Forside » Børn & unge » Omsorgssvigt » Indsatser » Mentaliseringsguiden

Mentaliseringsguiden

Mentaliseringsguiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere, dvs. forstå egen og andres adfærd ud fra bl.a. følelser, tanker, behov og mål.

Mentalisering er en fundamental menneskelig evne, som er essentiel i forhold til at kunne opbygge og indgå i sociale sammenhænge. Mentalisering er evnen til bevidst eller ubevidst at forestille sig mentale tilstande (fx følelser, behov, ønsker, opfattelser, tanker, mål, intentioner og motiver) hos sig selv og andre og anvende disse forestillinger i sociale sammenhænge.

Mentaliseringsevnen dækker et bredt spektrum fra ingen opfattelse af følelser og tanker overhovedet til en kompleks forståelse for interaktionen mellem egne og andres mangeartede følelser og tanker. At arbejde med støttende indsatser for at forbedre børn og unges mentaliseringsevne kan således ske på flere niveauer.

Mentaliseringsguiden sætter fokus på mentalisering i arbejdet med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge.

Mentaliseringsguiden indeholder konkrete øvelser, der kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at mentalisere, og i forbindelse hermed stiller den forskellige redskaber til rådighed. Formålet er at guide lærere, pædagogisk personale, plejefamilier og andre fagpersoner i, hvordan de kan understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

Mentaliseringsguiden er udviklet i 2015 af autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi og supervision, Janne Østergaard Hagelquist, der er daglig leder af Center for Mentalisering i Aarhus.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MentaliseringsguidenMentaliseringsguiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere, dvs. forstå egen og andres adfærd ud fra bl.a. følelser, tanker, behov og mål. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Mentaliseringsguiden tilbyder konkrete værktøjer til fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Herigennem understøttes det, at børnene og de unge mødes mentaliserende og på den måde udvikler deres egen evne til at mentalisere.

Den primære målgruppe for guiden er omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og/eller traumer, kan have en skrøbelig mentaliseringsevne og derfor have svært ved at sætte ord på deres egne og andres følelser, tanker og adfærd. Evnen til at mentalisere er afgørende for at kunne følelsesregulere, indgå i sociale relationer og håndtere konflikter. Mentaliseringsevnen udvikles i mentaliserende miljøer og samspil.

Den sekundære målgruppe for Mentaliseringsguiden er derfor fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Guiden indeholder værktøjer til pædagogisk personale, plejeforældre, familiebehandlere, psykologer og lærere i deres arbejde med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge (Hagelquist, 2015).

Mentaliseringsguiden kan bruges som en grundlæggende tilgang i pædagogisk eller behandlende praksis eller som et særligt defineret og afgrænset behandlingstiltag.

Der kræves ikke nogen specifik uddannelse eller certificering i brugen af Mentaliseringsguiden.

Kilder

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. København: Hans Reitzels Forlag.

Metode

Mentaliseringsguiden indeholder konkrete øvelser og redskaber, der kan hjælpe til at styrke børn og unges mentaliseringsevne. Formålet er at guide lærere, pædagogisk personale, plejefamilier og andre fagpersoner i, hvordan de kan understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen, men har hentet inspiration fra mange forskellige faglige retninger, fx det kognitive område, den systemiske tilgang, tilknytningspsykologien og neuropsykologien. Den engelske forsker, Peter Fonagy, og hans kolleger fra Anna Freud Centret i London har gennem en lang årrække arbejdet med mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller til behandling af mange forskelligartede problemstillinger - både som individuel behandling, gruppebehandling, familieterapi og til personer med borderline, personlighedsforstyrrelser, depression og traumer (Bateman & Fonagy, 1999; Bateman & Fonagy, 2012).

Mentaliseringsguiden fokuserer på forståelsen af mentaliseringsevnens betydning for mellemmenneskeligt samvær, og den rummer specifikke øvelser til at styrke mentaliseringsevnen. Guiden er særligt udviklet til arbejdet med socialt udsatte børn, unge og deres familier.

Mentaliseringsguiden – en dansk tilgang

I Danmark har Janne Østergaard Hagelquist, der er stifter af Center for Mentalisering i Aarhus, udgivet Mentaliseringsguiden i 2015. Guiden kan bruges af fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge, og som gerne vil anvende mentalisering i dette arbejde.

Mentaliseringsguiden er opdelt i fire dele:

Guidens 1. del: Teori og Analyse

Denne del har til formål at give fagpersonerne et overblik over teorien bag mentalisering, omsorgssvigt og traumer hos børn og unge. Guiden giver eksempler, der forklarer teorien, ligesom den tilbyder tips og tricks til fagpersonernes anvendelse af begreberne (Hagelquist, 2015).

Guidens 2. del: Psykoedukation

Denne del sætter fokus på, hvordan man som fagperson kan hjælpe børn, forældre, plejeforældre og pædagoger til at få viden om mentaliseringsbegrebet. Redskaberne henvender sig direkte til arbejdet med barnet eller den unge. Der er fx et Følelseskompas, som har til formål at støtte barnet og den unge i, hvad følelser er, og hvad de betyder for måden at være sammen med andre på (Hagelquist, 2015).

Guidens 3. del: Redskaber til den professionelle - egen refleksion

Denne del indeholder redskaber til, hvordan den professionelle kan sætte fokus på, hvad der sker i og hos den professionelle selv. Denne del fokuserer på redskaber, der hjælper den professionelle til at reflektere og skabe ro, så man bedre kan være mentaliserende sammen med barnet eller den unge (Hagelquist, 2015).

Guidens 4. del

Denne del indeholder en række øvelser, som kan bruges sammen med barnet, den unge eller familien. Øvelserne er delt op efter enkeltelementerne i STORM-modellen: Sikkerhed, Tænk traume, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering. STORM-modellen er udviklet af Janne Østergaard Hagelquist (Hagelquist, 2012).

Kilder

Bateman, A. W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. Arlington: American Psychiatric Association.

Bateman, A. W. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, Vol. 156(10): 1563-1569.

Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. København: Hans Reitzels Forlag.

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. København: Hans Reitzels Forlag.

Implementering

Mentaliseringsguiden er afprøvet i Danmark blandt anbragte børn og unge i perioden 2018-2020. Resultaterne af afprøvningen viser blandt andet, at guiden kan bidrage til at skabe et fælles sprog om mentalisering, og at implementeringen lykkes bedst på de anbringelsessteder, der blandt andet har en stærk samarbejdskultur og en stor grad af medarbejderindflydelse på den pædagogiske praksis.

På baggrund af en systematisk litteratursøgning foretaget i 2017 er der ikke fremkommet viden om implementering af og implementeringserfaringer med Mentaliseringsguiden generelt. Dog er implementeringen evalueret i et specifikt tiltag, hvor Mentaliseringsguiden er afprøvet blandt børn, unge og personale på anbringelsessteder (Hansen et al., 2020).

Som led i projektet ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’, blev Mentaliseringsguiden implementeret og afprøvet gennem en periode på 2,5 år. Projektet omfattede bl.a. uddannelse og observation af medarbejdere, psykoedukative gruppeforløb for unge anbragte samt supervision af frontmedarbejdere og ledelsessparring (Scavenius et al., 2020).

Den samlede evaluering af projektet består af fire rapporter, der går i dybden med henholdsvis resultatdokumentation, implementering, fidelitet og omkostningsvurdering af Mentaliseringsguiden.

Læs den samlede evaluering på Socialstyrelsens hjemmeside

Resultaterne af implementeringsevalueringen er sammenfattet efter tre typer af implementeringskræfter: kompetencer, organisation og ledelse (Hansen et al. 2020).

Generelt tyder erfaringerne fra anbringelsesstederne på, at forankringen af Mentaliseringsguiden bedst opnås på de anbringelsessteder, hvor der bl.a. er:

  • en samarbejdsorienteret kultur blandt medarbejderne
  • etableret faglige læringsfællesskaber med mulighed for kollegial sparring
  • mulighed for løbende ledelsesmæssig eller ekstern supervision
  • en sammenhæng med øvrige metoder, der benyttes på anbringelsesstedet
  • vidensdeling med eller uddannelse af nye medarbejdere i indsatsen
  • etableret et velfungerende implementeringsteam med både ledelses- og medarbejderrepræsentanter, der understøtter og faciliterer implementeringsprocessen
  • fokus på inddragelse af medarbejdere samt børn og unge i implementeringsprocessen
  • en demokratisk ledelse med fokus på dialog og medarbejderindflydelse
  • ledelsesopbakning til indsatsen
  • opmærksomhed på anvendelsen af Mentaliseringsguiden i praksis, fx fast på konference- eller morgenmøder.

Der er ikke tale om en implementeringsguide eller manual, men gode implementeringserfaringer fra de 11 anbringelsessteder, der har afprøvet og implementeret indsatsen. Implementeringserfaringerne er gjort på anbringelsessteder for børn og unge, men erfaringerne vurderes i vidt omfang at kunne overføres til andre målgrupper og tilbud. 

Resultaterne peger på, at medarbejderne på anbringelsesstederne generelt er positive over for arbejdet med indsatsen. De oplever blandt andet, at indsatsen har skabt et fælles sprog, at de selv er blevet mere mentaliserende over for børnene og de unge, og at børnene og de unge er positivt indstillet over for indsatsen (Hansen et al., 2020; Kaspersen et al., 2020).

Kilder

Hansen, Steen Juul et al. (2020). Erfaringer med implementering af to mentaliseringsbaserede programmer: Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kaspersen, Steffen et al. (2020). Fidelitetsvurdering af to mentaliserings-baserede programmer på anbringelsessteder: Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Scavenius, Christoffer et al. (2020). Resultatdokumentation af to mentaliseringsbaserede programmer: Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Effekt

Erfaringer med Mentaliseringsguiden viser nogle positive tendenser i forhold til anbragte børn og unges evne til at mentalisere andres følelser ud fra ansigtsudtryk og i forhold til den generelle socioemotionelle udvikling. Resultaterne skal dog læses med en række forbehold.

Mentaliseringsguiden er afprøvet blandt anbragte børn og unge på 11 anbringelsessteder i perioden 2018-2020. Afprøvningen blev evalueret for at undersøge de unges mentaliseringsevne og socioemotionelle kompetencer (Scavenius et al., 2020).

Resultaterne fra evalueringen viser nogle positive tendenser i de unges evne til at mentalisere andres følelser ud fra ansigtsudtryk. Derimod viser resultaterne, at de unges evne til at mentalisere indre karakteristika hos sig selv og andre er relativt ringe set i forhold til andre unge på samme alder. De har eksempelvis sværere ved at sætte ord på egne og andres følelser. I forlængelse heraf fremhæves det, at unge, der har svært ved at forestille sig og beskrive følelser hos sig selv og andre, kan have svært ved at tilegne sig nye mentaliseringsevner alene gennem sprogbårne indsatser.

Evalueringen viser også nogle positive tendenser i de unges generelle socioemotionelle udvikling.
De unges niveau af socioemotionelle vanskeligheder går i gennemsnit fra kategorien ’let forhøjede vanskeligheder’ til kategorien ’ingen vanskeligheder’. Det peger således i retning af, at Mentaliseringsguiden i gennemsnit har styrket de unges generelle trivsel og normaliseret niveauet af socioemotionelle vanskeligheder.

Resultaterne skal dog læses med en række forbehold. Eksempelvis kan der med evalueringsdesignet i form af før- og eftermålinger ikke med sikkerhed konkluderes, om de unges udvikling af deres evne til at mentalisere skyldes indsatserne. Der har desuden været en uens implementering af indsatserne på anbringelsesstederne og et betydeligt frafald blandt børnene og de unge igennem indsatsperioden.

Undersøgelsen omfatter 62 unge fordelt på 11 anbringelsessteder, der har implementeret Mentaliseringsguiden, og 21 unge på sammenlignelige anbringelsessteder, der ikke har implementeret en mentaliseringsbaseret indsats. Som nævnt er der dog sket et betydeligt frafald af børn og unge i løbet af indsatsperioden.

Til evalueringen er der udvalgt fire måleinstrumenter: tre tests til vurdering af mentaliseringsevnen og et spørgeskema til vurdering af sociale vanskeligheder.

Læs evalueringens resultater i udgivelsen ”Resultatdokumentation af to mentaliseringsbaserede programmer”

Kilder

Scavenius, Christoffer et al. (2020). Resultatdokumentation af to mentaliseringsbaserede programmer: Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Økonomi

Der foreligger en vurdering af omkostninger til implementering og drift af Mentaliseringsguiden i en dansk kontekst.

VIVE har på vegne af Socialstyrelsen foretaget en omkostningsvurdering af, hvad det koster at implementere Mentaliseringsguiden på et anbringelsessted (Scavenius & Jonsen, 2020).

VIVE finder, at et anbringelsessted med 20 medarbejdere, der implementerer Mentaliseringsguiden, i gennemsnit har omkostninger for 2.447.000 kr. over en treårig periode. Omkostningsdataene inkluderer fire hovedkategorier af aktiviteter og omkostninger:

  • Faste aktiviteter
  • Supplerende aktiviteter
  • Ekstra udgifter
  • Kompetenceudvikling.

Omkostningsvurderingen er centreret omkring uddannelsesaktiviteterne, der indeholder:

  • Syv undervisningsdage for medarbejdere
  • En observationsdag
  • Seks dages undervisning og gruppeforløb for unge
  • Syv gange ledelsessparring
  • 20 gange medarbejdersupervision.

Kilder
Scavenius, Christoffer & Jonsen, Emilie H. (2020). Omkostningsvurdering af to mentaliseringsbaserede programmer: Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MentaliseringsguidenMentaliseringsguiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere, dvs. forstå egen og andres adfærd ud fra bl.a. følelser, tanker, behov og mål. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Der foreligger ingen eksklusionskriterier, da målgruppen for indsatsen er bred. Desuden er rekruttering eller fastholdelse af borgerne i metoden ikke beskrevet. Der er tale om et begrænset vidensgrundlag, da der i en dansk kontekst udelukkende findes ét studie om arbejdet med Mentaliseringsguiden hos anbragte børn og unge. Vidensniveauet for indsatsens målgruppe tildeles derfor scoren C.
Metode
Mentaliseringsguiden tager afsæt i relevant mentaliseringsbaseret teori. Der foreligger ikke redskaber til systematisk kvalitetskontrol, monitorering eller understøttelse af metodefidelitet, men der foreligger opmærksomhedspunkter til implementering af indsatsen med øget fidelitet. Uddannelsesaktiviteterne og programelementerne i form af principper og øvelser er velbeskrevede, men det er i tråd med den mentaliseringsbaserede tilgang ikke fastlagt, hvilke øvelser der konkret skal anvendes i arbejdet med barnet eller den unge. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Mentaliseringsguiden er implementeret i Danmark. Der foreligger implementeringserfaringer fra 11 anbringelsessteder. På baggrund heraf er der oplistet en række opmærksomhedspunkter for en god implementering af indsatsen. Implementeringserfaringerne kan overføres til andre anbringelsessteder, og det vurderes også, at de kan overføres til tilsvarende tilbud eller andre sociale foranstaltninger, da erfaringerne ikke er så afhængige af tilbudstype. Selvom erfaringerne hviler på et enkelt studie, trækker kvaliteten af erfaringerne den samlede vurdering af vidensgrundlaget for indsatsens implementering op på scoren B.
Effekt
Der er ikke gennemført effektstudier af Mentaliseringsguiden i en dansk eller anden kontekst. Der er dog gennemført en resultatdokumentation af udviklingen i anbragte børn og unges mentaliseringsevne ved implementering af Mentaliseringsguiden på 11 anbringelsessteder. Der er tale om før- og eftermålinger. På den baggrund tildeles vidensgrundlager for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der foreligger en vurdering af omkostninger til implementering og drift af Mentaliseringsguiden, hvor der tages afsæt i eksplicitte omkostningskategorier. Omkostningsvurderingen er gennemført i en dansk kontekst i december 2020. Der er ikke fremkommet yderligere viden om, hvilke økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.

Publiceret: 17.05.2021. Sidst opdateret: 07.06.2021