Forside » Børn & unge » Omsorgssvigt » Forældrekompetenceundersøgelse

Forældrekompetenceundersøgelse

Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres med henblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste og tager udgangspunkt i det konkrete barn og forældrenes muligheder for at tage vare på netop dette barn. Forældrekompetenceundersøgelser bør gennemføres ved brug af flere metoder, herunder afholdelse af samtaler med forældre og barn, observationer af samspillet mellem forældre og barn samt evt. relevante psykologiske tests.

Den børnefaglige undersøgelse og sammenhængen til forældrekompetenceundersøgelsen

En forældrekompetenceundersøgelse gennemføres for at afdække forældres evne til at tage vare på deres barn, og anvendes i sager om støtte til børn og unge med særlige behov med henblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste, jf. Servicelovens formålsparagraf § 46. En forældrekompetenceundersøgelse vil oftest blive gennemført som led i en børnefaglig undersøgelse (§ 50 i Serviceloven), der har til formål at afdække ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien, hvorfor også familieforholdene afdækkes som et selvstændigt punkt.

I den forbindelse kan det vise sig aktuelt, at forældrenes kompetencer vurderes, herunder deres kompetencer i forhold til barnets grundlæggende behov for omsorg, sikkerhed, følelsesmæssig varme, stimulering, grænsesætning og stabilitet. Den børnefaglige undersøgelse skal altid gennemføres så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Dette gælder således også for forældrekompetenceundersøgelsen.

Kommunen skal således altid søge at opnå forældrenes accept af undersøgelsen, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Hvis der er tale om sager, hvor barnet ikke er født, gennemføres forældrekompetenceundersøgelsen med hjemmel i servicelovens § 50, stk. 8. Ifølge denne kan kommunen undersøge de kommende forældres forhold nærmere, hvis det må antages, at barnet umiddelbart efter fødslen vil have behov for særlig støtte (Børne- og Socialministeriet, 2011).

Retningslinjer for igangsættelse af en forældrekompetenceundersøgelse

Børne- og Socialministeriet regulerer ikke i lovgivningen for, hvornår og hvordan forældrekompetenceundersøgelser skal gennemføres. I stedet foreligger der en række retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, som det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har opstillet (Børne- og Socialministeriet, 2011).

Af retningslinjerne fremgår det, at en forældrekompetenceundersøgelse kan være påkrævet, når der skal tages stilling til iværksættelse af foranstaltninger i en sag, som vurderes at være utilstrækkeligt belyst. Typisk vil der være tale om, at barnets særlige behov og forældrenes evne til at imødekomme dem og/eller at relationen og tilknytningen mellem barn og forældre er mangelfuldt beskrevet eller slet ikke undersøgt. Der kan være en lang række konkrete årsager til, at man ønsker at foretage en forældrekompetenceundersøgelse, herunder fx når kommunen:

  • skal træffe valg af foranstaltning overfor et udsat barn eller en udsat ung efter Serviceloven
  • er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag
  • skal træffe afgørelse om hjemgivelse
  • skal træffe afgørelse om samvær
  • overvejer at rejse en sag om adoption uden samtykke (§9, stk. 3; Adoptionsloven, 2015)

Ovenstående liste er ikke udtømmende, og det vil altid bero på en konkret vurdering, om det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at igangsætte en forældrekompetenceundersøgelse. Det bør dog være udgangspunktet, at den socialfaglige del af den børnefaglige undersøgelse oftest vil være tilstrækkelig som oplysningsgrundlag, og den bør derudover ikke have til formål udelukkende at bekræfte eller ”blåstemple” kommunens eget oplysningsgrundlag. Der skal med andre ord være vægtige grunde for at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse (Børne- og Socialministeriet, 2011).

Eksempelvis kan det være usikkert, om en forældrekompetenceundersøgelse er relevant, hvis der har været iværksat en række foranstaltninger, og hvor der foreligger udførlige vurderinger af familien fra for eksempel familieinstitutioner, familiebehandlere, hjemme-hos’ere eller lignende. Ligeledes kan der foreligge tidligere forældrekompetenceundersøgelser eller andre psykologiske undersøgelser af barn og/eller forælder, der indeholder konklusioner, som ikke giver anledning til at antage, at der skulle være sket væsentlige ændringer, der berettiger endnu en undersøgelse. En forældrekompetenceundersøgelse skal heller ikke iværksættes med et bestemt formål for øje, fx et ønske om fremskaffelse af oplysninger med det formål at kunne iværksætte en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke (Børne- og Socialministeriet, 2011).

I en undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2012 om kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser viste det sig, at forældrekompetenceundersøgelser oftest udarbejdes i forbindelse med anbringelsessager (46 pct. i 2011). Foruden anbringelse foretages forældrekompetenceundersøgelserne oftest i sager, hvor der gives familiebehandling, dernæst i forbindelse med at familien er i døgnophold og i forbindelse med sager om praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen viste tillige, at forældrekompetenceundersøgelser oftest munder ud i en beslutning om at anbringe barnet uden for hjemmet med forældrenes samtykke (28 pct.). I 17 procent af sagerne, hvor der i 2011 blev rekvireret en forældrekompetenceundersøgelse, blev der efterfølgende truffet beslutning om en tvangsmæssig anbringelse uden forældrenes samtykke efter § 58 (Ankestyrelsen, 2012).

I en vidensindsamling om adoption uden samtykke anvendes begrebet forældreevne - og dermed ikke kompetence. Begreberne bruges synonymt, men kan have forskellig betydning. I vidensindsamlingen fremgår det, at forældreevne ikke er en kvantitativ enten/eller-størrelse, men et spørgsmål om evner på en kontinuerlig skala af omsorgskapacitet, som også nødvendigvis må vurderes i forhold til det individuelle barns udviklingshistorie og behov (Socialstyrelsen, 2015). Forældrekompetencebegrebet bruges derimod mindre statisk, jf. eksempelvis, at undersøgelserne kun bør gennemføres, hvor kommunen har behov for yderligere indsigt i, hvad der skal til for at bringe barnet ind i en god udvikling (Ankestyrelsen, 2012).

Hvordan udføres af undersøgelsen?

Undersøgelsen udføres ved hjælp fra eksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagspecialist. Undersøgelsen skal rumme konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehov sammenholdt med en vurdering af forældrenes muligheder for at varetage disse behov. Undersøgelsen bør ikke omfatte anbefalinger om konkrete foranstaltninger.

Bestillingen af forældrekompetenceundersøgelsen skal være målrettet i forhold til behovet i den konkrete sag og på det konkrete barn, som sagen omhandler. Kommunen skal sørge for, at forældrene og barnet eller den unge er informeret om undersøgelsens formål, indhold og forløb. Undersøgelsen bør også afsluttes med en grundig gennemgang af erklæringen og af undersøgerens vurderinger og konklusioner med forældrene (Ankestyrelsen, 2012).

Undersøgelsen bør gennemføres ved brug af flere metoder, hvilke kan omfatte psykologiske tests, kliniske samtaler og observationer af familien. Den bør fokusere på såvel styrker som svagheder ved forældrenes relation til og i samspil med barnet. Undersøgelserne kan belyse følgende forhold:

  • Forældrenes personlighedsmæssige ressourcer og vanskeligheder samt vurdere deres tilknytningsmønstre og forældrefunktion.
  • Forklare mulige årsager til afvigende eller problematisk adfærd hos forældre og beskrive deres udviklingspotentiale.
  • Identificere psykologiske og miljømæssige forhold, der kan have positiv eller negativ indflydelse på forældrenes evner til at imødekomme barnets behov.
  • Beskrive barnets funktionsniveau og udviklingsbehov.
  • Beskrive tilknytningen mellem barn og forældre.
  • Give en samlet vurdering af barnets behov og forældrenes muligheder for at imødekomme disse.

Fagpersonernes kompetencer

Grundet undersøgelsernes omfang og kompleksitet anbefalede det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i retningslinjerne (nuværende Børne- og Socialministerium), at undersøgelserne bør gennemføres af fagpersoner, der har et solidt kendskab til familiedynamik, udviklingspsykologi, tilknytningsteori og psykopatologi, og som kan sikre et fokus på afdækning og afprøvning af forældrenes ressourcer og udviklingspotentiale. Ligeledes bør undersøgelserne foretages af fagpersoner med betydelig undersøgelseserfaring. Det fremgår ligeledes, at fagpersonerne for den psykologfaglige undersøgelse bør være psykologer, der er autoriserede af Psykolognævnet under Børne- og Socialministeriet. Ud over at sikre de faglige kvalifikationer hos undersøgeren bevirker autorisationen, at forældrene får mulighed for at klage over den ansvarlige psykolog til Psykolognævnet (Børne- og Socialministeriet, 2011).

I retningslinjerne fremgår det desuden, at det pga. sagernes kompleksitet og indgribende karakter kan være hensigtsmæssigt, at forældrekompetenceundersøgelserne gennemføres af et team på to fagpersoner. Derudover bør de fagpersoner, der gennemfører forældrekompetenceundersøgelser, have en grundlæggende viden om de retlige og administrative forhold på det sociale område, herunder kendskab til gældende praksis i behandlingen af sager om anbringelse med og uden samtykke, afgørelser om hjemgivelse, samvær, adoption uden samtykke, mm. (Børne- og Socialministeriet, 2011).

Kilder

Adoptionsloven (Gældende pr. 23.12.2015)

Ankestyrelsen (2012): Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser

Børne- og Socialministeriet (2011)Retningslinjer for Forældrekompetenceundersøgelser

Serviceloven (Gældende pr. 17.11.2015)

Socialstyrelsen (2015): Adoption uden samtykke - ni metoder til at afdække forældreevne

Publiceret: 15.05.2014. Sidst opdateret: 13.10.2017