Forside » Resultatdokumentation » Beskrivelse af metoder og indsatser

Beskrivelse af metoder og indsatser - Hvad ved vi? Hvad gør vi?

Håndbogens kapitel 2 beskriver anden fase i arbejdet med resultatdokumentation.

I anden fase er formålet at skabe klarhed over sammenhængen mellem de socialfaglige mål, I arbejder ud fra, og de indsatser og metoder, I anvender. I kan bruge denne afklaring til at synliggøre, hvad I skal dokumentere og analysere for at kunne vurdere resultaterne af jeres indsatser. Jeres arbejde i denne fase udgør dermed grundlaget for at planlægge, indsamle og anvende dokumentationen af jeres indsatser i de efterfølgende faser.

Kapitel 2 metoder og indsatser

Kapitel 2 har til formål at give jer:

  • Konkrete anvisninger til at tilrettelægge velgennemtænkte indsatser for borgerne.

Den fulde beskrivelse af anden fase findes i håndbogen, som kan downloades her. 

Huskeliste til beskrivelse af metoder og indsatser

Kapitel 2 giver jer et indblik i, hvad I skal være opmærksomme på, når I beskriver jeres metoder og indsatser. Vær bl.a. opmærksom på om,

  • I har udarbejdet beskrivelser af jeres indsatser, som synliggør sammenhænge i jeres indsatser, fx ved at udarbejde en forandringsteori?
  • I har tydeliggjort vidensgrundlaget for jeres evt. forandringsteori?
  • I har taget højde for borgernes perspektiver og borgernes oplevelse af jeres indsatser i tilrettelæggelsen af indsatserne?

Værktøjer

Download værktøj til udarbejdelse af forandringsteori

Download skabelon til forandringsteori. Værktøjet kan hjælpe jer til at beskrive jeres målgruppe, mål med indsatsen, indsatsens aktiviteter og sammenhængen mellem aktiviteter og mål.

Download værktøj til udarbejdelse af borgerrejse.Værktøjet kan hjælpe jer til at beskrive jeres indsats set fra borgerens perspektiv.

Læs hele artiklen

Sådan har Else Hus arbejdet med dokumentation

Spørgeskemaer skaber struktur for beboere på Else Hus

Else Hus anvender redskabet Sensory Profile som en del af deres dokumentationspraksis. Redskabet hjælper tilbuddet til at kortlægge beboernes behov og tilrettelægge indsatsen ud fra dette. 

Else Hus er et botilbud for yngre voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektrumområdet. Tilbuddet er en del af Region Sjællands tilbud til voksne med handicap.

Sensory Profile er en metode til at arbejde med tilrettelæggelse af indsatser for borgere, såsom voksne med autismespektrumforstyrrelser, der særligt kan have gavn af, at tilbuddet har fokus på påvirkning af sanser og sanseindtryk. Med Sensory Profile afdækker Else Hus, hvordan beboerne reagerer på forskellige sansestimuli og tilrettelægger derudfra indsatsen over for den enkelte.

Metoden er et testredskab i form af et spørgeskema. På Else Hus har man indført metoden for beboere, som er kendte i forvejen. Spørgeskemaet bliver udleveret dels til en medarbejder og dels til beboerens pårørende, som svarer på det samme spørgeskema, hvorefter resultaterne sammenskrives. Alle medarbejdere har adgang til profilen for den enkelte beboer. De forskellige informationer fra medarbejdere og pårørende giver et nuanceret billede af beboeren, som kan reagere forskelligt i forskellige kontekster og med forskellige mennesker. For mennesker med autisme er det vigtigt med struktur, forudsigelighed og genkendelighed, og deres reaktionsmønstre på stimuli kan være meget anderledes end andre menneskers: ”Vi kan lave en risikovurdering, hvis vi har en beboer, der reagerer stærkt på lyde og måske kan ændre adfærd på grund af det, så bliver vi opmærksomme på det, når vi laver Sensory Profile. Vi kan tilrettelægge vores tilbud, så der ikke opstår de samme tilfældigt fremprovokerede risici”, fortæller Jette Kofoed, forstander på Else Hus.

Tidligere var forståelsen af borgernes behov erfaringsbaseret og varierede på tværs af medarbejderne. Jette Kofoed forklarer: ”Det her er et konkret måleredskab. Så metoden giver os mulighed for at være mere skarpe på de ting, vi går og mærker og observerer.”

Dokumentation skaber et mere nuanceret billede af målgruppens behov

Dokumentationen med Sensory Profile styrker og systematiserer medarbejdernes observationer og giver samlet set et mere nuanceret billede af målgruppens behov. På Else Hus oplever man, at dokumentationen giver flere perspektiver på, hvad der er vigtigt, når der skal arbejdes med netop denne målgruppes udvikling. Sensory Profile giver medarbejderne en fælles forståelse af de behov, beboerne har, hvilket gør det nemmere at være konsistente og præcise i arbejdet med en beboer: ”Dokumentationen i Sensory Profile gør, at vi bliver mere tydelige i forhold til, hvad vi gør i vores indsatser og hvorfor. Og så giver det os nogle begreber og et fælles sprog at arbejde ud fra”, fortæller Jette Kofoed. ”Vi har det samme grundlag at tale ud fra. Før havde vi måske også fokus på, hvilke problematikker den enkelte beboer har – men nu får vi dels en dybere forståelse, dels en mere systematisk forståelse. Folk har taget det til sig og bruger det i planlægningen af hverdagen”, fortæller hun endvidere.

 

 

Sådan har SINDs Pårørenderådgivning arbejdet med dokumentation

SINDs Pårørenderådgivning arbejder med forandringsteori i et projekt, hvor de skal udvikle deres indsats til børn og unge, som har pårørende med psykisk sygdom.

SINDs Pårørenderådgivning er ved at udvikle deres projekt om Samtaler med børn, unge og familier med psykisk sygdom med barnets perspektiv i fokus. Tilbuddet er til børn og unge, der som pårørende har psykisk sygdom inde på livet.

Forandringsteori giver projektdeltagerne et fælles sprog og forståelse

”Processen med at udarbejde en forandringsteori for vores projekt var rigtig god”, udtaler Joan Stæhr, som er projektleder på projektet. ”Det betød, at vi fik sat ord på vores tanker.” På den måde har arbejdet med forandringsteorien været med til at give projektdeltagerne et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad projektet går ud på. ”Arbejdet med forandringsteorien har været en god forstyrrelse. Det har skabt frustration blandt deltagerne, men også en nødvendig afklaring. Og så har det startet en proces efterfølgende, som har været rigtig konstruktiv,” fortæller hun. Det er især det at være sammen om at tænke fagligt i nogle veldefinerede rammer, som hun og de andre deltagere har oplevet som positivt.

”Hvem skal vi inkludere? Og hvem skal vi ekskludere? Det gav nogle store diskussioner på forandringsteoriworkshoppen”, fortæller Joan Stæhr. ”Men efterfølgende har vi arbejdet en del med disse spørgsmål og udarbejdet en skriftlig definition af vores målgruppe. Det betyder, at vores medarbejdere nu får en systematik i, hvem de hjælper, og hvem der kan få et bedre tilbud et andet sted. Vi er blevet skarpe på at vejlede dem, vi ikke skal hjælpe, til at få den rette hjælp andetsteds.”

Videnskortlægning sætter aftryk på praksis 

Som en del af projektet er der blevet udarbejdet en videnskortlægning af risiko- og beskyttelsesfaktorer for målgruppen, som blev præsenteret på forandringsteoriworkshoppen. På den måde kom forskningsviden med ind i arbejdet, selv om det først for alvor er blevet klart i tilpasningerne af forandringsteorien efter workshoppen. ”Videnskortlægningen har husket os på, hvor stor rolle forældrene spiller. Det vidste vi godt i forvejen, men den skærpede vores fokus. Vi havde egentlig tænkt, at det var op til medarbejdernes vurdering, om der skulle gennemføres forældresamtaler som opstart på det enkelte forløb. Men med videnskortlægningen i baghovedet har vi besluttet at gøre det i alle forløb. På den måde har inddragelsen af forskningsviden sat sit direkte aftryk på, hvordan vi designer vores indsats”, fortæller hun.