Forside » Børn & unge » Børn og unge med angst » Indsatser » Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst

Vidensgrundlag

Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angstCaseformuleringsbaseret behandling baseret på kognitiv adfærdsterapi er en effektiv metode ved behandling af børn og unge, der lider af angst. Metoden er afprøvet med lovende resultater i Danmark.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Caseformuleringsbaseret behandling, der er tydelig afgrænset i 1 forskningsstudie, er beskrevet som børn i alderen 7-12 år, der har angst som primær diagnose. I forskningsstudiet er forældrene en del af målgruppen. Hvis man tænker bredere end studiet, bliver målgruppen mere utydelig, både hvad angår aldersintervallet og inddragelse af forældre eller ej. Eksklusionskriterier er ikke tydeligt defineret, men ligger implicit i inklusionskriteriet. Børn med anden primær diagnose end angst er ikke en del af målgruppen. Det vurderes, at vidensgrundlaget er utilstrækkeligt ift. at sige meget specifikt om målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Forandringsteorien ligger implicit i metoden Caseformuleringsbaseret behandling, idet den er baseret på kognitiv adfærdsterapi. 6 kernekomponenter guider behandlerens arbejde med at reducere børns angst. Der findes ikke en fast manual, men kerneelementer guider terapeutens arbejde. Der er individuelle forskelle på, hvordan de retningsgivende kerneelementer anvendes i forhold til varighed, form og indhold - dette beror på behandlerens individuelle skøn foretaget på baggrund af caseformuleringen og stiller derfor store faglige krav til behandleren. Behandleren skal have indgående kendskab til kognitiv terapi og som baggrundsviden have indsigt i supplerende teorier for at benytte metoden, som mest består af en ramme. Behandlingen kan derfor blive vilkårlig, da der ikke findes formelle uddannelseskrav forud for praktisering af kognitiv adfærdsterapi, herunder Caseformuleringsbaseret behandling med børn og unge. Stallard (2007) pointerer, at behandleren bør have viden om og kunne anvende den teoretiske model og de centrale principper, der danner grundlag for kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. Forskningen viser desuden, at kvaliteten af caseformulering øges i takt med klinisk erfaring og træning (Esbjørn, 2013). Metoden trækker på de kerneelementer, som normalt indgår i kognitiv terapi, og den anses for at være lovende, men er på nuværende tidspunkt langt fra beskrevet fyldestgørende, hvorfor viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren D.
Implementering
Implementeringserfaring med metoden Caseformuleringsbaseret behandling mangler, hvorfor viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der er foretaget et eksplorativt forskningsstudie, der var designet til udvikling og afprøvning af metoden Caseformuleringsbaseret behandling på børn. Effekten af det ene forskningsstudie, der foreligger, er høj, men inkluderer kun 54 deltagere og ingen kontrolgruppe. Studiet er udført på en universitetsklinik af specialister og nyuddannede psykologer, der modtager uddannelse og løbende supervision undervejs. Det kan ikke umiddelbart ses, hvordan effekten bliver, hvis man flytter behandlingen fra en universitetsklinik til en almen klinisk praksis uden for universitetet. Viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for Caseformuleringsbas-eret behandling i søgningen. Viden vurderes derfor til ikke at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.