Forside » Børn & unge » Børn og unge med angst » Indsatser » Biblioterapi - forældre som assisterende terapeuter ved behandling af børn med angst

Biblioterapi - forældre som assisterende terapeuter ved behandling af børn med angst

Biblioterapi baseret på Cool Kids angstprogrammet er en indsats, der inddrager forældrene som assisterende terapeuter i behandling af børn med angst. Programmet viser lovende resultater.

 | Socialstyrelsen 

Biblioterapi er udviklet af en forskergruppe under ledelse af Ronald M. Rapee fra Macquarie University i Sydney, Australien. Manual og materialer er oversat til dansk, og metoden afprøves på nuværende tidspunkt i Danmark af Angstklinikken, Aarhus Universitet (ultimo, 2015).

Biblioterapi er en behandling målrettet børn i alderen 6-12 år med angst. Det er et manualbaseret program, der inddrager forældre som assisterende terapeuter. Forældrene understøttes af retningsgivende materialer og terapeutkontakt. Formålet med programmet er at guide forældrene til, hvordan de hjælper deres barn til at mestre og overvinde angsten samt lære forældrene nye måder at reagere på angstadfærd som fx, at barnet undgår at køre i elevator (Lyneham, 2006, 2008).

Randomiserede kontrollerede studier fra Australien viser positiv effekt ved behandling af angst hos børn med biblioterapi. Resultatet peger på, at biblioterapi, suppleret med telefonkonsultationer på initiativ af en terapeut, har størst effekt. Biblioterapi er også afprøvet i en tilpasset form i Danmark, og de foreløbige resultater er lovende (Lyneham, 2006). 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Biblioterapi, baseret på Cool Kids, er børn i alderen 6-12 år med angst som primær diagnose og deres forældre. Formålet er behandling af angst hos børn.

Målgruppen for Biblioterapi

Biblioterapi er udviklet af samme forskergruppe, som står bag Cool Kids programserien. Programmet retter sig mod børn i alderen 6-12 år, der har angst som primær diagnose og deres forældre (Lyneham et al., 2006). Programmet er generisk og retter sig dermed bredt mod behandling af børn med alle former for angstdiagnoser (CEBC, 2015).

Formålet med programmet er, at guide forældrene til, hvordan de kan hjælpe deres barn til at mestre og overvinde angsten samt lære forældrene nye måder at reagere på angstadfærd (Rapee et al, 2008; Perini et al., 2012).

Kilder

California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (CEBC), (2015): Cool Kids Outreach Program

Lyneham, Heidi et al., (2008): Helping Your Anxious Child Childrens Workbook. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Perini, S.J. et al. (2013): 'Cool kids' in Denmark: Commentary on a cognitive-behavioral therapy group for anxious youth. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy 2013;9(3): pp. 359-370

Rapee, R. et al., (2008): Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Metode

Biblioterapi er et manualbaseret kognitivt adfærdsterapeutisk angstprogram, der inddrager forældre som assisterende terapeuter. Forældrene understøttes af retningsgivende materialer og terapeutkontakt.

Behandlingens oprindelse

Biblioterapi og de tilhørende materialer er baseret på det kliniske behandlingsprogram, Cool Kids, der er udviklet af Ronald M. Rapee og den tilknyttede forskergruppe fra Macquarie University i Sydney, Australien i 1993. Programmet baserer sig på forskningsresultater fra Macquarie University Sydney, Royal North Shore Hospital og University of Queensland gennem årene (Rapee et al., 2006a, 2008).

Teoretisk afsæt og kvalifikationer

Biblioterapi er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsterapi. De væsentligste kernekomponenter i programmet er i store træk de samme som i Cool Kids programmet:

  • Psykoedukation, hvor der introduceres til, hvad der kendetegner og skaber angst, og hvordan angst behandles.
  • Kognitiv omstrukturering, hvor barnet lærer at erstatte de angstfyldte automatiske tanker med en mere rationel og realistisk tænkning.
  • Gradvis eksponering, der handler om, at barnet gradvist udsættes for de ting, som det frygter. Formålet er at ændre barnets hidtidige undgåelsesadfærd.
  • Responshindring, hvor barnet lærer teknikker til ikke at reagere på de ubehagelige tanker og følelser, når det oplever angstfyldte situationer.
  • Forældretræning, hvor forældre introduceres til, hvordan de mest hensigtsmæssigt håndterer barnets angst.
  • Færdighedstræning, hvor barnet får viden om og træner blandt andet sociale og assertive færdigheder.

Indholdsmæssigt er der enkelte komponenter, der adskiller de to programmer. Eksempelvis er der et kapitel om afspænding i bogen Hjælp dit ængstelige barn, som ikke er en del af Cool Kids angstprogrammet. Temaet omkring drillerier og mobning i Cool Kids angstprogrammet er heller ikke en del af Biblioterapi-programmet (Rapee et al., 2006b, 2008).

Biblioterapi er manualbaseret og består af en manual rettet mod terapeuten, en selvhjælpsbog til forældrene samt et arbejdshæfte til barnet (Lyneham et al., 2008, 2010; Rapee et al., 2008). Terapeuten skal have kendskab til kognitiv adfærdsterapi for at kunne anvende manualen (Rapee et al., 2006a).

Indsatsens struktur og kernekomponenter

I biblioterapi understøttes forældre i at indtage en rolle som assisterende terapeut for deres barn. Det sker gennem understøttende materialer og kontakt til terapeuten. Programmet strækker sig over 12 uger og understøttes af selvhjælpsbogen Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre, samt det tilhørende arbejdshæfte til barnet (Lyneham et al., 2008; Rapee et al., 2008).

Kontakten til terapeuten kan finde sted i form af:

  1. Faste telefonkonsultationer, som terapeuten tager initiativ til.
  2. Faste e-mailudvekslinger, som terapeuten tager initiativ til.
  3. En version, hvor forældrene i opstarten introduceres til programmet og herefter får tilbudt ubegrænset kontakt til terapeuten enten over telefon eller e-mail (Lyneham et al., 2006). Et effektstudie peger på, at biblioterapi – suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten – har den bedste effekt (Ibid.).

I løbet af det 12-ugers program introduceres forældrene hver uge for et tema og øvelser hertil. Et tema er fx: Hvad er angst. Forældrene introducerer bagefter temaet for barnet og støtter barnet i at arbejde med tilknyttede praktiske opgaver – fx skal barnet lære at kæde tanker og følelser sammen. Forældrene anbefales at afsætte et bestemt tidspunkt hver uge til at arbejde med programmet (Lyneham et al., 2006; Rapee et al., 2008).

Kilder

Lyneham et al., (2006): Evaluation of therapist‐supported parent‐implemented CBT for anxiety disorders in rural children (kan lånes gennem bibliotek.dk). Behaviour Research and Therapy, 44: pp. 1287‐1300.

Lyneham et al., (2008): Helping Your Anxious Child Childrens Workbook. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australian

Lyneham et al., (2010): Cool Kids Child and Adolescent Anxiety Program Adaptation for Supported Bibliotherapy: Therapist Manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Rapee, R. et al., (2006a). Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010): Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien.

Rapee, R. et al., (2006b): Bibliotherapy for Children with Anxiety Disorders Using Written Materials for Parents: A Randomized Controlled Trial (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 74: pp. 436-444  
Rapee, R. et al., (2008): Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Implementering

Erfaringer fra programudviklers forskning peger på, at metoden har størst effekt, når den bliver suppleret med faste telefonkonsultationer med en terapeut. Implementering kan understøttes af manualer og materialer, der er ved at blive oversat til dansk.

Biblioterapi – nationalt og internationalt

Biblioterapi er oprindeligt udviklet i Australien. Programmet er efterfølgende implementeret og afprøvet i Australien af programudvikler (Lyneham & Rapee., 2006, Rapee et al., 2006b). I 2012 blev bogen, Hjælp dit ængstelige barn, oversat til dansk, og i skrivende stund arbejder Angstklinikken, Aarhus Universitet på at oversætte og bearbejde terapeutmanualen og arbejdshæftet for børn til dansk. Angstklinikken er desuden i gang med at afprøve programmet i Danmark.

Implementering af Biblioterapi

I forhold til konkret implementeringen af programmet er der udviklet en manual til terapeuten. Terapeuten skal have kendskab til kognitiv adfærdsterapi og træning i terapeutiske teknikker for at kunne anvende manualen. Det anbefales også, at terapeuten har erfaring i at arbejde med børn og familier. Desuden skal terapeuten sørge for at implementeringen sker med loyalitet overfor programmet (CEBC, 2015; Lyneham et al., 2010; Rapee et al., 2006a). En selvhjælpsbog, der er rettet mod forældrene, og en arbejdsbog til barnet skal være retningsgivende for forældrenes arbejde med barnet (Lyneham et al., 2010; Rapee et al., 2008).

Ingen materialer understøtter forberedelsesfasen i forhold til organisationer eller udbyderes implementeringen af Biblioterapi (CEBC, 2015). På baggrund af den systematiske litteratursøgning, foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet yderligere viden om implementeringsprocessen, der kan understøtte, at programmet udføres med fidelitet.

Perspektiv på implementering

Et enkelt forskningsstudie, udarbejdet af programudvikler, peger på, at biblioterapi, suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten, har den bedste effekt – sammenlignet med biblioterapi suppleret med e-mailudvekslinger med terapeuten på terapeutens initiativ eller med tilbud om, at familien har mulighed for ubegrænset kontakt til terapeuten (Lyneham & Rapee, 2006).

Angstklinikken, Aarhus Universitet, er ved at afprøve programmet i en lettere tilpasset form. 

Kilder

California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (CEBC), (2015): Cool Kids Outreach Program. (03.11.15)

Lyneham, H.J. & Rapee, R.M. (2006): Evaluation of therapist‐supported parent‐implemented CBT for anxiety disorders in rural children (kan lånes gennem bibliotek.dk). Behaviour Research and Therapy, 44: pp. 1287‐1300.

Lyneham et al., (2010): Cool Kids Child and Adolescent Anxiety Program Adaptation for Supported Bibliotherapy: Therapist Manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Rapee, R. et al., (2006a). Oversat til dansk og bearbejdet af Gade, A. et al. (2010). Cool Kids/Chilled ® angstprogram for børn: Terapeutens manual. Centre for Emotional Health, Macguire University, Sydney, Australien

Rapee, R. M. et al. (2006b): Bibliotherapy for Children with Anxiety Disorders Using Written Materials for Parents: A Randomized Controlled Trial. (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 74: pp. 436-444

Rapee, R. et al., (2008): Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Effekt

Randomiserede kontrollerede studier fra Australien viser positiv effekt ved behandling af angst hos børn med biblioterapi. Resultatet peger desuden på, at biblioterapi, suppleret med telefonkonsultationer med terapeuten, har størst effekt. Biblioterapi er afprøvet i Danmark ved Angstklinikken, Aarhus Universitet.

Australsk forskning af programudvikler

Der er lavet randomiserede kontrollerede forsøg af Biblioterapi, baseret på Cool Kids programmet. Resultaterne af studierne peger på, at børn med angst har gavn af biblioterapi-behandling, sammenlignet med ventelistekontrolgrupper. Behandlingen er dog ikke lige så effektiv som behandling med Cool Kids Angstprogrammet (Rapee et al., 2006; Lyneham, 2006). Resultatet viser også at biblioterapi, suppleret med telefonkonsultationer med terapeuten, har størst effekt (Lyneham & Rapee, 2006).

I et randomiseret kontrolleret studie af Lyneham & Rapee fra 2006 sammenholdes effekten af tre forskellige versioner af biblioterapi med en ventelistekontrolgruppe (VL). De tre versioner var kendetegnet ved:

  1. biblioterapi, suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten (B1)
  2. biblioterapi, suppleret med faste e-mailudvekslinger med terapeuten (B2)
  3. biblioterapi, suppleret med et tilbud til familien om at have ubegrænset adgang til terapeuten (B3).

100 børn i alderen 6‐12 år deltog i undersøgelsen. Heraf blev 28 børn tilfældigt tildelt B1-behandling, 21 børn blev tildelt B2-behandling og 29 børn blev tildelt B3-behandling. Yderligere 22 børn blev tildelt VL.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at:

  • 79 % af børnene, der deltog i B1 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
  • 33 % af børnene, der deltog i B2 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
  • 31 % af børnene, der deltog i B3 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
  • Ingen fra VL var diagnosefri ved endt forløb.
  • Ved en opfølgende undersøgelse 12 måneder senere var effekten af behandling øget.

Studiet peger på, at biblioterapi suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten har den bedste effekt (Lyneham & Rapee, 2006).

I et randomiseret kontrolleret studie af Rapee et al. fra 2006 sammenholdes effekten af biblioterapi med effekten af det gruppebaserede Cool Kids program og med en ventelistekontrolgruppe. 267 australske børn i alderen 6‐12 år deltog i undersøgelsen. Heraf blev 90 børn tilfældigt tildelt behandling med Cool Kids angstprogrammet (CK), 90 børn blev tildelt behandling med biblioterapi (BIB) og de sidste 87 børn kom på venteliste (VL).

Resultaterne af undersøgelsen viste, at:

  • 61 % af børnene, der deltog i CK-behandling. var diagnosefri efter endt behandling.
  • 26 % af børnene, der deltog i BIB-behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
  • 7 % af børnene, der var på VL, var diagnosefri efter endt forløb.
  • Ved en opfølgende undersøgelse 3 måneder senere var 74 % fra GCBT og 18 % fra BIB diagnosefri.

Biblioterapi afprøves i Danmark

Biblioterapi er ved at blive afprøvet af Angstklinikken, Aarhus Universitet, i en lettere tilpasset form. I studiet afprøves effekten af behandling med biblioterapi sammenlignet med et gruppebaseret Cool Kids behandlingsforløb.

Om undersøgelsen

Ved behandling med biblioterapi har forældrene 5 gruppesessioner med en terapeut af halvanden times varighed over en periode på 3 måneder. En gruppe består af forældre til 5-6 børn i alderen 6-12 år. Terapeuten lærer forældrene strategier til bedst muligt at arbejde med og støtte deres barn med udgangspunkt i programmet. Forældrene får bogen Hjælp dit ængstelige barn og et arbejdshæfte til barnet, som skal guide behandlingen. Her er et væsentligt element de opgaver, barnet undervejs skal udføre med forældrenes støtte.

Cool Kids behandlingen foregår i grupper med ca. 6 børn, og forløber over 10 sessioner af 2 timers varighed direkte målrettet både børn og forældre. I hver session introduceres børn og forældre til et tema og øvelser i tilknytning hertil. Imellem sessionerne skal forældre og børn arbejde med tilknyttede hjemmeopgaver. (Angstklinikken, 2015)

De foreløbige resultater

De foreløbige resultater af denne forskning indikerer, at der en positiv effekt ved behandling med biblioterapi for en stor gruppe af børn. Effekten er ikke lige så stor som ved behandling med Cool Kids angstprogrammet (Thastum et al., 2013). På angstklinikken er de ved at udarbejde en artikel på baggrund af de endelige forskningsresultater.

Kilder

Angstklinikken, Aarhus Universitet (2015): Angstklinikken for børn og unge 

Rapee, R. M. et al. (2006): Bibliotherapy for Children with Anxiety Disorders Using Written Materials for Parents: A Randomized Controlled Trial (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 74: pp. 436-444

Lyneham, H.J. & Rapee, R.M. (2006): Evaluation of therapist‐supported parent‐implemented CBT for anxiety disorders in rural children (kan lånes gennem bibliotek.dk). Behaviour Research and Therapy, 44: pp. 1287‐1300.

Thastum M, et al. (2013): Therapist assisted bibliotherapy for children with anxiety disorders: preliminary results of a randomized controlled trial. 2013.

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

Publiceret: 17.12.2015. Sidst opdateret: 07.11.2017