Forside » Resultatdokumentation » Opfølgning

Opfølgning - Hvordan udvikler vi os?

Håndbogens kapitel 7 beskriver sidste fase i arbejdet med resultatdokumentation.

Syvende fase beskriver, hvordan I følger op på den nye viden, som er skabt i jeres organisation, når I har drøftet, hvad dokumentationen fortæller om jeres målgruppe og indsatser. Det er i denne fase, at læringen omsættes til justeringer eller ændringer i jeres tilbud. Måske skal der ske tilpasning af eksisterende indsatser, eller måske skal der udvikles nye indsatser med andre tilgange eller metoder.

Kapitel 7 opfølgning

Den fulde beskrivelse af faserne findes i håndbogen, som kan downloades her. 

Det er også her, at I kan tilpasse jeres dokumentationsstrategi og registreringspraksis, så den svarer til jeres behov og forudsætninger som samlet organisation. Nu hvor I har været igennem alle faserne i processen, er det på sin plads at genoverveje, hvordan jeres resultatdokumentation skal foregå for at give det bedste grundlag for at evaluere og udvikle jeres indsatser. Efter evt. tilpasninger kan I vende tilbage til fase 2 og gå igennem faserne i cirklen nedenfor igen. 

Kapitel 7 har til formål at give jer overblik og eksempler på, hvordan I kan anvende læringen fra dokumentationen til tilpasning af målgruppebeskrivelse, indsatsbeskrivelse eller dokumentationsstrategi.

processen i de syv faser

Værktøj

Download værktøj til opsamling og refleksion over processen og den erfaring og viden, som er opnået. Værktøjet samler op på alle faserne i processen, og I kan derfor bruge det som en form for huskeliste for hele håndbogen.

Læs hele artiklen

Sådan arbejder Esbjerg Kommune med dokumentation

I Esbjerg Kommune har man på socialområdet indført resultatbaseret styring. At gå fra at arbejde i kinabøger til at arbejde med resultatdokumentation i et it-system har været en stor omvæltning. Blandt tovholdere både centralt og i de enkelte tilbud oplever man dog, at man nu begynder at høste frugterne af arbejdet – bl.a. i form af bedre dokumentation og et bedre samarbejde mellem myndighed og tilbud.

Social Rehabiliteringscenter er en del af Esbjerg Kommunes tilbud på voksenområdet. Centret består af flere tilbud, som omfatter midlertidige og permanente botilbud, støtte i eget hjem, afklaringsforløb samt aktivitets- og samværstilbud for borgere med funktionsnedsættelser forårsaget af erhvervet hjerneskade eller særlig psykisk sårbarhed.

Arbejdet med at implementere en ny resultatorienteret dokumentationspraksis i Esbjerg Kommune startede i 2012. Udviklingskonsulent Lars Lange, Socialt Rehabiliteringscenter, fortæller: ”Implementeringen af den nye dokumentationspraksis blev indledt med undervisning af en række medarbejdere fra de enkelte tilbud. Vi iværksatte omfattende undervisning af de lokale tovholdere, bl.a. i hvordan man laver en forandringsteori for den enkelte borger. Det er et af de redskaber, alle tilbuddene skal mestre, når de arbejder med målene i borgernes handleplaner. På den måde har vi prøvet at skabe et fælles grundlag for arbejdet på tværs af tilbuddene.”

For Tanja Rasmussen, der er tovholder i tilbuddet Slusen, var det en spændende og udfordrende opgave: ”Det var vores ansvar at få det implementeret og formidlet videre til kollegaerne – både tankerne bag og det praktiske arbejde. Vi satte en del personalemøder af, hvor vi spurgte os selv, ’hvordan gør vi det her?’, og vi lavede også fiktive dokumentationer. Det handler dybest set om at øve sig, og den proces er vi egentlig stadig i – vi sætter os sammen og bliver bedre.”

For at understøtte arbejdet med resultatbaseret styring introducerede man et nyt it-system (Indikator 2.0), der kunne understøtte den nye praksis. I Slusen oplever Tanja Rasmussen, at arbejdet med resultatdokumentation og introduktionen af det nye it-system over tid har ført til et bedre samspil med de kommunale socialrådgivere: ”Til at starte med skrev vi meget fagteoretisk, når vi lavede status for borgerne, og vi manglede et fælles sprog med rådgiverne i kommunen. Men lige så stille har vi fundet det rette sprog og indikatorkataloget er blevet afsættet for dette. Det er en proces, men det fungerer godt efterhånden. Måden, vi gør status på, er også blevet højnet. Vores arbejde er blevet lettere, og det hører vi også fra rådgiverne. Rådgiverne er meget interesseret i, hvad vi laver, og de kan gå ind i vores system og læse direkte. Det gør samarbejdet lettere.”

Der har dog også været udfordringer undervejs, fortæller Lars Lange: ”For nogle medarbejdere har det været svært at skulle til at vurdere borgerne med tal. Vi har derfor talt meget om, at vi i vores hidtidige dokumentation også har ’målt og vejet’ borgeren. Her brugte vi bare det skrevne ord til at vurdere. Nu er formen lidt anderledes, men at ’måle og veje’ er noget, vi altid har gjort – tankegangen er ikke ny.” Ændringen har også været drøftet med borgerne: ”Det sjove er, at borgerne ikke synes, der er noget problematisk i at blive ’målt og vejet’. At det giver mening for borgeren har hjulpet nogle af medarbejderne til at se meningen med den nye praksis.”

Blandt Tanja Rasmussens kollegaer i Slusen er den nye tilgang blevet positivt modtaget: ”Her vil vi gerne nye ting, og medarbejderne har taget godt imod den nye måde at arbejde på. At gå fra at arbejde i kinabøger til det her – det er et spring. Men det har været en givende proces.”