Forside » Børn & unge » Børn og unge med angst » Indsatser » Igangværende dansk forskning

Igangværende dansk forskning

En del af den igangværende forskning i Danmark fokuserer på metoder til behandling af børn med angst.

Line Gadegaard Hansen | Socialstyrelsen 

I denne artikel bliver igangværende forskning beskrevet i forhold til metoderne:

  • Internetbaseret selvhjælpsprogram til unge, Chilled Out.
  • Hjælp til selvhjælp – et forældrebaseret selvhjælpsprogram.

Det internetbaserede selvhjælpsprogram til unge, Chilled Out, er målrettet unge med angst. Det er baseret på Cool Kids/Chilled-angstprogrammet. Et randomiseret kontrolleret studie af programudvikler viser positive resultater i forhold til behandling af unge med angst. Programmet er oversat til dansk, og metoden afprøves på nuværende tidspunkt i Danmark.

Hjælp til Selvhjælp er et forældrebaseret selvhjælpsprogram, der har til hensigt at uddanne forældre i, hvordan de kan afhjælpe deres barns angst. Programmet er inspireret af manualen til Cool Kids-angstprogrammet. Et pilotstudie indikerer, at der er en positiv effekt af programmet set i forhold til barnets angst. Der udføres i efteråret 2015 et pilotstudie i samarbejde med Brøndby PPR (Esbjørn, 2015b).

Læs hele artiklen

Chilled Out - internetbaseret selvhjælpsprogram til unge

Chilled Out er et internetbaseret selvhjælpsprogram, som er målrettet unge med angst, og baseret på Cool Kids/Chilled angstprogrammet. Et randomiseret kontrolleret studie af programudvikler viser positive resultater. Programmet er oversat til dansk, og metoden afprøves lige nu herhjemme.

Baggrund

Ud fra et tilgængeligheds- og økonomisk perspektiv har der været en stigende interesse for at udvikle og afprøve internetbaserede kognitiv adfærdsterapeutiske programmer til behandling af angst. På voksenområdet har metoden vist positive resultater (Aarhus Universitet, 2015a).

På børneområdet viser forskningen positive tendenser i forhold til effekt og positive tilbagemeldinger fra børn og familier. Et review konkluderer, at internetbaseret kognitiv adfærdsterapi kan understøttes. Et andet review konkluderer, at der på nuværende tidspunkt er begrænset evidens for effekten af webbaserede interventioner til unge med angst. Begge reviews konkluderer, at der er brug for yderligere forskning på området (Jazmin et al., 2014; Rooksby et al., 2014). På børneområdet er metoden altså stadig ny, og den er endnu ikke afprøvet i Danmark. Det har dannet baggrund for, at Angstklinikken, Aarhus Universitet, arbejder med at undersøge effekten af et internetbaseret behandlingsprogram for unge med angst i Danmark (Aarhus Universitet, 2015a).

Målgruppe

Unge i alderen 13-17 år med angst som primær diagnose. Den sekundære målgruppe er deres forældre (Aarhus Universitet, 2015a).

Metode

Oprindelse og teoretisk afsæt

Chilled Out er baseret på materiale fra Cool Kids/Chilled angstprogrammet målrettet unge, der er udviklet i 1993 af Ronald M. Rapee og den tilknyttede forskergruppe fra Macquarie University i Sydney, Australien. Programmet baserer sig på forskningsresultater fra Macquarie University, Sydney, Royal North Shore Hospital og University of Queensland gennem årene. (Rapee et al., 2006a; Aarhus Universitet, 2015a)

Chilled Out er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsterapi. De væsentligste kernekomponenter i programmet er i store træk de samme som i Cool Kids/Chilled programmet: psykoedukation, kognitiv omstrukturering, gradvis eksponering, responshindring, adfærdseksperimenter, forældretræning og færdighedstræning (Rapee et al., 2006, 2008).

Chilled Out er manualbaseret og består af en manual rettet mod terapeuten, en cd-rom med programmet samt et arbejdshæfte for den unge og forældre (Lyneham et al., 2006, 2010; Cunningham et al., 2014; Wuthrich, 2013). Terapeuten skal have kendskab til kognitiv adfærdsterapi for at kunne anvende manualen (Rapee et al., 2006).

Indsatsens struktur og kernekomponenter

Chilled Out er et internetbaseret selvhjælpsprogram til unge med angst. Fokus i Chilled Out programmet er at lære de unge nye strategier for, hvordan de selv håndterer angst. Det sker gennem understøttende materialer og kontakt til en terapeut. Programmet strækker sig over 12 uger og det understøttende materiale består af: det onlinebaserede Chilled Out-program samt tilhørende arbejdshæfte til den unge og forældre og en terapeutmanual. Det understøttende materiale suppleres af en terapeutkontakt i form af korte ugentlige telefonsamtaler (Aarhus Universitet, 2015a, 2015b; Perini et al., 2013).

Programmet består af 8 moduler af 30 minutters varighed, der strækker sig over en periode på 12 uger. Ved hjælp af det onlinebaserede program samt det tilknyttede arbejdshæfte lærer den unge i løbet af de 8 moduler om:

  • sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger
  • at tænke mere realistisk
  • at overkomme frygt ved at opbygge selvtillid og uafhængighed
  • at løse problemer
  • at kommunikere mere effektivt.

I programmet er det forældrenes rolle at understøtte den unges udvikling. I arbejdshæftet for forældre kan de lære om kerneelementerne i angsthåndtering samt måder, hvorpå de bedst kan hjælpe den unge igennem forløbet (Aarhus Universitet, 2015a, 2015b; Perini et al., 2013).

Implementering

Chilled Out – nationalt og internationalt

Chilled Out er oprindeligt udviklet i Australien. Programmet er efterfølgende implementeret og afprøvet i Australien af programudvikler (Wuthrich et al., 2012). I skrivende stund arbejder Angstklinikken, Aarhus Universitet, med at afprøve programmet i Danmark.

Implementering af Chilled Out

I forhold til den konkrete implementering af programmet er der udviklet en terapeutmanual, der understøtter terapeuten. Terapeuten skal have kendskab til kognitiv adfærdsterapi og træning i terapeutiske teknikker for at kunne anvende manualen. Terapeuten anbefales også at have erfaring i at arbejde med unge og familier. Det pointeres, at terapeuten skal sørge for, at implementeringen sker med loyalitet for programmet (Lyneham et al., 2010; Rapee et al., 2006). Der er også udviklet et onlinebaseret program og et arbejdshæfte for den unge samt et hæfte for forældre, som skal være retningsgivende for forældrene i arbejdet med at understøtte den unges udvikling (Lyneham et al., 2006; Cunningham et al., 2014; Wuthrich, 2013).

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fundet yderligere viden om implementeringsprocessen.

Effekt

Et randomiseret kontrolleret studie fra Australien viser positive resultater ved behandling af angst hos unge med Chilled Out. Chilled Out afprøves på nuværende tidspunkt i Danmark.

Forskning af programudvikler

Chilled Out er evalueret af programudvikler gennem et randomiseret kontrolleret forsøg. Resultatet af undersøgelsen antyder, at der er god effekt af programmet ved behandling af angst hos unge mellem 14-18 år (Wuthrich et al, 2012).

Igangværende dansk effektstudie

Chilled out-programmet er blevet oversat til dansk, bearbejdet og pilottestet af Angstklinikken, Aarhus Universitet.

Effekten af programmet afprøves på nuværende tidspunkt gennem et randomiseret kontrolleret venteliste-kontrol studie udført af Angstklinikken (Angstklinikken, 2015).

Kilder

Angstklinikken, (2015): List of ongoing research. 

Arhus Universitet, (2015a): Internet-based Cognitive Behavioral Therapy (CBT) for Adolescents with Anxiety Disorder

Aarhus Universitet, (2015b): Om Chilled out.

Cunningham, M.J. et al. (2014): "‘Chilled Out Program Online’", Australia (English version), April 2014, . Macquarie University Anxiety Research Unity, Sydney. Programmet er oversat til dansk Thastum et al., 2014): Chilled Out' internet programmet, Dansk version, September 2014.

Jazmin et al. (2014): Web-based interventions for Youth Internalizing Problems: A Systematic ReviewJournal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, volume 53, no. 12, December 2014

Lyneham, H.J. et al. (2010): Cool Kids Child and Adolescent Anxiety Program Adaptation for Supported Bibliotherapy Therapist Manual (kan lånes gennem bibliotek.dk). Centre for Emotional Health, Macquarie University: Sydney.

Lyneham, H. J, et al: (2006): The Cool Kids Anxiety Program - Adolescent Workbook. Centre for Emotional Health, Macquarie University: Sydney

Perini S.J. et al. (2013): 'Cool kids' in Denmark: Commentary on a cognitive-behavioral therapy group for anxious youth. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy 2013;9(3): pp. 359-370

Rapee, R. et al., (2006): Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010): Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Rooksby et al. (2015): Internet-assisted delivery of Cognitive Behavioral Therapy (CBT) for Childhood Anxiety: Systematic Review and Meta-analysis (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Anxiety Disorders, 29 (2015): pp.83-92

Wuthrich, V. M. et al. (2012): A randomized controlled trial of the Cool Teens CD-ROM computerized program for adolescent anxiety (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 51 (3), 261-270.

Wuthrich, V.M. (2013): Chilled Out Parent Companion for the Chilled Out computerized program. Centre for Emotional Health, Macquarie University: Sydney.

Hjælp til selvhjælp - et forældrebaseret selvhjælpsprogram

Hjælp til Selvhjælp er et forældrebaseret selvhjælpsprogram, der har til hensigt at uddanne forældre i, hvordan de kan afhjælpe deres barns angst. Programmet er inspireret af manualen til Cool Kids angstprogrammet. Et pilotstudie peger på, at der er en positiv effekt af programmet. Der udføres i efteråret 2015 et pilotstudie i samarbejde med Brøndby PPR (Esbjørn, 2015b).

Metode

Baggrund og teoretisk afsæt

Center for Angst på Københavns Universitet har udviklet og pilottestet et behandlingsprogram for børn med angst, der, ifølge Esbjørn (2015a), er målrettet virkeligheden ude i landets kommuner. Programmet hedder Hjælp til selvhjælp og er udviklet på baggrund af flere års dialog med PPR-psykologer og andre børnefaglige i kommunerne.

Hjælp til selvhjælp baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og på princippet om, at overdrage ansvaret for behandlingen fra terapeut til forældre. Programmet er inspireret af manualen til Cool Kids angstprogrammet, som er et standardiseret kognitivt adfærdsterapeutisk program på ti sessioner, der er velafprøvet til at behandle børns angst, samt de tilhørende Cool Kids arbejdshæfter til barn og forældre (Esbjørn, 2015a).

Om programmet

Hjælp til Selvhjælp er et forældrebaseret selvhjælpsprogram, der har til hensigt at uddanne forældre i, hvordan de kan afhjælpe deres barns angst. I pilotprojektet bestod behandlingsforløbet af to terapeutstyrede workshops af to timers varighed, en Facebook-gruppekontakt og en introduktion til det standardiserede Cool Kids angstprogram (Esbjørn, 2015a).

Forløbet strakte sig over 12 uger. Det startede med en fysisk workshop, hvor terapeuter underviste forældrene om angst i barndommen, og hvordan den kan overvindes. Herefter gennemførte forældre hver uge en ny session i hjemmet med deres barn. Familierne blev via Facebook-gruppen løbende informeret om, hvilken session de skulle arbejde med. Her kunne forældregruppen også indbyrdes drøfte udfordringer og løsninger. Efter seks uger deltog familierne i den anden workshop. Her underviste og overdrog terapeuterne yderligere kontrol til forældrene og understøttede forældrene i den fortsatte behandling af angsten. De resterende sessioner udførte familierne i hjemmet med barnet gennem eksponeringsøvelser, der handler om, at barnet gradvist udsættes for de ting, som de frygter (Esbjørn, 2015a).

Målgruppe

Den primære målgruppe for programmet er børn med angst i alderen 7 og 13 år, der har en eller flere angstdiagnoser som fx: separationsangst, specifik fobi, social fobi eller generaliseret angst – den sekundære målgruppe er børnenes forældre (Esbjørn, 2015a).

I pilotprojektet havde forældrene selv henvendt sig til Center for Angst på Københavns Universitet med en bekymring for deres barns udvikling. Det antages derfor, at familierne var motiverede for at deltage i programmet. Ifølge Esbjørn (2015a) er familier, der selv henvender sig, gennemsnitligt lidt bedre uddannede og har lidt højere husstandsindkomst end gennemsnittet af danske borgere (Ibid.).

Effekt

Pilotprojektet er gennemført med deltagelse af 20 familier, hvoraf 17 familier gennemførte behandlingen. Børnene i flere af de deltagende familier havde flere samtidige angstdiagnoser. Resultatet af undersøgelsen peger på, at effekten af programmet Hjælp til Selvhjælp er god. I de 17 familier, der gennemførte behandlingen, var tre ud af fire børn efter forløbet helt fri for alle angstlidelser (Esbjørn, 2015a).

Pilotstudiet antyder, at programmet er effektfuldt, og ifølge Esbjørn støttes erfaringerne fra programmet af international forskning, der viser, at behandling, hvor kontrol overdrages til forældre, har god effekt (Ibid.)

I forlængelse af ovenstående pilotstudie udfører Center for Angst på Københavns Universitet i efteråret 2015 et pilotstudie i samarbejde med Brøndby PPR (Esbjørn, 2015b).

Kilder

Esbjørn, B.H. (2015a): Kommuner kan forebygge angst med små midler. Altinget den 7. oktober 2015

Esbjørn, B.H. (2015b): Temadag om angst hos børn. Tiltrædelsesforelæsning. Institut for Psykologi Københavns Universitet, 7. maj 2015

 

Publiceret: 17.12.2015. Sidst opdateret: 03.07.2017