Forside » Børn & unge » Børn og unge med angst » Indsatser » Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst

Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst

Caseformuleringsbaseret behandling baseret på kognitiv adfærdsterapi er en effektiv metode ved behandling af børn og unge, der lider af angst. Metoden er afprøvet med lovende resultater i Danmark.

 | Socialstyrelsen 

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi, der oprindeligt er udviklet af psykiateren Aaron T. Beck i 1960’erne. Metoden er målrettet børn fra 7 år med angst som primær diagnose. Formålet med behandlingen er at hjælpe barnet til at udvikle nye mestringsstrategier, der ikke fastholder barnet i angsten.

Den grundlæggende tankegang bag tilgangen er, at menneskers følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne. Det gensige forhold mellem tanker, følelser og handlinger gør, at kognitive og adfærdsmæssige interventioner kan lede til ændringer i tanke, følelse og handling.

I planlægningen af et forløb til børn og unge med angst vil forløbet være bygget op om følgende kernekomponenter:

  • Caseformulering og målsætning.
  • Psykoedukation om angst, kognitiv adfærdsterapi og teorien bag metoden.
  • Arbejde med følelser – identificere og ændre følelser.
  • Arbejde med tanker - identificere, udfordre og omstrukturere tanker.
  • Arbejde med adfærd – eksponering og problemløsning.
  • Forebyggelse af tilbagefald.

Behandlingen tilbydes individuelt og tilpasses efter det enkelte barn og familiens behov. Dette gøres gennem en individualiseret behandlingsplan. Det enkelte behandlingsforløb kan derfor svinge i forhold til varighed, form og indhold.

Den caseformuleringsbaserede behandling er afprøvet i Danmark. Der er ingen formelle uddannelseskrav forud for caseformuleringsbaseret behandling med børn og unge. Dog bør behandleren have viden om de centrale principper, der danner grundlag for kognitiv adfærdsterapi. Desuden viser forskning, at kvaliteten af behandlingen øges i takt med klinisk erfaring og træning.

En dansk undersøgelse har vist positiv effekt ved behandling af angst hos børn med caseformuleringsbaseret behandling. Reviews fra 2012 og 2013 viser desuden positiv effekt ved behandling af angst hos børn med kognitiv adfærdsterapi. Generelt har forskning gennem årene vist, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandling. Samlet set peger undersøgelser på, at cirka 60 % af de børn, som gennemfører et behandlings forløb bliver fri for deres angst diagnose. Det påpeges samtidig i studierne, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidens for, at kognitiv adfærdsterapi er en mere effektiv behandlingsform end andre typer af aktiv psykologisk intervention. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angstCaseformuleringsbaseret behandling baseret på kognitiv adfærdsterapi er en effektiv metode ved behandling af børn og unge, der lider af angst. Metoden er afprøvet med lovende resultater i Danmark.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for caseformuleringsbaseret behandling er børn fra 7 år med angst som primær diagnose. Formålet med behandlingen er at hjælpe barnet til at udvikle nye mestringsstrategier, der ikke fastholder barnet i angsten.

Målgruppen for caseformuleringsbaseret behandling

Caseformuleringsbaseret behandling er målrettet børn fra 7 år og op. Behandlingen er i et dansk forskningsstudie afprøvet i forhold til børn mellem 7-12 år med angst som primær diagnose samt i varierende grad deres forældre (Esbjørn, 2013).

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Den grundlæggende antagelse bag tilgangen er, at menneskets følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne. Formålet med behandlingen er at reducere barnets angst ved at hjælpe barnet til at identificere og ændre de vedligeholdende mekanismer, der fastholder barnet i angsten (Stallard, 2006; Esbjørn, 2012).

Børn som målgruppe for kognitiv adfærdsterapi

Forskningen understøtter, at børn fra 7-års alderen generelt kan indgå i en sprogligbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling (Esbjørn, 2012). Det er vigtigt, at behandlingen bliver tilpasset barnets kognitive funktionsniveau. Terapeuten har til opgave at differentiere i forhold til metodevalg, abstraktionsniveau og sprogligt niveau (Stallard, 2006; Esbjørn, 2012).

Inddragelse af forældre i behandlingen

Forældrene kan, ligesom børnene, være målgruppe for caseformuleringsbaseret behandling.

Forskningen omkring forældreinddragelse er tvetydig og giver ikke et konkret evidensbaseret svar på, hvorvidt og i hvilken grad og form forældre bør inddrages i barnets behandling (Manassis et al., 2014; Breinholst et al., 2011). Derfor anbefales det, at forældreinddragelse vurderes individuelt fra barn til barn (Esbjørn et al., 2012). I samspillet med barnet kan forældrene være med til at opretholde barnets angst gennem deres handlinger, og det er her væsentligt at inddrage forældrene og adressere dette i behandlingen (Esbjørn et al., 2012).

Kilder

Arendt, K. et al. (2015): Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica 2015:pp. 1-13

Bodden, D. H. M. et al. (2008). Societal burden of clinically anxious youth referred for treatment: a cost-of-illness study (Kan lånes via bibliotek.dk). Journal of Abnormal Child Psychology, 36, 487–497.

Breinholst, S. et al. (2012). CBT for the treatment of child anxiety disorders: a review of why parental involvement has not enhanced outcomes (Kan lånes via bibliotek.dk). Journal of Anxiety Disorders, 26, 416–424.

Costello, E.J. et al. (2011): The developmental epidemiology of anxiety disorders: phenomenology, prevalence and comorbidity. In: Silverman, W.K. et al., eds. Anxiety disorders in children and adolescents, 2nd edn. New York, USA: Cambridge University Press; 2011: 56-75

Esbjørn, B. H. et al. (2012): Kognitiv adfærdsterapi anvendt på børn – generelle principper. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn (kan lånes via bibliotek.dk): Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle. Dansk Psykologisk Forlag

Esbjørn, B. H. et al. (2013). Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioral and cognitive psychotherapy, 2013 Aug 13: pp. 1-11

Manassis et al. (2014): Types of parental involvement in CBT with anxious youth: A preliminary meta-analysis. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol 82(6), Dec 2014: pp. 1163-1172.

Stallard, P. (2006): Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Stallard, P. (2007): Vejledning til Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Metode

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi og målrettet børn fra 7 år, der har angst som primær diagnose. Behandlingen tilbydes individuelt og bliver tilpasset barnet og familiens behov i forhold til varighed, form og indhold.

Oprindelse og teoretiske afsæt

Caseformuleringsbaseret behandling bygger på kognitiv adfærdsterapi, der oprindeligt er udviklet af Aaron T. Beck i slutningen af 1960’erne. Kognitiv adfærdsterapi er baseret på antagelsen om, at menneskets følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne. Det gensidige forhold mellem tanker, følelser og handlinger gør, at kognitive og adfærdsmæssige interventioner kan lede til ændringer i tanke, følelse og handling (Stallard, 2007; Esbjørn et al., 2012).

Indsatsens kernekomponenter og kvalifikationer

Kernekomponenterne for et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb med børn er retningsgivende ved caseformuleringsbaseret behandling. I planlægningen af et forløb til børn og unge med angst vil forløbet være bygget op om følgende kernekomponenter:

  1. Caseformulering og målsætning.
  2. Psykoedukation om angst, kognitiv adfærdsterapi og teorien bag metoden.
  3. Arbejde med følelser – identificere og ændre følelser.
  4. Arbejde med tanker - identificere, udfordre og omstrukturere tanker.
  5. Arbejde med adfærd – eksponering og problemløsning.
  6. Forebyggelse af tilbagefald.

(Esbjørn et al., 2012, 2013).

Caseformuleringsbaseret behandling tilbydes individuelt. Den tilpasses det enkelte barn og familiens behov gennem en individualiseret behandlingsplan, der er informeret af caseformuleringen. Længden af et forløb kan variere fra ganske korte forløb til længerevarende forløb alt efter behov (Esbjørn et al., 2012, 2013). I et dansk forskningsstudie, udarbejdet af Center for Angst, Københavns Universitet, strakte behandlingen sig over 14 sessioner (Esbjørn et al., 2013) (læs mere om studiet i artiklens effektafsnit).

Terapeuten er ikke guidet af en fast manual i arbejdet. Der er også individuelle forskelle på, hvordan de retningsgivende kernekomponenter anvendes i forhold til varighed, form og indhold (Esbjørn et al., 2012, 2013; Stallard, 2007). Paul Stallard har udgivet bøger om kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, som er oversat til dansk (Stallard, 2006, 2007). Bøgerne beskriver og giver inspiration til, hvordan man udfører kognitiv adfærdsterapi med børn og unge (Esbjørn et al., 2012).

Det er væsentligt, at behandleren har viden om og kan anvende den teoretiske model og de centrale principper, der danner grundlag for kognitiv adfærdsterapi med børn og unge (Stallard, 2007). Forskningen viser desuden, at kvaliteten af caseformulering øges i takt med klinisk erfaring og træning (Esbjørn et al., 2013).

Kilder

Esbjørn et al. (2012): Kognitiv adfærdsterapi anvendt på børn – generelle principper. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle (kan lånes via bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Esbjørn, B. H. et al. (2013). Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioral and cognitive psychotherapy, 2013 Aug 13: pp. 1-11

Stallard, P. (2006): Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge (kan lånes via bibliotek.dk), Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Stallard, P. (2007): Vejledning til Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Implementering

Caseformuleringsbaseret behandling er afprøvet i Danmark. Erfaringerne peger på, at metoden med fordel kan anvendes i praksis. Ved implementering af metoden er det væsentligt med uddannelse af behandleren.

Caseformuleringsbaseret behandling – nationalt og internationalt

Caseformuleringsbaseret behandling bygger på kognitiv adfærdsterapi, der oprindeligt er udviklet af Aaron T. Beck i slutningen af 1960’erne. Forskning gennem årene har vist, at kognitiv adfærdsterapi er en meget effektiv behandling målrettet børn med angst (James et al., 2013; Reynolds et al., 2012). Ifølge Esbjørn et al. (2013) anvendes caseformuleringsbaseret behandling ofte i hverdagens klinikker uden for de specialiserede universitetsklinikker.

I Danmark er caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst afprøvet af Center for Angst, Københavns Universitet. I afprøvningen af behandlingen var alle behandlerne ikke specialister i kognitiv adfærdsterapi, men nogle modtog træning undervejs (Esbjørn et al., 2013). På Angstklinikken, Aarhus Universitet, har man også netop i efteråret 2015 afsluttet et effektstudie af individuel caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi  til unge med angst (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).

Implementering af caseformuleringsbaseret behandling

I forhold til konkret implementering af caseformuleringsbaseret behandling guider retningsgivende kernekomponenter behandleren i arbejdet (Esbjørn et al., 2012, 2013; Stallard, 2006, 2007). Blandt andet har Paul Stallard udgivet bøger om kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, som er oversat til dansk (Stallard, 2006, 2007). Bøgerne beskriver og giver inspiration til, hvordan man udfører kognitiv adfærdsterapi med børn og unge (Esbjørn et al., 2012).

Der findes ingen formelle uddannelseskrav forud for praktisering af kognitiv adfærdsterapi, herunder caseformuleringsbaseret behandling med børn og unge. Stallard (2007) pointerer, at behandleren bør have viden om og kunne anvende den teoretiske model og de centrale principper, der danner grundlag for kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. Forskningen viser desuden, at kvaliteten af caseformulering øges i takt med klinisk erfaring og træning (Esbjørn et al., 2013).

På baggrund af litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet yderligere viden, der kan understøtte implementeringsprocessen.

Perspektiver på implementering på baggrund af forskningsstudier

Ved implementering af kognitiv adfærdsterapi i praksis bør man forholde sig til følgende:

  • Forskningen viser, at effekten af kognitiv adfærdsterapi på en specialiseret universitetsklinik er mere effektiv end kognitiv adfærdsterapeutisk behandling i klinisk praksis uden for universitetsklinikkerne. Det påpeges, at denne forskel kan skyldes, at forskere på universitetsklinikkerne er bedre til at sikre fidelitet ved behandling og anvendelse af protokol (Ishikawa, 2007).
  • Det påpeges (Spielmans et al., 2010), at specialiserede forskningsklinikker er tilbøjelige til at give mere behandling og ansætte specialiserede terapeuter, der modtager mere tilsyn og uddannelse, sammenlignet med hverdagens klinikker (Esbjørn et al., 2013).
  • Det påpeges (Persons, 2005), at patienter i hverdagens klinikker er mere tilbøjelige til at have flere vanskeligheder end patienter på forskningsklinikker (Esbjørn et al., 2013).

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2012): Kognitiv adfærdsterapi anvendt på børn – generelle principper. I: Leth, I. og Esbjørn B.H. (2012): Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle (kan lånes via bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Esbjørn, B. H. et al. (2013). Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 2013 Aug 13: pp. 1-11

James, A. C. et al. (2013): Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents Cochrane Database Syst Rev 2013;6:CD004690.

Lundkvist-Houndoumadi, I. et al. (2016): Effectiveness of an Individualized Case Formulation-based CBT for Non-responding Youths with Anxiety Disorders (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Child and Family Studies. 

Persons, J. B. (2005). Empiricism, mechanism, and the practice of cognitive-behavior therapy (kan lånes via bibliotek.dk). Behavior Therapy, 36, 107–118.

Reynolds, S. et al. (2012): Effects of psychotherapy for anxiety in children and adolescents: A meta-analytic review (kan lånes via bibliotek.dk). Clinical Psychology Review 2012;32:251-262.

Ishikawa, Si. (2007): Cognitive Behavioural Therapy for Anxiety Disorders in Children and Adolescents:A Meta-Analysis (kan lånes via bibliotek.dk). Child and Adolescent Mental Health Volume 12, No. 4, 2007, pp. 164–172

Spielmans, G. I. et al. (2010). The efficacy of evidence-based psychotherapies versus usual care for youths: controlling confounds in a meta-analysis . Psychotherapy Research, 20: pp. 234–246.11

Stallard, P. (2006): Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Stallard, P. (2007): Vejledning til Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag, Virum

Effekt

En undersøgelse fra Danmark viser positiv effekt ved behandling af angst hos børn med caseformuleringsbaseret behandling. Reviews viser desuden positiv effekt, når børn med angst får kognitiv adfærdsterapi.

Dansk forskning

En undersøgelse med to aktive behandlingsformer fra Danmark viser positiv effekt ved behandling af angst hos børn og unge med caseformuleringsbaseret behandling (CB) (Esbjørn et al., 2013). I undersøgelsen deltog 54 danske børn i alderen 7‐12 år med angst som primær diagnose. Heraf blev 26 tilfældigt tildelt CB-behandling, hvor forældre primært tiltænkes en rolle i forhold til at facilitere barnets udvikling (co-facilitator). Yderligere 28 blev tildelt CB-behandling, hvor forældre primært tiltænkes en rolle som klient i lighed med barnet (co-client). I denne første behandlingsform tildeles forældrene en mindre grad af behandling, imens barnet tildeles en større grad af direkte behandling, sammenlignet med sidstnævnte behandlingsform (jf. oversigt nedenfor). Begge forældregrupper understøtter barnets udvikling undervejs og efter endt behandling.

Form for forældreinddragelse

Co-facilitator:

Co-client

Sammensætning af behandlingsforløb

  • 2 familiesessioner (start og slut) (identiske)
  • 12 sessioner til barnet
  • Kort feedback om barnets hjemmearbejde til forældre

 

  • 2 familiesessioner (start og slut) (identiske)
  • 6 sessioner til barnet
  • 6 sessioner til forældrene
  • Kort feedback om barnets hjemmearbejde til forældre

 

Indhold i behandlingen af forældre

Co-facilitator:

  • Caseformulering
  • Psykoedukation
  1. CBT behandling
  2. Angst
  • Forebygge tilbagefald

 

  • Samme indhold som Co-facilitator

Samt flg. temaer:

  • Undgåelsesadfærd
  • Kognitiv omstrukturering - arbejde med    

   forældre overinvolvering

  • Nedsætte negativitet i forældre-barn relationen

Indhold ved behandlingen af barnet

  • Caseformulering
  • Psykoedukation
  • Arbejde med følelser
  • Arbejde med tanker
  • Arbejde med adfærd – eksponering og problemløsning
  • Forebyggelse af tilbagefald
  • Caseformulering
  • Psykoedukation
  • Arbejde med følelser
  • Arbejde med tanker
  • Arbejde med adfærd – eksponering og problemløsning
  • Forebyggelse af tilbagefald
 

Oversigt over forskningsdesign (Esbjørn et al., 2013) 

Udvalgte resultaterne af undersøgelsen:

  • Samlet set var 50 % af de børn, der deltog i caseformuleringsbaseret behandling, fri af deres primære angstdiagnose efter endt behandling.
  • Lige efter endt behandling er flere af de børn, der deltog i behandlingen, hvor forældre inddrages som co-facilitators, fri af deres angst, sammenlignet med den anden form for forældreinddragelse.
  • Ved 6 måneders opfølgning var 62 % af de børn, der deltog i behandlingen, hvor forældre inddrages som co-facilitators, fri af alle angstdiagnose. I manualbaseret behandling er den tilsvarende effekt 64 % (Esbjørn et al., 2013).

Center for Angst er på nuværende tidspunkt i gang med et opfølgende studie, hvor de undersøger resultaterne 3 år efter endt behandling.

Angstklinikken, Aarhus Universitet, har netop afsluttet et lignende studie, hvor effekten af individuel caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi til unge med angst, der ikke responderede i tilstrækkelig grad på behandling med Cool Kids programmet, er blevet afprøvet. (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).

Forskningen generelt

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Generelt har forskningen gennem årene vist, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandling, der er målrettet børn og unge med angst. Samlet set peger undersøgelser på, at cirka 60 % af de børn, som gennemfører et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb bliver fri for deres angstdiagnose efter endt behandling (James et al., 2013). Et review fra 2013 viser endvidere, at der er signifikant positiv effekt ved kognitiv adfærdsterapi, sammenlignet med ventelistekontrolgruppe; g=77 (Reynolds et al., 2012) og g = 98 (James et al., 2013). I studierne påpeges det samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidens for, at kognitiv adfærdsterapi er en mere effektiv behandlingsform end andre typer af aktiv psykologisk intervention. (James et al., 2013; Reynolds et al., 2012).

Læs mere om effekten af kognitiv adfærdsterapi og angst (CBT) her

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2013). Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioral and cognitive psychotherapy, 2013 Aug 13: pp. 1-11

James, A. C. et al. (2013): Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents Cochrane Database Syst Rev 2013;6:CD004690.

Lundkvist-Houndoumadi, I. et al. (2016): Effectiveness of an Individualized Case Formulation-based CBT for Non-responding Youths with Anxiety Disorders (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Child and Family Studies.

Reynolds, S. et al. (2012): Effects of psychotherapy for anxiety in children and adolescents: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2012;32:251-262.

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angstCaseformuleringsbaseret behandling baseret på kognitiv adfærdsterapi er en effektiv metode ved behandling af børn og unge, der lider af angst. Metoden er afprøvet med lovende resultater i Danmark.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Caseformuleringsbaseret behandling, der er tydelig afgrænset i 1 forskningsstudie, er beskrevet som børn i alderen 7-12 år, der har angst som primær diagnose. I forskningsstudiet er forældrene en del af målgruppen. Hvis man tænker bredere end studiet, bliver målgruppen mere utydelig, både hvad angår aldersintervallet og inddragelse af forældre eller ej. Eksklusionskriterier er ikke tydeligt defineret, men ligger implicit i inklusionskriteriet. Børn med anden primær diagnose end angst er ikke en del af målgruppen. Det vurderes, at vidensgrundlaget er utilstrækkeligt ift. at sige meget specifikt om målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Forandringsteorien ligger implicit i metoden Caseformuleringsbaseret behandling, idet den er baseret på kognitiv adfærdsterapi. 6 kernekomponenter guider behandlerens arbejde med at reducere børns angst. Der findes ikke en fast manual, men kerneelementer guider terapeutens arbejde. Der er individuelle forskelle på, hvordan de retningsgivende kerneelementer anvendes i forhold til varighed, form og indhold - dette beror på behandlerens individuelle skøn foretaget på baggrund af caseformuleringen og stiller derfor store faglige krav til behandleren. Behandleren skal have indgående kendskab til kognitiv terapi og som baggrundsviden have indsigt i supplerende teorier for at benytte metoden, som mest består af en ramme. Behandlingen kan derfor blive vilkårlig, da der ikke findes formelle uddannelseskrav forud for praktisering af kognitiv adfærdsterapi, herunder Caseformuleringsbaseret behandling med børn og unge. Stallard (2007) pointerer, at behandleren bør have viden om og kunne anvende den teoretiske model og de centrale principper, der danner grundlag for kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. Forskningen viser desuden, at kvaliteten af caseformulering øges i takt med klinisk erfaring og træning (Esbjørn, 2013). Metoden trækker på de kerneelementer, som normalt indgår i kognitiv terapi, og den anses for at være lovende, men er på nuværende tidspunkt langt fra beskrevet fyldestgørende, hvorfor viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren D.
Implementering
Implementeringserfaring med metoden Caseformuleringsbaseret behandling mangler, hvorfor viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der er foretaget et eksplorativt forskningsstudie, der var designet til udvikling og afprøvning af metoden Caseformuleringsbaseret behandling på børn. Effekten af det ene forskningsstudie, der foreligger, er høj, men inkluderer kun 54 deltagere og ingen kontrolgruppe. Studiet er udført på en universitetsklinik af specialister og nyuddannede psykologer, der modtager uddannelse og løbende supervision undervejs. Det kan ikke umiddelbart ses, hvordan effekten bliver, hvis man flytter behandlingen fra en universitetsklinik til en almen klinisk praksis uden for universitetet. Viden vurderes til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for Caseformuleringsbas-eret behandling i søgningen. Viden vurderes derfor til ikke at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 17.12.2015. Sidst opdateret: 20.09.2017