Forside » Resultatdokumentation » Afklaring

Afklaring - Hvad er vores afsæt for dokumentationsarbejdet?

Håndbogens kapitel 1 beskriver første fase i arbejdet med resultatdokumentation.

Første fase har til formål at skabe klarhed over jeres organisatoriske afsæt for arbejdet med dokumentation og evaluering. Det kan hjælpe jer til at få skabt det bedst mulige grundlag for arbejdet i de følgende faser med planlægning, dataindsamling og anvendelse af dokumentation og evaluering.

Kapitel 1 afklaring

Den fulde beskrivelse af faserne findes i håndbogen, som kan downloades her. 

Kapitel 1 har til mål at give jer:

  • konkrete anvisninger, som kan styrke jeres afsæt for at arbejde systematisk med resultatdokumentation og evaluering.
  • en introduktion til et konkret værktøj til selvevaluering, som I kan bruge til at vurdere jeres styrker og udfordringer i forhold til arbejdet med resultatdokumentation og evaluering.

Huskeliste til forberedelse af dokumentationsarbejdet

Kapitlet giver jer et indblik i, hvad I skal være opmærksomme på, inden I går videre med dokumentationsarbejdet. Vær bl.a. opmærksom på om, 

  • I har formuleret en klar strategi for jeres tilbud?
  • I har formuleret klare mål og en klar strategi for arbejdet med dokumentation?
  • opgaver, ansvar og roller for arbejdet med dokumentation er veldefinerede og velkendte blandt personalet?
  •  I råder over de nødvendige kompetencer til at indsamle og anvende dokumentationen på en god måde?
  •  I har en kultur, som understøtter arbejdet med resultatdokumentation, og som understøtter brugen af data til at opnå bedre resultater og faglig udvikling?
  • Hvor langt er I nået med udviklingen af jeres dokumentationspraksis, og hvad kan I gøre for yderligere at udvikle den?

Værktøj

Download værktøj til selvevaluering. Værktøjet er et skema med spørgsmål til refleksion over jeres organisations afsæt for arbejdet med dokumentation og evaluering. Det kan hjælpe jer til at afklare og udvikle jeres tilbuds styrker inden for ledelse, strategi, kultur, kompetencer og organisering.

Læs hele artiklen

Sådan har Rønnegård arbejdet med dokumentation

På Rønnegård er dokumentation blevet en del af tilbuddets identitet og er en naturlig del af hverdagen. Dette er bl.a. lykkedes, fordi ledelsen har prioriteret dokumentation og vist engagement og vilje til at opbygge en ensartet praksis på området.  

Rønnegård er en del af Region Hovedstadens tilbud til voksne udviklingshæmmede. I tilbuddets særforanstaltninger, også kaldet enkeltmandsprojekter, bor borgere med særlige behov i boliger for sig selv.

Dokumentationsarbejde kræver tilvænning

Det har krævet tilvænning blandt medarbejderne på Rønnegårds særforanstaltninger at arbejde med Goal Attainment Scale (GAS) og dokumentation generelt. Lederen af særforanstaltningerne, Rasmus Ulrik Holm Rasmussen, understreger, at tiltag for at styrke et socialt tilbuds dokumentationspraksis må ses som en ledelsesmæssig investering, som kræver engagement, tid og vilje. ”Det kræver vedholdenhed fra ledelsens side, og man må insistere på, at sådan gør vi her”, forklarer Rasmus Ulrik Holm Rasmussen, ”men på en positiv måde, hvor man selv går forrest og viser vejen og har en løbende drøftelse med medarbejderne om, hvad der er vanskeligt, og hvordan vi overkommer det.” Det er erfaringen på Rønnegård, at dokumentationen i en travl hverdag kan være tidskrævende, så det er vigtigt ledelsesmæssigt at prioritere arbejdet og hele tiden bakke personalet op i forhold til at få dokumenteret det, som er aftalt.

På Rønnegårds særforanstaltninger har man været opmærksom på at starte i det små med en konkret metode og dokumentation, som man bygger videre på, efterhånden som det bliver hverdag for medarbejderne. ”Man skal udvælge sig en metode eller et område og sige, nu starter vi her”, er Rasmus Ulrik Holm Rasmussens råd, ”og så kan man bygge videre på det og prøve at skabe nysgerrighed efter, hvad der mere kunne være spændende at vide eller undersøge.”

GAS kan kortlægge mål i borgeren udvikling

GAS er et redskab, som bruges til individuel målfastsættelse med udgangspunkt i borgerens behov og muligheder og til måling af, hvorvidt disse mål nås. Redskabet er velegnet til at måle, om der sker (små) fremskridt hos borgeren over tid. Den store gevinst ved at arbejde med GAS er muligheden for at ensrette arbejdet med udviklingen af borgerne. ”Når man arbejder med mennesker, så kan man godt være meget uenige, fx om hvad der kan lade sig gøre, fordi man bærer sine egne normer og holdninger til tingene med sig i sit arbejde”, siger Rasmus Ulrik Holm Rasmussen. ”Man kan nemt komme til at agere ud fra det, som vi hver især tror, men hvis vi ved det samme, så vil vi også agere ud fra et fælles grundlag.” Erfaringen er, at arbejdet med GAS kan tydeliggøre, at nogle borgere kan opnå mere i deres udvikling, end man lige umiddelbart troede. På teammøder bryder medarbejderne GAS-målene for udviklingen ned i mindre delmål, og det bliver tydeligt, hvilke delelementer borgeren i forvejen kan, og der kan gives en målrettet indsats, som træner de dele, der mangler.

På den måde har man i særforanstaltningerne på Rønnegård oplevet, at GAS kan vise de små udviklingsskridt hos målgruppen, som ellers kan være svære at se. Det hjælper på motivationen for at arbejde med GAS og at dokumentere indsatsen, at medarbejderne, borgeren selv og dennes pårørende kan se resultaterne og mærke en forandring hos borgeren. Rasmus Ulrik Holm Rasmussen påpeger, at det også skaber motivation hos medarbejderne, at man har skabt gode resultater, som omverdenen lægger mærke til. ”Det er noget, som har sat os på landkortet, og som gør, at folk kontakter os og spørger, hvordan vi arbejder.”