Definition

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser er kendetegnet ved, at de har betydelige problemer med koncentration og vedholdende fokusering. Vanskelighederne er almindeligvis kontekst- og situationsbestemte og kan derfor ofte ændre karakter og sværhedsgrad.

Opmærksomhedsforstyrrelse medfører, at barnet eller den unge skal bruge betydeligt mere energi på at tolke, opfatte og sortere daglige indtryk end andre børn og unge (Socialstyrelsen, 2013). Opmærksomhedsforstyrrelser udvikler sig og ændrer sig alt efter den kontekst personen befinder sig i, og problemerne kan derfor ændre karakter og sværhedsgrad i skole, under udøvelse af fritidsaktiviteter, hjemme og i takt med at barnet bliver ældre.

Den hyppigst stillede diagnose, når et barn har vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, er ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Diagnosen ADHD omfatter, udover vanskeligheder med opmærksomhed, også vanskeligheder forbundet med hyperaktivitet og impulsivitet. For at stille diagnosen ADHD kræves det, at barnet eller den unge har et klart nedsat funktionsniveau med hensyn til social adfærd, indlæringsevner eller erhvervsmæssig formåen (Christoffersen & Hammen, 2011).

ADHD er en problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem biologiske/genetiske, psykologiske/personlige og sociale/miljømæssige faktorer. Dette betyder, at en medfødt sårbarhed eller disposition kan påvirkes og forstærkes af forhold i omgivelserne og på den baggrund udvikle sig, så kriterierne for diagnosen ADHD opfyldes (Christoffersen & Hammen, 2011).

ADHD udgør et spektrum, som dækker forskellige grader af funktionelle vanskeligheder relateret til opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Det er dog ikke alle, som oplever vanskeligheder i forhold til disse områder, der opfylder kriterierne for diagnosen ADHD. Men vanskelighederne kan alligevel være store og kan få betydelig indflydelse på den enkeltes udvikling og trivsel (Socialstyrelsen, 2013; 2014). Alle børn kan på tidspunkter i deres udvikling have oplevet at have vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Hos nogle får udfordringerne dog en karakter, hvor der er behov for særlig hjælp og støtte (Fleisher & Merland 2007; Hertz, 2008).

Dette tema er ikke begrænset til kun at omhandle børn og unge, der har en ADHD-diagnose. Temaets fokus er mere generelt rettet mod forskellige opmærksomhedsproblematikker, der kan skabe sociale problemer. Temaet tager primært afsæt i et socialt og udviklingsorienteret perspektiv og medtager således ikke et sundhedsfagligt perspektiv. Det er dog vigtigt, at disse perspektiver medtages så en tværfaglig og helhedsorienteret indsats sikres.

Kilder

Christoffersen, M & I. Hammen (2011): ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI.

Fleisher, A. V. & J. Merland (2007): Eksekutive vanskeligheder hos børn. Dansk Psykologisk forlag.

Hertz, S. (2008): Børne- og ungdomspsykiatri. Nye Perspektiver og uanede muligheder (Kan lånes gennem bibliotek.dk). .Akademisk Forlag. 

Socialstyrelsen (2013): National ADHD-Handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.

Socialstyrelsen (2014): Mennesker med ADHD. Sociale indsatser der virker. Socialstyrelsen.

Socialebegreber.dk (2014): Socialstyrelsens Begrebssekretariat

Publiceret: 27.08.2014. Sidst opdateret: 28.06.2017