Forside » Om Vidensportalen » Vidensportalens målgruppe

Vidensportalens målgruppe

Vidensportalen henvender sig til fagpersoner, som træffer beslutninger om, tilrettelægger og arbejder med indsatser for udsatte børn og unge, udsatte voksne og personer med handicap.

Vidensportalens primære målgruppe er ledere og udviklingskonsulenter i kommuner og hos leverandører. Portalen er desuden yderst relevant for socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger og lærere, der arbejder på det sociale område.

En anden vigtig målgruppe for portalen er studerende fra fx socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. De kan anvende portalen som støtte i forbindelse med vidensindsamling og afdækning af specifikke områder i forbindelse med fx opgaveskrivning.

Vidensportalens fornemste opgave er at forbedre forholdene for de mennesker, som har brug for ekstra støtte. Vidensportalen skal bl.a. støtte kommunerne i at vælge de bedste indsatser til at opnå dette.

Få hurtigt og nemt et overblik over aktuelle indsatser og hvad det kræver at implementere dem

Vidensportalen er sat i verden for at videreformidle solid, aktuel forskningsviden fra både Danmark og udlandet, så du nemt kan få et overblik over, hvad der er den aktuelt bedste viden om de problematikker, du arbejder med i din hverdag. Det betyder, at det er muligt for dig hurtigt at få et overblik over, hvad den nyeste forskning har vist om en indsats’ effekt, eller om hvad der skal til for at implementere den. Du får en kort, lettilgængelig artikel om indsatsen – og hvis du har brug for mere dybdegående viden, kan du via link downloade de forskningsrapporter, som ligger bag artiklen.

Se fx Vidensportalens artikel om indsatsen De Utrolige År, som ligger under temaet Udadreagerende adfærd.

Læs mere om, hvordan du kan bruge Vidensportalen nedenfor.

Til dig, som er leder 

På Vidensportalen fremsøger og beskriver Socialstyrelsen viden, der belyser udvalgte indsatser på dimensionerne målgruppe, metode, implementering, effekt og økonomi. Det betyder, at det er muligt for dig hurtigt at få et overblik over, hvad den nyeste forskning har vist om indsatsens effekt, eller om hvad der skal til for at implementere den.

Læs mere om Socialstyrelsens evidenspolitik.

Til dig, som er socialrådgiver, sagsbehandler eller anden fagperson

Få et hurtigt og nemt et overblik over dit område

På Vidensportalen videreformidler vi viden om, hvad der virker, i korte, lettilgængelige artikler, som kan læses direkte på hjemmesiden eller printes og deles med kolleger. Læs fx om aktuelle indsatser – hvilken målgruppe, de er egnet til, deres effekt og hvad andre kommuner har erfaret, der skal til for at implementere dem. 

Læs fx Vidensportalens artikel om indsatsen Multisystemisk Terapi.

Du kan også finde kort og præcis baggrundsviden, som du kan bruge til at danne dig et overblik over en bestemt problematik eller målgruppe. 

Læs fx artiklen om hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan øge eller mindske sandsynligheden for, at et barn udvikler udadreagerende adfærd.

Til dig, som er studerende

Brug Vidensportalen, når du researcher og skriver opgaver

Vidensportalen præsenterer viden om udsatte børn og unge, udsatte voksne og personer med handicap fra aktuel dansk og international forskning. Portalen er opbygget på en måde, så du let kan danne dig et overblik over aktuelle problematikker på børn og unge området; fx misbrug, kriminalitet eller seksuelle overgreb.
På Vidensportalen finder du også en omfattende litteraturliste til hver af de beskrevne problematikker.
I den kan du se alle de kilder, vi har fremsøgt i forbindelse med udvælgelsen og beskrivelsen af den problematik, du interesserer dig for. 

Se fx litteraturlisten til temaet Seksuelle overgreb.

Det kan være til hjælp for dig, når du researcher og skal finde inspiration, samt når du skal skrive en opgave.

Publiceret: 06.08.2015. Sidst opdateret: 10.07.2017