Forside » Børn & unge » Omsorgssvigt » Indsatser » Signs of Safety

Signs of Safety

Signs of Safety er en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge

Line Askgaard & Sif Hummelgaard | Socialstyrelsen 

Signs of Safety (forkortes SoS) anvendes i børnesager og har et overordnet mål om at skabe samarbejde og partnerskab med familien om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. Sikkerhed betyder her en tilstand, hvor bekymringen for barnets sikkerhed og trivsel er minimeret eller ikke er til stede længere.

SoS blev udviklet i Australien i 1990’erne af socialarbejder og korttidsterapeut Andrew Turnell og Steve Edwards, som er praktiker fra arbejdet med beskyttelse af udsatte børn. SoS har været anvendt i Danmark siden 2006.

SoS er et konkret redskab, der kan anvendes til at foretage risikovurderinger i børnesager og vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden rettes fokus mod forhold hos et barn eller en familie, hvor der er undtagelser fra de bekymringer, der i øvrigt måtte være. Det vil sige, at metoden har fokus på beskyttelsesfaktorer og på at skabe grundlag for en balanceret risikovurdering af barnet og familien.

SoS er struktureret omkring et skema, der danner rammen om samtalen med familien. Skemaet udfyldes af fagpersonen sammen med familien og det øvrige netværk. I samtalen stilles en række spørgsmål, som der i fællesskab tages stilling til. Det er b.la.: Hvad er vi bekymrede for? Hvad virker godt? Hvad skal der ske?

En anden version af SoS-skemaet er De Tre Huse, som er målrettet børn. De Tre Huse udfyldes af fagpersoner og barnet og anvendes til samtaler med børn om, hvorfor myndighederne er involveret i familien og til at kortlægge, hvad der skal ske fremadrettet. Helt konkret anvendes De Tre Huse ved, at fagpersonen tegner tre huse: Huset med bekymringer, Huset med de gode ting og Drømmehuset. I husene tegnes eller skrives barnets tanker om sit liv. I 2016 blev der udviklet en app med De Tre Huse, som kan downloades gratis til brug i arbejdet.

Københavns Kommune implementerede SoS i arbejdet med udsatte børn og familier i 2006. Implementeringer af SoS i Københavns Kommune har ifølge evalueringer medført en øget struktur og styrket dialog mellem fagpersoner og familien. Kommunen har dog erfaret, at implementeringen af SoS har været en udfordrende proces, og det er derfor ikke en implementering, der er sket fra den ene dag til den anden.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Signs of SafetySigns of Safety er en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og ungeABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Signs of Safety er alle børn og unge, som er truet på trivsel eller sikkerhed i form af omsorgssvigt eller mistanke om dette. Metoden kan både anvendes i samtaler med hele familien og alene med henholdsvis forældrene og barnet.

Målgruppen for anvendelsen af SoS er udsatte børn og unge, hvor der kan være mistanke om eller er konstateret omsorgssvigt. I praksis kan SoS bruges af mange forskellige fagpersoner, som arbejder med udsatte børn og deres sikkerhed. Metoden kan først og fremmest anvendes af sagsbehandlere og familierådgivere, men den kan også anvendes af fx skolesocialrådgivere og pædagoger i døgninstitutioner, hvor der arbejdes med udsatte børn og deres familier (Turnell et al., 2013).

SoS-metoden anvendes inden for socialpsykiatri, misbrugsbehandling i forhold til unge og voksne med særlige behov, samt på daginstitutions- og skoleområdet. Metoden kan anvendes flere steder i et sagsbehandlingsforløb, og ifølge grundlæggerne af metoden kan den anvendes som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser (Turnell et al., 2013). Københavns Kommune, som har stor erfaring med SoS, har erfaret, at metoden både kan bruges i lettere sager og ved de mere komplekse børne- og ungesager (Københavns Kommune, 2013).

Kilder

Københavns Kommune (2013): Københavns Kommunes hjemmeside: Signs of Safety

Turnell, Andrew et al. (2013): Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier (Kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag. 

Metode

Signs of Safety-metoden hjælper til at lave en balanceret risikovurdering af barnets situation på baggrund af familiens og socialrådgiverens viden og erfaringer om, hvad der vurderes som tegn på sikkerhed og tegn på fare. Metoden er inspireret af løsningsfokuseret korttidsterapi og en ressourceorienteret dialog, og der foreligger en række hjælperedskaber til metoden bl.a. Sikkerhedsplaner og De Tre Huse.  

SoS-metoden kan bruges som en måde at strukturere samtaler i en række sammenhænge (Turnell et al., 2013). Metoden kan anvendes både som forebyggende foranstaltning, i forbindelse med afdækning af mistanke om omsorgssvigt - fx som en del af en børnefaglig § 50 undersøgelse - eller i samtaler med børn som en del af familiebehandlingen i en konkret sag.

Som en del af SoS-metoden kan der anvendes sikkerhedsplaner. Sikkerhedsplaner bruges som forebyggende foranstaltning og i hjemgivelsessager og anvendes primært ved mistanke om omsorgssvigt og misbrugsproblemer (Turnell et al., 2013).

SoS kan konkret anvendes:

  • Som et undersøgelsesredskab, der kan indgå i en børnefaglig undersøgelse og som kan hjælpe med afdækning af bekymring og identificering af mulige styrker, ressourcer og kompetencer hos forældre eller i resten af familien (Turnell & Edwards 1999).
  • Som en del af familiebehandling, fx i netværksmøder med familien eller med barnet, hvor SoS-skemaet kan give klarhed og eksplicit vise bekymringer, ressourcer og handlemuligheder (Turnell et al, 2013).
  • Til at strukturere samtaler omkring bekymringer, ressourcer og målsætning for indsatser hos anbragte børn og unge på institutioner. Her kan SoS fx kombineres med redskabet De Tre Huse.
  • I samtaler mellem fagpersonale i daginstitutioner i forbindelse med afdækning af bekymringer for børn (Kastrup Jensen, 2011).
  • Internt i forvaltninger til at reflektere og drøfte sager på teammøder og behandlingsmøder (Turnell et al, 2013). Her kan der tillige bruges skaleringsspørgsmål til at vurdere sagerne.

Signs of Safety-skemaet

SoS er struktureret omkring et skema, som udfyldes af fagpersoner sammen med familien og det øvrige netværk (Turnell, 2012). Man kan se et dansk eksempel på Signs of Safety-skemaet her. Skemaet fungerer som et fælles kommunikationsredskab i alle samtaler, der afholdes imellem fagpersoner, børn og forældre. 

I samtalen tages der i fællesskab stilling til følgende:

  • Hvad er vi bekymrede for? (tidligere skade, fremtidig fare og komplicerede faktorer)
  • Hvad virker godt? (styrker, ressourcer og sikkerhedsfaktorer)
  • Hvad skal der ske? (fremtidig sikkerhed og mål)

Undervejs i samtalen anvendes spørgsmål med svarkategorier på en skala fra 0-10 som en hjælp til at få detaljeret og specifik information og til at skabe dialog med familien. 10 betyder, at barnet er trygt og sikkert nok til, at sagen kan lukkes, og 0 betyder, at barnet er alvorligt i fare (Turnell, 2012). Ved at synliggøre styrker og ressourcer, anerkendes familien undervejs for de ting, der fungerer godt.

Spørgsmålene besvares i fællesskab på mødet, og sagens oplysninger noteres på et whiteboard eller andet, så alle har et fælles billede undervejs (Turnell et al, 2013). Metodens fokus på visuel tydeliggørelse bygger på, at forandring først kan skabes, når bekymringer og det, der fungerer, er tydelige for alle parter. Selve skemaet og en eventuelt tilhørende sikkerhedsplan kan familien få med hjem, så alle kan følge aftalerne.

De Tre Huse

Redskabet De Tre Huse understøtter børns forståelse af, hvorfor myndighederne er involveret i familiens liv og børnenes inddragelse i processen. De Tre Huse er en version af SoS-skemaet målrettet børn, som udfyldes af fagpersoner og barnet. I 2016 blev der udviklet en app med De Tre Huse, som kan downloades gratis til brug herfor i arbejdet.

De Tre Huse kan anvendes til samtaler med børn om, hvorfor myndighederne er involveret i familien og til at tydeliggøre, hvad der skal ske fremadrettet. Det kan fx bruges til at vise barnets ønsker til og forestillinger om, hvad der skal til for, at barnet er trygt og eventuelt kan blive hos familien eller kan hjemgives. De Tre Huse kan anvendes i samtaler med barnet alene, med den voksne eller med hele familien. Meningen med redskabet er, at det skal være et nemt, forståeligt og konkret redskab, der kan hjælpe forældre og familier med at finde frem til deres egne styrker, håb, drømme og sårbarheder. De Tre Huse kan anvendes til vurdering, planlægning og intervention i alle faser af sagsforløbet (Turnell et al., 2013).

De Tre Huse anvendes ved, at fagpersonen tegner tre huse: Huset med bekymringer, Huset med de gode ting og Drømmehuset. I husene tegnes eller skrives de tanker, som barnet aktuelt har om sit liv i et samarbejde mellem fagpersonen og barnet - og evt. forældrene. 

Når barnet har tegnet eller skrevet i De Tre Huse, drøfter fagpersonen indholdet i husene med barnet. Drøftelsen af indholdet i De Tre Huse gøres i en rækkefølge, hvor der begyndes med huset med de gode ting. På denne måde kan fagpersonen undersøge de tre vurderingsspørgsmål 1) Hvad er vi bekymrede for? 2) Hvad fungerer godt? og 3) Hvad er der behov for/hvordan vil tingene se ud, hvis de var, som vi ønsker? (Turnell et al, 2013).

Der findes en tilsvarende variant af De Tre Huse, som kaldes Troldmanden og Feen. Dette redskab bygger på de samme kategorier som De Tre Huse, men har en anden grafisk udformning. Troldmanden og Feen er særligt anvendelige i samtaler med børn i førskolealderen og i indskolingen. Feen kan især anvendes i samtaler med piger og Troldmanden i samtaler med drenge (Turnell et al., 2013).

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner er et hjælperedskab under SoS, der kan anvendes som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser. Sikkerhedsplaner er en metode til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge, hvor der arbejdes på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet (Turnell et al., 2013).

Læs mere om Sikkerhedsplaner her

Teoretisk baggrund

SoS tager udgangspunkt i principper fra løsningsfokuseret korttidsterapi. Metoden omfatter en gruppe kerneprincipper og elementer baseret på praksis.

I løsningsbaseret korttidsterapi er der følgende kernelementer (Bunn, 2013):

  • brugen af et mirakelspørgsmål
  • brugen af skaleringsspørgsmål
  • planlægning af en konsulterende pause og brug af positive komplimenter
  • tildeling af hjemmeopgaver
  • udforskning af styrker og løsninger
  • sætte mål og se efter undtagelser for problemet.

Grundantagelsen er, at alle involverede - herunder familien - gør deres bedste, og man er derfor optaget af at lytte efter gode intentioner (Turnell et al., 2013). I forhold til foranstaltninger, herunder anbringelser, er der ofte en grad af usikkerhed hos fagpersonen omkring holdbarheden af egne vurderinger og dertil knyttede handlinger. SoS bygger på erkendelsen af, at fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, skal håndtere usikkerhed. SoS-tilgangen er en måde at tale om og håndtere denne usikkerhed på (Turnell et al., 2013). 

Praksiselementer

SoS-metoden bygger på følgende 6 praksisprincipper om at: 

  1. forstå familiemedlemmernes position igennem aktiv lytning til deres tanker og holdninger.
  2. lede efter undtagelser på problemet, hvor problemet af en eller anden grund ikke optræder, og barnet fx ikke udsættes for omsorgssvigt. Ved at afdække det, der sker i barnets liv, og det, der bidrager til at skabe trivsel og sikkerhed, skabes et fundament, som de fremtidige løsninger af problemet kan bygges på.
  3. identificere familiens styrker og ressourcer
  4. have fokus på mål, både familiens og fagpersoners
  5. skalere sikkerhed og fremskridt
  6. vurdere familiens villighed og evne til at udføre forandringerne, inden de implementeres.

For at leve op til de seks praksisprincipper er det vigtigt, at fagpersonen forbliver spørgende i sin tilgang for at komme tæt på borgeren og detaljerne. SoS er en proces og anvendes i hele sagsforløbet fra den indledende undersøgelse til sagens afslutning. Der tages løbende stilling til sikkerhed og fremskridt ved hjælp af SoS-skemaet (Turnell et al., 2013; Turnell og Edwards, 1999).

Kilder

Bunn, Amanda (2013): Signs of Safety® in England. An NSPCC commissioned report on the Signs of Safety model in child protection

Kastrup Jensen, Anja (2011): Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety – et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejdeCenter for Social Inklusion – UCL

Turnell, A. (2012): The Signs of Safety. A Comprehensive Briefing Paper. Perth: Resolutions Consultancy

Turnell, Andrew et al. (2013): Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag. 

Turnell, A. og Edwards, Steve (1999): Signs of Safety: A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection. Norton

Implementering

SoS har været benyttet i Danmark siden 2006. Københavns Kommune er en af de kommuner, der har implementeret SoS i forhold til arbejdet med udsatte børn og familier.

I Københavns kommune anvendes SoS i familiesamtaler, børnesamtaler, undersøgelsesforløb, netværksmøder og sagsdrøftelser i børnefamilieteamet. Brugen af metoden omfatter SoS-skemaet, sikkerhedsplaner, De Tre Huse samt Troldmanden og Feen. SoS-metoden anvendes som en del af praksis i den børnefaglige § 50-undersøgelse og sikkerhedsplaner som forebyggende foranstaltning i henhold til Serviceloven § 52, stk. 3.3. Sikkerhedsplaner, som de anvendes i Københavns Kommune, beskriver, hvordan forandring kan opnås for at øge trivsel og sikkerhed for børnene og fx forhindre en anbringelse. Metoden er implementeret i Københavns Kommunen gennem uddannelse i SoS samt gennem tilpasning af organisationen til anvendelse af metoden (Københavns Kommune, 2009; Københavns Kommune, 2013).

Uddannelse i Signs of Safety

Implementering af metoden kan iværksættes gennem uddannelse af superbrugere, fx teamledere og praktikere, der kan fungere som nøglepersoner i den daglige anvendelse af SoS.

Uddannelsen i SoS består af:

  • 2-dages introduktionstræning i metoden
  • et opfølgende 5-dages kursus med træning af teamledere i, hvordan man leder og implementerer SoS.

Kurset skal gøre superbrugere i metoden i stand til at:

  • beskrive og afdække sager ved hjælp af SoS-tilgangen
  • gennemføre undersøgelser ved brug af en anerkendende samtaleform med henblik på at opbygge en løsningsfokuseret kultur hos frontpersonalet og i deres teams
  • få en god begynderforståelse af arbejdet med sikkerhedsplaner (Turnell, 2012).

Konkret kan SOS-superbrugere i kommunen:

  • bidrage med at facilitere sagsgennemgange ved brug af SoS-skemaet
  • virke som konsulenter i arbejdet med sikkerhedsplaner
  • være facilitatorer ved netværksmøder.

Det vigtigste element for en succesfuld implementering af SoS-tilgangen er at forstå og bruge de seks praksisprincipper, herunder tilgangens fokus på løsninger og de tre vurderingselementer.

Den generelle erfaring med implementering af SoS er, inden for en forvaltning, at metoden først anvendes som en måde at organisere drøftelser af sager, før man bruger den i praksis til samtaler med familier eller børn (Turnell et al., 2013). Ifølge Andrew Turnell, som er ophavsmanden til Signs of Safety, tager det ofte 3-5 år at implementere metoden i en forvaltning (Københavns Kommune, 2009). Der kræves især gode kommunikative kompetencer for at anvende metoden samt en evne til at justere de spørgsmål, der bruges i samtaler med familien undervejs.

Internationale implementeringserfaringer

Minnesota i Olmsted County i USA har siden år 2000 systematisk anvendt SoS som metode i arbejdet med udsatte børn og familier, og herfra kommer de mest veldokumenterede internationale erfaringer med implementering af SoS.

Ud over Minnesota og andre områder i USA samt det vestlige Australien, hvor metoden stammer fra, er der internationale erfaringer med implementeringen af SoS-metoden fra England, Holland, New Zealand, Canada, Japan, Sverige, Finland og Danmark (Turnell, 2012; Maggie et al., 2010).  Signs of Safety-tilgangen er ligeledes i fortsat udvikling i forbindelse med store implementeringsprojekter i England, hele Irland samt store projekter i USA og den vestlige del i Australien (Government of Western Australia).

Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune

Socialstyrelsen har i 2015 interviewet faglig konsulent Hanne Grinda Rasmussen fra Københavns Kommune om kommunens implementeringserfaringer med Signs of Safety. 

Ifølge Hanne Grinda Rasmussen har kommunen generelt gode erfaringer med implementeringen af Signs of Safety, som er implementeret bredt på hele børne- og ungeområdet.

Implementeringen af SoS i Københavns Kommune har medført, at der er blevet skabt struktur og en styrket dialog mellem de implicerede parter. Kommunen har dog erfaret, at implementeringen af SoS har været et langt sejt træk, og det er derfor ikke en implementering, der er sket fra den ene dag til den anden.   

Københavns Kommune erfarer, at implementeringen af SoS skaber en fælles teoretisk referenceramme samt et fælles mindset med udgangspunkt i troen på, at familien har de nødvendige ressourcer selv. Samtidig medfører det en række udfordringer i forhold til at være tæt nok på familien og opretholde et mindset med troen på familiens ressourcer samt at være i stand til at bevare tilliden til familiens ressourcer. Københavns Kommune oplever derfor, at metoden kræver fortsat implementering i form af tæt sparring, ledelsesmæssig opbakning, hjælp og understøttelse i de forskellige enheder på tværs af kommunen, og implementeringsagenter, der kan støtte og uddanne medarbejderne yderligere.

Ud fra Københavns Kommunens implementeringserfaringer kommer Hanne Grinda Rasmussen med følgende råd til implementeringen af Signs of Safety:

  • Lav en implementeringsplan
  • Afsæt den nødvendige tid – det kræver tid at implementere og det kræver tid at fastholde
  • Afsæt de nødvendige ressourcer til uddannelse og ledelse af medarbejderne
  • Kompetenceudvikling – fortsat undervisning af ledelse og medarbejdere som fx løsningsfokuserede kurser for fastholdelse af metode   
  • Vær tro mod det der er besluttet – også ved tvivl 

Kontaktperson Københavns Kommune: Hanne Grinda Rasmussen, Faglig konsulent, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge København, Tlf.: +45 2630 2181, Lp53@sof.kk.dk   

Kilder

Københavns Kommune (2009): Med familien i centrum - en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling.

Københavns Kommune (2013): Københavns Kommunes hjemmeside: Signs of Safety

Maggie, Skrypek et al. (2010): Signs of Safety in Minnesota: Early indicators of successful implementation in child protection agencies. Saint Paul, Minn.: Wilder Research

Turnell, Andrew et al. (2013): Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier. (Kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag.

Turnell, A. (2012): The Signs of Safety. A Comprehensive Briefing Paper. Perth: Resolutions Consultancy

Effekt

Signs of Safety påvirker medarbejdertilfredshed og samarbejde mellem forvaltning og forældre positivt.  Flere undersøgelser tyder på, at brugen af sikkerhedsplaner kan reducere antallet af anbringelser og genanbringelser, og at afsluttede sager kun i få tilfælde må genåbnes på grund af nye bekymringer.

Effekten af indsatsen

Der er foretaget flere studier af SoS-metoden. Der er en række før- og eftermålinger, som især viser positive resultater i forhold til fagpersonerne selv, dernæst for samarbejdsrelationerne og endelig for børnene og de unge (Sørensen, 2013).

Større medarbejdertilfredshed

Et engelsk litteraturstudie med resultater fra Norden, Australien, USA og England viser, at fagpersoner ved før- og eftermålinger vurderer, at deres ekspertise og færdigheder er forbedret. De vurderer, at de har bedre tid til at reflektere over sagerne, at redskaberne er hjælpsomme i forhold til at organisere praksis og sikre, at der er fokus på sikkerhed og risiko og på at måle om der sker forandringer for børnene og deres familier (Bunn, 2013).

Erfaringer fra et område i England, som har anvendt SoS siden 2001, viser bl.a. en langt lavere medarbejderudskiftning og en stor ændring af kulturen i forvaltningen (Government of Western Australia, 2011). Der udtrykkes dog også bekymring for om man kan opretholde en stringent brug af metoden (Rothe et al, 2013).

I en dansk evaluering fra 2013 fremhæver de interviewede medarbejdere fra Københavns Kommune især, at metoden muliggør et grundigt og helhedsorienteret socialt arbejde, og at man igennem metoden bliver opmærksom på de ressourcer og det udviklingsperspektiv, der er i familierne (Sørensen, 2013).

Forbedrede relationer mellem forældre og praktikere

I et engelsk studie (Bunn, 2013) og amerikansk studie (Rothe et al., 2013) giver fagpersoner udtryk for, at der er kommet mere åbenhed og gennemsigtighed i sagerne, forældre og andre omsorgspersoner oplever større forståelse blandt fagpersonerne, og at de i større grad mødes med positive forventninger frem for med bebrejdelser ved anvendelsen af SoS-tilgangen. Både forældre og fagpersoner giver endvidere udtryk for, at familierne involveres mere, og at der er større tiltro til, at der vil ske forandringer (Bunn, 2013; Rothe et al., 2013).

Forandringer for børnene

I litteraturen diskuteres fordele og ulemper ved SoS-tilgangen. Turnell (2012) er bekymret for, at man ved en løsningsfokuseret tilgang vil have så stort fokus på at finde en løsning, at man kan risikere kun at fokusere på det positive og derved undervurdere sagens alvor (Bunn, 2013). Derudover fremhæves en bekymring for, om sikkerhedsnetværkene forbliver stabile efter sagerne er afsluttet (Bunn, 2013). 

Flere studier peger dog på, at bl.a. brug af skalaer fra 0-10 om barnets sikkerhed netop sikrer, at man bevarer et fokus på alvoren i sagerne, og at etableringen af sikkerhedsnetværk af familie, venner og naboer giver et mere fintmasket system af støtte for familierne (Bunn, 2013; Rothe et al., 2013). Det underbygges også af de kvalitative resultater i et engelsk studie, hvor fagpersoner fremhæver, at den visuelle præsentation af bekymringer og ressourcer gør det lettere at analysere sagerne, og dermed øger sandsynligheden for, at der vil ske forandringer (Bunn, 2013).

Kilder

Bunn, Amanda (2013): Signs of Safety® in England. An NSPCC commissioned report on the Signs of Safety model in child protection

Government of Western Australia, Department for Child Protection (2011): The Signs of Safety: Child Protection Practice Framework. 2nd edition. Perth: Government of Western Australia.

Rothe, Monica Idzelis et al. (2013): Innovations in Child Protection Services in Minnesota. Research Cronicle of Carver and Olmstead Counties”. Casey Family Programs. Saint Poul, Minnesota: Wilder Research. 

Sørensen, Tove Holmgård (2013): Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet. En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner 2011-12. Københavns Kommune. 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Signs of Safety og vurderer, at den årlige omkostning pr. medarbejder er 3.500 kr.

Vurderingen af ressourcer og omkostninger er udført af Socialstyrelsen på baggrund af informationer indsamlet fra Seminarer.dk, som underviser i metoden og erfaringer fra Københavns Kommune, hvor Signs of Safety har været anvendt i en årrække (Socialstyrelsen, 2016).

Ledelse og medarbejdere skal uddannes i at anvende Signs of Safety. Uddannelsen kan tage 2-4 dage afhængigt af, hvordan man organiserer den. Pga. almindelig medarbejderudskiftning og omorganiseringer estimeres det, at der skal uddannes nye medarbejdere hvert 3. år (Socialstyrelsen, 2016).

I nedenstående tabel præsenteres estimeringer omkostninger ved uddannelse i Signs Of Safety:

 

Kr.

Uddannelsespakke

Omkostning pr. medarbejder

3.500

Omkostninger ved tidsforbrug

Omkostning pr. uddannelsesdag pr. medarbejder

2.800

Årlig omkostning pr. uddannelsesdag pr. medarbejder

1.000

Årlig omkostning for 4-dages uddannelse pr. medarbejder

3.900

Alle omkostningsskøn er angivet i 2016-priser (Socialstyrelsen, 2016).

Signs of Safety er en systematisk tilgang til afholdelse af samtaler og møder, der skal afholdes alligevel. I den forstand kan man ikke tale om, at Signs of Safety kræver ekstra ressourcer til afholdelse af møder. Dog kan medarbejderne bruge mere tid til forberedelse af møderne, herunder aktiviteter, der sikrer, at det relevante netværk bliver inddraget (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder

Socialstyrelsen (2016): Omkostningsvurdering af Signs Of Safety

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Signs of SafetySigns of Safety er en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og ungeABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Signs of Safety er alle børn og unge, som er truet på trivsel eller sikkerhed i form af omsorgssvigt eller mistanke om dette. Signs of Safety kan både anvendes i samtaler med hele familien og alene med henholdsvis forældrene og barnet. Der foreligger derfor ingen eksklusionskriterier, da målgruppen for indsatsen er bred. Man bør derfor være opmærksom på, hvordan indsatsen kan tilrettelægges i forhold til borgere med komplekse problemstillinger eller særlige udfordringer. Der foreligger ingen beskrivelser omkring rekruttering eller fastholdelse af borgerne i metoden. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Signs of Safetys teoretiske fundament, den løsningsfokuserede samtale, er velbeskrevet. Metoden er omsat til dansk kontekst. Metoden bygger på anerkendte teoretiske begrundede antagelser. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter eller gevinster metoden tilstræber, både for borgeren og for de fagprofessionelle. Redskaber og procedurer for at understøtte metodeintegriteten i implementeringen er beskrevet – dette også i dansk kontekst. Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens implementering. Man bør derfor være opmærksom på, hvordan der kan følges op på metodens implementering for at sikre en ensartet anvendelse af metoden samt for at kunne følge op på effekten af metoden på borgerniveau. Metodens forløb og aktiviteter er beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Signs of Saftey metoden er implementeret i Danmark. Der foreligger implementeringserfaringer fra Københavns Kommune, som dog ikke er fuldt overførbare til andre kommuner, da Københavns Kommune bredt har tilpasset organisationen til anvendelse af metoden. Der foreligger internationale erfaringer med implementering af Signs of Saftey fra USA, England, Holland, New Zealand, Canada, Japan, Sverige og Finland. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er ikke gennemført effektstudier af Signs of Safety metoden i dansk eller anden nordisk kontekst. En række udenlandske studier har gennem før- og eftermålinger, undersøgt fagpersoners vurderinger af effekten af Signs of Safety metoden for deres arbejde og for de involverede familier. Der foreligger primært studier af effekten af metoden på de fagprofessionelle, og færre omkring effekten for familien og børnene. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden herom i søgningen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 18.12.2013. Sidst opdateret: 11.07.2017