Prævalens

I Danmark foregår der ikke systematisk registrering af personer med udviklingshæmning. Derfor er der ikke en officiel statistik over antallet. Man regner med at 1 -2 % af befolkningen har udviklingshæmning i større eller mindre grad. Antallet af børn med handicap er konstant selv om antallet af børn med Downs syndrom er faldende. Det skyldes bl.a. kvinders højere fødealder og at flere for tidlig fødte børn overlever.

 | Socialstyrelsen

Antal af personer med udviklingshæmning

Målgruppen af personer med psykisk udviklingshæmning er meget bred og man regner med, at 1 – 2 % af befolkningen har psykisk udviklingshæmning (Bøttcher, 2010). Det svarer til, at der er ca. 50.000 – 100.000 personer i Danmark, som har udviklingshæmning i større eller mindre grad.

Et dansk studie fra Region Hovedstaden i 2007 viser, at der ud af 1000 børn er 11,8 børn der har udviklingshæmning i en eller anden grad, og at drenge og mænd udgør en majoritet (Flachs, 2014).

Udvikling i antallet af personer med udviklingshæmning

Antallet af børn med et handicap er pt. konstant. En højere fødealder for kvinderne er med til at øge risikoen for at føde et barn med handicap. Samtidig er der flere for tidligt fødte børn, der overlever og der er en øget risiko for, at disse børn har udviklingshæmning. Ud fra foreliggende undersøgelser betyder de for tidlige fødsler, at der fødes et sted mellem 1.000 og 1.500 børn med handicap hvert år (Bengtsson, 2012). Ud af de børn kender Socialstyrelsen ikke antallet af børn med udviklingshæmning

Det skønnes, at 50 pct. af al udviklingshæmning hænger sammen med genetiske forhold. Det svarer til 3-4 promille af alle nyfødte børn, dvs. i øjeblikket et par hundrede børn årligt, fødes med udviklingshæmning, der skyldes de genetiske forhold. Udviklingen peger umiddelbart i retning af, at der ikke er en stor ændring af det samlede antal af personer med udviklingshæmning (Bengtsson, 2012).

Antallet af børn med Downs syndrom pr. 1.000 levendefødte børn har været nogenlunde konstant indtil 2004, hvor der skete et markant fald. Faldet må tilskrives indførelsen af tilbuddet om nakkefoldscanning og med efterfølgende indgreb i form af abort. Siden 2006 har antallet af børn med Downs syndrom stabiliseret sig omkring 25-30 børn om året (Bengtsson, 2012).

Højere levealder

For personer med udviklingshæmning vil den sociale og sundhedsmæssige indsats sandsynligvis øge levetiden, ligesom nye behandlingsmuligheder vil spille en positiv rolle i et længere liv (Bengtsson, 2012).

Der er sket en stigning i levealderen for personer med handicap gennem de sidste 20 år. Det betyder, at der kommer stadig flere ældre mennesker over 75 år med udviklingshæmning, som på et tidspunkt vil blive stærkt plejekrævende. En finsk undersøgelse fra 2000 viser, at mennesker med mild grad af udviklingshæmning (i undersøgelsen defineret som IQ på 50-69) nu lever lige så længe som befolkningen generelt, og at mennesker med moderat udviklingshæmning (i undersøgelsen defineret som IQ på 35-49) lever næsten lige så længe. Gruppen med alvorlig udviklingshæmning (i undersøgelsen defineret som IQ på 20-34) har også fået væsentlig længere forventet levealder, mens gruppen med dyb udviklingshæmning (i undersøgelsen defineret som IQ på 0-19) stadig har en forventet levealder, der er 10-15 år kortere end andre menneskers. Specielt har kvinder med udviklingshæmning en kort levealder (Bengtsson, 2012).

Antal af personer med udviklingshæmning som bor i botilbud

I Danmark er der med udgangspunkt i Tilbudsportalen, som drives af Socialstyrelsen, udarbejdet en oversigt over nuværende botilbud pr. januar 2014. Der var således pr. 1. marts 2014 13.630 personer under 75 år som har bopæl i et botilbud. Personerne er identificeret via Det Centrale Personregister. Personer ældre end 75 år er ikke medtaget, da en del af botilbuddene hører under eller er i tilknytning til plejehjem, og der derfor er en vis risiko for statistisk at komme til at inkludere øvrige plejehjemsbeboere i antallet (Flachs, 2014).

Antal af personer med udviklingshæmning der bor for sig selv

Der er i Danmark pt. ikke tal på, hvor mange personer med udviklingshæmning, der bor for sig selv med lidt eller uden pædagogisk og/eller praktisk støtte.

Kilder

Bengtsson, Steen (2012) Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI

Bøttcher, Louise og Jesper Dammeyer (2010): Handicappsykologi  (kan lånes via bibliotek.dk) Samfundslitteratur

Flachs, Esben Meulengracht, et al.(2014): Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 28.06.2016