Forside » Handicap » Voksne med udviklingshæmning » Indsatser » KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik

KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik

KRAP er tilpasset og afprøvet til voksne med udviklingshæmning på botilbud med positive resultater.

| Socialstyrelsen

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.

KRAP anvendes til mange forskellige målgrupper og anvendes også i vid udstrækning i arbejdet med voksne med udviklingshæmning. KRAP er baseret på anerkendende pædagogik og har et ressourcefokus.

KRAP er både et menneskesyn og en samling af virksomme metoder, der sammen med en række redskaber skal sikre en systematik og et overblik i arbejdet sammen med borgeren. I arbejdet med KRAP handler det bl.a. i høj grad om at kunne sætte sig i den andens sted og se verden ud fra den andens perspektiv. Den professionelle skal være nysgerrig på og spørge ind til personen med udviklingshæmnings perspektiv og have blik for at se personens ressourcer.

Socialstyrelsen har afprøvet KRAP til voksne med udviklingshæmning i botilbud. KRAP er blevet målrettet til dette arbejde, og der er udarbejdet en metodebeskrivelse, som sikrer en ensartet anvendelse af metoden.

Evalueringen fra afprøvningen af KRAP viser, at de borgere, der har modtaget indsatsen, i højere grad end kontrolgruppen fastholder deres praktiske færdigheder i hjemmet. Det er her en vigtig forudsætning, at metoden bruges systematisk. Evalueringen viser desuden, at medarbejderne oplever mindre problemskabende adfærd og færre konflikter, og at medarbejderne har fået et stort udbytte af uddannelse i KRAP.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende PædagogikKRAP er tilpasset og afprøvet til voksne med udviklingshæmning på botilbud med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

KRAP kan anvendes bredt i arbejdet med børn, unge og voksne på tværs af handicap og det psykosociale område. KRAP er afprøvet på botilbud for voksne med udviklingshæmning.

KRAP er ikke målrettet én bestemt målgruppe og anvendes på en lang række af forskellige områder fx børn og unge, handicap og det psykosociale område (Metner & Bilgrav, 2019).

I forbindelse med satspuljeprojektet Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger har Socialstyrelsen afprøvet KRAP målrettet til voksne med udviklingshæmning på botilbud.

Læs evalueringen af afprøvningen på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Metner, Lene & Bilgrav, Peter (2019). KRAP grundbogen. Frederikshavn: Dafolo.

Metode

KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier og med fokus på, hvad der virker for den enkelte borger.

Socialstyrelsen har målrettet og afprøvet KRAP til voksne med udviklingshæmning på botilbud. Siden afprøvningen af KRAP til voksne med udviklingshæmning i botilbud i 2016-2018 er der i 2019 udgivet en ny grundbog om KRAP. Da KRAP bliver brugt i mange kontekster og miljøer og til mange målgrupper, har forfatterne valgt at udvide forståelsen af KRAP i grundbogen fra 2019. Således står P i KRAP nu for praksis og ikke kun for pædagogik (Metner & Bilgrav, 2019).

KRAP udspringer af praksiserfaringer og skaber en sammenhæng mellem teori og praksis. KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, og hvad der virker for den enkelte borger. I KRAP ser man også på borgeren i det miljø, borgeren befinder sig i, ligesom man ser på, hvordan miljøet påvirker borgeren. Der er en række systematiske redskaber til forståelse af borgerens situation, udgangspunkt og mulige udvikling. Redskaberne bruges til at registrere, afdække, forstå og se sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling (Metner & Bilgrav, 2019).

Hvad vil det sige at arbejde med KRAP?

KRAP er en tænkning, et menneskesyn og en værktøjskasse med redskaber til at skabe et systematisk og velunderbygget pædagogisk arbejde. KRAP er udviklet med udgangspunkt i, hvad der virker i praksis. KRAP tager udgangspunkt i kognitive teorier, som sammen med en anerkendende tilgang og en række let anvendelige værktøjer styrker sammenhængen i det pædagogiske arbejde. Menneskesynet i KRAP har fokus på borgerens ressourcer, og udgangspunktet er, at borgeren kan udvikle sig og udnytte sine kompetencer (Metner & Bilgrav, 2019).

Medarbejderne indsamler systematisk viden om, hvad der lykkes for borgeren, og hvad der er udfordrende, for på den måde at finde ud af, hvordan den pædagogiske indsats kan tilrettelægges, så den bliver virksom for den enkelte. Med respekt for den enkelte borger tager medarbejderne udgangspunkt i borgerens måde at opleve, tænke, føle og handle på (Metner & Storgård, 2008).

Søjlemodellen: En udviklings-og procesmodel

I KRAP arbejder man med en udviklings- og procesmodel, der kaldes Søjlemodellen. Søjlemodellen indeholder tre søjler, der bruges til at systematisere det pædagogiske arbejde og til at skabe et overblik over systematik og redskaber:

Søjlemodellen (Metner & Storgård, 2008).
Registrering og afdækningAnalyse, forståelse og sammenhængÆndring og udvikling
Afdækning, registrering og dokumentation af borgerens udgangspunkt, situation, ønsker og grundvilkår, som skaber en forudsætning for en positiv udvikling for borgeren.

I samarbejdet med borgeren om dennes udvikling, er det er forudsætning, at den professionelle forstår de data og den dokumentation, som arbejdet med afdækning og registrering af borgerens udgangspunkt har givet.

Definere overordnet mål.

Borgeren skal udvikle konkrete færdigheder for at nå målet om udvikling. Det handler om at træne de konkrete færdigheder, opfølgning og fejring af succeser. 

Søjlemodellen er den udviklings- og procesmodel, som et KRAP-forløb tager udgangspunkt i. Ideen i modellen er at skabe et grundigt kendskab til og forståelse for det, som er på spil for borgeren, og på den baggrund iværksætte den pædagogiske indsats, som matcher borgeren bedst (Metner & Storgård, 2008).

Enkle redskaber i hver søjle

Til hver søjle er der tilhørende arbejdsredskaber, som understøtter arbejdet med søjlerne i praksis. Redskaberne er enkle og med til at skabe en fælles forståelsesramme for borgeren og medarbejderen i det pædagogiske arbejde. Ligeledes skal brugen af redskaberne understøtte vidensdeling mellem medarbejdere (Metner el al., 2008).

Redskaberne kan ses og downloades på KRAPs hjemmeside

Det er ifølge udviklerne af KRAP vigtigt at pointere, at den pædagogiske indsats ved hjælp af Søjlemodellen bruges som cirkulære processer, der vil gå på kryds og tværs af de tre søjler og være præget af gentagelser. Som professionel arbejder man sig frem og tilbage i modellen, alt efter

  • hvilken pædagogisk situation den fagprofessionelle står i
  • hvilket kendskab den fagprofessionelle har til borgeren
  • hvilken forståelse den fagprofessionelle har af borgeren
  • hvilke ændringer der ønskes (Metner & Bilgrav, 2019).

Kerneelementer i KRAP

KRAP bygger ud over Søjlemodellen på seks kerneelementer, som danner grundlaget og tankegangen for at arbejde med temaerne i de tre søjler. Kerneelementerne definerer det pædagogiske arbejde og løber gennem alle seks dele af indsatsen:

  1. anerkendelse og validering af verdenssyn
  2. ressourcefokuseret menneskesyn
  3. en kognitiv tilgang
  4. borgerinddragelse
  5. fastsættelse af realistiske mål og delmål
  6. synliggørelse af fremskridt (Metner & Bilgrav, 2019).

Anerkendelse og validering af verdenssyn

Den fagprofessionelles måde at arbejde med anerkendende pædagogik skal støtte borgeren, så borgeren bliver i stand til at gøre sine indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde:

  • Begribelige, så borgeren nemt kan få nye indtryk til at passe ind i den måde, borgeren ellers forstår verden på. Verden bliver på den måde forståelig og sammenhængende.
  • Håndterbare, så borgeren oplever, at der er god sammenhæng mellem de udfordringer, borgeren oplever, og de ressourcer, borgeren har til rådighed.
  • Meningsfulde, så borgeren oplever, at det, han/hun laver, giver indhold og mening (Lynge, 2008).

Disse betragtninger om professionelles arbejde ligger godt i tråd med opgaverne i KRAP, hvor det handler om at være nysgerrig på borgerens udgangspunkt, synsvinkel, udviklingsmuligheder og om at støtte borgeren i netop at gøre indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde (Metner & Bilgrav, 2019).

Borgeren mødes med anerkendelse og på en måde, som validerer borgerens verdenssyn. Validering er en tilgang, som giver gyldighed til borgerens tanker, følelser, ønsker og grundvilkår – også i tilfælde hvor borgerens handlinger måske er uhensigtsmæssige (Metner & Bilgrav, 2019).

Anerkendelse defineres som:

  • at blive set af andre som det menneske, man er.
  • at blive taget alvorligt som menneske.
  • at blive mødt som ligeværdig (ikke nødvendigvis ligestillet).
  • at føle sig OK som den, man er (Metner & Bilgrav, 2019).

Ros og anerkendelse

Der skelnes mellem ros og anerkendelse, og pointen er, at det er vigtigt at kunne skelne mellem ros og anerkendelse i den pædagogiske praksis (Metner & Bilgrav, 2019).

Forskellene beskrives på følgende måde:

Forskellen på anerkendelse og ros (Metner & Bilgrav, 2019)
AnerkendelseRos

Er basis for udvikling af selvværd
Er identitetsskabende
Tager afsæt i det enkeltes menneskes væren
Kan give oplevelse at blive set som den, man er
Kan understøtte personlighedsudvikling
Er åben og værdifri
Giver lyst til væren og samvær

Er basis for udvikling af selvtillid
Er præstationsfremmende
Tager afsæt i det enkelte menneskes handling
Kan bruges som forstærker af bestemte handlinger eller adfærd
Bedømmer og værdisætter
Giver lyst til ”at blive dygtigere og gøre mere”

Ros og anerkendelse kan både bruges sammen og hver for sig, og ofte benyttes de i en vekselvirkning.

En forudsætning for at kunne arbejde anerkendende er en god relation mellem den professionelle og borgeren. Det er den professionelle, der har ansvaret for udviklingen af en bæredygtig og anerkendende relation, så borgerens ressourcer kommer i spil, og støtter borgeren i, at indtryk bliver begribelige, håndterbare og meningsfulde (Metner & Bilgrav, 2019).

Ressourcefokuseret menneskesyn

Udgangspunktet i KRAP er, at man fokuserer på borgerens ressourcer, det vil sige det, borgere kan og kan lære – og ikke det, de ikke kan. Alle har ressourcer, og alle ressourcer kan udvikles til nye færdigheder. Selv adfærd, som kan synes problematisk, skal ses som et udtryk for borgerens bedste bud på mestring af en svær situation. Med det ressourcefokuserede menneskesyn kan man ud fra borgerens adfærd kortlægge, hvilke færdigheder borgeren allerede har, og hvilke færdigheder borgeren endnu ikke har lært, men har brug for at lære (Metner & Bilgrav, 2019).

En kognitiv tilgang

Den kognitive tilgang spiller en stor rolle i KRAP. Alle mennesker ser verden gennem et filter af erfaringer, holdninger og viden – kort sagt: kognition, der er et andet ord for tænkning. Tænkning afhænger fx af fortolkning af, hvordan man oplever sine omgivelser og medmennesker, og fortolkningen er forudsætning for yderligere følelser og adfærd. Vil man forstå et andet menneske og arbejde med udvikling, er det derfor vigtigt at have blik for den enkeltes måde at fortolke egne omgivelser på – altså at have blik for den enkeltes kognition (Metner & Bilgrav, 2019).

Borgerinddragelse

Det er en integreret del af arbejdet med KRAP, at borgerens perspektiv inddrages i alle dele af den pædagogiske praksis. Der er kun én hovedperson, når borgerens udvikling er på dagsordenen: borgeren selv. Det gælder lige fra afdækning af ressourcer og behov til det løbende arbejde med mål, delmål og udvikling af færdigheder.

Fastsættelse af realistiske mål og delmål

Det er centralt at opsætte mål, når man arbejder med et udviklingsfokus. Målsætninger kan være med til at sætte retningen for den pædagogiske indsats og den løbende opfølgning sammen med personen med udviklingshæmning. Det overordnede mål skal derudover brydes ned i operationelle delmål, der skal være

  • Tydelige.
  • Konkrete.
  • Realistiske.
  • Målbare.

Arbejdet med validering, ressourcefokus, inddragelse og kognition skal pege frem mod mål og delmål. De opsatte delmål skal med den rette indsats og færdighedstræning kunne opnås uge for uge, så fremskridtene bliver synlige. Det betyder meget, at borgeren oplever og ser fremskridtene, og at den professionelle ved hjælp af redskaberne visualiserer det for borgeren. Dette kan føre til små og store succesoplevelser, der kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at komme helt i mål med det overordnede mål, der er i centrum for indsatsen (Metner & Storgård, 2008).

Det er centralt, at mål og delmål formuleres i samarbejde med borgeren, i de tilfælde det er muligt, og med udgangspunkt i borgerens eget ønske om forandring.

Synliggørelse af fremskridt

Det er vigtigt, at registrering og viden om progression eller mangel på progression fokuserer på at skabe læring og udvikling for personen med udviklingshæmning. På den måde synliggøres borgerens fremskridt for borgeren selv, hvilket kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at nå det overordnede mål. Det giver samtidig de professionelle viden om, hvad det præcist er, der er med til at skabe en udvikling for den enkelte person med udviklingshæmning (Metner & Bilgrav, 2019).

Kvalifikationer for at arbejde med KRAP

I KRAP er et grundlæggende princip, at det er i praksis, KRAP skal stå sin prøve. Derfor er det væsentligt, at den fagprofessionelle

  • har en bred viden om sit faglige område
  • er god til at reflektere over egen praksis
  • lærer af sine erfaringer for at udvikle ny viden (Metner & Storgård, 2008).

Den fagprofessionelle skal desuden være nysgerrig på opgaverne og løsningen af dem, have stor erfaring med faglige problemstillinger fra praksis, være i stand til at se situationer og handlinger ud fra borgerens perspektiv og tænkning og desuden være god til at lære fra sig på en brugbar måde (Metner & Storgård, 2008).

Lederens opgave er bl.a. at støtte medarbejderne og skabe rum til refleksion og gå forrest. Desuden er det vigtigt, at lederen selv er anerkendende i arbejdet med medarbejderne (Metner & Storgård, 2008).

For at kunne arbejde med KRAP skal medarbejderne efteruddannes i tilgangen, så de får indgående viden om og forståelse for konceptet samt mulighed for at arbejde med kerneelementerne, søjlemodellen og redskaberne i praksis (Socialstyrelsen, 2018).

Kilder

Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik: Om nærvær i børnehøjde. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Metner, Lene & Storgård, Peter (2008). KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Frederikshavn: Dafolo.

Metner, Lene & Bilgrav, Peter (2019). KRAP grundbogen. Frederikshavn: Dafolo.

Socialstyrelsen (2018). Om metoden KRAP. Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Implementering

Succesfuld implementering af metoden KRAP kræver klarhed over fordelingen af roller og ansvar hos ledelse, medarbejdere, frivillige, vikarer og evt. ressourcepersoner eller forandringsagenter.

Rambøll har for Socialstyrelsen udarbejdet en systematisk afprøvning og evaluering af implementeringen ved at målrette KRAP til voksne med udviklingshæmning på syv botilbud og der er udarbejdet en manual og en implementeringsguide (Rambøll, 2018).

Læs evalueringsrapporten om KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

Manualen sammen med implementeringsguiden understøtter en ensartet implementering og stor grad af loyalitet i arbejdet med metoden, hvilket afspejles i en højere effekt for borgeren. Manualen beskriver, hvordan man pædagogisk og systematisk arbejder med KRAP til målgruppen (Socialstyrelsen, 2018a). 

Læs manualen til KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

Implementeringen af KRAP viser, at medarbejderne oplever, at de har fået styrket den ressourcefokuserede pædagogiske tilgang med systematik, fælles udgangspunkt, mindset og fælles sprog (Socialstyrelsen, 2018b).

Implementeringsguiden samler op på gode råd og erfaringer, der især skal understøtte ledelsen og nøglemedarbejdere på botilbud for voksne med udviklingshæmning i at implementere KRAP. Implementeringsguiden har bl.a. fokus på opstart, klargøring og afprøvning, og der er udarbejdet huskelister til de forskellige faser. Implementeringsevalueringen viser, at det er centralt for implementering af KRAP, at der er en aktiv styregruppe med klar ansvars- og rollefordeling, samt at der er ledelsesmæssigt engagement og opbakning. En anden drivkraft for implementeringen er, at samtlige medarbejdere har gennemgået uddannelse i KRAP. (Socialstyrelsen, 2018b)

Læs Implementeringsguiden til KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Rambøll (2018). KRAP til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud: Evalueringsrapport. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018a). Manual til metoden KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018b). Implementeringsguide til metoden KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik til voksne med udviklingshæmning på botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Effekt

Evalueringen af KRAP viser, at ca. 45-50 pct. af de individuelle mål opnås, og at borgeren fastholder sit funktionsniveau ift. praktiske færdigheder.

I forbindelse med satspuljeprojektet i 2015-2018 Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger er der foretaget en afprøvning og evaluering af metoden KRAP ift. målgruppen for projektet (Rambøll, 2018).

Afprøvningen havde bl.a. til formål at øge viden om effekter af indsatser med et (re)habiliterende sigte og udbrede brugen af metoder med dokumenteret effekt i botilbud. Metoden KRAP til voksne med udviklingshæmning blev afprøvet på syv botilbud. Herudover var der tilknyttet en kontrolgruppe på syv botilbud, der modtog en uændret pædagogisk indsats. Botilbuddene, der afprøvede KRAP, modtog et efteruddannelsesforløb i metoden KRAP i forbindelse med projektet. Projektet blev afsluttet i marts 2018.

Borgernes funktionsniveau både i indsats- og kontrolgruppen blev vurderet før og efter indsatsen for at dokumentere borgerens udvikling på forskellige områder og viden om effekten af KRAP. Derudover blev borgerens progression vurderet, i forhold til de mål der er opstillet i samarbejde med borgeren.

Der er lavet målinger af, i hvilket omfang indsatsen implementeres i overensstemmelse med KRAPs kerneelementer, trin og redskaber. Det giver et billede af, i hvor høj grad indsatsen implementeres loyalt, dvs. som beskrevet i den metodebeskrivelse, der er udviklet i forbindelse med projektet (Rambøll, 2018).

Læs metodebeskrivelsen for KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

Evalueringen af KRAP havde to centrale formål:

  1. At samle op på de første indledende erfaringer fra pilotafprøvningen for løbende udvikling og modning af metoden KRAP og dens kerneelementer.
  2. At sikre viden om resultater og effekt for borgere med udviklingshæmning på botilbud samt metodens implementering, effekter og økonomi (Rambøll, 2018).

Resultater fra evalueringen

De centrale fund og resultater fra evalueringen viser:

  • Medarbejderne vurderer, at ca. 45-50 pct. af de individuelle mål for borgerne blev opnået. Medarbejderne og borgerne på indsatsbotilbuddene har primært arbejdet med borgernes individuelle mål for progression inden for temaerne praktiske færdigheder i hjemmet, kommunikation og socialt liv.
  • I de botilbud, hvor der blev arbejdet med KRAP, er der signifikant bedre resultater hos voksne med udviklingshæmning ift. praktiske færdigheder i hjemmet. Dette resultat skyldes, at indsatsgruppen i højere grad fastholder sit funktionsniveau på dette parameter, hvor kontrolgruppen oplever tilbagegang i funktionsniveauet over tid.
  • Medarbejderne på botilbuddene fik et stort udbytte af kompetenceudviklingsforløbet i KRAP. Det lykkedes i høj grad at implementere det mindset, der ligger i KRAP. Det var udfordrende at implementere systematikken, men der hvor metodeloyaliteten var størst, opnåede borgerne også de bedste resultater. Det lykkedes i nogen grad at implementere de organisatoriske rammer for implementeringen, hvor en aktiv styregruppe var en af drivkræfterne i at implementere KRAP, og at samtlige medarbejdere på botilbuddet uddannes i KRAP.
  • KRAP understøttede en anerkendende tilgang på botilbuddene og skabte et fælles sprog samt styrkede den fælles pædagogiske tilgang. Medarbejderne arbejdede mere systematisk med at afdække og forstå borgerenes situation (Rambøll, 2018).

Se mere i Evalueringsrapporten på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Rambøll (2018). KRAP til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud: Evalueringsrapport. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Økonomi

En omkostningsvurdering viser, at botilbuddene i gennemsnit brugte 3000 kr. pr. medarbejder på implementering af KRAP til voksne med udviklingshæmning.

Omkostningsvurderingen viste:

  • Botilbuddene brugte i gennemsnit ca. 3.000 kr. pr. medarbejder på materialer og transport i forbindelse med uddannelsen og implementeringen af KRAP. I gennemsnit – og ud fra botilbuddenes bedste skøn – brugte botilbuddene i indsatsgruppen samlet set ca. 4.700 kr. pr. borger i alt under opstarten af KRAP. Det indebærer både tid, materialer og transportudgifter. Dertil skal lægges udgifterne til uddannelsen.
  • Når KRAP var implementeret på botilbuddene, blev der i gennemsnit brugt 0,3 time pr. borger på de ekstra arbejdsgange ved KRAP om ugen, ud over den pædagogiske praksis der i forvejen foregår på botilbuddet (Rambøll, 2018).

Læs Evalueringsrapporten om KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

Efteruddannelse i KRAP

PsykologCentret udbyder bl.a. efteruddannelseskurser i KRAP af varierende længde og priser. Desuden tilbydes oplæg og kurser bestående af enkelte moduler. Kurserne retter sig mod alle praktikere, herunder også medarbejdere, der arbejder med voksne med udviklingshæmning. En årsuddannelse i KRAP på i alt 20 kursusgange koster pr. medarbejder 24.495 kr. plus moms (august, 2020) (PsykologCentret, u.å.).

Kilder

Rambøll (2018). KRAP til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Evalueringsrapport. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

PsykologCentret (u.å.). Kurser. PsykologCentret. Tilgængelig fra https://krap.com/kurser/ [lokaliseret 21-02-2020].

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende PædagogikKRAP er tilpasset og afprøvet til voksne med udviklingshæmning på botilbud med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
KRAP som tilgang generelt er til en bred målgruppe. Metoden KRAP er målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Processer for samspil med borgeren er tydeligt beskrevet. Det er tydeligt beskrevet, hvilken problemstilling metoden KRAP skal afhjælpe hos målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Der foreligger en grundig beskrivelse af metoden KRAP målrettet voksne med udviklingshæmning. Systematikken er tydeligt beskrevet i manualen, og der foreligger en klar beskrivelse af kerneelementerne, samt hvordan der kan arbejdes med elementerne. Metoden KRAP bygger på et relevant vidensgrundlag og tager udgangspunkt i kognitive teorier. Der er udarbejdet en manual, som er let anvendelig, når man har uddannelsen. Medarbejdernes forudsætninger fremgår tydeligt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Metoden KRAP er udviklet og afprøvet i dansk kontekst. Der foreligger implementeringserfaringer, som er opsamlet i perioden 2016 til 2018 fra syv botilbud i fem kommuner i Danmark. Implementeringsguiden er med til at understøtte en ensartet implementering. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Metoden KRAP er afprøvet med positiv effekt på målgruppen i dansk kontekst. I effektstudiet sammenlignes en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Der forekommer dog nogle forskelle i funktionsniveau mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen, fx har indsatsgruppen i gennemsnit en sværere grad af udviklingshæmning, lavere grad af verbal sprog og i langt mindre grad gennemført en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov end kontrolgruppen. Analysen tager højde for dette. Trods det er der fortsat risiko for, at effekterne af indsatsen underestimeres i analysen, da indsatsgruppen har sværere udviklingshæmning end kontrolgruppen, og deraf vil have mindre sandsynlighed for at opnå positive resultater. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekten af indsatsen scoren B.
Økonomi
Der er foretaget en omkostningsvurdering af implementeringen af metoden KRAP. De foreliggende udgifter i forbindelse med implementering af KRAP er udarbejdet på baggrund af et skøn over timeforbrug fra botilbuddene. Der er viden om kursets pris, men ikke om de øvrige udgifter forbundet med implementeringen. Der er ikke udarbejdet en økonomisk evaluering, og derfor foreligger der ikke en økonomisk vurdering af effekten. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.