Forside » Børn & unge » Børn og unge med angst » Indsatser » Cool Kids/Chilled - angstprogram for børn og unge

Cool Kids/Chilled - angstprogram for børn og unge

Effekten af Cool Kids-programmet er positiv ved behandling af børn og unge med angst. Programmet er afprøvet i Danmark på en universitetsklinik, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Ungdompsykiatrien.

| Socialstyrelsen

Cool Kids angstprogrammet er udviklet af en forskergruppe under ledelse af Ronald M. Rapee fra Macquarie University i Sydney, Australien. Det er bearbejdet og oversat til dansk og afprøvet i Danmark af Angstklinikken, Aarhus Universitet.

Cool Kids består af et gruppebaseret program, der strækker sig over 10 sessioner af to timers varighed. Formålet med programmet er at lære børn og forældre nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere angsten på.

Effektmålinger fra både Australien og Danmark viser signifikant positiv effekt ved behandling af angst hos børn og unge med Cool Kids. Desuden viser et dansk studie, at Cool Kids kan anvendes i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Ungdomspsykiatrien med positiv effekt.

 

Læs hele artiklen om Cool Kids nedenfor.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Cool Kids/Chilled - angstprogram for børn og ungeEffekten af Cool Kids-programmet er positiv ved behandling af børn og unge med angst. Programmet er afprøvet i Danmark på en universitetsklinik, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Ungdompsykiatrien.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Cool Kids/Chilled-angstprogrammet er rettet mod børn og unge, der har angst som primær diagnose, og deres forældre.

Målgruppen for Cool Kids/Chilled angstprogram

Målgruppen for Cool Kids angstprogrammet er børn i alderen 6-12 år, som har angst som primær diagnose, og deres forældre. Programmet er generisk og retter sig dermed bredt mod behandling af børn og unge med alle former for angstdiagnoser (Rapee, 2010; Perini et al., 2013; Arendt, 2015).

Formålet med programmet er, at børn og forældre i fællesskab lærer bedre måder at håndtere angst på. Forældrene er, ligesom børnene, direkte målgruppe for programmet og spiller en aktiv rolle i Cool Kids behandlingen (Rapee, 2006).

Der findes en særskilt version af Cool Kids-programmet, der kaldes Chilled. Chilled-programmet er målrettet unge i alderen 13–18 år, der har angst som primær diagnose. Fokus i Chilled-programmet er at lære de unge nye strategier for, hvordan de selv håndterer angst (Rapee, 2006; Perini et al., 2013). De unges forældre er også målgruppe for programmet. De er tiltænkt en støttende rolle. Der findes to versioner af Chilled-programmet: Chilled kombineret og Chilled opdelt. Forskellen på de to programmer ligger i graden af forældreinddragelse (Rapee, 2006).

Angst og andre samtidige vanskeligheder

Cool Kids/Chilled-programmet er målrettet børn med angst som primærdiagnose. Programmet er ikke egnet til børn, hvor primærdiagnosen er en anden (fx depression eller adfærdsforstyrrelse). Her bør barnet behandles for denne primære diagnose, forud for behandling af angst (Rapee, 2006).

Har barnet angst som primærdiagnose og andre samtidige vanskeligheder, er det erfaringen, at behandling kan være gavnlig. Det gælder, hvis barnet eksempelvis har en godt håndteret ADHD-diagnose, lettere grad af depression eller adfærdsproblemer i lettere grad (Thastum, 2012).

Kilder

Arendt, K, Thastum, M. & Hougaard, E. (2015): Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica 2015:pp. 1-13

Costello, E.J. et al. (2011): The developmental epidemiology af anxiety disorders: phenomenology, prevalence and comorbidity. In: Silverman, W.K. et al., eds. Anxiety disorders in children and adolescents (kan lånes gennem bibliotek.dk), 2nd edn. New York, USA: Cambridge University Press; 2011: 56-75

Lyneham, Heidi et al., oversat til dansk og bearbejdet af Thastum M. og Graversen I. (2010a): Cool Kids® program: Arbejdshæfte for børn. Macguire University Anxiety Research Unit (2003) og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (2010)

Lyneham, H. et al., oversat til dansk og bearbejdet af Thastum, M. og Christensen, A. (2010b): Cool Kids® program: Arbejdshæfte for forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Macguire University Anxiety Research Unit (2003) og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (2010)

Lyneham, H. et al. (2006a): Chilled: Angstprogram for unge. Den unges arbejdsbog. Oversat og bearbejdet af Lisbeth Jørgensen og Ingrid Hardy Graversen. Macquarie University, Centre for Emotional Health, Sydney

Lyneham, H. et al. (2006b): Chilled: Angstprogram for unge. Forældrevejledning. Oversat og bearbejdet af Lisbeth Jørgensen, Signe Helms og Astrid Gade. Macquarie University, Centre for Emotional Health, Sydney

Perini et al. (2013): 'Cool kids' in Denmark: Commentary on a cognitive-behavioral therapy group for anxious youth. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy 2013;9(3): pp. 359-370

Rapee, R. et al., (2006). Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010). Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Thastum, M. et al. (2012): Manualbaseret gruppebehandling til børn med angstlidelser i Danmark. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag, p. 247-278

Metode

Cool Kids er et manualbaseret kognitivt adfærdsterapeutisk angstprogram, der ledes af trænede terapeuter. Programmet tilbydes individuelt eller i grupper af fire til otte familier og består af 10 sessioner af 2 timers varighed.

Oprindelse

Cool Kids/Chilled-programmet blev udviklet af Ronald M. Rapee og den tilknyttede forskergruppe fra Macquarie University i Sydney, Australien i 1993. Programmet er en videreudvikling af tidligere udviklede programmer: Coping Kids, Coping Koala og Coping Cat-programmet. Cool Kids-programmet er baseret på forskningsresultater fra Macquarie University Sydney, Royal North Shore Hospital og University of Queensland gennem årene.

Teoretisk afsæt og kvalifikationer

Cool Kids/Chilled-programmet er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsterapi. De centrale kernekomponenter i programmet omfatter:

  • Psykoedukation, hvor der introduceres til, hvad der kendetegner og skaber angst – og hvordan angst behandles.
  • Kognitiv omstrukturering, hvor barnet lærer at erstatte de angstfyldte automatiske tanker med en mere rationel og realistisk tænkning.
  • Gradvis eksponering, der handler om, at barnet gradvist udsættes for de ting, som det frygter. Formålet er at ændre barnets hidtidige undgåelsesadfærd.
  • Responshindring, hvor barnet lærer teknikker til ikke at reagere på de ubehagelige tanker og følelser, når det oplever angstfyldte situationer.
  • Forældretræning, hvor forældre introduceres til, hvordan de mest hensigtsmæssigt håndterer barnets angst.
  • Færdighedstræning, hvor barnet får viden om og træner blandt andet sociale og assertive færdigheder (Rapee et al., 2006).

Cool Kids/Chilled-programmet er manualbaseret og består af en manual rettet mod terapeuten samt arbejdshæfter til forældre, børn og unge (Lyneham et al., 2006a, 2006b, 2010a, 2010b; Rapee et al., 2006).

Anvendelse af manualen forudsætter, at terapeuten har kendskab til kognitiv adfærdsterapi og træning i terapeutiske teknikker. Terapeuten skal også have erfaring i arbejdet med børn, unge og familier, ligesom terapeutens evne til at danne relationer er afgørende (Rapee et al., 2006).

Indsatsens struktur og kernekomponenter

Cool Kids eller Chilled-programmet kan tilbydes individuelt eller i gruppe. Overordnet indeholder programmerne de samme kernekomponenter, men de er tilpasset aldersgruppen. Cool Kids’ gruppeformat beskrives i det følgende.

En gruppe består af mellem fire til otte familier. Aldersmæssigt homogene grupper anbefales af hensyn til børnenes kognitive udviklingsniveau og den sociale interaktion. Grupperne differentieres ikke efter angstlidelser (Rapee et al., 2006; Thastum et al., 2012).

Gruppeforløbet består af 10 sessioner af to timers varighed fordelt over en periode på 12-16 uger. I hver session introduceres børn og forældre til et tema og øvelser i tilknytning hertil (jf. Oversigt over sessioner i Cool Kids). Imellem sessionerne skal forældre og børn arbejde med tilknyttede hjemmeopgaver.

Sessionerne er generelt bygget op efter følgende skabelon:

  • Hele gruppen introduceres til dagens tema og tilbageblik på familiernes arbejde siden sidst (5 min.).
  • Terapeuten har adskilt tid med børnegruppen (30-50 min.).
  • Terapeuten har adskilt tid med forældregruppen (45-60 min.).
  • Fælles opsamling og gennemgang af hjemmeopgaver til næste gang (15 min.) (Rapee et al., 2006).

Session

Navn for session

1

Psykoedukation

2

Realistisk tænkning

3

Forældre til et barn med angst

4

Eksponering

5

Kreativ eksponering – håndtering af følelser

6

Identifikation af problemer og vanskeligheder

7

Sociale færdigheder og assertion

8

Vedvarende fremskridt

9

Mål-overblik og det sidste skub

10

Fastholdelse - og hvordan man takler tilbagefald

Oversigt over sessioner i Cool Kids (Thastum et al., 2012; Rapee et al., 2006).

Andre udgaver af programmet

Programmet findes i modificerede udgaver med andre specifikke målgrupper:

Cool Little Kids Program

Formålet med programmet er forebyggelse af følelsesmæssige forstyrrelser som angst og depression. Programmet er målrettet børn mellem 3-6 år, der er i risiko og udviser ængstelig adfærd. Programmet inkluderer forældregrupper af 6 sessioner med et indholdsmæssigt fokus på blandt andet psykoedukation, forældretræning med fokus på overbeskyttelse samt udvikling af mestringsstrategier i forhold til forældres ængstelige tanker (Perini et al., 2013).

Cool Kids skolebaseret program

Denne version af Cool Kids er specielt designet til skolemiljøet og tager højde for den kontekst, der kendetegner et skolemiljø (Rapee et al., 2006; Perini et al., 2013). Formålet med programmet er tidlig intervention i skolesammenhæng. Den skolebaserede version er gruppebaseret og strækker sig over 8-10 sessioner af cirka 60 minutters varighed – og i tillæg hertil to informationsmøder med forældre. Der er udarbejdet en specifik terapeutmanual til programmet. Manualerne til forældre og børn er de samme, som anvendes til Cool Kids-programmet (Perini et al., 2013).

Læs om effekten og udfordringer ved dette program i artiklen (Misfud et al., 2005):

Cool Kids Outreach Program

Programmet er baseret på selvhjælp. I forhold til børn under 13 år understøttes forældrene af terapeuten og selvhjælpsmaterialer (Lyneham, 2010, Rapee, 2008) til at indgå som assisterende terapeuter i behandlingen af barnet. Der er også en version rettet mod unge med forældrene i en støttende rolle. Programmet er computerbaseret over otte moduler med fokus på udvikling af den unges mestringsstrategier til håndtering af angst (Perini, 2013).

Cool Kids Autism Spectrum Disorder Program

En version af programmet, der er tilpasset børn med autisme og afprøvet gennem et randomiseret kontrolleret forsøg, der viste god effekt (Perini et al., 2013).

Cool Kids Adolescent Anxiety and Depression Program

Denne version af programmet er udviklet, idet angst og depression ofte ses som samtidige lidelser. Programmet er målrettet unge mellem 12-18 år med enten angst eller depression som primær diagnose. Et randomiseret kontrolleret forsøg har vist god effekt af programmet (Perini et al., 2013).

Kilder

Lyneham, H.  et al. (2010): The Cool Kids Child and Adolescent Anxiety Program Adaptation for Supported Bibliotherapy Therapist Manual. Macquarie University, Centre for Emotional Health, Sydney

Lyneham, H. et al., oversat til dansk og bearbejdet af Thastum M. og Graversen I. (2010a): Cool Kids® program: Arbejdshæfte for børn. Macguire University Anxiety Research Unit (2003) og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (2010)

Lyneham, H. et al., oversat til dansk og bearbejdet af Thastum, M. og Christensen, A. (2010b): Cool Kids® program: Arbejdshæfte for forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Macguire University Anxiety Research Unit (2003) og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (2010)

Lyneham, H. et al. (2006a): Cool Kids Anxiety Program: Adolescent Workbook. Macquarie University, Centre for Emotional Health, Sydney

Lyneham, H. et al. (2006b): Cool Kids Adolescent Anxiety Program: Parent Companion. Macquarie University, Centre for Emotional Health, Sydney

McLoone, J. et al. (2006): Treating anxiety disorders in a school setting. Education and Treatment of Children, 29(2): pp. 219-242.

McLoone, J. K., & Rapee, R. M. (2012). Comparison of an anxiety management program for children implemented at home and school: Lessons learned. School Mental Health, 4(4): pp. 231-242.

Mifsud, C. et al. (2005): Early intervention for childhood anxiety in a school setting: Outcomes for a disadvantaged population. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 44(10): pp. 996-1004.

Rapee, R. et al., (2008): Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Rapee, R. et al., (2006). Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010). Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Thastum, M. et al. (2012): Manualbaseret gruppebehandling til børn med angstlidelser i Danmark. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag, p. 247-278

Perini S.J. et al. (2013): 'Cool kids' in Denmark: Commentary on a cognitive-behavioral therapy group for anxious youth. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy 2013;9(3): pp. 359-370

Implementering

Cool Kids-programmet er oversat til og afprøvet i Danmark. Erfaringerne herfra peger på, at metoden med fordel kan anvendes i en dansk kontekst. Ved implementering af programmet er det væsentligt med uddannelse af terapeuten.

Cool Kids – nationalt og internationalt

Cool Kids-programmet er oprindeligt udviklet i Australien i 1993. Programmet er efterfølgende implementeret i flere forskellige lande, og foruden den originale version på engelsk er programmet oversat til tyrkisk, svensk, islandsk, kinesisk, koreansk, spansk og dansk. Udover Danmark er det anvendt i Singapore, Spanien, Storbritannien og USA (CEH, 2015). I 2010 blev programmet oversat til dansk og bearbejdet af Angstklinikken på Aarhus Universitet. Det er efterfølgende afprøvet på en universitetsklinik og i almen klinisk praksis (Arendt et al., 2015; Jónsson et al., 2015).

På nuværende tidspunkt har flere kommuner implementeret programmet. Det er ikke officielt registreret, hvilke kommuner der tilbyder programmet, men i en rundspørge, foretaget af Kommunen (Kommunen, 2015), fortæller 28 ud af de 53 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, at de har implementeret Cool Kids. Cool Kids er desuden implementeret og afprøvet i et forskningsprojekt under Angstklinikken. Randers, Holstebro, Aabenraa og Kolding Kommune deltog i projektet.

I samarbejde med Trygfonden arbejder Angstklinikken, Aarhus Universitet, på at uddanne og supervisere 60 fagpersoner i Cool Kids/Chilled-programmet. Formålet med dette projekt er at udbrede programmet med henblik på at sikre flere børn og unge en hurtigere og bedre behandling af deres angst (Trygfonden, 2015).

Implementering af Cool Kids

I forhold til konkret implementering af programmet er der udviklet en terapeutmanual, der understøtter terapeuten i at strukturere sessionerne. Brugen af manualen forudsætter, at terapeuten har kendskab til kognitiv adfærdsterapi og træning i terapeutiske teknikker. Terapeuten skal også have erfaring i arbejdet med børn, unge og familier, ligesom terapeutens evne til danne relationer er afgørende. Det pointeres desuden, at terapeuten skal sørge for, at implementering sker med loyalitet over for programmet samtidig med, at manualen skal anvendes fleksibelt i forhold til det enkelte barn og families situation og forudsætninger (Rapee et al., 2006; Thastum et al., 2012).

På nuværende tidspunkt er der ikke krav til certificering før brug af Cool Kids/Chilled-programmet (Angstklinikken, 2015). Programudvikler tilbyder workshops i programmet på Centre for Emotional Health i Sydney (CEBC, 2015). Ligeledes stiller Angstklinikken på Aarhus Universitet krav om deltagelse i et todages metodekursus samt loyalitet mod programmet ved praktisering af indsatsen, hvis Cool Kids logoet ønskes anvendt (Angstklinikken, 2015).

Der er ingen materialer, der understøtter forberedelsesfasen i forhold til organisationer eller udbyders implementering af Cool Kids (CEBC, 2015). På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet yderligere viden om implementeringsprocessen, der kan understøtte, at programmet udføres med fidelitet.

Perspektiver på implementering på baggrund af danske studier

Perspektiv på uddannelse af terapeuter

Cool Kids-programmet har været afprøvet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Danmark. Implementeringen er baseret på todages workshops og opfølgende supervision af 3x2 timer ved en specialist fra Universitetsklinikken. Resultatet viser imidlertid, at programmet mister noget af sin effekt ved implementering i almen praksis sammenlignet med effekten i forskningssammenhænge.

På den baggrund pointeres det, at der fremadrettet bør fokuseres på forbedring af programmet eller implementeringsprocessen. Det diskuteres også, hvorvidt mere uddannelse og/eller supervision af terapeuter kunne have en positiv betydning for effekten – med fokus på gruppeformat og kognitiv adfærdsterapeutisk træning. Antallet af terapeuter og gruppens størrelse kan også have haft betydning for de påviste forskelle på effekten. Desuden var terapeutens loyalitet ved brug af terapeutmanualen ikke målt i studiet, hvilket kan have haft negativ betydning for validiteten og fideliteten (Jónsson et al., 2015).

Perspektiv på tilpasning af programmet

På baggrund af en randomiseret kontrolleret afprøvning af Cool Kids-programmet i Danmark (Arendt et al., 2015) var en stor del af forældrenes (36 % mødre og 19 % fædre) kvalitative evaluering af programmet, at behandlingen var for kort, og at der var for lidt tid mellem sessionerne til løsning af hjemmeopgaver. På baggrund heraf, påpeger Arendt et al. (2015), at øget tid mellem sessioner ville tillade familierne mere tid til arbejde med hjemmeopgaver, hvilket muligvis vil øge behandlingseffekten for nogle familier. På baggrund af forældrenes tilbagemeldinger bliver det også diskuteret at øge antallet af sessioner. Med henvisning til en nylig metaanalyse (Reynolds, 2012) konkluderes det imidlertid, at mere end 9-12 sessioner ikke resulterede i bedre effekt (Arendt et al., 2015).

Kilder

Angstklinikken, Aarhus Universitet (2015): Til professionelle. Lokaliseret den 27.02.2017.

Arendt, K. et al. (2015): Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica 2015:pp. 1-13

California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (CEBC), (2015): Cool Kids

Centre for Emotional Health (CEH), (2015): Translated Professional Manuals.

Jonsson, H. et al. (2015): Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety in community based clinical practice: Clinical significance and benchmarking against efficacy. Journal of Anxiety Disorders 2015;35: pp. 9-18

Rapee, R. et al., (2006). Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010). Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Thastum, M. et al. (2012): Manualbaseret gruppebehandling til børn med angstlidelser i Danmark. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag, p. 247-278

Trygfonden (2015): Uddannelse i angstbehandling

Effekt

Randomiserede kontrollerede studier fra Australien og Danmark viser signifikant positiv effekt ved behandling af angst hos børn og unge med programmet Cool Kids. Et dansk studie viser desuden, at Cool Kids angstprogrammet anvendt i PPR og børnepsykiatrien har positiv effekt.

Dansk forskning

Cool Kids effektstudie på dansk universitetsklinik

I et randomiseret kontrollerede forsøg foretaget i Danmark deltog 109 danske børn og unge i alderen 7‐16 år, der opfyldte kriterierne for en primær angstdiagnose. 56 børn blev tilfældigt tildelt behandling med Cool Kids-programmet, og 53 børn var på venteliste (Arendt et al, 2015).  Resultaterne efter endt behandling viste en signifikant positiv effekt af Cool Kids-behandlingen sammenlignet med ventelistekontrolgruppen. Resultaterne viser desuden, at effekten af behandlingen var vedligeholdt et år efter afsluttet behandling. Undersøgelsen peger også på, at unge med social fobi som primær angstdiagnose ikke profiterede af behandlingen på samme vis som børn med andre primære angstdiagnoser (Arendt et al., 2015).

Blandt de deltagende børn og familier var der en lav frafaldsprocent, en høj deltagelsesrate i sessioner af børn, mødre og fædre (gennemsnitlig deltagelse i sessions: 9,25, 8,82 og 7,45) og også en høj grad af tilfredshed blandt deltagende børn og forældre.

Cool Kids afprøvet i almen praksis

I et dansk studie af Jónsson et al. (2015) evalueres effekten af Cool Kids angstprogrammet udført i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og børnepsykiatrien. Resultaterne sammenholdes med effekten af programmet udført i en universitetsklinik. 87 børn i alderen 6-17 år, der opfyldte kriterierne for en angstdiagnose, deltog i undersøgelsen (32 børn i børnepsykiatrien og 56 børn i PPR). Resultatet viser samlet set, at Cool Kids-behandling i PPR og børnepsykiatrien har rigtig god effekt. Undersøgelsens resultat også peger på, at behandlingen mister lidt af sin effekt, når det implementeres i almen klinisk praksis (Jónsson et al., 2015).

Australsk forskning af programudvikler

Der er foretaget flere randomiserede kontrollerede forsøg med Cool Kids-programmet. Resultaterne af disse studier viser signifikant positiv effekt af Cool Kids-programmet sammenlignet med henholdsvis ventelistekontrolgrupper, biblioterapi og et aktivt behandlingsprogram uden elementer af kognitiv adfærdsterapi (Rapee, 2000; Rapee et al., 2006; Hudson et al., 2009).

I studiet fra 2009 indgik 112 børn i alderen 7-16 år, der opfyldte kriterierne for en primær angstdiagnose. Børnene blev fordelt tilfældigt i grupper på 5-7 børn baseret på barnets alder, uafhængigt af den stillede angstdiagnose. 60 børn blev tilfældigt tildelt behandling med Cool Kids-programmet, og 52 børn blev tildelt et behandlingsprogram uden elementer af kognitiv adfærdsterapi. Overordnet viser resultatet af studiet, at en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling baseret på Cool Kids angstprogram er mere effektiv end behandling med et program uden elementer af kognitiv adfærdsterapi (Hudson et al., 2009).

I studiet fra 2006 vurderes effekten af det gruppebaserede Cool Kids-program sammenholdt med effekten af biblioterapi baseret på Cool Kids.

I undersøgelsen deltog 267 børn i alderen 6‐12 år med angst. 90 blev tilfældigt tildelt Cool Kids’ gruppebehandling (CK), 90 blev tildelt biblioterapi (BIB) og de sidste 87 stod på venteliste (VL). Overordnet viser resultatet af studiet, at gruppebaseret Cool Kids er den mest effektive af de tre afprøvede behandlingsformer, og at behandling med forældre-biblioterapi viste signifikant positive resultater sammenlignet med børnene, der stod på venteliste (Rapee et al., 2006).

I studiet fra 2000 indgik 95 børn i alderen 7-16 år med angst som primærdiagnose. Behandlingen fandt sted i grupper af 5 familier, inddelt efter alder, og der var en ventelistekontrolgruppe på 15 børn og familier. Resultatet af studiet viser en signifikant positiv effekt på barnets angstsymptomer efter deltagelse i programmet. Resultaterne viser endvidere, at effekten ved opfølgning et år efter endt behandling fortsat var positive (Rapee, 2000).

Forældres angst har betydning for effekt af behandling

Forældres angst er en risikofaktor i forhold til optimal effekt af behandling af angst i barndommen. Forskerne bag Cool Kids-programmet har gennemført et studie, hvor de undersøgte om Cool Kids angstprogrammet, tilføjet et kort forældreprogram med fokus på håndtering af egen angst (CKF), viste bedre resultater end Cool Kids angstprogrammet alene (CK). I studiet indgik 209 børn, heraf deltog 109 i CKF og 100 i CK. Resultatet viser, at tilføjelsen af forældreprogrammet ikke ledte til signifikant øget effekt. Generelt viste resultaterne samtidig, at børn med ikke-angste forældre var mere tilbøjelige til at være diagnosefri efter endt behandling, sammenlignet med børn af forældre med angst (Hudson et al., 2014).

Resultatet understøttes af tidligere forskningsresultater på området, og det pointeres, at forældres angst er en risikofaktor som terapeuter, der arbejder med angste børn, skal være opmærksomme på (Hudson et al, 2014).

Kilder

Arendt, K. et al. (2015): Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica 2015:pp. 1-13

Hudson, J. L. et al. (2009): Cognitive Behavioral Treatment Versus an Active Control for Children and Adolescents With Anxiety Disorders: A Randomized Trial (Kan lånes via bibliotek.dk). Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 48(5): pp 533-544

Hudson J. L. et al. (2014): The impact of brief parental anxiety management on child anxiety treatment outcomes: A controlled trial (Kan lånes via bibliotek.dk). Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology 2014 05;43(3): pp. 370-380

Jonsson, H. et al. (2015): Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety in community based clinical practice (Kan lånes via bibliotek.dk): Clinical significance and benchmarking against efficacy. Journal of Anxiety Disorders 2015;35: pp. 9-18

Rapee, R. M. (2000): Group Treatment with Anxiety Disorders: Outcome and Predictors of Treatment Response. Australian Journal of Psychology Vol. 52, No. 3: pp.125-129

Rapee, R. M. et al. (2006): Bibliotherapy for Children with Anxiety Disorders Using Written Materials for Parents: A Randomized Controlled Trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 74: pp. 436-444

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Cool Kids/Chilled - angstprogram for børn og ungeEffekten af Cool Kids-programmet er positiv ved behandling af børn og unge med angst. Programmet er afprøvet i Danmark på en universitetsklinik, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Ungdompsykiatrien.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Cool Kids er målrettet børn i alderen 6-12 år, der har angst som primær diagnose (generisk metode), og deres forældre. Chilled er målrettet unge i alderen 13-18 år, der har angst som primær diagnose (generisk metode), og deres forældre i en støttende funktion. Eksklusionskriterier er tydeligt defineret; programmet er ikke egnet til børn, hvor primærdiagnosen er en anden (fx depression eller adfærdsforstyrrelse). Her bør barnet behandles for denne primære diagnose, forud for behandling af angst (Rapee, 2006). Familier med svære familiedynamikker er umiddelbart en del af målgruppen, og forældrekompetencer er ikke et særligt eksklusionskriterium. I manualen står nævnt, at terapeuten skal forholde sig fleksibelt i anvendelsen af manualen – så forskelligheden kan tilgodeses. I forskningsstudierne er der standard screeningsprocedure, der gennemføres for en vurdering af, om barnet møder inklusionskriterierne. Der er udviklede kvalificerede screeningsredskaber og udredningsmetoder, men de indgår ikke som en obligatorisk del af metoden. Erfaringer fra et dansk studie viser, at der blandt de deltagende børn og familier var en lav frafaldsprocent, en høj deltagelsesrate i sessioner af børn, mødre og fædre (gennemsnitlig deltagelse i sessions: 9,25, 8,82 og 7,45) og også en høj grad af tilfredshed blandt deltagende børn og forældre. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Indsatsen har en klar forandringsteori, som er beskrevet og begrundet i det teoretiske grundlag for metoden. Indsatsen bygger på kognitiv adfærdsterapi, der er baseret på antagelsen om, at menneskets følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne. Det gensidige forhold mellem tanker, følelser og handlinger gør, at kognitive og adfærdsmæssige interventioner kan lede til ændringer i tanke, følelse og handling. Med udgangspunkt heri er formålet med indsatsen at reducere barnets angst ved at hjælpe barnet til at identificere og ændre de vedligeholdende mekanismer, der fastholder barnet i angsten. Det sker gennem indsatsens kernekomponenter. Understøtter metodeintegritet: Metoden er struktureret og meget velbeskrevet. Cool Kids/Chilled er manualbaseret og består af en manual der guider terapeuten i arbejdet samt arbejdshæfter til barnet og forældre. Begrænsning: Ikke specificeret, hvordan man screener og med hvilke redskaber. Eller om det er et krav for inklusion. Der er ingen formelle uddannelseskrav forud for praktisering af Cool Kids. De skriver dog i manualen (Rapee, 2006): Anvendelse af manualen forudsætter, at terapeuten har kendskab til kognitiv adfærdsterapi og træning i terapeutiske teknikker. Terapeuten skal også have erfaring i arbejdet med børn, unge og familier, ligesom terapeutens evne til at danne relationer er afgørende. Der er ingen direkte og ekspliciterede krav til behandlers kompetencer forud for praktisering af metoden. Metoden er manualbaseret – manualen er guideline – og begrænser muligheden for individuelle tilpasninger. I manualen står dog nævnt, at behandler skal være opmærksom på målgruppens forskellighed og forsøge at imødekomme det inden for rammerne af indsatsen. Indsatsen tager derfor ikke direkte højde for den mangfoldighed og kompleksitet som kendetegner praksisfeltet, som fx flere problematikker eller kontekstens betydning for angstproblematikken. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er udviklet materiale der understøtter implementering af Cool Kids, men der findes ingen materiale der understøtter forberedelsesfasen. Metoden er på vej, men er på nuværende tidspunkt ikke velbeskrevet i dansk kontekst. Kommunerne har erfaringer, men i hvilket omfang de er velbeskrevne er tvivlsom. Der er ingen formelle uddannelseskrav eller krav om certificering forud for praktisering af Cool Kids/Chilled. Programudvikler har udarbejdet en række anbefalinger, herunder terapeutens kendskab og erfaring i arbejdet med børn og unge, og kendskab til kognitiv adfærdsterapi og terapeutiske teknikker. Derudover anbefaler programudvikler at implementeringen sker med loyalitet over for programmet og at manualen samtidig anvendes fleksibelt. På baggrund af den systematiske søgning (2015) er der ikke fremkommet yderligere viden om implementeringsprocessen, der kan understøtte, at programmet udføres med fidelitet. Det vurderes, at vidensgrundlaget er utilstrækkeligt ift. at sige meget specifikt om implementering. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Metoden er velfunderet og godt afprøvet med RCT-studier, både i dansk og australsk kontekst. Der er flere RCT-studier af programudvikler (setting: australsk universitetsklinik). Et studie med fokus på biblioterapi uden terapeutkontakt sammenlignet med Cool kids og venteliste. Her viser Cool Kids klart bedste resultater. Et studie med fokus på Cool Kids-programmet sammenlignet med ventelistekontrolgruppe, som påviser signifikant positiv effekt. Et studie med fokus på Cool Kids sammenlignet med et aktivt behandlingsprogram uden elementer af kognitiv adfærdsterapi. Overordnet viser resultatet af studiet, at Cool Kids-angstprogram er mere effektiv end behandling med et program uden elementer af kognitiv adfærdsterapi. Dansk (uafhængig) forskning: Et dansk RCT-studie, der sammenligner Cool Kids med venteliste. Setting er en dansk universitetsklinik. Resultater påviser signifikant positiv effekt af Cool Kids-behandlingen sammenlignet med ventelistekontrolgruppen. Resultaterne viser desuden, at effekten af behandlingen var vedligeholdt et år efter afsluttet behandling. Derudover er Cool Kids afprøvet i PPR og Børnepsykiatrien. Resultaterne sammenholdes efterfølgende med effekten af programmet udført i en universitetsklinik. Studiet påviser positive resultater. Det tyder dog på, at behandlingen mister lidt af sin effekt, når det implementeres i almen klinisk praksis. Der er både foretaget studier i universitetssettings og almen klinisk praksis i Danmark. Det vurderes, at der er solid viden ift. indsatsens effekt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for Cool Kids i søgningen. Viden vurderes derfor til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 17.12.2015. Sidst opdateret: 27.02.2017