Forside » Handicap » Voksne med udviklingshæmning » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Der er en række risiko- og beskyttelsesfaktorer på det individuelle, det sociale og det strukturelle niveau, som har indflydelse på, hvilken betydning udviklingshæmning får for den enkelte persons udvikling og muligheder.

 | Socialstyrelsen

Der er en række faktorer, som kan virke beskyttende eller udgøre en særlig risiko i forhold til, hvordan funktionsnedsættelsen kommer til udtryk, og hvilken betydning den får for den enkelte person med udviklingshæmning.

Faktorerne kan anskues ud fra tre niveauer; et individuelt, et socialt og et strukturelt niveau. I skemaet herunder vises eksempler på risiko- og beskyttelsesfaktorer, der knytter sig til de tre niveauer (Eplov et al. 2008).

Beskyttende faktorer

Risikofaktorer

Individuelt niveau
  • Positiv selvopfattelse
  • Gode evner til at håndtere stress og udfordringer
  • God fysisk sundhed
  • Følelse af et socialt tilhørsforhold
  • Gode kommunikationsevner
  • Lavt selvværd
  • Dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer
  • Dårlige familiære relationer
  • Fysisk og psykisk handicap
  • Risikoadfærd
  • Dårlig fysisk sundhed

Socialt niveau

  • Omsorgsfulde pårørende/ gode familiebånd
  • Tilhørsforhold til omgivelser
  • Støttende sociale relationer
  • Deltagelse i fællesskaber
  • Positive erfaringer med uddannelse
  • Misbrug og vold
  • Adskillelse og tab
  • Social eksklusion

Strukturelt niveau

  • Sikre og trygge rammer
  • Godt miljø og gode boligforhold
  • Økonomisk sikkerhed
  • Beskæftigelse
  • Adgang til uddannelse
  • Adgang til sociale støttefunktioner
  • Voldelige og kriminelle omgivelser
  • Fattigdom
  • Hjemløshed
  • Manglende skolegang
  • Social og kulturel diskrimination
  • Manglende støttefunktioner

(Eplov et al, 2008: 22)

I FN`s handicapkonvention skelnes der mellem funktionsnedsættelsen som den konstaterbare nedsatte fysiske, psykiske eller intellektuelle funktion hos personen og handicappet som et begreb, der beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser (De Forende Nationer. Konvention om rettigheder for personer med handicap, Det Centrale Handicapråd, 2008).

Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forbindelse med udviklingshæmning kan knytte sig til specifikke og individuelle forhold (”Individuelt niveau” i oversigten). Faktorerne kan også knytte sig til forhold i omgivelserne; det vil sige til relationer eller strukturelle forhold, der kan udspilles på en sådan måde, at personen med udviklingshæmning enten understøttes, eller begrænses i sine udfoldelsesmuligheder (”Socialt niveau” og ”Strukturelt niveau” i oversigten) (Ineland, 2013 ).

Risiko- og beskyttelsesfaktorerne udgøres af karakteristika, begivenheder eller processer, som kan være biologisk, psykologisk eller socialt betingede. Selvom de i oversigten er oplistet i de tre niveauer, kan flere faktorer forekomme på samme tid eller hver for sig på forskellige tidspunkter i livet. Det er sammensætningen af faktorerne og de livsbetingelser, der i øvrigt gør sig gældende, der er afgørende for, hvilke faktorer der har størst betydning for den enkelte persons udvikling (Bengtsson et al., 2003/ Eplov et al. , 2008/ Carr, 1999).

De livsomstændigheder, som personer med udviklingshæmning lever under, er altså ikke alene forårsaget af udviklingshæmningen. De er i et stort omfang også præget af forskellige sociale relationer og samfundsmæssige strukturer.

De beskyttende faktorer på det individuelle niveau kan udvikles eller fastholdes, afhængigt af i hvilken grad den enkelte bliver støttet i sin udvikling og kompenseret for sit handicap (Ineland, 2013).

Kilder

Bengtsson, Steen et al. (2003): Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget

Carr, Allan (1999): The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – a Contextual Approach (kan lånes via bibliotek.dk). Routledge

Eplov, Lene et al. (2008 for Sundhedsstyrelsen): Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen

Ineland, Jens (2013): Mäta hälsa, levnadsvanor och livsvillkor hos personer med utvecklingsstörning: Teoretiska och metodologiska perspektiv och överväganden. Pedagogiske Institutionen, Umeå Universitet

(De Forende Nationer. Konvention om rettigheder for personer med handicap, (2008): Det Centrale Handicapråd

 

 


Publiceret: 10.06.2016. Sidst opdateret: 27.02.2017