Forside » Handicap » Voksne med udviklingshæmning » Indsatser » Anerkendende pædagogik og KRAP

Anerkendende pædagogik og KRAP

En stor del af de danske botilbud til voksne med udviklingshæmning angiver, at de anvender anerkendende pædagogik som tilgang. Der er dog ikke meget viden om effekterne af at bruge tilgangen. En igangværende afprøvning og evaluering af Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) til mennesker med udviklingshæmning på botilbud, som bygger på anerkendende pædagogik, kan føre til mere viden.

| Socialstyrelsen

Anerkendende pædagogik anvendes til mange forskellige målgrupper og den anvendes også i vid udstrækning i forhold til voksne med udviklingshæmning. Af en rapport, der kortlægger metoder i botilbud i Region Syddanmark, fremgår det bl.a., at anerkendende pædagogik er den metode flest botilbud primært anvender og næstmest anvender. En søgning på Tilbudsportalen viser, at ca. hvert femte botilbud (95 ud af 493 botilbud) til voksne med udviklingshæmning i Danmark, angiver, at de bruger anerkendende pædagogik, hvilket indikerer, at anerkendende pædagogik er udbredt på landsplan.

Anerkendende pædagogik er snarere en pædagogisk tilgang end en metode. I arbejdet med anerkendende pædagogik handler det blandt andet i høj grad om at kunne sætte sig i den andens sted og se verden ud fra den andens perspektiv. Den professionelle skal være nysgerrig på og spørge ind til personen med udviklingshæmnings perspektiv, og have blik for at se personens ressourcer. Læring og udvikling er i fokus, og det gør man synligt for borgeren.

Det integrerede, socialpædagogiske koncept Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) er en af de indsatser som flest botilbud i Region Syddanmark planlægger at indføre, fremgår det af SFI’s rapport om Metoder i botilbud (2015). En søgning på Tilbudsportalen indikerer, at også KRAP er udbredt og brugt på botilbud for personer med udviklingshæmning på landsplan. Her angiver 109 ud af 493 botilbud, at de bruger KRAP.

Socialstyrelsen har, i forbindelse med udarbejdelsen af dette tema til Vidensportalen, ikke fundet andre konkrete indsatser, der er baseret på anerkendende pædagogik, end KRAP. På den baggrund har Socialstyrelsen valgt at beskrive KRAP som supplement til den mere overordnede gennemgang af anerkendende pædagogik. 

I forbindelse med satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’, er Socialstyrelsen aktuelt i gang med at afprøve KRAP til mennesker med udviklingshæmning i botilbud. Der er i projektet fokus på at målrette KRAP til mennesker med udviklingshæmning, og som led i projektet, udarbejdes der en metodebeskrivelse, som skal sikre en ensartet anvendelse af KRAP til mennesker med udviklingshæmning på botilbud og lignende boformer. Resultaterne af afprøvningen vil ligge klar medio 2018 sammen med den udviklede metodebeskrivelse 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Anerkendende pædagogik anvendes bredt i mange sammenhænge og til mange målgrupper, både på almenområdet og på specialområdet, fx, børne - og ungeområdet, det psykosociale område og på handicapområdet. Der findes ikke undersøgelser om, hvilken målgruppe, der profiterer bedst af anerkendende pædagogik.

Socialstyrelsen har ikke fundet kilder, der peger på, at anerkendende pædagogik egner sig bedre til én målgruppe frem for en anden. Målgruppen i denne artikel handler om anerkendende pædagogik i arbejdet med voksne med udviklingshæmning.

I praksisfeltet i Danmark vurderes anerkendende pædagogik at være relevant i forhold til den brede målgruppe af voksne med udviklingshæmning. I SFI’s rapport om ’Metoder i botilbud’ fremgår det, at anerkendende pædagogik er blandt de mest anvendte metoder på botilbud for voksne med udviklingshæmning (Bengtsson et al. 2015). Af Tilbudsportalen fremgår desuden, at ca. hvert femte botilbud (95 ud af 493 botilbud) til voksne med udviklingshæmning i Danmark angiver, at de anvender anerkendende pædagogik som metode i arbejdet med borgerne, hvilket indikerer, at anerkendende pædagogik er udbredt på landsplan (Tilbudsportalen, 10.marts 2016).

Målgruppe for KRAP

Det socialpædagogiske koncept KRAP er ikke målrettet én bestemt målgruppe og anvendes på en lang række af forskellige områder fx børne – og unge, handicap og det psykosociale område (Metner et al. 2008).

I forbindelse med satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’, er Socialstyrelsen aktuelt i gang med at afprøve KRAP til mennesker med udviklingshæmning. Målgruppen for denne version af KRAP er ledere, medarbejdere og myndighedssagsbehandlere, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning i botilbud og lignende boformer.

Kilder

Bengtsson et al. (2015) Metoder i botilbud – en kortlægning af botilbud i Region Syddanmark, af de metoder, som de anvender, og af potentialet for fornyelse på området (kan lånes via bibliotek.dk), København, SFI

Metner, Lene et al.(2008): KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (kan lånes via bibliotek.dk), Dafolo

www.tilbudsportalen.dk, 10. marts 2016.

Metode

Forskellige forfattere sætter ord på, hvad anerkendende pædagogik vil sige:

Lektor Lis Møller har mange års erfaringer med udviklingsarbejde og supervision af professionelle i det pædagogiske arbejde. Hun har skrevet om anerkendelse i praksis, og er optaget af anerkendende relationer. Blandt andet understreger hun, at når man arbejder med anerkendende pædagogik, arbejder man ikke ud fra en bestemt metode, anerkendende pædagogik er snarere en grundlæggende indstilling og tilgang i det pædagogiske arbejde (Møller, 2008).

Leder af Udvikling og Tilsyn i Slagelse Kommune, Jonna Andersen, skriver i en artikel om anerkendende pædagogik, at arbejdet med anerkendende pædagogik er en løbende proces, der aldrig slutter. Anerkendende tilgange udvikler sig i takt med, at holdninger og forståelser sættes i spil i samarbejde mellem mennesker (Andersen, 2011).

Psykolog Bente Lynge arbejder med nære relationer, hvor hun forener anerkendende, kognitive og narrative metoder. Ifølge Lynge handler anerkendende pædagogik om, at man påvirker og skaber hinanden i de relationer, man indgår i (Lynge, 2007). Hun beskriver desuden anerkendelse som en relationel proces, og at anerkendelse blandt andet handler om at tage udgangspunkt i borgerens oplevelsesverden, og fremhæve hvordan man tror, den anden har oplevet situationen og sætte ord på det, de har gjort (Lynge, 2009 & 2008). Fra hendes synsvinkel handler den anerkendende pædagogik om, at vi påvirker og skaber os selv og hinanden gennem vores relationer (Lynge, 2007).

Lynge fremhæver desuden, at vi i vores anerkendelse af hinanden ikke fjerner belastningen, men kan mindske oplevelsen af hjælpeløshed og ensomhed (Lynge, 2008). I den anerkendende pædagogik lægges der stor vægt på at skabe et fælles billede af, hvordan verdenen ser ud, og der tages udgangspunkt i de gode historier. At være anerkendende er at se verden som den er, og forholde sig til den (Lynge, et al., 2009).

Endelig handler anerkendende pædagogik, i følge Møller, om, at man som professionel udvikler og styrker evnen til at være anerkendende i samspillet med andre mennesker (Møller, 2008).

Forfatternes beskrivelse af, hvad anerkendelse er, ligger i tråd med hinanden. Anerkendende pædagogik kan ikke betragtes som en metode, men en tilgang, en måde at tænke og handle på i relationen til andre mennesker, og der er, i forbindelse med litteratursøgningen til vidensportaltemaet, ikke fundet eksempler på konkrete metoder til arbejdet med anerkendende pædagogik, som fx indeholder metodebeskrivelser og implementeringsunderstøttende vejledninger.

Det der kommer tættest på, er det integrerede, socialpædagogiske koncept ’Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik’ (KRAP), som er udviklet af PsykologCenteret ved psykolog Lene Metner og som er blevet målrettet og aktuelt afprøves ift. mennesker med udviklingshæmning i forbindelse med satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’.

Lene Metner har mange års erfaringer inden for det socialpædagogiske arbejde, og har på den baggrund udarbejdet KRAP, som udspringer af praksiserfaringer og skaber en sammenhæng mellem teori og praksis. Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med systematisk brug af kognitive teorier, og hvad der virker for den enkelte borger. I KRAP ser man også på borgeren i det miljø, de befinder sig i, ligesom man ser på, hvordan miljøet påvirker borgeren. Der er en række systematiske redskaber til forståelse af borgerens situation, udgangspunkt og mulige udvikling. Redskaberne bruges til at registrere, afdække, forstå og se sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling (Metner et al. 2008). Det er det tætteste vi kommer på at beskrive, hvordan der i praksis kan arbejdes med udgangspunkt i anerkendende pædagogik. Og derfor fokuserer en del af vidensportaltemaet på KRAP.

Hvad vil det sige at arbejde med Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik?

Psykolog Lene Metner fik idéen til og er arkitekten bag Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik (KRAP) og PsykologCentret har dannet ramme om udviklingen af KRAP i Danmark.  KRAP er et integreret, socialpædagogisk koncept, hvor redskaber og menneskesyn følges og ikke kan skilles ad. KRAP er udviklet med udgangspunkt i praksis og tager udgangspunkt i kognitive teorier som med en anerkendende tilgang og en række let anvendelige værktøjer skaber sammenhæng mellem teori og praksis i den pædagogiske indsats. Menneskesynet i KRAP har fokus på borgerens ressourcer og udgangspunktet er, at borgeren kan udvikle sig og udnytte sine kompetencer (Metner et al. 2008).

Medarbejderne indsamler systematisk viden om, hvad der lykkes for borgeren, og hvad der er udfordrende, for på den måde at finde ud af, hvordan den pædagogiske indsats kan tilrettelægges, så den bliver virksom for den enkelte. Med respekt for den enkelte borger tager medarbejderne udgangspunkt i borgerens måde at opleve, tænke, føle og handle på (Metner et al. 2008).

I KRAP arbejder man med en søjlemodel, som indeholder tre søjler til systematisering af det pædagogiske arbejde, omtales som ’Søjlemodellen’: 

Søjle 1Søjle 2Søjle 3

Registrering og afdækning

Afdækning, registrering og dokumentation af borgerens udgangspunkt, situation, ønsker og grundvilkår, som skaber en forudsætning for en positiv udvikling for borgeren.

Analyse, forståelse og sammenhæng

I samarbejdet med borgeren om dennes udvikling, er det er forudsætning at den professionelle forstår de data og den dokumentation, som arbejdet med afdækning og registrering af borgerens udgangspunkt har givet.

_______________________

Definere overordnet mål

Ændring og udvikling

Borgeren skal udvikle konkrete færdigheder for at nå målet om udvikling.  Det handler om at træne de konkrete færdigheder, opfølgning og fejring af successer. 

Søjlemodellen er den udviklingsmodel som et KRAP-forløb tager udgangspunkt i. Ideen i modellen er at skabe et grundigt kendskab til og forståelse for det, som er på spil for borgeren, og på den baggrund iværksætte den pædagogiske indsats, som matcher borgeren bedst.

Til hver søjle er der tilhørende arbejdsredskaber, som understøtter arbejdet med søjlerne i praksis. Redskaberne er enkle og med til at skabe en fælles forståelsesramme for borgeren og medarbejderen i det pædagogiske arbejde. Ligeledes skal brugen af redskaberne understøtte videndeling mellem medarbejdere. Redskaberne kan ses og downloades på PsykologCentrets hjemmeside www.pcaps.dk

Det er i følge udviklerne af KRAP vigtigt at pointere, at den pædagogiske indsats ved hjælp af søjlemodellen bruges som cirkulære processer, der vil gå på kryds og tværs af de tre søjler og være præget af gentagelser. Som professionel arbejder man sig frem og tilbage i modellen, alt efter hvilken pædagogisk situation man står i, hvilket kendskab til og hvilken forståelse man har af borgeren, og hvilke ændringer der ønskes (Metner et al. 2008).

KRAP bygger derudover på seks kerneelementer, som danner grundlaget - tankegangen for at arbejde med temaerne i de tre søjler. Kerneelementerne definerer det pædagogiske arbejde og løber gennem alle dele af indsatsen:

  • Anerkendelse og validering af verdenssyn
  • Ressourcefokuseret menneskesyn
  • En kognitiv tilgang
  • Borgerinddragelse
  • Fastsættelse af realistiske mål og delmål
  • Synliggørelse af fremskridt.

(Metner et al. 2008)

1. Anerkendelse og validering af verdenssyn
Borgeren mødes med anerkendelse og på en måde, som validerer borgerens ’verdenssyn’. Det vil sige en tilgang, som giver gyldighed til borgerens tanker, følelser, ønsker og grundvilkår – også i tilfælde, hvor borgerens handlinger måske er uhensigtsmæssige.

Anerkendelse defineres som:   

  • At blive set af andre som det menneske, man er.
  • At blive taget alvorligt som menneske.
  • At blive mødt som ligeværdig (ikke nødvendigvis ligestillet).
  • At føle sig OK som den, man er.

PsykologCentret ved Lene Metner skelner mellem ros og anerkendelse, og pointen er at det er vigtigt at kunne skelne mellem dem i den pædagogiske praksis.

Forskellene beskrives på følgende måde:

 AnerkendelseRos
  • Er grundlaget for etablering af selvværd
  • Er fundamentet under alle former for social væren
  • Kan ikke gives som tilskyndelse
  • Er ikke beregnende
  • Er identitetsskabende
  • Tager udgangspunkt i den menneskelige væren
  • Bekræfter mennesket blot i kraft af dets eksistens 
  • Er grundlaget for etablering af selvtillid
  • Kan bruges som pædagogisk redskab – tilskynder handlinger, som den rosende ønsker
  • Handler om bedømmelse/værdisætning
  • Tager udgangspunkt i de menneskelige handlinger
Bekræfter menneskets kompetencer og færdigheder

(Metner et al. 2008)

Ros og anerkendelse kan både gå hånd i hånd og bruges hver for sig, og ofte sker det i en vekselvirkning. Mennesker har brug for begge dele, og det er væsentligt at være opmærksom på, hvornår og hvordan man som professionel bruger ros og anerkendelse (Metner et al. 2008).

En forudsætning for at kunne arbejde anerkendende er en god relation mellem den professionelle og personen med udviklingshæmning. Det er den professionelle, der har ansvaret for udviklingen af den gode relation (Metner, et al. 2008).

Anerkendelse og validering er nært forbundne begreber. I KRAP er det vigtigt at få en dyb forståelse for borgerens grundvilkår, ønsker og behov. Validering er en forudsætning for dette. Medarbejderne skal udvise forståelse for borgerens tanker, fortællinger, følelser og strategier. Herved oplever borgeren sit verdenssyn blive forstået og respekteret af andre mennesker, og sine tanker, følelser og strategier blive gyldiggjort. Med afsæt i den dybe forståelse for, og validering af borgeren, kan han eller hun mødes med realistiske forventninger, som er udgangspunktet for forandring og udvikling.

2. Ressourcefokuseret menneskesyn

Alle har ressourcer. Og alle ressourcer kan udvikles til nye færdigheder. Det er udgangspunktet i KRAP, at man fokuserer på det, borgere kan og kan lære – modsat på det, de ikke kan. Selv adfærd, som kan synes problematisk, skal ses i det lys. Det vil sige som udtryk for borgerens bedste bud på mestring af en svær situation. Ser man sådan på det, kan man ud fra adfærden kortlægge, hvilke færdigheder borgeren allerede har og hvilke færdigheder borgeren endnu ikke har lært, men har brug for at lære.

3. En kognitiv tilgang

Alle mennesker ser verden gennem et filter af erfaringer, holdninger og viden – kort sagt: Kognition. Eller på mere jævnt dansk: Tænkning. Den kognitive tilgang spiller en stor rolle i KRAP. Tænkning afhænger fx af fortolkning af, hvordan man oplever sine omgivelser og medmennesker, og fortolkningen betinger yderligere følelser og adfærd. Vil man forstå et andet menneske og arbejde med udvikling, er det derfor vigtigt at have blik for den enkeltes måde at fortolke egne omgivelser på – altså at have blik for den enkeltes kognition.

4. Borgerinddragelse

Der er kun én hovedperson, når udviklingen af borgeren er på dagsordenen: Borgeren selv. Det er derfor en integreret del af arbejdet med KRAP, at borgerens perspektiv inddrages i alle dele af den pædagogiske praksis. Det gælder lige fra afdækning af ressourcer og behov til det løbende arbejde med mål, delmål og udvikling af færdigheder.

5. Fastsættelse af realistiske mål og delmål

Når man arbejder med et udviklingsfokus, er det centralt at opsætte målsætninger, som kan være med til at sætte retningen for den pædagogiske indsats, og den løbende opfølgning sammen med personen med udviklingshæmning. Det overordnede mål skal endvidere brydes ned i operationelle delmål, der skal være tydelige, konkrete, realistiske og målbare.

Det er centralt, at mål og delmål formuleres i samarbejde med borgeren, i de tilfælde det er muligt og med udgangspunkt i borgerens eget ønske om forandring.

Mål og delmål skal give retning for den videre indsats. Og arbejdet med validering, ressourcefokus, inddragelse og kognition skal pege frem mod mål og delmål. De opsatte delmål skal med den rette indsats og færdighedstræning kunne opnås uge for uge, så fremskridtene bliver synlige. Det betyder meget, at borgeren oplever og ser fremskridtene, og at den professionelle ved hjælp af redskaberne visualiserer det for ham/hende. Dette kan føre til små og/eller store succesoplevelser, der kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at komme helt i mål med det overordnede mål, der er i centrum for indsatsen (Metner et al. 2008).

6. Synliggørelse af fremskridt

I gennem den anerkendende tilgang og brugen af de systematiske redskaber, som er en del af KRAP, arbejder de professionelle med at skabe forståelse for borgerens situation, udgangspunkt og mulige udvikling. Desuden bruges redskaberne til at registrere, afdække, forstå og se sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

Det er vigtigt, at vidensindsamlingen fokuserer på at skabe læring og udvikling for personen med udviklingshæmning. På den måde synliggøres borgerens fremskridt for dem selv, hvilket kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at nå det overordnede mål. Det giver samtidig de professionelle viden om, hvad det præcist er, der er med til at skabe en udvikling for den enkelte person med udviklingshæmning (Metner et al. 2008).

Roller og opgaver i forhold til at arbejde med anerkendende pædagogik

Psykolog Bente Lynge påpeger, at de professionelles trivsel og mulighed for refleksion er en væsentlig faktor i arbejdet med anerkendende pædagogik. Det er vigtigt, at de professionelle får den rette og rettidige støtte fra ledere og kollegaer. Tid til refleksion af praksis er godt givet ud i form af supervision, teammøder og lignende, så medarbejderne kan forholde sig til egen praksis og bliver klogere på egne handlinger (Lynge, 2008).

Hun skriver endvidere, at for de professionelle handler det om at se og blive klogere på de ting, der lykkes for personen med udviklingshæmning. Det er vigtigt, at det er den professionelle, der tager ansvaret for at sætte rammer og struktur og samtidig være nysgerrig og undersøgende. Det betyder, at den professionelle skal være undersøgende overfor egen praksis for at finde ud af, hvad hans/hendes egne grænser er, og hvad han/hun selv er optaget af. Samtidig er det afgørende, at den professionelle er nysgerrig på, hvad personen med udviklingshæmning er optaget af, og hvad han/hun ønsker (Lynge, 2011).

Den professionelles måde at arbejde med anerkendende pædagogik skal desuden støtte borgeren, så han/hun bliver i stand til at gøre sine indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde.  Begribelige, så de nemt kan få nye indtryk til at passe ind i den måde de ellers forstår verdenen på. Verden bliver på den måde forståelig og sammenhængende. Håndterbare, så borgeren oplever, at der er god sammenhæng mellem de udfordringer, de oplever og de ressourcer, de har til rådighed. Meningsfulde, således at borgeren oplever, at det han/hun laver, er noget der giver indhold og mening (Lynge2008).

Disse betragtninger om lederens og den professionelles rolle ligger godt i tråd med rollerne i KRAP, hvor det handler om at være nysgerrig på borgerens udgangspunkt, synsvinkel, udviklingsmuligheder og om at støtte borgeren i netop at gøre indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde. (Metner et al. 2008).

En succesfuld implementering af KRAP kræver klarhed over, hvilke roller ledelse, medarbejdere, frivillige, vikarer og eventuelt udpegede ressourcepersoner eller forandringsagenter har i forbindelse med implementeringen. Herunder også, hvilket ansvar, der følger med disse roller.

Som led i satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’, bliver der udarbejdet en implementeringsguide. Implementeringsguiden samler op på gode råd og erfaringer, der skal understøtte især ledelsen og nøglemedarbejdere på botilbud i at implementere KRAP i det pædagogiske arbejde med voksne med udviklingshæmning i længerevarende botilbud og lignende boformer. Denne vil bl.a. have fokus på, hvordan man kan klargøre roller og ansvar i forbindelse med implementeringen af KRAP til mennesker med udviklingshæmning i botilbud.

Kilder

Andersen, Jonna (2011): Anerkendende pædagogik i den pædagogiske praksis med voksne mennesker med udviklingshæmning, Artikel fra Udvikling nr.1

Lyng, Bente (2007): Anerkendende pædagogik (kan lånes via bibliotek.dk), Psykologisk forlag

Lynge, Bente(2008): Fornemmelse for anerkendelse (kan lånes via bibliotek.dk), Kognition og Pædagogik nr. 68, juni 2008. 18. årgang

Lynge, Bente et al. (2009): Anerkendelsens landskab, Tema: Anerkendende Pædagogik i hverdagen, Nr. 1/2009, 19. Årgang, Dansk Pædagogisk Forum

Lynge, Bente (2011): Appreciative Inquiry og Anerkendende Pædagogik Kognition & Pædagogik nr. 79 - 21. årgang

Metner, Lene et al. (2008): KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, Dafolo

Møller, Lis (2008): Anerkendelse i praksis, Akademisk forlag

socialstyrelsen.dk 7. april 2016

 

 

Implementering

Der findes ikke meget viden om hvordan implementeringen af anerkendende pædagogik fungerer i botilbud for voksne med udviklingshæmning. Men vi ved, at anerkendende pædagogik og Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik (KRAP) anvendes i et relativt stort omfang på botilbud for voksne med udviklingshæmning i Danmark.

Der er ved den systematiske litteratursøgning til dette tema ikke fundet evalueringer eller lignende, der beskriver, hvordan man kan implementere anerkendende pædagogik i botilbud for voksne med udviklingshæmning, hverken i nationale eller internationale litteratursøgninger på området. Der er heller ikke fundet systematiske evalueringer af implementeringen af KRAP. Som led i satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’, bliver der udarbejdet en implementeringsguide. Implementeringsguiden samler op på gode råd og erfaringer, der skal understøtte især ledelsen og nøglemedarbejdere på botilbud i at implementere KRAP i det pædagogiske arbejde med voksne med udviklingshæmning i længerevarende botilbud og lignende boformer.

Udbredelsen af anerkendende pædagogik og KRAP

Af en rapport, der kortlægger metoder i botilbud i Region Syddanmark, fremgår det bl.a., at anerkendende pædagogik er den metode, flest botilbud primært anvender og næstmest anvender (Metoder i botilbud, SFI 2015). En søgning på Tilbudsportalen viser, at ca. hvert femte botilbud (95 ud af 493 botilbud) til voksne med udviklingshæmning i Danmark angiver, at de bruger anerkendende pædagogik, hvilket indikerer, at anerkendende pædagogik er udbredt på landsplan (Tilbudsportalen.dk, 10. marts 2016). 

Det integrerede, socialpædagogiske koncept Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) er en af de indsatser som flest botilbud i Region Syddanmark planlægger at indføre, fremgår det af SFI’s rapport om Metoder i botilbud (2015). En søgning på Tilbudsportalen indikerer, at også KRAP er udbredt og brugt på botilbud for personer med udviklingshæmning på landsplan. Her angiver 109 ud af 493 botilbud, at de bruger KRAP (Tilbudsportalen, 10. marts 2016).

Der er sandsynlighed for, at der er sammenfald mellem de tilbud, der skriver, at de anvender anerkendende pædagogik, og de der skriver, at de anvender KRAP (Tilbudsportalen.dk, 10. marts 2016).

Kvalifikationer for at arbejde med anerkendende pædagogik og KRAP

Lektor Lis Møller beskriver, at det kan være udfordrende at arbejde med anerkendende pædagogik i arbejdet med personer med udviklingshæmning, hvor kommunikationen er kompliceret. Det kan kræve en større viden, forståelse og indlevelse, da det nogle gange kan være svært for den professionelle at se mening med de initiativer, borgeren tager. Når handlingen ikke giver mening for den professionelle, øges den spontane trang til at korrigere, rette eller ændre på borgerens handling, så den giver mening for den professionelle. For den professionelle handler anerkendende pædagogik om at kunne slippe kontrollen og eget ståsted for at kunne se verden fra personen med udviklingshæmnings perspektiv, for en stund (Møller, 2008).

I arbejdet med KRAP er det væsentligt, at den professionelle har en bred viden om sit faglige område, og at han eller hun er god til at reflektere over sin praksis og lære af sine erfaringer for at udvikle ny viden. Et grundlæggende princip i KRAP er, at det er i praksis, at det integrerede, socialpædagogiske konceptet skal stå sin prøve. Det er vigtigt, at redskaberne i KRAP passer til den virkelighed de professionelle befinder sig i, i arbejdet med borgerne. Det er afgørende, at den professionelle er godt funderet i sin faglige viden, er nysgerrig og åben over for at arbejde med nye problemstillinger, se nye veje og finde nye forståelser. Det handler om den reflekterende professionelle medarbejder, der er nysgerrig på opgaverne og løsningen af dem. Den reflekterende medarbejder er kendetegnet ved at have stor erfaring med faglige problemstillinger fra praksis og er i stand til at se situationer og handlinger ud fra borgerens perspektiv og tænkning. Det er en afgørende forudsætning i arbejdet med KRAP. Den reflekterende medarbejder handler ofte spontant/intuitivt i faglige situationer, og er i stand til at begrunde deres handlinger. De er desuden gode til at lære fra sig på en brugbar måde (Metner et al. 2008).

Ind imellem kan en bestemt viden om en borger, være med til at give et fastlåst syn på borgeren, arbejdet med KRAP giver mulighed for at udfordre dette, gennem fokus på forståelsen af det enkelte menneske og vedkomnes egen tænkning (Metner et al. 2008).

Den professionelle har ansvaret for relationen og sætter rammerne og støtter borgeren i, at indtryk bliver begribelige, håndterbare og meningsfulde. Lederens opgave er blandt andet at støtte medarbejderne og skabe rum til refleksion og gå forrest. Desuden er det vigtigt, at lederen selv arbejder anerkendende i arbejdet med medarbejderne (Metner et al. 2008).

Det er den professionelles opgave at få øje på de gode historier, hvilket betyder at selv en mindre udvikling hos personen med udviklingshæmning, kan give anledning til anerkendelse og ros fra medarbejderens side. Det kræver dels nogle mindre målbare mål for borgeren, dels kræver det, at medarbejderen ser de ressourcer, den enkelte allerede har(Metner et al., 2008).

For at kunne arbejde med KRAP skal medarbejderne efteruddannes, så de får en indgående viden om - og forståelse af konceptet samt mulighed for at arbejde med kerneelementerne, søjlemodellen og redskaberne i praksis.  

Kilder

Møller, Lis (2008): Anerkendelse i praksis (kan lånes via bibliotek.dk), Akademisk forlag

Metner, Lene et al. (2008): KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (kan lånes via bibliotek.dk), Dafolo

Bengtsson et al. (2015) Metoder i botilbud – en kortlægning af botilbud i Region Syddanmark, af de metoder, som de anvender, og af potentialet for fornyelse på området, København, SFI

www.Tilbudsportalen.dk, 10. marts 2016

Effekt

Der er endnu ikke gennemført evalueringer af effekten af brugen af anerkendende pædagogik. I forbindelse med satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’ bliver der foretaget en afprøvning og evaluering af KRAP målrettet til voksne med udviklingshæmning på botilbud. Afprøvningen har bl.a. til formål at øge viden om effekter af indsatser med et (re)habiliterende sigte og udbrede brugen af metoder med dokumenteret effekt i botilbud.

Afprøvningen af KRAP til voksne med udviklingshæmning på botilbud vil konkret blive foretaget på syv botilbud. Herudover er der tilknyttet en kontrolgruppe på syv botilbud, der modtager en uændret pædagogisk indsats. Botilbuddene, der afprøver KRAP modtager et efteruddannelsesforløb i KRAP i forbindelse med projektet. Projektet afsluttes i marts 2018.

Hvordan bliver der målt på KRAP?

Der findes på nuværende tidspunkt ikke systematiske evalueringer af KRAP. I forbindelse med evalueringen af satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’, bliver det undersøgt, hvordan KRAP virker, hvordan KRAP kan implementeres, og hvad en implementering af KRAP betyder økonomisk. Rambøll Management Consulting gennemfører evalueringen.

For at give viden om borgerens udvikling på forskellige områder og viden om effekten af KRAP, bliver borgernes funktionsniveau vurderet før og efter indsatsen.

Derudover bliver borgerens progression vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i samarbejde med borgeren. Formålet er at dokumentere og følge den enkelte borgers udvikling i forhold til de individuelt opsatte mål og delmål.

Der bliver desuden lavet målinger af, i hvilket omfang indsatsen implementeres i overensstemmelse med KRAPs kerneelementer, trin og redskaber. Det giver et billede af, i hvor høj grad indsatsen implementeres loyalt, dvs. som beskrevet i den metodebeskrivelse der er udviklet i forbindelse med projektet.

Der gennemføres en vurdering af botilbuddenes forandringsparathed i forhold til at implementere KRAP. Som led i evalueringen af KRAP bliver der desuden gennemført målinger på effekterne af efteruddannelsesforløbet samt en måling af samarbejdskultur, ledelse og medarbejdertrivsel.

Botilbuddene gennemfører en selvevaluering som opfølgning på forandringsparathed. Her vurderer de organisationens kapacitet til at arbejde vidensbaseret og datadrevet.

Kilder

Socialstyrelsens hjemmeside om projektet Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger

Økonomi

Socialstyrelsen har ikke fundet kilder, der giver viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster, der er forbundet med at arbejde med anerkendende pædagogik.

I forbindelse med satspuljeprojektet ’Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og tilsvarende almene handicapboliger’ bliver der foretaget en evaluering af effekten, implementeringen og de økonomiske konsekvenser i forbindelse med implementering af KRAP målrettet til mennesker med udviklingshæmning i botilbud og lignende boformer. Der bliver i den sammenhæng lavet en cost-effectivenessanalyse, en etablerings- og driftsøkonomisk analyse og en samlet analyse af de økonomiske konsekvenser, hvor også evt. økonomiske gevinster er inkluderet.

Efteruddannelse i KRAP

PsykologCentret udbyder efteruddannelseskurser i KRAP af varierende længde. Der tilbydes dels et årskursus på 20 kursusgange og et grundkursus i KRAP på 10 kursusgange. Desuden tilbydes oplæg, og kurser bestående af enkelte moduler. Kurserne retter sig mod alle praktikere herunder også medarbejdere der arbejder med voksne med udviklingshæmning Et grundkursus koster pr. medarbejder 11.900 kr. + moms (maj 2016). Et årskursus i KRAP på i alt 20 kursusgange koster pr. medarbejder 23.995 kr. + moms (maj 2016) (pcaps.dk).

Kilder

PsykologCentrets oversigt over kurser, tilgået 26. maj 2016.

Publiceret: 31.05.2016. Sidst opdateret: 17.10.2016