Forside » Børn & unge » Omsorgssvigt » Opsporing af børn i familier med alkoholproblemer

Opsporing af børn i familier med alkoholproblemer

1-2 børn i hver skoleklasse vokser op i en familie med alkoholproblemer. Børn fra familier med alkoholproblemer er seks gange mere belastede end et gennemsnitligt dansk barn, hvilket kan have betydelige følgevirkninger langt ind i voksenlivet. Systematisk fokus på opsporing og indgriben overfor alkoholproblemer i børnefamilier er derfor vigtigt at prioritere særligt i institutioner og organisationer, der arbejder med børn.

Alkoholproblemer i børnefamilier: Omfang, definition og skadesvirkninger for barnet

122.000 børn og unge under 18 år vokser op i familier med alkoholproblemer (Kristiansen et al., 2008).

Ifølge chefpsykolog Frid A. Hansen er der tale om et alkoholproblem i familien når:

  • forbruget af alkohol forstyrrer de opgaver og funktioner, som varetages i familien
  • forbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker (Hansen, 2009)

I psykolog Helle Lindgaards studie fra 2008 til 2011 af bl.a. trivslen hos 177 danske børn fra familier med alkoholproblemer vurderes børn fra familier med alkoholproblemer at være seks gange mere belastede end et gennemsnitligt dansk barn. Dette skyldes ifølge studiet, at alkoholproblemer hos en eller begge forældre/omsorgspersoner typisk medfører et familiemiljø præget af konflikter, fortielser, uforudsigelighed, skyld og skam, hvor der ofte ikke er overskud til at varetage barnets behov (Lindgaard, 2012). Desuden viser forskellige danske studier, at der i relation til alkoholproblemer kan iagttages en hyppigere forekomst af fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Det gælder i opvækst såvel som i voksenliv (Lindgaard, 2012; Christoffersen, 2004; Mackrill et al., 2012).

I studiet vurderes halvdelen af børnene at have emotionelle problemer udover det normale, hvert tredje barn vurderes at være i risiko for at udvikle en psykiatrisk diagnose, og der ses adfærdsproblemer hos halvdelen af børnene samt sociale vanskeligheder i forhold til jævnaldrene, hvor fx næsten hver tredje barn oplever at blive mobbet. At vokse op i en familie med alkoholproblemer kan desuden medføre vanskeligheder i voksenlivet i form af bl.a. stof- og alkoholproblemer samt psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser (Lindgaard, 2012).

Barrierer i relation til tidlig opsporing af alkoholproblemer

Alkoholproblemer er en kompleks problemstilling med mange gråzoner, hvilket giver udfordringer i relation til tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgav i 2015 en analyse af barrierer hos frontpersonale i forhold til tidlig opsporing (Krogsgaard Niss et al., 2015). Analysen er baseret på kvalitative interviews med 35 frontmedarbejdere med forskellige fagligheder og opgaver på børneområdet i Københavns kommune. SFI peger på følgende aspekter som de væsentligste barrierer for opsporing:

  • Mange frontmedarbejdere føler sig ikke fagligt rustet til at opdage alkoholproblemer, da de ikke har kendskab til de specifikke tegn på alkoholproblemer i hjemmet, og barnet ofte ikke vil vise tydelige tegn på mistrivsel.
  • Mange frontmedarbejdere oplever, at det er svært at vurdere, hvornår og hvordan de skal reagere, fordi der ikke er specifikke grænser for, hvornår forældres alkoholforbrug er problematisk.
  • Mange af frontmedarbejderne venter med at konfrontere forældrene, til de er sikre på, at der er tale om et alkoholproblem, fordi de er bekymrede for, at en konfrontation vil skade det fremtidige forældresamarbejde.
  • Mange frontmedarbejdere føler, at de ikke er fagligt klædt på til at konfrontere forældrene ved bekymring (Krogsgaard Niss et al., 2015).

Ifølge undersøgelsen viser flere af de beskrevne barrierer sig tydeligst, når det er ressourcestærke

forældre, der har alkoholproblemer. Dette skyldes, at det kan være vanskeligere at opdage alkoholproblemerne i familier, hvor der udadtil er styr på det praktiske omkring barnet, og hvor forældre og barn fremstår velplejede og præsentable. Desuden har personalet sværere ved at konfrontere ressourcestærke forældre, som typisk er gode til at argumentere imod bekymringen (Krogsgaard Niss et al., 2015).

På baggrund af analysen har SFI udarbejdet otte anbefalinger til styrkelse af arbejdet med tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. Anbefalingerne retter sig mod Københavns Kommune, men SFI vurderer, at de også vil være relevante for andre kommuner, der ønsker at styrke opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier (Krogsgaard Niss et al., 2015).

  • Sæt forældres alkoholforbrug, og hvordan det påvirker børnene, på dagsordenen med henblik på at nedbryde tabuer.
  • Hav kompetenceudvikling i form af målrettede kurser for frontpersonalet om tegn på alkoholproblemer i hjemmet, hvordan børn påvirkes af forældre, der drikker, og hvordan man tager samtalen med forældrene.
  • Lav en fælles alkoholpolitik med overordnede rammer for, hvordan frontpersonalet arbejder med opsporing af alkoholproblemer i familier. Den fælles handleanvisning kan evt. kombineres med lokale procedurer.
  • Sæt forældres alkoholvaner systematisk på dagsordenen i folkeskolerne, evt. som en årligt tilbagevendende temadag i en bestemt uge, samt ved at emnet tages op på et forældremøde.
  • Udvid kendskabet til den eksisterende rådgivningsenhed blandt frontpersonalet, særligt i forbindelse med tilbud om sparring til frontpersonalet. Det kan evt. betyde en udvidelse af funktionen.
  • Bevar de nuværende ordninger med tilknyttede socialrådgivere og udvidelse af ordningen, så alle institutioner har en fast tilknyttet socialrådgiver.
  • Lad sundhedsplejerskerne inkludere en hurtig screening af forældrenes alkoholforbrug i forbindelse med et besøg i hjemmet og i forbindelse med indskolingssamtalen.
  • Indfør systematisk overlevering mellem institutioner, fx i form af et overleveringsskema med kort relevant information om børn og familier, der udfyldes i forbindelse med flytninger mellem institutioner (Krogsgaard Niss et al., 2015).

Yderligere inspiration og redskaber i arbejdet med tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier

Sundhedsstyrelsen anbefaler som SFI, at kommuner og institutioner arbejder med at systematisere og optimere tidlig opsporing af alkoholproblemer. Til inspiration har Sundhedsstyrelsen bl.a. udgivet ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”, som er baseret på erfaringerne fra satspuljeprojektet ”Børn i familier med alkoholproblemer” (Sundhedsstyrelsen, 2011).

Her formidles eksempler på, hvordan de 79 deltagende kommuner i projektet har arbejdet med både den tidlige opsporing, familieorienteret alkoholbehandling og daglig støtte til børnene i kommuner og daginstitutioner. Indenfor tidlig opsporing har en kommune eksempelvis arbejdet med at etablere netværkspersoner i skoler og daginstitutioner, som bl.a. har til opgave at klæde kollegaer på til bedre at kunne identificere alkoholproblemer i et barns familie. En anden kommune har forankret indsatsen på forvaltningschefniveau for at sikre et organisatorisk fokus på problematikken på tværs af magistrater, bl.a. i forhold til tidlig opsporing. I en tredje kommune er børn i familier med alkoholproblemer skrevet ind i den sammenhængende børne- og ungepolitik som indsatsområde i en specifik periode (Sundhedsstyrelsen, 2011).

Mange af landets kommuner har desuden udarbejdet handlevejledninger til forskellige professionelle faggrupper for, hvad man som fagperson selv kan gøre, hvornår man bør inddrage viden og hjælp fra andre professioner, og hvornår andre professioner bør overtage ansvaret for hjælpen til familierne (Sundhedsstyrelsen.dk, 2016).

Kilder

Christoffersen (2004): Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug (kan lånes via bibliotek.dk), Ugeskrift for Læger 166/41 4. oktober 2004.

Kristiansen et al. (2008): Danskernes alkoholvaner 2008Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen

Krogsgaard et. al (2015): Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En analyse af barrierer for frontpersonalet, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:04

Hansen (2009)Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn, Sundhedsstyrelsen

Lindgaard, Helle (2012): Familier med alkoholproblemer. Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene (PDF), Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Mackrill, T. E., Elklit, A. & Lindgaard, H. 2012: Treatment-seeking young adults from families with alcohol problems. What have they been through? What state are they in?Counselling and Psychotherapy Research. 12, 4, s. 276-286 11

Sundhedsstyrelsen (2011): Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis

Sundhedsstyrelsen.dk (2016): For kommunerne: Børnefamilier med alkoholproblemer, Oktober 2016.

Publiceret: 07.08.2017. Sidst opdateret: 07.08.2017