Definition

De tidligste og mest almindeligt forekommende former for angst hos børn er abnorm separationsangst og specifik fobi. Unge oplever oftere socialangst og generaliseret angst.

Anne Marie Bach Svendsen | Socialstyrelsen.dk

Angst er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at påvise en umiddelbar årsag (Socialebegreber.dk, 2013). Der er forskellige grader af angst, der bevæger sig i et spektrum gående fra en mild grad af angst som et alment menneskeligt vilkår til svær og invaliderende angst. Symptomer på angst opstår ofte i barndommen, hvor fx depressive symptomer, oftest debuterer i puberteten (Due et al., 2014).

I de tilfælde hvor angst forhindrer et barn eller en ung i at leve et normalt og alderssvarende liv, og i de tilfælde hvor voksne oplever, at barnets eller den unges udvikling og trivsel er truet, bør angsten udredes og behandles af professionelle. En rettesnor for hvornår et barn bør få professionel behandling kan være: når angsten forhindrer et barn eller en ung i at udføre normale, alderssvarende aktiviteter.
Den oftest anvendte terapiform over for børn og unge, som har angst, er kognitiv adfærdsterapi.

Svær angst og alderssvarende frygtreaktioner

Det er vigtigt at skelne mellem svær angst og alderssvarende frygtreaktioner. De alderssvarende frygtreaktioner er et udtryk for angst, som er et led i børns normale udvikling. Mange børn oplever fx frygt for at blive væk fra deres forældre, bestemte dyr eller at blive utrygge i mørke. Barnet bliver gradvist mere opmærksomt på, hvordan han/hun klarer sig i forhold til jævnaldrende i takt med, at han/hun bliver ældre, og forældrene får mindre betydning. Det store barn/den unge kan af den grund udvikle frygt for ikke at være god nok og for at blive udstødt af fællesskabet – den slags tanker er en del af en normal bekymringsadfærd (Leth & Esbjørn, 2012).

Mistrivsel hos unge

Mange unge føler sig presset i forhold til at præstere og fremstå som en succes - både socialt og fagligt. Det kan være svært at leve op til de høje forventninger, som både stammer fra de unge selv og fra omverdenen. Lige som børn kan have normale frygtreaktioner, er det også normalt, at unge kan bekymre sig om fx faglige præstationer. Imidlertid fylder bekymringerne så meget for nogle unge, at de mistrives (Nylandsted, 2016; Hvass, 2015).

En undersøgelse fra 2013 udarbejdet af Københavns Universitet viste, at 45 % studerende dagligt oplevede fysiske stresssymptomer som nedtrykthed, søvn- og koncentrationsbesvær. Op til eksamen var tallet 64 % (Hvass, 2015).

Angst og fysiske symptomer

Mange former for angst fører til fysiske symptomer og reaktioner. Det kan være nemmere for barnet eller den unge at fortælle om de fysiske gener frem for de psykiske gener.

Almindelige fysiske symptomer hos børn og unge med angst er:

  • ondt i maven
  • ondt i hovedet
  • muskelspændinger
  • kvælningsfornemmelser.

Andre symptomer kan være dårlige toiletvaner og søvnproblemer som følge af de ængstelige tanker. Fysiske reaktioner kan gøre det svært at identificere angsten, fordi forældrene tror, at barnet eller den unge er syg i fysisk forstand (Leth & Esbjørn, 2012).

Forskellige former for angst

Abnorm separationsangst og specifik fobi er de tidligste og mest almindeligt forekommende former for angst hos børn. Unge oplever oftere socialangst og generaliseret angst (Leth & Esbjørn, 2012).

Abnorm separationsangst

Separationsangst gør, at barnet/den unge er angst for at være væk fra sin omsorgsperson. Barnets angst vil ofte koncentrere sig om én af forældrene. Et barn med separationsangst vil forsøge at undgå adskillelsen. Når barnet/den unge er væk fra fx den forælder, det primært drejer sig om, vil barnet ofte være bekymret for, om han/hun selv eller omsorgspersonen vil blive udsat for en ulykke, der vil gøre adskillelsen permanent. Fysiske symptomer som hovedpine eller ondt i maven er forbundet med angsten (Leth & Esbjørn, 2012). Opkast og diarré ses også i forbindelse med denne form for angst (Rapee, 2012). Ofte vil der være konflikter mellem barnet og forældrene, fordi forældrene kan have svært ved at forstå, hvorfor barnet fx får det dårligt om morgenen og ikke vil i skole (Leth & Esbjørn, 2012). Børnene vil ofte have drømme og mareridt om adskillelse. Ifølge Leth & Esbjørn (2012) forekommer denne form for angst hos 3,5-5 % af alle børn. Abnorm separationsangst ses lidt oftere hos piger end drenge.

Fobisk angst (specifik fobi)

Fobisk angst betyder, at et barn eller en ung er meget bange for en specifik situation eller genstand – det kan fx være store dyr, mørke, vand, højder, blod, sygdom, udklædte mennesker, høje lyde eller særlige situationer. Symptomerne på angst forsvinder, så snart barnet/den unge er på afstand af den frygtede ting eller situation. I nogle tilfælde kan angsten dog være så stærk, at alene tanken om genstanden eller situationen kan udløse en angstreaktion. Sådanne specifikke fobier står i modsætning til de tilstande af angst, hvor barnet ikke ved, og ikke kan udtrykke, hvad det er, han/hun er bange for. Ifølge Leth & Esbjørn (2012) forekommer denne form for angst hos 2-3 % af alle børn og hos lidt flere piger end drenge (Rapee, 2012; Leth & Esbjørn, 2012).

Socialangst

Børn og unge, som har socialangst, er ofte overdrevent generte og bange for andres mening om dem. De forsøger at undgå fremmede, uvante sociale situationer – eller situationer, hvor de risikerer at blive bedømt af andre. De kan have ubehagelige forestillinger om, hvad der vil ske, hvis de gør eller siger noget, som andre vil opfatte som ’pinligt’ eller ’flovt’.  Angst for sociale sammenhænge kan føre til isolation. Mange børn og unge, som har socialangst, har et begrænset antal venner og har generelt svært ved at skabe nye relationer (Leth & Esbjørn, 2012; Rapee, 2012). Ifølge Leth & Esbjørn (2012) ses denne form for angst hos ca. 1 % af alle børn og hyppigst først fra 12-års-alderen. Lige mange piger og drenge har socialangst. (Leth & Esbjørn, 2012).

Generaliseret angst

Generaliseret angst har ofte en mindre specifik karakter, og den unge er derfor typisk  ikke optaget af en særlig genstand eller situation. Børn og unge, som har generaliseret angst, bekymrer sig om, hvad der vil ske på en lang række områder og situationer. Angsten vil ofte være ude af trit med virkeligheden. Barnet eller den unge bruger energi på at forudse alt det, der kan gå galt, og at bekymre sig på forhånd. Børn og unge, der har generaliseret angst, er ofte rastløse og irritable og har koncentrations- og søvnbesvær. En del af børnene og de unge får også fysiske symptomer som muskelspændinger og mavepine. Ifølge Leth & Esbjørn (2012) ses generaliseret angst hos 1-6 % af alle børn – oftest hos ældre skolebørn og unge. Blandt de unge er der lidt flere piger end drenge, der har generaliseret angst. Blandt yngre børn er der lige mange piger og drenge (Leth & Esbjørn, 2012).

Eksamensangst

Eksamensangst er i dag en udbredt problematik. Unge, som lider af eksamensangst, isolerer sig ofte samt tænker at de er forkerte og mangler akademiske færdigheder. De unge er styret af en forestilling om katastrofer, som kan opstå i en eksamenssituation (Hvass, 2015). Eksamensangst behøver ikke være forbundet med en psykisk lidelse, da mange studerende fungerer normalt uden for eksamenssituationen (Hvass, 2015). Eksamensangst kommer til udtryk ved følelsesmæssigt ubehag, fysisk ubehag, kognitive reaktioner såsom negative tanker om egne evner og eksamenssituationen, adfærd fx ved ’den sorte klap går ned’(Hvass, 2015).

Der findes forskellige teorier om, hvorfor eksamensangst er så udbredt. Flere peger på de samfundsmæssige vilkår, som bl.a. viser sig i større konkurrence og individualisering blandt børnene og de unge (Hvass, 2015).

Kilder

Due, P. et al. (2014): Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forbyggelsesindsatser (kan lånes gennem bibliotek.dk). København: Vidensråd for Forebyggelse.   

Hvass, H. (2015): Eksamens angst et problem vi skal løse i fællesskab (kan lånes gennem bibliotek.dk). Samfundslitteratur

Leth, I. & B. H. Esbjørn (red.) (2012): Angst hos børn – kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag

Rapee, R. M. (2012): "Anxiety Disorders in Children and Adolescents. Nature, Development, Treatment and Prevention (pdf)". I Rey J. M (2012): IACAPAP Textbook of Child and Adolescent Mental Health. Section F - Anxiety Disorders. Chapter F.1.

 

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 11.07.2017