Mindfulness

Mindfulness kan mindske angst hos børn og unge med angstrelaterede lidelser. Mindfulness kan også fremme trivsel og forebygge angst- og stresssymptomer blandt studerende eller skoleelever. Det tyder imidlertid på, at ikke alle studerende og elever profiterer af mindfulness.

| Socialstyrelsen

I et mindfulnessforløb træner man en persons evne til at rette opmærksomheden mod nuet. I træningen med at blive mere mindful kan opmærksomheden ses som en muskel, der bliver stærkere, desto mere den trænes. Med træning af mindfulness kan børn og unge opnå en tilstand af at være mindful. I denne tilstand er barnet eller den unge tilstedeværende i nuet uden at dømme eller vurdere sig selv eller sine omgivelser. I en mindful tilstand er det muligt at distancere sig fra tanker og følelser.

Selvom mindfulness er en uddannelse snarere end en terapeutisk tilgang, har udbyttet af mindfulness terapeutisk potentiale i forhold til psykiske vanskeligheder. To af de metoder inden for mindfulness, som ofte anvendes i forbindelse med angstproblematikker, er mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT).

For børn og unge med angst er målet i MBSR og MBCT at acceptere, at tanker bare er tanker.  Dermed er målet ikke at ændre tankerne. Denne accept kan betyde, at børn og unge bliver bedre til at mestre stressende og angstprovokerende situationer.

Reviews og metaanalyser dokumenterer effekten af mindfulness over for børn og unge med angst eller ængstelse. Effekten er målt i forhold til færre angstsymptomer og øget trivsel. Effekterne er stærkest hos børn og unge med angstrelaterede lidelser. I ikke-kliniske omgivelser, som eksempelvis i skole- eller uddannelsesregi, er det ikke alle elever og studerende, som profiterer af mindfulness.

Forskningen peger på særligt to forhold som vigtige for at sikre en god implementering af mindfulness; nødvendigheden af hjemmeøvelser og at mindfulnessunderviseren selv har en solid erfaring med udøvelse af mindfulness. Hjemmeøvelserne kan fremmes ved at involvere forældrene, så mindfulness blive en naturlig del af hverdagen. I hjemmet kan også bruges huske-teknikker, så børn og unge husker at træne mindfulness.

Der er ikke fundet litteratur om danske implementeringserfaringer eller økonomiske analyser. 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Mindfulness kan anvendes til børn og unge med angstrelaterede lidelser. Mindfulness kan også bruges til at fremme trivsel og forebygge angst- og stresssymptomer blandt studerende eller skoleelever. Det tyder imidlertid på, at ikke alle studerende og elever får et positivt udbytte af mindfulness.  

Mindfulness kan anvendes bredt

Mindfulness kan anvendes bredt i behandling af børn og unge med alle former for angstlidelser. Mindfulness kan også anvendes til at mindske ængstelse, forebygge ængstelse eller fremme trivsel hos børn og unge med angstrelaterede symptomer (Tan, 2016; Kallapiran et al., 2015; Zoogman et al., 2015).

Mindfulness er også undersøgt over for børn og unge, som lider af andre diagnoser end angst, fx kræft eller indlæringsvanskeligheder. Selvom disse målgrupper også kan have angstsymptomer, er de ikke inddraget yderligere i dette tema.

Studerende og skoleelever

Mindfulness ved skoleinterventioner over for elever og studerende er undersøgt i flere studier (Tan, 2016; Kallapiran et al., 2015; Zoogman et al., 2015). Særligt unge studerende kan være en udsat gruppe i forhold til deres mentale sundhed. Mange studerende er ofte påvirket af et stort pres under deres uddannelse, som kan betyde, at de studerende oplever ængstelse, stress- og depressionssymptomer. Det kan påvirke de studerendes livskvalitet samt udbyttet af deres studie negativt. Meget tyder derfor på, at mindfulness vil være oplagt at tilbyde flere studerende end tilfældet er i dag (Dundas et al., 2016; Hjeltnes et al., 2016).

Mindfulness kan fx afhjælpe eksamensangst. Metoden fjerner dog ikke de ubehagelige følelser i forbindelse med en eksamen. I stedet bruges mindfulness til at lære de studerende at acceptere følelserne. På den måde arbejdes der med at følelserne ikke tager over i eksamenssituationen. De studerende lærer dermed at fokusere på opgaven frem for angsten for bedømmelsen (Dundas et al., 2016; Hjeltnes et al., 2016).

Mindfulness kan også anvendes til at øge de studerende eller elevernes trivsel, fx ved at forbedre de unges selvtillid (Dundas et al., 2016; Tan, 2016; Kallapiran et al., 2015; Zoogman et al., 2015).

Ikke alle profiterer af mindfulness

Forskning peger på en klar effekt af mindfulness over for børn og unge med angstlidelser. I studier med børn og unge, som ikke har modtaget en klinisk angstdiagnose, er resultaterne mindre entydige. I de fleste studier er der fundet en positiv effekt i forhold til trivsel og reduktion af ubehag – herunder angstsymptomer (Tan, 2016; Kallapiran et al., 2015; Zoogman et al., 2015).

I andre studier ses ingen effekt (Johnson et al., 2016; Tan, 2016), og et studie viser en forværring af angstsymptomer hos nogle af de unge, som havde deltaget i mindfulness programmet (Johnson et al., 2016). Selve studiet og resultaterne er beskrevet nærmere under Effekt afsnittet.

Kilder

Dundas, I. et al. (2016): Mindfulness Based Stress Reduction for Academic Evaluation Anxiety: A Naturalistic Longitudinal Study. Journal of College Student Psychotherapy; Volume 30; Issue 2; Start Page 114- Other Pages 131

Hjeltnes, A. et al. (2016): Title Facing the fear of failure: An explorative qualitative study of client experiences in a mindfulness-based stress reduction program for university students with academic evaluation anxiety. International journal of qualitative studies on health and well-being; Volume 10; Start Page 27990

Johnson, C. et al. (2016): Effectiveness of a school-based mindfulness program for transdiagnostic prevention in young adolescents. Behaviour research and therapy; Volume 81; Start Page 1 - Other Pages 11

Kallapiran, K. et al. (2015): Review: Effectiveness of mindfulness in improving mental health symptoms of children and adolescents: A meta-analysis. Child and Adolescent Mental Health; Volume 20; Issue 4; Start Page 182- Other Pages 194

Tan, L. B.G. (2016): A critical review of adolescent mindfulness-based programmes. Clinical Child Psychology and Psychiatry; Volume 21; Issue 2; Start Page 193 - Other Pages 207

Zoogman, S. et al. (2015): Mindfulness interventions with youth: A meta-analysis. Mindfulness; Volume 6; Issue 2; Start Page 290- Other Pages 302

Metode

Mindfulness trænes ved opmærksomhedsøvelser, som øger evnen til at rette opmærksomheden mod nuet. Der er forskellige metoder inden for mindfulness, fx mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT).

Træning af opmærksomhed

Mindfulness træner en persons evne til at rette sin opmærksomhed mod nuet. Opmærksomheden kan være rettet mod at observere følelser, tanker og sansninger. Det handler om at skifte fra autopilot til fuld opmærksomhed ved at se, føle, høre, smage og lugte som for første gang. Derudover er det helt centralt, at observationen af tanker, følelser og sansninger foregår på en accepterende måde uden, at vurdere eller bedømme det man oplever (Semple & Lee 2011; Semple & Burke, 2012).

I mindfulness kan opmærksomheden ses som en muskel, der bliver stærkere desto mere den trænes. Med mindfulnesstræning kan man opnå en tilstand af at være mindful. I en mindful tilstand er man tilstedeværende i nuet, og det er her muligt at distancere sig fra tanker og følelser (Semple & Burke, 2012).

Accept af tanker

Det er ikke et mål at ændre tankerne, men snarere at acceptere, at tanker bare er tanker. På den måde relaterer man sig til sine tanker og følelser uden at blive opslugt af dem (Semple & Lee 2011; Semple & Burke, 2012).

Denne accept kan betyde, at børn og unge bliver bedre til at mestre stressende og angstfremkaldende situationer. Dermed kan mindfulness styrke den unges psykiske modstandskraft i forhold til at møde udfordringer i livet. Mindfulness adskiller sig fra kognitiv terapi ved at fokusere på accept fremfor forandring af tanker. Mindfulness kan derfor tilbyde børn og unge en ny måde at være til i verden på (Semple & Lee 2011; Semple& Burke, 2012).

Mindfulness som terapi

Selvom mindfulness er en uddannelse snarere end en terapeutisk tilgang, har udbyttet af mindfulness terapeutisk potentiale ift. psykiske vanskeligheder (Semple & Burke, 2012).

Der eksisterer primært fire forskellige former for mindfulness-baseret terapi (Semple & Burke, 2012):

  1. Mindfulness-based stress reduction (MBSR) (Kabat-Zinn 1990)
  2. Mindfulness-based cognitive therapy (MBCT) (Segal et al. 2002)
  3. Dialectical behavior therapy  (DBT) (Linehan 1993)
  4. Acceptance and commitment therapy (ACT) (Hayes, Strosahl and Wilson 1999).

Mindfulness indgår i alle fire terapiformer, men hver terapi har egne kendetegn, på samme måde som omfanget af mindfulness varierer i de fire terapier. MBSR, på dansk mindfulness-baseret stress reduktion, og MBCT, på dansk mindfulness-baseret kognitiv terapi, har flere fælles kendetegn (Semple & Burke, 2012). Derudover er det særligt disse to terapiformer, som undersøges i forskningslitteraturen, og som er udbredte og anerkendte metoder i Danmark. Derfor er det primært MBSR og MBCT, som er i fokus i dette tema.

Kendetegn for MBSR og MBCT

I MBSR og MBCT kan mindfulness øvelserne være rettet mod åndedrætsmeditation, kropsmeditation og situationsmeditation. Sidstnævnte er målrettet øget opmærksomhed på den nærværende situation, man befinder sig i (Semple & Burke, 2012).

De centrale kendetegn for MBSR og MBCT er:

  1. Daglige mindfulnessøvelser.
  2. Mindfulnessunderviseren skal have solid erfaring med at udøve mindfulness.
  3. Der fokuseres på accept fremfor forandring. På trods af at forandring ikke er i særskilt fokus i MBSR og MBCT, fører et mindfulnessforløb ofte til ændringer af kognitive-, følelsesmæssige- og handlingsmønstre.

MBCT adskiller sig fra MBSR ved at integrere et element af kognitive teknikker. Det betyder, at klienten i MBCT skal være særlig opmærksom på sine humør-relaterede kognitive følelsesmæssige og psykologiske mønstre (Semple & Burke, 2012).

MBSR er oprindelig udviklet til voksne med kroniske smerter, men bliver nu anvendt bredt til mennesker med psykiske og fysiske vanskeligheder. MBCT er derimod udviklet til at forebygge tilbagefald for voksne, som tidligere har haft depression (Semple & Burke, 2012).

Både MBSR og MBCT anvendes til børn og unge med forskellige angstrelaterede vanskeligheder, men ud fra forskningslitteraturen tyder det på, at MBCT primært anvendes i klinisk regi, hvor MBSR anvendes i ikke-klinisk regi, fx i skoler eller på uddannelsesinstitutioner (Semple & Burke, 2012). 

Indhold i en mindfulnesssektion

Indholdet i en mindfulnesssektion består af følgende elementer (Greco & Hayes, 2008):

  • Undervisning. Mindfulnessunderviseren fortæller bl.a. om grundregler i mindfulness.
  • Guidning gennem mindfulnessøvelser. Underviseren fortæller om de forskellige mindfulnessøvelser og guider børnene/de unge gennem øvelsen.  Øvelserne kan være kropsskanning, åndedrætsmeditation, visualisering, øvelser med fokus på sansninger, fx. mindful spisning.
  • Gruppediskussioner og erfaringsudveksling på holdet. I hver sektion er det muligt at stille spørgsmål og dele erfaringer på tværs af holdet.
  • Introduktion til hjemmeøvelser. Børnene eller de unge instrueres i de mindfulnessøvelser, som de skal lave hjemme. I den forbindelse kan de få materialer med hjem, fx CD’er, som hjælper dem gennem øvelserne.

Et eksempel på en mindfulnessøvelse i et forløb for børn er ”at være søgræs”. Hvert barn er et strå af søgræs, som sidder fast i gulvet. Først er søgræsset i en stærk strøm, hvilket betyder, at kroppen bevæges i store hurtige bevægelser. Gradvist aftager strømmen, og bevægelserne bliver mindre og mindre. Til sidst er det en meget blid svajende bevægelse, som afsluttes med stilhed. 

Øvelserne tager højde for børnenes naturlige behov for bevægelse og fortsætter med at udvikle deres evne til at være opmærksom. I søgræs øvelsen er essensen at øge opmærksomheden på oplevelsen af at bevæge sig. Undervejs guider underviseren børnene og minder dem om at være opmærksomme på deres fysiske fornemmelser, tanker og følelser under øvelsen (Greco & Hayes, 2008).

Praktiske overvejelser om selve strukturen i et mindfulnessforløb, fx i forhold til antal deltagere og antal sektioner, er nærmere beskrevet under afsnittet Implementering.

Kilder

Greco, L. A. & Hayes, S. C. (2008): Acceptance and mindfulness treatments for children and adolescents: A practitioner's guide (kan lånes gennem bibliotek.dk)Context Press

Semple, R. J. & Burke, C. A. (2012) Mindfulness-based treatment for children and adolescents. Child and adolescent therapy: Cognitive-behavioral procedures, 4th ed. ; Start Page 411 - Other Pages 426

Semple, R. J  & Lee, J. (2011). Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Anxious Children: A Manual for Treating Childhood Anxiety. , Child & Family Behavior Therapy, 34:2, 167-172

Implementering

Der er ikke fundet dokumenterede implementeringserfaringer af mindfulness i danske kommuner over for børn og unge med angst eller ængstelse, selvom man flere steder i DK arbejder med mindfullnesforløb. Der findes imidlertid i den internationale litteratur flere anbefalinger til, hvordan man kan tilrettelægge et mindfulnessforløb.

Tilrettelæggelsen af mindfulness forløbet

I tilrettelæggelsen af et mindfulnessforløb bør følgende overvejes:

  • Holdstørrelsen
  • Antal og længde af sektioner
  • Typen af mindfulness øvelser så som åndedræts- og kropsmeditation samt mindfulness under daglige gøremål, fx under brusebadet eller måltiderne.
  • Materialer i form af bøger, CD’er mm.

De to amerikanske forskere og mindfulnesseksperter Amy Saltzman og Philippe Goldin beskæftiger sig med Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) for børn. De anbefaler et forløb bestående af 8 sektioner af 40-90 minutter med 8-30 deltagere. Det foreslås af Saltzman og Goldin (2008), at øvelserne må vare 1 minut for hvert af barnets leveår. Eksempelvis kan et barn på 10 år udføre mindfulnessøvelser, som varer 10 minutter (Greco & Hayes, 2008).

Randye J. Semple og Jennifer Lee, forskere ved Columbia University, beskæftiger sig med Mindfulness-Based Cognitiv Terapy (MBCT) for børn og har lidt andre anbefalinger (Greco & Hayes 2008). De anbefaler, at holdstørrelsen ikke bliver større end 8, da børn kræver mere opmærksomhed end voksne. Derudover består forløbet af 12 sektioner for børn i alderen 9-13 år. Semple og Lee (2011) har udviklet en manual: Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Anxious Children: A Manual for Treating Childhood Anxiety, hvor der guides i, hvad der skal læres og forstås i MBCT forløbet (Semple & Lee, 2011).

Herudover ligner anbefalingerne hinanden ift., hvad man bør være opmærksom på i implementeringen af MBSR og MBCT.

Centrale elementer i MBSR og MBCT

Daglig øvelse og underviserens erfaring med mindfulness fremhæves som centrale elementer i MBSR og MBCT.

Mindfulness kan kun læres ved øvelse. Jo mere øvelse, desto nemmere er det at opnå en mindful tilstand.

Underviserens solide erfaring i at udøve mindfulness kan gøre det lettere for børnene at lære mindfulness. Erfaring gør det muligt at forstå børnenes oplevelse af mindfulness og respondere på det børnene fortæller. Når både underviser og børn øver sig i mindfulness, både hjemme og sammen som hold, kan de dele deres oplevelser som ligeværdige partnere (Greco & Hayes, 2008).

Udfordringer  

Udfordringen i MBSR og MBCT er, at de daglige mindfulnessøvelser er vigtige. Derfor kræves et højt niveau af engagement og selvdisciplin, da øvelserne er op til den enkelte at gennemføre hjemme (Semple & Burke, 2012). De udfordringer som kan have betydning for, om man gennemfører øvelserne og fastholder engagementet, kan handle om (Greco &Hayes, 2008):

  1. At huske mindfulness øvelserne
  2. Tålmodighed
  3. Incitamenter til deltagelse

Semple og Lee (2011) beskriver nogle teknikker, som kan hjælpe med at imødekomme ovenstående udfordringer (Greco & Hayes, 2008).

Børn kan let glemme at øve sig i mindfulness hjemme. Teknikker til at huske øvelserne hjemme kan fx være små huskesedler, der hænger forskellige steder i hjemmet, som minder børn og unge om øvelserne, så som en mindful tandbørstning eller en mindful opvågning om morgenen (Greco & Hayes, 2008).

Involvering af forældrene er en anden god måde at understøtte en mindfulnesstilgang i hverdagen. Derfor er det en god ide, at forældre lærer at udøve mindfulness sammen med deres børn, så mindfulness bliver en naturlig del af hverdagen. Forældre vil formodentlig også være motiverede, hvis det kan hjælpe deres børn i forhold til at reducere angsten (Semple & Burke, 2012).

I forhold til tålmodighed er det vigtigt at forklare børnene, at det tager tid at blive mindful. I forklaringen kan underviseren anvende en metafor om, at mindfulness kan sammenlignes med at plante et frø, passe og pleje det for derefter at se det spire. Generelt kan metaforer ofte fremme forståelsen hos børn (Greco & Hayes, 2008).

Små incitamenter til at øge interessen for at deltage kan være en god ide. Det kan fx være små belønninger som farverige klistermærker eller egen personlig mindfulnessnotesbog (Greco & Hayes, 2008).

Saltzman og Goldin har desuden erfaringer med, at lærerens opbakning er nødvendig, hvis mindfulness udøves i en skoleklasse. Uden lærerens opbakning og positive indstilling er det ikke sikkert, at børnene får et positivt udbytte af mindfulnessforløbet (Greco & Hayes, 2008).

Formidlingen af mindfulness

Underviseren i mindfulness skal være særlig opmærksom på sproget, når mindfulness undervises til børn og unge (Greco & Hayes, 2008).

  • Sproget bør altid tilpasses børnenes alder
  • Instruktionerne bør være korte
  • Børn kan have glæde af brugen af billedsprog i øvelserne
  • I stedet for at kræve deltagelse, bør underviseren indbyde til deltagelse
  • Der bør anvendes åbne spørgsmål, når der tales om børnenes oplevelse af mindfulness

Tilpasning af mindfulness forløbet til deltagerne

Unge og børn bør ikke få tilbudt ens mindfulnessforløb. Derimod anbefales det at tilpasse forløbet til deltagerne. Forløbet kan også justeres undervejs ved brug af deltagernes feedback (Bluth et al., 2016).

Et amerikansk studie viste bl.a., at en gruppe af studerende foretrak nogle mindfulnessøvelser frem for andre. De studerende foretrak øvelserne, som involverede opmærksomhed rettet mod kroppen, fx kropsscanninger. Derimod var de mindre begejstrede for hjemmeøvelser, som bl.a. involverede hjemmesidebesøg (Bluth et al., 2016).

I forskningen ses mange eksempler på selvstændige udviklede mindfulnessprogrammer bl.a. baseret på MBCT eller MBSR, fx Mindful Kids (van de Weijer-Bergsma et al., 2012) eller Taming the Adolescent Mind (Tan & Graham, 2013).

Kilder

Bluth, K. et al. (2016): Making friends with yourself: A mixed methods pilot study of a mindful self-compassion program for adolescents. Mindfulness; Volume 7; Issue 2; Start Page 479- Other Pages 492

Greco, L. A. & Hayes, S. C. (2008): Acceptance and mindfulness treatments for children and adolescents: A practitioner's guide (kan lånes gennem bibliotek.dk)Context Press

Semple, R. J. & Burke, C. A. (2012) Mindfulness-based treatment for children and adolescents. Child and adolescent therapy: Cognitive-behavioral procedures, 4th ed. ; Start Page 411 - Other Pages 426

Semple, R. J  & Lee, J. (2011). Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Anxious Children: A Manual for Treating Childhood Anxiety. , Child & Family Behavior Therapy, 34:2, 167-172

Tan, L. & Martin, G. (2013): Taming the Adolescent Mind: Preliminary report of a mindfulness-based psychological intervention for adolescents with clinical heterogeneous mental health diagnoses. Clinical Child Psychology and Psychiatry; Volume 18; Issue 2 ; Start Page 300 - Other Pages 312

van de Weijer-Bergsma, E. et al. (2012): The Effectiveness of a School-Based Mindfulness Training as a Program to Prevent Stress in Elementary School Children (PDF). Mindfulness; Volume 5; Issue 3; Start Page 238 - Other Pages 248

Effekt

Mindfulness har effekt over for børn og unge med angst. Effekten viser sig ved øget trivsel og færre angst- og stresssymptomer hos de fleste børn og unge, som deltager i mindfulnessforløb. Nogle studier tyder imidlertid på, at ikke alle studerende og elever får et positivt udbytte af mindfulness. 

Kliniske og ikke-kliniske studier

Forskningslitteraturen kan primært opdeles i to kategorier:

  • Studier som undersøger mindfulnesseffekt over for børn og unge med angstlidelser. Her anvendes mindfulness primært til at behandle angst. Disse kaldes kliniske studier.
  • Studier som undersøger mindfulnesseffekter over for skoleelever eller studerende. Her anvendes mindfulness både sundhedsfremmende og forebyggende, da målet kan være at fremme trivsel og/eller forebygge mentale helbredsproblemer. Disse kaldes ikke-kliniske studier.

I studierne ses en tendens til det, som primært er mindfulness baseret kognitiv terapi (MBCT), der undersøges i kliniske studier og mindfulness baseret stress reduktion (MBSR), der undersøges i ikke-kliniske studier.

Resultater af reviews

Flere reviews og metaanalyser viser, at der i de fleste studier er fundet en signifikant effekt af mindfulness over for børn og unge (Tan, 2016; Burke, 2010; Kallapiran et al., 2015; Zoogman et al., 2015). Reviewene og metaanalyserne inkluder både kliniske og ikke-kliniske studier.

Metaanalyserne sammenholder resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg og opfølgningsstudier. Metaanalyserne viser, at der samlet set er en signifikant effekt af mindfulness (Zoogman et al., 2015; Kallapiran et al., 2015). Effekterne er større i de kliniske studier end i de ikke-kliniske, hvilket vil sige, at der spores størst effekt hos børn og unge med en angstlidelse (Zoogman et al., 2015). Derudover ses en tendens til, at mindfulness er mere effektiv over for angstsymptomer end eksempelvis stress- og depressionssymptomer (Kallapiran et al., 2015).

Effekterne er målt ved forskellige effektmål, herunder selvrapporterede angstsymptomer. Trivsel er ofte også målt i studierne ved fx selvrapporteret tilfredshed med livet eller selvtillid.

En metaanalyse fandt desuden, at længden og antal af mindfulness sektionerne samt hvor ofte deltagerne mødtes varierer i de forskellige studier, men det tyder ikke på at have en afgørende betydning for effekten (Zoogman et al., 2015).

Studiedesign i reviews

Reviewet af Tan et al. (2016) inkluder studier fra perioden 2010-2015 (Tan, 2016), mens reviewet af Burke (2010) inkluder studier fra før 2010 (Burke, 2010). Reviewet af Tan et al. (2016) inkluderede 12 studier med unge i alderen 12-19 år (Tan, 2016). Reviewet af Burke (2010) inkluderede 15 studier med unge i alderen 7-19år (Burke, 2010).

Reviewet af Kallapiran et al. (2015) inkluderede 15 studier, hvor af 11 af studierne blev anvendt til at udforme en metaanalyse med i alt 1454 børn og unge fra 7-20 år. Alle studierne i metaanalysen var randomiserede (Kallapiran et al., 2015).

I metaanalysen af Zoogman et al. (2014) var 20 studier inkluderet, hvor deltagerne skulle være under 18 år. I denne metaanalyse var randomisering ikke et krav, så længe deltagerne blev testet før og efter interventionen samt at datakvalitet og -størrelse var tilstrækkelig (Zoogman et al., 2015).

De fleste af studierne i reviewene og metaanalyserne sammenligner mindfulness med en kontrolgruppe, som enten modtager den sædvanlige behandling eller ingen behandling, men er på venteliste til at modtage mindfulness. I de fleste studier blev effekten målt i forhold til niveau af ængstelse. Derimod var det ikke alle deltagerne i studierne, som havde en angstrelateret lidelse.

Udfordringer ved effektstudierne

På baggrund af reviews og metaanalyser påpeger forskerne flere udfordringer i forhold til at dokumentere virkningen af mindfulness over for børn og unge. Studierne på børne- og ungeområdet er ikke af så høj kvalitet som på voksenområdet, hvor der er solid evidens for virkningen af mindfulness over for voksne med angst (Kallapiran et al., 2015; Hofmann et al., 2010). Der mangler bedre studier med flere deltagere på børne- og ungeområdet - specielt i forhold til kliniske studier af angstlidelser (Kallapiran et al., 2015; Tan, 2016). Derudover er mindfulnessprogrammerne ofte ikke beskrevet grundigt nok til, at studierne kan sammenlignes på tværs (Tan, 2016).

Ikke alle profiter af mindfulness

Et stort randomiseret studie fra 2016 viste ingen effekt af et 8 ugers mindfulness program. Studiet blev foretaget i Australien med 308 elever med en gennemsnitsalder på 13-14år. Der var ingen effekt i forhold til depressive symptomer, ængstelse eller trivsel. Derimod viste studiet en signifikant forværring netop i forhold til ængstelse for nogle grupper af elever - heriblandt drenge og elever, som i forvejen havde lavt niveau af depressive symptomer (Johnson et al., 2016). Mindfulnessprogrammet i studiet levede op til flere anbefalinger, bl.a. at instruktøren havde erfaring, og at eleverne foretog hjemmeøvelser.

Et af forskernes bud på en mulig årsag hertil er, at eleverne blev mere opmærksomme på egne følelser også de negative - herunder ængstelse (Johnson et al., 2016).

Sammenholdes studiet af Johnson et al. (2016) med konklusionerne fra reviewene, kan det tyde på, at der mangler viden om, hvilke målgrupper mindfulness er egnet til, hvis målgruppen ikke har direkte kliniske angstlidelser.

Skandinaviske forskningsresultater

Et dansk randomiseret studie har sammenlignet kognitiv adfærdsterapi med MBCT, mindfulness-baseret kognitiv terapi for unge med angst. Studiet viste, at kognitiv adfærdsterapi havde en lidt større effekt, men at begge terapi former reducerede deltagernes selvrapporterede angstniveau både efter 6 og efter 12 måneder. 26 unge i alderen 18-25 år med social angst deltog i studiet (Piet et al., 2010).

Et norsk studie fandt signifikante positive effekter af MBSR, Mindfulness Based Stress Reduction, over for 19-26 årige studerende med eksamensangst (Dundas et al., 2016). Interventionen bestod af et 8 ugers kursus. 70 studerende var rekrutteret til interventionsgruppen, men kun 46 studerende fuldførte både intervention og spørgeskema. Kontrolgruppen havde 90 deltagere (Dundas et al., 2016). Resultaternes generaliserbarhed kan dermed kritiseres pga. det store frafald og det faktum, at hovedsagligt kvindelige studerende deltog.

De studerendes oplevelse af mindfulnessprogrammet blev evalueret kvalitativt i et andet studie (Hjeltnes et al., 2016). Her beskrev 29 af deltagerne, at mindfulnessprogrammet havde hjulpet dem i forhold til eksamensangst og i forhold til deres hverdagsliv. Mindfulness hjalp de studerende med at finde en indre ro, være fokuseret i læringssituationer samt føle en større selvaccept i svære situationer (Hjeltnes et al., 2016).

Kilder

Burke, C. A. (2010): Mindfulness-based approaches with children and adolescents: A preliminary review of current research in an emergent field. Journal of Child and Family Studies, 19, 133-144

Dundas, I. et al. (2016): Mindfulness Based Stress Reduction for Academic Evaluation Anxiety: A Naturalistic Longitudinal Study. Journal of College Student Psychotherapy; Volume 30; Issue 2; Start Page 114- Other Pages 131

Hjeltnes, A. et al. (2016): Title Facing the fear of failure: An explorative qualitative study of client experiences in a mindfulness-based stress reduction program for university students with academic evaluation anxiety. International journal of qualitative studies on health and well-being; Volume 10; Start Page 27990

Hofmann, S. G. et al (2010): The Effect of Mindfulness-Based Therapy on Anxiety and Depression: A Meta-Analytic Review. Journal of consulting and clinical psychology; Volume 78; Issue 2; Start Page 169 - Other Pages 183

Johnson, C. et al. (2016): Effectiveness of a school-based mindfulness program for transdiagnostic prevention in young adolescents. Behaviour research and therapy; Volume 81; Start Page 1 - Other Pages 11

Kallapiran, K. et al. (2015): Review: Effectiveness of mindfulness in improving mental health symptoms of children and adolescents: A meta-analysis. Child and Adolescent Mental Health; Volume 20; Issue 4; Start Page 182- Other Pages 194

Piet, J. et al. (2010): A randomized pilot study of mindfulness-based cognitive therapy and group cognitive-behavioral therapy for young adults with social phobia. Scandinavian Journal of Psychology; Volume 51; Issue 5; Start Page 403 - Other Pages 410

Tan, L. B.G. (2016): A critical review of adolescent mindfulness-based programmes. Clinical Child Psychology and Psychiatry; Volume 21; Issue 2; Start Page 193 - Other Pages 207

Zoogman, S. et al. (2015):  Mindfulness interventions with youth: A meta-analysis. Mindfulness; Volume 6; Issue 2; Start Page 290- Other Pages 302

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2016, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster, der er forbundet med implementering af mindfulness.

Publiceret: 27.06.2017. Sidst opdateret: 11.07.2017