreningen (2011): Manual til forældretræning – Kærlighed i Kaos. ADHD-foreningen.

Kontaktperson: Projektleder for Kærlighed i Kaos: Anna Furbo Rewitz,  – Tlf. 53729909 

Metode

Kærlighed i Kaos udbydes som et kursusforløb, hvor forældre til børn i alderen 3-9 år med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder mødes en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige forældretrænere. Formålet med kursusforløbene er bl.a. at træne forældrene i at håndtere konflikter og bruge positiv kommunikation i dialog med barnet.

Programmets formål og succeskriterier

Kærlighed i Kaos er et manualbaseret program udviklet af ADHD-foreningen i 2010 med det formål at lave et forældretræningsprogram, der kan lære forældre til børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder at håndtere de særlige udfordringer, der kan opstå i familielivet, når et barn har ADHD eller lignende vanskeligheder. Programmet sigter særligt mod at undervise forældrene i at give barnet ros og anerkendelse, håndtere konflikter, anvende positiv kommunikation og strukturere hverdagen.

Programmets succeskriterier er, ifølge ADHD-forenings programmanual fra 2011, følgende:

  • forældrene får øget kendskab til ADHD
  • forældrene får ny viden om redskaber og pædagogiske metoder
  • forældrene oplever, at de har flere handlemuligheder i forhold til barnet med ADHD
  • forældrene er motiverede for at skabe forandring i familien og i forholdet til deres barn med ADHD
  • forældrene oplever, at de styrkes i deres forældrerolle
  • forældrene oplever, at de kan benytte mere positiv kommunikation i familien med et godt resultat
  • forældrene oplever, at stressniveauet i familien mindskes
  • forældrene oplever, at antallet af konflikter reduceres
  • forældrene oplever, at de bliver mere positive og optimistiske overfor hverdagen i familien
  • forældrene oplever, at de får en mere positiv og optimistisk tro på barnets trivsel og succes fremover.

Programmets forløb

Programmet udføres som et 12 ugers standardiseret kursusforløb, hvor 6 -7 forældrepar mødes en hverdagsaften 1 gang om ugen i 2 ½ time. Kurserne ledes af 2 frivillige forældretrænere med en uddannelse inden for det pædagogiske, psykologiske, sociale eller sundhedsfaglige felt. Forældretrænerne har gennemgået et efteruddannelsesforløb hos ADHD-foreningen.

Kursusforløbets 12 mødegange er udførligt beskrevet i programmanualen (ADHD-foreningen, 2011), som anvendes af forældretrænerne. Forældretrænerne skal følge manualens anbefalinger, emner og indhold. Trænerne må ikke tilføje egne elementer til dagsordenen, som består af følgende faste og tilbagevendende elementer:

  1. siden sidst (30 min.)
  2. dagens emne – oplæg af forældretræneren (30 min.)
  3. kaffesnak (30 min.)
  4. pause (10 min.)
  5. øvelsen (30 min.)
  6. præsentation af hjemmeopgave (10 min.)
  7. uddeling af forældrematerialet (5 min.)
  8. evaluering (5 min.).

Kilder 

ADHD-foreningen (2011): Manual til forældretræning – Kærlighed i Kaos. ADHD-foreningen.

ADHD-foreningens hjemmeside 

Implementering

Forældretræningen gennemføres af professionelle, frivillige trænere uddannet af ADHD-foreningen i henhold til programmanualen.

Resultater fra evalueringerne af Kærlighed i Kaos indikerer, at det bl.a. er vigtigt, at der afsættes god tid til at udveksle erfaringer på kurserne, og at trænerne har den fornødne viden og autoritet, hvis forældrene skal have det største udbytte af programmet.

Udbredelse:

Kærlighed i Kaos er afprøvet som pilotprojekt af 42 forældre i Vejle, Aalborg og Herlev. Derudover har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udført et felteksperiment af kurset blandt 332 forældre til 161 børn, som deltog i felteksperimentet fra 2013 til 2015. Kærlighed i Kaos udbredes desuden i forbindelse med Socialstyrelsens initiativ omkring udbredelse af nye veldokumenterede indsatser til forældrene til børn med ADHD i perioden 2016-2017.

Hvordan sikres udbyttet af forældretræningen bedst muligt?

En evaluering af pilotprojektet (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011) indikerer, på baggrund af fokusgruppeinterviews med forældrene, at forældrene får det bedste udbytte af forældrekurserne, hvis:

  • der afsættes god tid til, at forældrene kan udveksle erfaringer
  • holdene ikke bliver for store, så alle forældre får taletid
  • begge parter i barnets opdragelse deltager i træningen – det gælder både begge biologiske forældre samt eventuelle bonusforældre
  • mindst én træner har personlige erfaringer med ADHD - helst fra egne børn
  • trænerne har den fornødne autoritet.
ADHD-foreningens guide: ”25 råd og redskaber til lærere og pædagoger” kan bidrage til bl.a. lærere og pædagogers arbejde med implementering af Kærlighed i Kaos (ADHD-foreningen, 2014).

Kilder

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2011): Forældretræning i familier med ADHD - Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer. Region Midtjylland.

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015): Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015): Kort og Klart: Kærlighed i Kaos. Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

ADHD-foreningen (2014): 25 Råd og redskaber til lærere og pædagoger

Effekt

Evalueringerne (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011; SFI, 2015) af Kærlighed i Kaos viser, at mange af de forældre, der har deltaget i programmets 12 ugers kursusforløb, er tilfredse med programmet, bl.a. fordi de oplever, at de får bedre forældrekompetencer, større selvtillid, mere overskud i familien og færre konflikter med deres børn. 

Resultaterne fra SFI’s felteksperiment fra 2015 (SFI, 2015) peger på, at mange af de forældre, der har deltaget i forældretræningen, oplever en klar positiv forskel for familien og dermed også for børnene. Forældrene oplever bl.a., at programmet har:

  • givet dem større selvtillid som forældre
  • forbedret deres overskud i familien
  • forbedret deres forældrerolle og tro på egne evner
  • gjort dem bedre til at forstå og håndtere deres børns adfærd
  • givet dem bedre relationer til deres børn
  • givet dem en mere positiv oplevelse af barnets adfærd
  • resulteret i mindre stress og færre konflikter i hjemmet.

SFI’s felteksperiment viser desuden, at de forældre, der har arbejdet med programmet, oplevede en mindre negativ opdragelsesstil over for barnet, herunder mindre overreagerende og mindre nedgørende adfærd, end de forældre, der ikke deltog i programmet. Resultaterne indikerer, at den viden og de værktøjer, forældrene får på kurset i Kærlighed i Kaos, fører til varige forbedringer i familiens hverdag. Denne effekt viser sig at vare ved et år, efter forældrene deltog på første kursusdag. 

Evalueringerne peger endvidere på, at flere af forældrene efter kursets afslutning bl.a. oplever, at:

  • deres barn er begyndt at høre mere efter
  • deres barn er blevet mindre aggressivt
  • deres barn er blevet mere reflekterende og bedre til at håndtere følelser

Datagrundlaget for evalueringerne:

Datagrundlaget for evalueringen fra Folkesundhed og Kvalitetsudvikling består af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews blandt 42 forældre i Vejle, Aalborg og Herlev, der har deltaget i programmets 12 ugers kursusforløb. Derudover er der foretaget en virkningsmåling, hvor forældrene er blevet bedt om at besvare det samme spørgeskema 4 gange. Forældrene skulle besvare spørgeskemaet henholdsvis ved kursets start, ved afslutningen af kurset samt efter 3 og 6 måneder efter kursets ophør. Alle 42 forældre besvarede spørgeskemaet ved første måling, mens 78,5 % af forældrene svarede ved kursets afslutning. Svarprocenten ved tredje måling 3 måneder efter kursets afslutning var 62 %, mens svarprocenten ved fjerde måling 6 måneder efter lå på 55 % (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011).

SFI’s felteksperiment måler effekten  af Kærlighed i Kaos. Målingen udføres som et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor ca. 130 forældrepar deltager. Baseret på lodtrækning er forældrene blevet fordelt i 2 grupper. Den ene forældregruppe har deltaget i Kærlighed i Kaos-kurset i begyndelsen af 2014, mens kontrolgruppen af forældre begynder på kurset i august 2014. Der blev løbende målt på de 2 forældregruppers familieliv samt på børnenes adfærd og trivsel. Målingen er baseret på data indsamlet via onlinespørgeskemaer. Disse data er efterfølgende analyseret som regressionsanalyse med og uden kontrol for baggrundskarakteristika (SFI, 2015).

Kilder

ADHD-foreningens hjemmeside

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2011): Forældretræning i familier med ADHD - Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer. Region Midtjylland.

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015): Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015): Kort og Klart: Kærlighed i Kaos. Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Kærlighed i Kaos og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret, at omkostningerne til Kærlighed i Kaos er ca. 24.000 kr. per forløb. Programmet er udviklet og drives af ADHD-foreningen, som derfor afholder samtlige udgifter. Den største udgiftspost er øvrige omkostninger, der dækker over projektledelse, supervision, administration, IT etc. Udgifter til drift af Kærlighed i Kaos-forløbene udgør en mindre andel, da forældretrænere er frivillige.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor der oprettes 12 teams af 2 frivillige forældretrænere. Et forløb varer 12 uger, og der deltager 7 forældrepar per forløb.

Hvert team forventes at gennemføre et forløb per år, svarende til at der i alt gennemføres 12 forløb per år. Det forventes, at 9 ud af 10 forældrepar, som påbegynder Kærlighed i Kaos, gennemfører forløbet.

Læs hele den samlede omkostningsvurdering af Kærlighed i Kaos

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel 1: Omkostninger ved Kærlighed i Kaos, kr. pr. deltagerforløb, 2015

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Forberedelse

463 kr.

Uddannelse

3.446 kr.

Drift af indsatsen

8.137 kr.

Investeringer

0 kr.

Øvrige omkostninger

11.866 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

23.913  kr.


Omkostningerne per deltagerforløb indeholder ikke ikke-kvantificerede omkostninger.

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af Kærlighed i Kaos

Der er lavet en cost-effectiveness analyse af Kærlighed i Kaos baseret på et randomiseret studie, hvor 80 forældrepar deltog i et Kærlighed i Kaos-forløb.

Udgifter til kærlighed i Kaos

Rapporten viser, at de samlede omkostninger til Kærlighed i Kaos er på 16.992 kr. per deltagerforløb. Fraregnes udgifter til programudvikling samt møder og administration, kan omkostningerne nedsættes til 8.601 kr. per deltagerforløb.

Dette ligger lavere end omkostningerne i Socialstyrelsens beregning, da der her fokuseres på metodens anvendelse i praksis, og derfor medtages ADHD-foreningens udgifter til projektledelse, IT, administration etc.  

Cost-effectiveness af Kærlighed i Kaos

Når data på effekt og outcome kombineres, findes en cost-effetiveness ratio for PSOC-scoren (Parenting Sense of Competence Scale) på 11.946 kr. (baseret på omkostninger per deltagerforløb på 8.601 kr. divideret med forskellen i effekt mellem de to grupper).
Sandsynligheden, for at Kærlighed i Kaos vil være omkostningseffektiv, er over 90 pct., hvis der er en betalingsvillighed på mindst 15.559 kr. per ændring i standardafvigelsen i PSOC-scoren.   

Der er ikke fundet studier, der dokumenterer de samfundsøkonomiske gevinster ved Kærlighed i Kaos.

Kilder

Scavenius et al. (2015): Do volunteers reduce the costs of parent training programs? A cost-effectiveness analysis of Caring in Chaos, SFI.

 

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 28.06.2017