Forside » Handicap » Udviklingshæmning og udfordrende adfærd » Recovery og rehabilitering

Recovery og rehabilitering

Recovery og rehabilitering er centrale begreber, som begge repræsenterer en samarbejdende og dialogbaseret tilgang til borgeren. Denne tilgang er afgørende for, at borgerens trivsel kan øges og for at udfordrende adfærd kan forebygges. Helt overordnet kan recovery beskrives som borgerens egen proces med at komme sig helt eller delvist. Rehabilitering kan forstås som de fagprofessionelles faglige begreb og som ramme for den helhedsorienterede indsats, herunder forebyggelse af udfordrende adfærd.

| Socialstyrelsen

Forskningen peger på, at forebyggelse af udfordrende adfærd bedst lykkes, når det sker i et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle og borgeren (Socialstyrelsen, 2017b; The Australian Psychological Society, 2011)

Recovery og rehabilitering er to tæt forbundne begreber for, hvordan borgeren og den fagprofessionelle kan samarbejde om at styrke borgerens oplevelse af trivsel, og dermed også forebyggelse af udfordrende adfærd:

  • Recovery er den enkeltes egen oplevede proces med at komme sig og finde trivsel i tilværelsen. Den fagprofessionelle kan støtte borgeren i processen (Slade & Longden, 2015).
  • Rehabilitering er den hjælp og støtte samt redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger og stiller til rådighed for borgeren i et samarbejde mellem borger og professionel (Marselisborg Centret, 2004).

Når borgeren oplever at blive mødt, set og hjulpet af den fagprofessionelle indsats, så kan indsatsen defineres som recovery-understøttende rehabilitering (Marselisborg Centret, 2004).

Rehabilitering

En rehabiliteringsindsats er en tidsbestemt indsats, der:

  • er målrettet
  • bygger på en samarbejdsrelation mellem borgeren og den fagprofessionelle
  • er koordineret mellem kommune og region og mellem kommunernes forvaltninger
  • er vidensbaseret (Marselisborg Centret, 2004).

I en rehabiliteringsindsats udvikles, genvindes eller vedligeholdes funktionsevnen, så den så vidt muligt svarer til personens aktuelle behov, muligheder og ønsker, så personen opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed, og så det svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering forudsætter ikke nødvendigvis et forudgående fald i eller faldende funktionsevne, men omfatter også medfødt eller tidligt erhvervet funktionsevnenedsættelse. (Socialstyrelsen, 2018 & Marselisborg Centret, 2004).

Recovery

Recovery er borgerens egen proces med komme sig helt eller delvist. Recovery er et eksistentielt begreb, som har fået mere og mere indpas i det socialfaglige arbejde med borgere med udviklingshæmning. Borgernes proces med recovery kræver et samarbejde mellem borger og fagprofessionel, og at de fagprofessionelle tager ansvar for, at borgerens ønsker, håb og drømme bliver inddraget i den faglige indsats. Recovery tilbyder de fagprofessionelle en forståelse af udfordrende adfærd og en vej til at forebygge og håndtere udfordrende adfærd. Borgere, der trives, er i mindre risiko for at ende i udfordrende episoder (Socialstyrelsen, 2017b).

Recovery i et indefra og udefra-perspektiv

Recovery kan ikke tilbydes som en indsats. Det er borgerens individuelle proces, som de fagprofessionelle støtter borgeren i (Slade, 2013).

Mødet mellem borger og fagprofessionel kan ses som et møde mellem to ekspertpositioner:

  • Borgerens indefra-perspektiv (recovery)
  • De fagprofessionelles udefra-perspektiv (rehabilitering) (Slade, 2013).

Recovery er borgerens proces med at komme sig helt eller delvist. Det er en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet. Niveauerne i recovery kan opfattes ud fra to forskellige perspektiver.

I indefra-perspektivet, som er borgerens eget perspektiv, er der fokus på borgerens personlige recovery. Det centrale er borgerens egen ide om trivsel, borgerens egne ønsker, håb og drømme om det gode liv (Slade & Longden, 2015).

I udefra-perspektivet, som er omgivelsernes perspektiv på borgeren, vurderes det, om borgeren kommer sig helt eller delvist:

  • I klinisk recovery er der fokus på symptomer og symptomfrihed – at komme sig helt
  • I social recovery er der fokus på borgerens funktionsniveau, fx evnen til at deltage i arbejde eller uddannelse på trods af sine symptomer – at komme sig delvist (Slade & Longden, 2015).

Læs mere om recovery på Vidensportalen

Betydningsfulde og fremmende tværgående elementer for rehabiliterende recovery-processer

I en sammenfattende engelsk forskningsoversigt omfattende 97 artikler fra 2011 peges der på fem betydningsfulde og fremmende tværgående elementer for recovery-processer, CHIME (Leami et al., 2011).

CHIME betyder Connection, Hope, Identity, Meaning and Empowerment. De fem elementer beskrives på følgende måde:

  • Forbundethed: Forbundethed opnås ved at indgå i sociale relationer og fællesskaber med social støtte af ligesindede, professionelle og netværk.
  • Håb og fremtidsoptimisme: En positiv tænkning med fokus på håb, drømme og fremtidsoptimisme; at tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for forandring, værdsætte succesoplevelser samt være i relationer, som giver håb.
  • Identitet: Mulighed for at (gen)opbygge og redefinere en positiv identitet og overvinde stigmatisering
  • Mening: Mening indebærer mulighed for at (gen)finde meningen med livet og med de oplevelser, som har præget vanskelighederne. Mening med livet er også oplevelse af livskvalitet, sociale roller og spiritualitet.
  • Empowerment: Empowerment indebærer at genviden magten og kontrollen over eget liv med afsæt i egne ressourcer og støtte fra ligesindede (Leamy et al., 2011).

Eksempler på rehabiliterende og recovery-orienterede indsatser

LA2 er et eksempel på en recovery-orienteret og rehabiliterende indsats, som har til formål at forebygge udfordrende adfærd. LA2 bygger overordnet på den forståelse, at når et menneske trives, er der mindre risiko for udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2017a).

Læs om LA2 i artiklen om Low Arousal på Vidensportalen

De nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud og boformer for hjemløse bygger på forskning og erfaringer fra praksis, som viser, at forebyggelse af voldsomme episoder først og fremmest handler om trivsel. Retningslinjerne er udarbejdet med baggrund i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. Retningslinjerne anbefaler, at de fagprofessionelle inddrager borgerens indefra-perspektiv i et samarbejde med deres faglige udefra-perspektiv. Desuden beskriver retningslinjerne, hvordan voldsomme og udfordrende episoder forebygges og håndteres, samt hvordan borgere og fagprofessionelle kan drage læring af de episoder, der opstår (Socialstyrelsen, 2017b).

Læs mere om de nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud og boformer for hjemløse på Socialstyrelsens hjemmeside 

Kilder

Leamy, M. et. al. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis. The British Journal of Psychiatry, Vol. 199(6): 445-452.

Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborg Centret (2004). Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborg Centret

Slade, M. (2013). 100 ways to support recovery: A guide for mental health professionals (2. Udg.). London: Rethink.

Slade, M. & Longden, E. (2015). The empirical evidence about mental health and recovery: How likely, how long, what helps? Victoria: MI Fellowship.

Socialstyrelsen (2017a). LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2017b). Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (u.å.). Socialebegreber.dk - Rehabilitering. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra http://www.socialebegreber.dk/ [Lokaliseret 06-09-2018]

The Australian Psychological Society Ltd (2011). Evidence-based guidelines to reduce the need for restrictive practices in the disability sector. Melbourne: The Australian Psychological Society. 

Publiceret: 13.12.2018. Sidst opdateret: 16.04.2019