Forside » Børn & unge » Omsorgssvigt » Indsatser » Home-Start

Home-Start

Home-Start er et tilbud til familier med børn i førskolealderen, der oplever at være pressede i hverdagen. Tilbuddet har til formål at forebygge kriser og sammenbrud i familien og er baseret på social og praktisk støtte i hjemmet.

 & Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

Home-Start er et tilbud, hvor frivillige personer tilbyder social og praktisk støtte til familier, der oplever at være pressede i hverdagen. Det overordnede formål er at forebygge kriser og opbrud i familien, og den konkrete målsætning er at sikre det nødvendige overskud i familien til at kunne give børnene omsorg, nærvær og en dagligdag, der fungerer.

Målgruppen er familier med mindst ét barn i førskolealderen, som oplever, at de har vanskeligheder i familielivet. Indsatsen er forebyggende, og det er derfor ikke et udvælgelseskriterium, at der er tale om omsorgssvigt i familien, når de modtager tilbuddet. Indsatsen tilbydes gennem den frivillige organisation Home-Start Familiekontakt, som samarbejder med øvrige relevante parter, herunder myndigheder. Home-Start Familiekontakt er en dansk organisation etableret i 2006, og fungerer som selvstændig del af det internationale netværk Home-start Worldwide, der eksisterer i 20 lande.

En evaluering af Home-Start i dansk kontekst viser positive resultater ved indsatsen. Evalueringen viser, at Home-Start har formået at imødekomme et behov for støtte til pressede børnefamilier. Blandt andet er indsatsen medvirkende til at give familien et pusterum i en presset hverdag, et øget overskud hos forældrene og en øget ro, der smitter af på både børn og voksne.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Home-StartHome-Start er et tilbud til familier med børn i førskolealderen, der oplever at være pressede i hverdagen. Tilbuddet har til formål at forebygge kriser og sammenbrud i familien og er baseret på social og praktisk støtte i hjemmet.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Home-Start er familier med børn i førskolealderen, der oplever, at de mangler det overskud, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen.

Home-Start tilbydes alle børnefamilier, der:

  • oplever at være under pres
  • har mindst et barn i førskolealderen
  • ønsker at modtage støtte fra en familieven efter Home-Start konceptet (Home-start.dk, 2017).

Kontakten mellem Home-start og børnefamilierne etableres typisk via sociale medier, internettet, mund-til-mund, sundhedsplejersker og andre fagpersoner i kommuner med lokalafdelinger, der gør børnefamilierne opmærksom på tilbuddet.

Der er kun en grænse for henvisninger eller selvhenvisninger, hvis Home-Start ikke har tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme behovet eller hvis familiens problemer er for komplekse.

En dansk evaluering af Home-Start (Epinion, 2014) beskriver en række udfordringer i familiernes hverdag:

  • At familien har behov for et pusterum i hverdagen.
  • At familien mangler et netværk.
  • At familien har udfordringer med at klare hverdagens praktiske gøremål.
  • At forældrene har udfordringer i opdragelsen af deres børn.
  • At enlige mødre mangler tid, overskud og ressourcer.
  • At familiemedlemmer er plaget af sygdom, psykisk ustabilitet eller handicap.
  • At indvandrerfamilier kan have integrationsvanskeligheder.
  • At mødre kan have fødselsdepression, ensomhed eller et behov for at tale med en, der har en oprigtig interesse i dem (Epinion, 2014).

I et norsk forskningsprojekt (Kaasa & Jelstad, 2009) er det undersøgt, i hvilken grad Home-Start-programmet virker efter intentionen. Gennem både kvalitative og kvantitative undersøgelser har man ønsket at besvare, hvilken betydning den frivillige (i Danmark ”familievennen”) har for familien, og hvilken betydning det har for familievennen at være frivillig.

Den norske undersøgelse peger blandt andet på, at indsatsen har vist sig relevant i forhold til familier med etnisk minoritetsbaggrund. Samme studie viser, at målgruppen i Norge er kendetegnet ved, at familiens problemer kan karakteriseres som midlertidige og at de fleste familier har et sparsomt netværk, der kan aflaste og hjælpe dem. Det er desuden kendetegnende for målgruppen, at mange af familierne oplever, at det er svært at navigere i de offentlige tilbud, og at de ikke møder tilstrækkelig forståelse for, at de trænger til hjælp (Kaasa & Jelstad, 2009).

Kilder

Epinion (2014): Evaluering af Home-Start (pdf)

Home-start.dk (2017):  en Familieven, 14. marts 2017      

Kaasa, Asbjørn & Beate Jelstad (2009): Nytter det? Evaluering av Home-Start Familiekontakten (pdf). Rapport 02/2009. Diakonhjemmet Høgskole.

Metode

Home-Start er et tilbud om social støtte og praktisk hjælp baseret på menneskelige kvaliteter og på empowerment som det styrende princip. Den sociale støtte og praktiske hjælp består i, at en frivillig familieven tilknyttes familien i en periode.

I Home-Start tilbydes familien som minimum at få besøg i hjemmet to timer én gang om ugen, så længe familien har behov for det. Indsatsen tilbydes gennem den frivillige organisation Home-Start Familiekontakt, der samarbejder med øvrige relevante parter, herunder myndigheder.

Målsætning

Det overordnede formål med indsatsen er at forebygge kriser og sammenbrud i børnefamilier. Indsatsen er rettet mod familien – dvs. både forældre og børn.

Den konkrete målsætning er at reducere stressniveauet i familien, øge forældrenes tro på egne evner som forældre og udvide forældrenes sociale netværk. I praksis opnås dette ved, at en ”familieven”, som er en frivillig person, giver forældrene den støtte, de beder om, så de får overskud til at give deres børn omsorg, nærvær og en dagligdag, der fungerer (Home-start.dk, 2017a).

På den danske hjemmeside for programmet er det beskrevet, at en familieven tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp, og at vedkommende for at øge familiens tillid og tro på egne forældrekompetencer at:

  • bekræfte forældrene i at udfordringer i børneopdragelse ikke er usædvanlig
  • bidrage til at livet med små børn også er glædeligt og sjovt
  • udvikle en forståelse for og et forhold til familien, som danner et trygt fundament for at dele tid, erfaringer og gode oplevelser
  • opmuntrer familierne til at udvide deres private netværk og benytte sig af samfundets andre muligheder for støtte (Home-Start, 2017d).

Alle nationale Home-Start enheder vedkender sig en fælles erklæring om principper og praksis (Home-start.dk, 2017e). 

Læs mere om den fælles erklæring om principper og praksis

I erklæringen står tilbuddet om venskab nævnt specifikt. Dette har været problematiseret i bl.a. engelske studier, idet det kan skabe forventninger til relationen mellem den frivillige og familien, som den frivillige ikke kan imødekomme. Bl.a. anbefales de frivillige i England at undlade at give personlige kontaktoplysninger til familierne (MacPherson, 2010). Det har betydet, at nogle familier har haft vanskeligt ved at få kontakt til den frivillige, når behovet opstod, og det har derfor udfordret familiernes forventninger til et venskab (MacPherson, 2010; Asscher, 2008). Samtidig peger det tidligere omtalte norske studie på, at der generelt knyttes tættere bånd mellem de frivillige og familierne, end det normalt forventes i et professionelt støttetiltag. Dette opfattes som positivt af familierne (Kaasa & Jelstad, 2009).

Familievenner

Den sociale støtte i Home-Start består i, at en såkaldt familieven tilknyttes familien i en periode. Støtten, som familievennen giver, kan for eksempel bestå i hjælp til praktiske gøremål som at lave mad, ordne vasketøj, følge med til lægen eller lignende. Den kan også bestå i sociale aktiviteter som at introducere familien til nye netværk ved fx at gå i legestue med børnene, deltage i forældremøder eller tage med på udflugter. Det kan også være at lege med børnene, gå en tur og tale om glæder og sorger med både børn og forældre (Home-start.dk, 2017d). Familien tilbydes som minimum at få besøg i hjemmet to timer om ugen gennem et halvt år (Home-start.dk, 2017c).

En familievens vigtigste opgave er at støtte familien ud fra familiens egne ønsker og oplevelser af, hvad der vil aflaste dem. Denne tilgang til støtte udspringer af et empowerment-perspektiv, hvor målet er, at familien oplever at have indflydelse på egne livsvilkår, selv at være i stand til at bekæmpe afmagt og genvinde tillid til egne evner. Støtten gives derfor ud fra et princip om hjælp til selvhjælp (Home-start.dk, 2017f).

En familieven er en frivillig person, der som forælder eller på anden vis har erfaring i forhold til børn og børnefamilier. Der er derudover ingen krav til fx uddannelsesbaggrund. Et hollandsk studie af indsatsen i Home- Start peger dog på, at der ses en tendens til at være et sammenfald mellem tilfælde, hvor den frivillige har relevant professionel baggrund og succes med indsatsen (Asscher, 2008).

Hjemmebesøg

Besøgene og støtten foregår altid i familiens hjem ud fra den betragtning, at det er her presset og problemerne viser sig. Programudvikler antager, at familien føler størst tryghed i hjemmet, og ved at tilbyde hjemmebesøg har indsatsen til formål bidrage til, at hvert familiemedlem oplever at blive anerkendt for dets rolle i familien, således at den enkeltes integritet og værdighed beskyttes. Hjemmebesøg anses yderligere for at være en særlig mulighed for at nå socialt og geografisk isolerede børnefamilier (Asscher, 2008).

Ovenstående antagelser underbygges af det norske studie, hvor de involverede familier overvejende fremhæver det som særligt positivt, at hjælpen gives i familiens eget hjem (Kaasa & Jelstad, 2009).

Teoretisk grundlag

Home-Start er ikke baseret på et udtalt teoretisk grundlag. Der opereres ikke med bestemte metoder eller professionelle tilgange til arbejdet. Indsatsen er baseret på menneskelige kvaliteter og på en empowerment-tilgang (Kaasa & Jelstad, 2009).

Indsatsen er baseret på en antagelse om, at man ved at tilbyde social støtte, opnår:

  • en stigning i mødrenes oplevelse af trivsel
  • en stigning i oplevede forældrekompetence
  • en hensigtsmæssig tilpasning af den aktuelle forældreadfærd i en given situation
  • en forbedring i barnets adfærd (Hermanns, 2013)

Ifølge Home-Start Familiekontakt Danmark vægtes følgende fire værdier højt i de frivilliges møde med familierne: nærvær, respekt, medmenneskelighed og empati (Home-start.dk, 2017b). 

Læs mere om de fire vigtige egenskaber en frivillig skal have med sig ud i familierne.

Samarbejde med øvrige parter og videregivelse af fortrolige oplysninger

I den fælles programerklæring, som alle Home-Start lande vedkender sig, er der indskrevet en passage vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger og samarbejde med øvrige parter:

”Alle oplysninger om forældre og familier er fortrolige og må kun diskuteres med koordinatoren for at støtte den frivillige og hjælpe familien. Enhver videregivelse af fortrolige oplysninger må kun finde sted med forældrenes udtrykkelige tilladelse med det formål at hjælpe familien, medmindre det er nødvendigt for at beskytte barnet, i hvilket tilfælde oplysningerne vil blive videregivet til den rette myndighed” (pkt. 9 i programerklæringen).

Læs mere om programerklæringen her.

Kilder

Asscher, Jessica et al. (2008): Assessing Change in Families Following the Home-Start Parenting Program: Clinical Significance and Predictors of Change. I Family Relations 57 (kan lånes via bibliotek.dk), juli 2008, pp 351-364. 

Hermanns, Jo M.A. et al. (2013): Long-term changes in parenting and child behavior after the Home-Startfamiliy support program. I Children and Youth Services Review 35 (kan lånes via bibliotek.dk), pp 678-684. 

Home-start.dk (2017a): Bliv frivillig, 14. marts 2017

Home-start.dk (2017b): Fire vigtige egenskaber, 14. marts 2017

Home-start.dk (2017c): Få en familieven, 14. marts 2017

Home-start.dk (2017d): Hvad kan du hjælpe med? 14. marts 2017

Home-start.dk (2017e): Principper og praksis, 14. marts 2017

Home-start.dk (2017f): Sådan arbejder vi, 14. marts 2017

Kaasa, Asbjørn & Beate Jelstad (2009): Nytter det? Evaluering av Home-Start Familiekontakten (pdf). Rapport 02/2009. Diakonhjemmet Høgskole.

MacPherson, Kristen et al. (2010): Volunteer Support for Mothers with New Babies: Perceptions of Need and Support Received. I Children and Society (kan lånes via bibliotek.dk)vol.24, pp 175-187, 2010. 

 

Implementering

Home-Start er implementeret i Danmark under navnet Home-Start Familiekontakt med et landssekretariat i Odense og 12 lokalafdelinger. Ifølge et dansk studie er det væsentligt for implementeringen, at koordinatoren i de forskellige lokalafdelinger afsætter tid til administrativt arbejde, mens et norsk studie viser, at der kan være udfordringer i samarbejdet mellem det offentlige system og frivillige organisationer som Home-Start.

Home-Start blev grundlagt i Storbritannien af Margaret Harrison i begyndelsen af 1970’erne.

Den første afdeling af Home- Start startede i England i 1981. I 1999 blev Home-Start Worldwide stiftet, og i dag er programmet udbredt til mere end 22 lande fordelt på 5 kontinenter.

Home-Start i Danmark

Den danske organisation hedder Home-Start Familiekontakt. Den blev etableret i 2006 og er en selvstændig del af det internationale netværk, Home-Start Worldwide (Home-start.dk, 2017). Home-Start Familiekontakt er organiseret med et landssekretariat i Odense og har 12 lokalafdelinger.

Home-Start Worldwide har ansvaret for at koordinere og bakke udviklingen i nye lande op, ligesom den som moderorganisation hvert andet år afholder regionale og globale møder, kurser og konferencer for alle involverede lande (Home-start, 2017).

Ifølge organisationens danske hjemmeside samarbejder de nationale kontorer på tværs om emner og udviklingsopgaver af fælles interesse med henblik på at kunne hjælpe familierne bedst muligt. Det sker blandt andet ved at dele undervisningsmateriale, forskning og anden information, og det sker primært via den internationale afdeling (Home-start.dk, 2017).

Lokalafdelingernes organisering

Hver Home-Start-afdeling ledes af en lokal, frivillig bestyrelse, som har ansvar for ansættelses- og forankringsopgaver. Derudover sørger de for at etablere netværk til andre organisationer, der er optaget af arbejdet med småbørnsfamilier i samfundet (Kaasa & Jelstad, 2009; Home-start.dk, 2017).

I hver lokalafdeling er ansat mindst én lønnet koordinator med relevant uddannelsesbaggrund og erfaring, som har ansvar for afdelingens drift og for at rekruttere og støtte de frivillige (Kaasa & Jelstad, 2009; Home-start.dk, 2017). Til en lokalafdeling med en fuldtidskoordinator er der typisk knyttet 30–50 frivillige, der kan hjælpe 70-100 familier (Home-start.dk, 2017). I Danmark har Home-Start-afdelingerne typisk et tæt samarbejde med kommunerne via partnerskabsaftaler.

Læs mere om lokalafdelingerne.

Det tidligere omtalte norske studie konstaterer, at én koordinator kan varetage ansvaret for 8-12 frivillige i en stilling på halv tid og ca. 20 frivillige i en stilling på fuld tid (Kaasa & Jelstad, 2009).

Lokale koordinatorer oplever tidsmæssigt pres

Det forventes, at de lokale koordinatorer har en relevant uddannelse og erfaring med henblik på bl.a. at kunne støtte de frivillige, samarbejde med øvrige organisationer, der arbejder med småbørnsfamilier, og foretage løbende opfølgning i forhold til den enkelte families behov, udbytte og trivsel i ordningen (Kaasa & Jelstad, 2009; Home-start.dk, 2017).

Støtten til den enkelte familie afsluttes altid i samarbejde med koordinatoren. Engelske studier har dog påvist, at dette i praksis, i engelsk kontekst, ikke altid er tilfældet, og at det kan have stor betydning for familiernes oplevelse af den støtte, de har modtaget (MacPherson, 2010).

En dansk evaluering af Home-Start i Danmark har blandt andet fokus på den organisatoriske implementering (Epinion, 2014). Evalueringen, som bygger på kvalitative telefoninterviews med 10 koordinatorer, viser, at flere af de lokale koordinatorer bruger flere timer på Home-Start, end de er ansat til. Alligevel føler de ikke, at de når deres opgaver. Koordinatorerne oplever derfor, at de må gå på kompromis med deres faglige opgaver og engagement. Det er afgørende for lokalafdelingerne, at koordinatoren afsætter tid til administrativt arbejde, herunder økonomi, møder med kommune, årsberetninger og ugentlige registreringer. Derudover kræver det tid at opbygge organisationens ansigt udadtil og udbrede kendskabet til Home-Start og på den måde forankre Home-Start i lokalmiljøet (Epinion, 2014).         

Stor variation i frivillige familievenner gavner

Evalueringen af Home-Start i dansk kontekst viser, at der i de etablerede lokalafdelinger er 20-30 frivillige familievenner tilknyttet, mens der i de nystartede lokalafdelinger er omkring 10 familievenner tilknyttet (Epinion, 2014).

Den danske evaluering beskriver, at den typiske familieven er over 50 år, hvoraf størstedelen er kvinder. Beskæftigelsesmæssigt er der stor variation blandt familievennerne - en variation, der ses som en fordel, når den lokale koordinator skal matche familievennen med familierne (Epinion, 2014).

Der er kun få formelle krav til en frivillig. Vedkommende skal enten selv være forælder eller have erfaring med familier og børn på anden vis. Derudover er det en forudsætning, at man som frivillig har en ren børneattest (Kaasa & Jelstad, 2009; Home-start.dk, 2017; Hermanns 2013).

Læs mere om kravene til familievenner

Før man kan påbegynde arbejdet som familieven, skal man i Danmark deltage i et 20-timers forberedelseskursus, der giver en introduktion til opgaven som familieven i Home-Start. Forberedelseskurset har også til hensigt at gøre koordinatoren i stand til at lave det rette match mellem familie og familieven (Epinion, 2014).

I Danmark modtager man som frivillig støtte i arbejdet fra den lokale koordinator. Hvor det er muligt, og hvor det måtte være hensigtsmæssigt, modtager man som frivillig desuden støtte fra professionelle, som er involveret i arbejdet med familien (Home-start.dk, 2017).

Rekruttering af frivillige og af familier i Danmark

I Danmark rekrutteres de frivillige familievenner blandt andet via annoncer i de lokale aviser, opslag på biblioteker og forretninger, præsentation af Home-Start ved arrangementer samt annoncering gennem sociale netværk. Størstedelen af familierne hører om Home-Start gennem personlig kontakt, enten hos sundhedsplejersken, egen læge, sagsbehandler, arrangementer eller familiens private netværk. Langt de fleste familier kontakter selv Home-Start (Epinion, 2014).

Barrierer i samarbejdet mellem offentligt system og frivillige organisationer

Det før omtalte norske studie påpeger, at der er visse udfordringer i forhold til at få et effektivt og smidigt samarbejde mellem det offentlige system og frivillige organisationer som Home-Start. Det fremhæves her, at en væsentlig barriere for et samarbejde er, at der ikke lokalt er udarbejdet en frivillighedspolitik. Samme studie påpeger, at programmets succes hænger nøje sammen med en entusiasme og pionerånd i organisationen, som bl.a. betyder, at der er en tæt kontakt mellem den centrale ledelse og de enkelte afdelinger (Kaasa & Jelstad, 2009).

Forfatterne bag det norske studie hævder, at en stærk vækst i organisationen kombineret med en kommunal forvaltning (ejerskab) vil betyde, at organisationen vil stå over for store udfordringer (Kaasa & Jelstad, 2009). I Danmark har Home-Start afdelingerne typisk et tæt samarbejde med kommunerne, men fungerer som selvstændige enheder. Samarbejdet er beskrevet i partnerskabsaftaler (Kaasa & Jelstad, 2009).

Kilder

Epinion (2014): Evaluering af Home-Start (pdf). Home-Start, marts 2014

Hermanns, Jo M.A. et al. (2013): Long-term changes in parenting and child behavior after the Home-Startfamiliy support program. I Children and Youth Services Review 35 (kan lånes via bibliotek.dk), pp 678-684, 2013. 

Home-start.dk (2017): Home-start Organisation, 14. marts 2017

Kaasa, Asbjørn & Beate Jelstad (2009): Nytter det? Evaluering av Home-Start Familiekontakten (pdf). Rapport 02/2009. Diakonhjemmet Høgskole.

MacPherson, Kristen et al. (2010): Volunteer Support for Mothers with New Babies: Perceptions of Need and Support Received. I Children and Society (kan lånes via bibliotek.dk)Vol.24, pp 175-187, 2010. 

Effekt

Dansk evaluering viser, at Home-Start på kort sigt har givet familierne mere overskud, ro og overblik over det praktiske, mens det på mellemlang sigt desuden har givet familierne mere selvtillid

En dansk evaluering foretaget af Epinion i 2014 har undersøgt effekterne af Home-Start. Evalueringen er baseret på kvantitative og kvalitative data, hvor koordinatorer, frivillige familievenner, familier og kommunale samarbejdspartnere er inddraget. Ifølge interviews med forældre har Home-Start og den frivillige familieven betydet, at de har fået:

  • har fået et pusterum i hverdagen
  • har fået mere overskud og ro
  • har fået et større overblik over det praktiske i hverdagen
  • har fået mere kvalitetstid med deres børn
  • har fået mere selvtillid
  • er blevet nærværende (Epinion, 2014).

Evalueringen giver ikke mulighed for at konkludere på langsigtede effekter, men de kvalitative interviews peger på nogle tendenser for effekter på langt sigt. Flere af de ressourcestærke familier nævner, at de formentligt var kommet positivt ud af den pressede periode også uden familievennen fra Home-Start, men at det havde været mere besværligt, langvarigt eller uroligt. Både koordinatorer og familievenner erfarer, at Home-Starts støtte i familien har været medvirkende til, at familierne kommer bedre overens og bliver hjulpet gennem pressede perioder. En kommunal samarbejdspartner beskriver Home-Starts forebyggende effekt som væsentlig, da støtten kan være medvirkende til at hindre en potentiel socialsag for kommunen (Epinion, 2014).

Det påpeges i evalueringen fra Epinion, at en hensigtsmæssig organisering er en forudsætning for at opnå de positive resultater. Den organisering struktureres af den lønnede koordinator i hver lokalafdeling (Epinion, 2014).   

Foruden resultaterne og effekterne i familierne understreges det i evalueringen, at der også blandt familievennerne opleves positiv effekt. Familievennerne oplever at have noget at byde på og oplever, at deres inddragelse rykker familierne i den rigtige retning. Familievennerne oplever, at de lærer meget om sig selv og mennesker generelt, når de møder og får skabt en relation til en familie, der lever anderledes, end de selv gør (Epinion, 2014).

Det kvalitative datagrundlag i evalueringen består af interviews med Home-Start koordinatorer (telefoninterview med 10 lokale koordinatorer), familier (familiebesøg i 10 familier) og kommunale samarbejdspartnere (4 telefoninterview). Derudover er der gennemført 2 fokusgruppeinterview med 12 frivillige familievenner (5 familievenner fra Sjælland og 7 familievenner fra Jylland).  Det kvantitative datagrundlag består af spørgeskemaundersøgelse sendt ud til i alt 89 familier, hvoraf 57 spørgeskemaer blev besvaret. På baggrund af de familier der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er det ikke muligt at få baggrundsdata på den samlede population af familier, som har modtaget støtte fra Home-Start (Epinion, 2014).

Hollandsk studie viser et fald i negativ kontroladfærd hos mødre

Foruden den danske evaluering, viser en hollandsk undersøgelse af Home- Start, at mødre, der modtager støtte og hjælp fra Home-Start får en øget tro på egne forældreevner og en faldende grad af negativ kontroladfærd. Familier, der har deltaget i tilbuddet, har i høj grad været tilfredse med støtten. Undersøgelserne har ikke kunnet påvise positive ændringer i børns problemadfærd eller en udvidelse af familiernes netværk som direkte følger af familiens deltagelse i Home-Start. Home-Starts målgruppe omfatter meget forskellige familier med forskellige behov og ressourcer. Den forskel betyder, at effekten af et Home-Start forløb vil være differentieret (Hermanns et al., 2013). 

Positive ændringer i forældres og børns adfærd

Samme hollandske studie (Hermanns et al., 2013) viser de kortsigtede og langsigtede ændringer i 59 hollandske familier, som har modtaget støtte og hjælp fra Home-Start sammenlignet med ændringer for henholdsvis en kontrolgruppe og en sammenligningsgruppe.

Studiet viser positive ændringer i mødrenes og børnenes adfærd under deres deltagelse i Home-Start, som var bibeholdt ved opfølgningsmålingen tre år efter. Forfatterne mener dog ikke, at det kan påvises, at de er direkte afledt af familiernes deltagelse i Home-Start, da en række dimensioner mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen ikke er sammenlignelige (herunder livsbegivenheder og familiens indkomst). De positive ændringer for mødrenes forældreadfærd og børnenes adfærd var dog mere udtalt i de familier, der deltog i tilbuddet frem for i familierne i kontrolgrupperne. Af den grund mener forfatterne, at Home-Start er en lovende familiestøttende intervention (Hermanns et al., 2013).

Hollandsk studie viser øget tro på egne forældrekompetencer

Et andet hollandsk studie fra 2010 (Deković et al., 2010) undersøger de langsigtede effekter af Home-Start for 124 mødre, heraf 66 mødre, der deltog i tilbuddet og 58 mødre, der ikke deltog i Home-Start. Undersøgelsen viser langsigtede effekter af Home-Start i forhold til mødrenes tro på egen forældrekompetence, mødres forældreadfærd og børns problemadfærd.

For at vurdere tilbuddets virkning blev ændringerne af mødrenes tro på egne forældrekompetencer, forældreadfærd og barneadfærd i interventionsgruppen sammenlignet med mødrenes i sammenligningsgruppen. Undersøgelsen viser, at

  • mødre, der deltog i Home-Start, fik en signifikant øget tro på egne forældrekompetencer og på forældrestøttende adfærd og et signifikant stærkere fald i brugen af hårde, negative og inkonsistente irettesættelser af deres børn i forhold til mødre fra sammenligningsgruppen.

Studiet kan dog ikke vise statistisk signifikans for effekten af Home-Start i forhold til børns problemadfærd (Dekovi´c et al., 2010; Asscher et al., 2008a).

I det hollandske studie blev der gennemført fire vurderinger over en periode på et år. Der var dels tale om selvevaluering via spørgeskemaer og dels om observationer af mødrene på forskellige tidspunkter i forløbet: før Home-Start, en måned efter opstart, 6 måneder efter start/direkte efter afslutning af tilbuddet, samt ved opfølgning 1 år efter starten af tilbuddet (Deković et al., 2010.

Kilder

Asscher, Jessica et al. 2008a: Effectiveness of the HOME-START parenting support program: Behavioral Outcomes for parents and children (kan lånes via bibliotek.dk)

Deković, Maja et al. (2010): Tracing Changes in Families Who Participated in the House-Start Parenting Program: Parental Sense of Competence as Machanism of Change (kan lånes via bibliotek.dk)

Epinion (2014): Evaluering af Home-Start (pdf). Home-Start, marts 2014

Hermanns, Jo M.A. et al. (2013): Long-term changes in parenting and child behavior after the Home-Startfamiliy support program. I Children and Youth Services Review 35 (kan lånes via bibliotek.dk)

Økonomi

Det koster minimum 450.000 kr. om året for en lokalafdeling med en deltidsansat koordinator og 700.000 kr. for en afdeling med en fuldtidsansat koordinator. Der foreligger ikke cost-effectiveness-analyser af Home-Start.

Home-Start Familiekontakt Danmark er et gratis tilbud til familier med børn i førskolealderen, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp.

Home-Start Familiekontakt Danmark drives af frivillige og et antal lønnede koordinatorer. Home-Start Familiekontakt finansieres af offentlige tilskud og puljer, fondsmidler og donationer (Home-start.dk, 2017a).

Hver lokalafdeling har mindst én lønnet koordinator, som har ansvar for afdelingens drift og for at rekruttere og støtte de frivillige. Lokalafdelingerne har et økonomisk fundament, som i hovedreglen fremkommer ved en grundfinansiering fra den eller de kommuner, afdelingen er beliggende i. Det koster minimum 450.000 kr. om året for en afdeling med en deltidsansat koordinator og 700.000 kr. for en afdeling med en fuldtidsansat koordinator (Home-start.dk, 2017b).

Kilder

Home-start (2017a): Fonde og donationer, 14. marts 2017

Home-start (2017b): Start en ny lokalafdeling14. marts 2017

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Home-StartHome-Start er et tilbud til familier med børn i førskolealderen, der oplever at være pressede i hverdagen. Tilbuddet har til formål at forebygge kriser og sammenbrud i familien og er baseret på social og praktisk støtte i hjemmet.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen, herunder inklusionskriterier, for Home-Start er til dels beskrevet. Målgruppen for indsatsen er meget bred, med fokus på familier, der oplever at være pressede i hverdagen. Den brede målgruppe er en følge af, at indsatsen er en forebyggende indsats, der bygger på frivilligt arbejde. Der foreligger ikke klare eksklusionskriterier for Home-Start. Dog er det klart beskrevet, hvilket behov eller problem hos målgruppen, indsatsen skal opfylde eller løse. Delmålgrupper og typiske karakteristika for målgruppen er ligeledes beskrevet. Det er ikke tydeliggjort, hvordan der sikres rekruttering eller visitation til indsatsen - særligt i dansk sammenhæng, hvorfor der er mange åbne spørgsmål i forhold til samarbejde med kommunale tilbud og forvaltninger. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Home-Start er ikke baseret på et udtalt teoretisk grundlag, men på menneskelige kvaliteter og på ”empowerment”-perspektivet. Det teoretiske grundlag såvel som forandringsteorien for indsatsen er overfladisk beskrevet. Der foreligger ingen beskrivelser af redskaber til at understøtte metodeintegritet i implementeringen, samt støtteredskaber (fx implementeringsmanualer, procestjeklister mv.) til understøttelse af metodefidelitet. Der foreligger dog en sparsom beskrivelse af nødvendige uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud for de frivillige og for de lokale koordinatorer, samt en sparsom beskrivelse af relevant implementeringsstøtte, herunder supervison til de frivillige. Der fremgår ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på implementeringen af Home-Start. Der foreligger en overfladisk beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der findes dog en beskrivelse af de fysiske rammer for indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren C
Implementering
Home-Start er implementeret i Danmark. Der foreligger dog ingen velbeskrevne implementeringserfaringer eller implementeringsstudier i dansk kontekst. Det er ikke beskrevet, hvordan indsatsen er forenelig med kendte danske implementeringsforhold, samt hvordan det tværfaglige samarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen. Herudover foreligger der ingen beskrivelser af væsentlige kontekstuelle forudsætninger for indsatsens succes. Et norsk forskningsprojekt (Kaasa & Jelstad, 2009) beskriver væsentlige forudsætninger og barrierer for Home-Starts succes. Det fremhæves blandt andet her, at der skal være en tæt kontakt med den centrale ledelse og de enkelte lokaleafdelinger for at sikre indsatsen succes. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er ikke gennemført effektstudier af Home-Start i dansk eller anden nordisk kontekst. Et norsk forskningsprojekt (Kaasa & Jelstad, 2009) har undersøgt betydningen af indsatsen for familierne gennem en kvalitativ og kvantitativ måling af familiernes, de frivilliges og fagprofessionelles vurdering af effekt. Studier fra hhv. Holland og England har undersøgt de langsigtede effekter for mødrene der har deltaget i Home-Start gennem før- og eftermåling og simpel monitorering af centrale variable i indsatsens forandringsteori. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der foreligger ingen offentliggjorte oplysninger om omkostninger ved implementering og drift af Home-Start i Danmark. Der er ikke redegjort for nødvendige ressourcer i indsatsen, herunder medarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrige omkostninger. Der foreligger en sparsom opgørelse over opstart af en lokalafdeling i Danmark, herunder lønudgifter for en koordinator. Der foreligger ingen økonomiske evalueringer af Home-Start. På den baggrund tildeles dokumentationsgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 16.12.2013. Sidst opdateret: 11.07.2017