Low Arousal

Low Arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer.

 | Socialstyrelsen

Low Arousal kan anvendes til flere målgrupper, hvor udfordrende adfærd forekommer, herunder borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd. Low Arousal er oftest beskrevet i forhold til udadreagerende adfærd, men i dansk kontekst er tilgangen også afprøvet til borgere med udviklingshæmning og selvskadende adfærd. Low Arousal benævnes på dansk blandt andet som Rogivende Pædagogik og Ikkekonfronterende Pædagogik.

Low Arousal har til formål at give fagprofessionelle kompetencer til at støtte borgeren i at ændre en udfordrende adfærd ved at undgå konfronterende situationer og søge at opnå lav grad af modstand hos borgeren. Gennem målrettet støtte kan tilgangen medvirke til at skabe et grundlag for trivsel for borgeren og hjælpe borgeren med at udvikle hensigtsmæssige strategier til at tackle vanskelige situationer.

Når de fagprofessionelles ændrer deres adfærd overfor borgeren, kan borgeren også ændre adfærd. Herved kan de fagprofessionelles ændrede adfærd forebygge, at der opstår konflikter.

I Danmark er Low Arousal blevet udviklet og afprøvet i to forskellige udgaver, som hver især passer til dansk kontekst og socialpædagogisk arbejde: Afstemt Pædagogik, som overvejende har fokus på de fagprofessionelle, og LA2, som har et recovery-perspektiv, og fokus på samarbejde mellem borger og fagprofessionelle om forebyggelse, håndtering og læring af udfordrende episoder.

På trods af at Low Arousal er implementeret i en række lande, er der ikke fundet internationale studier vedrørende implementering i forhold til voksne med udviklingshæmning. En dansk evaluering af tilgangen anvendt på børneområdet peger på organisatoriske og ledelsesmæssige forhold som afgørende for, at tilgangen kan implementeres tilfredsstillende. Evalueringen af Afstemt Pædagogik og LA2 peger på det samme.

En søgning på Tilbudsportalen viser, at Low Arousal anvendes på flere botilbud for voksne med udviklingshæmning, hvor udfordrende adfærd forekommer.

Danske evalueringer af Low Arousal, Afstemt Pædagogik og LA2 viser tegn på, at tilgangen har positiv effekt for både borgerne og de fagprofessionelle. Det drejer sig bl.a. om betydelig nedgang i magtanvendelse og i hændelser med udfordrende adfærd. Derudover peger evalueringerne på, at tilgangen medfører en øget trivsel for borgere og fagprofessionelle.

Der er ikke fundet studier og evalueringer af økonomi i forbindelse med implementering af Low Arousal, Afstemt Pædagogik og LA2.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Low ArousalLow Arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Low Arousal er oprindeligt personer med udviklingshæmning og/eller autisme og udfordrende adfærd. I dag anvendes tilgangen til flere grupper. De fagprofessionelle er en sekundær målgruppe.

Low Arousal retter sig mod målgrupperne voksne med udviklingshæmning og/eller autisme og udadreagerende adfærd (McDonnell, 2010). Low Arousal bliver også anvendt til fx børn på normalområdet, på ældre-/demensområdet og i psykiatrien. Sekundært er målgruppen de fagprofessionelle, der gennem ændring af egen adfærd skaber adfærdsændringer hos borgerne.

Low Arousal bygger på en forståelse af målgruppen karakteriseret ved, at der er en stærk sammenhæng mellem borgerens arousal og den udadreagerende adfærd. Udfordrende adfærd opstår, når en borger kommer i situationer, der er så udfordrende, at det skaber høj arousal, og derfor reagerer borgeren stærkt på stimuli. Den udfordrende adfærd er den strategi, borgeren har til rådighed til at mestre angst og stress som følge af nedsat psykisk funktionsevne (McDonnell, 2010).

Et skøn baseret på en række studier peger på, at 4-20 pct. af borgere med udviklingshæmning har udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2015b; Bowring et al., 2017; Davies & Oliver, 2013; Lundqvist, 2013; Lowe et al., 2007 & Myrbakk & von Tetzchner, 2008).

Populationsbaserede studier viser samtidig, at mens udfordrende adfærd optræder hos 10-20 pct. af målgruppen, så ses alvorlig udfordrende adfærd hos 4-10 pct. af målgruppen (Lundqvist, 2013).

Læs mere om målgruppen og prævalens på Vidensportalen.

Målgruppen for Low Arousal er tilpasset til dansk kontekst

Low Arousal er i Danmark blevet tilpasset danske forhold gennem to projekter i regi af Socialstyrelsen: Afstemt Pædagogik (Socialstyrelsen, 2015a) og LA2 (Socialstyrelsen, 2017).

  • Afstemt Pædagogik er afprøvet i 10 særforanstaltninger for borgere, fortrinsvis med udviklingshæmning og udfordrende adfærd (selvskadende og udadreagerende adfærd) i perioden 2011-2015.
  • LA2 er udviklet og afprøvet på tre socialpsykiatriske botilbud i perioden 2014-2017 i projekt Forebyggelse af magtanvendelse i socialpsykiatrien. Målgruppen var unge og voksne med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelse og sociale problemer. Metodebeskrivelsen til LA2 anfører, at LA2 kan anvendes i samarbejde med unge og voksne med udviklingshæmning, men det forudsætter brug af visuelt støttende samtaleredskaber (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Bowring, Darren L. et al. (2017). Challenging behaviours in adults with an intellectual disability: A total population study and exploration of risk indices. British Journal of Clinical Psychology, Vol. 56(1): 16-32.

Davies, Louise & Oliver, Chris (2013). The age related prevalence of aggression and self-injury in persons with an intellectual disability: A review. Cerebra Centre for Neurodevelopmental Disorders, Vol. 34(2): 764-775

Lowe, K. et al. (2007). Challenging behaviours: prevalence and topographies. Journal of Intellectual Disability Research, Vol. 51(8): 625 - 636.

Lundqvist, Lars-Olov (2013). Prevalence and risk markers of behavior problems among adults with intellectual disabilities: A total population study in Örebro County, Sweden. Research in Developmental Disabilities, Vol. 34(4): 1346 - 1356.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Wiley-Blackwell

Myrbakk, Even & von Tetzchner, Stephen (2008). The Prevalence of Behavior Problems Among People with Intellectual Disability Living in Community Settings. Journal of Mental Health Research in Intellectual Disabilities, Vol. 1(3): 205 - 222.

Socialstyrelsen (2015a). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2015b). Insatser vid utmanande beteende hos personer med intellektuell funktionsnedsättning. Sverige: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2017). LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. Danmark: Socialstyrelsen

Socialstyrelsen (2018). Søgning.  Socialstyrelsen, Tilbudsportalen. Tilgængelig fra: http://tilbudsportalen.dk/ [lokaliseret 10-07-2018]

Metode

Low Arousal har fokus på, hvordan fagprofessionelle ved at ændre egen adfærd kan støtte borgeren i en ikkeudfordrende adfærd. Low Arousal bygger på fire hjørnesten og et antal beskrevne handlestrategier for de fagprofessionelle.
I Danmark er der udviklet to udgaver af tilgangen med et øget fokus på borgerinddragelse.

Low Arousal er en faglig tilgang, som blev udviklet i 1980’erne og 1990’erne af den engelske psykolog Andrew A. McDonnell. I Danmark benævnes Low Arousal ofte som Rogivende Pædagogik (Elvén, 2010).

Low Arousal har fokus på de fagprofessionelles ansvar. Formålet er at gøre dem bevidste om, at det er dem, der kan og skal ændre adfærd i konfliktsituationer. Ved at ændre egen adfærd overfor borgerne kan borgernes adfærd også ændres. Det sker, fordi de fagprofessionelle tænker anderledes om adfærden og får fokus på, hvordan de ved at ændre egen adfærd kan minimere udfordrende adfærd hos borgeren og støtte borgeren i at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier (McDonnell, 2010).

Psykolog Bo Hejlskov Elvén, har med baggrund i Low Arousal beskrevet Rogivende Pædagogik og supplerer Low Arousal med den forståelse, at udfordrende adfærd er en strategi for borgeren til at genvinde mistet selvkontrol (Elvén, 2010).

Formålet med Low Arousal

Low Arousal har til formål at give fagprofessionelle kompetencer til at støtte borgeren i at ændre en udfordrende adfærd ved at undgå konfronterende situationer og søge at opnå lav grad af modstand hos borgeren. De fagprofessionelle skal:

  • undgå straffende konsekvenser og sanktioner i forhold til borgernes adfærd
  • arbejde med selvrefleksion
  • skabe positive relationer til borgerne
  • håndtere den udfordrende adfærd gennem for eksempel kravnedsættelse, rolig og lav stemmeføring og neutralt kropssprog (Uhrskov, 2012).

Grundtanken i Low Arousal er, at ro smitter. Fagprofessionelle skal derfor træne sig i ikke at gå med borgeren op i affekt, men i stedet træde et skridt tilbage (McDonnell, 2010).

Low Arousal har sit hovedfokus på udadreagerende adfærd. Selvskadende adfærd berøres i tilgangen kun perifert (Uhrskov, 2012).

Low Arousals teoretiske grundlag og fire hjørnesten

Teorierne bag Low Arousal er behaviorismen og kognitive teorier, og Low Arousal bygger på fire hjørnesten, som inkluderer kognitive og adfærdsmæssige elementer. Hjørnestenene har fokus på at:

  1. reducere potentielle konfliktpunkter omkring borgeren ved at nedbringe fagprofessionelles krav
  2. indarbejde verbale og nonverbale strategier, så øget arousal hos borgeren undgås
  3. undersøge de fagprofessionelles tanker om den kortsigtede håndtering af udfordrende adfærd
  4. sikre emotionel støtte til fagprofessionelle, som arbejder med borgere med udfordrende adfærd (McDonnell, 2010 & Uhrskov, 2012).

De fire hjørnesten udmøntes i konkrete strategier, som er opdelt i tre faser: før-krise-intervention, krisehåndtering og efter-krise-intervention (McDonnell, 2010 & Uhrskov, 2012). I dansk kontekst omtales de tre faser ofte som forebyggelse, håndtering og læring (Socialstyrelsen, 2017).
Den engelske hjemmeside Studio III beskriver Low Arousals teoretiske grundlag, de fire hjørnesten samt konkrete strategier til udførelsen af Low Arousal (Studio III, 2018).

De fagprofessionelles forudsætninger

Det er en forudsætning for at kunne praktisere Low Arousal, at fagprofessionelle uddannes og trænes i tilgangen. Fagprofessionelle bør have forudgående erfaring og kendskab til målgruppen, mens metoden ikke stiller krav om et specifikt uddannelsesniveau (McDonnell, 2010).

Den engelske hjemmeside Studio III indeholder artikler, der beskriver Low Arousal, samt oversigter over kurser og uddannelser for fagprofessionelle (Studio III, 2018).

Bogen Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning beskriver teorien bag Low Arousal og giver anvisninger og eksempler på, hvordan fagprofessionelle kan praktisere Low Arousal (Elvén, 2010).

Low Arousal i danske udgaver – Afstemt Pædagogik og LA2

Afstemt Pædagogik (Ertmann et al., 2015) og LA2 (Socialstyrelsen, 2017), er begge videreudviklinger af Low Arousal, så de passer til en dansk kontekst og til dansk lovgivning om bl.a. brug af magtanvendelse.

Afstemt Pædagogik er tilknyttet en metodebeskrivelse bestående af:

  • Del 1:Teoretisk grundlag for metoden (Ertmann et al., 2015a) 
  • Del 2: Praktisk gennemgang – praktiske anvendelse af metoden (Ertmann et al., 2015b) 
  • Del 3: Skemaer og vejledninger – dokumentationsværktøj (Ertmann et al., 2015c).

Afstemt Pædagogik bygger på hjørnestenene og strategierne i Low Arousal og er suppleret med redskaber til at udarbejde stressprofiler for den enkelte borger samt en vidensbank, hvor al viden om borgeren er samlet, herunder viden om hvad der mindsker og fremmer ro for borgeren og giver mulighed for en ønsket udvikling (Socialstyrelsen, 2015).

LA2 er en Low Arousal-inspireret metode til forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder for borgere og fagprofessionelle. Der foreligger også en metodebeskrivelse af LA2 (Socialstyrelsen, 2017).

LA2 tager udgangspunkt i dialog og borgerinddragelse og ser dette som afgørende for, at kritiske episoder med udfordrende adfærd og vold samt brug af magtanvendelser kan reduceres. LA2 indeholder tre skemaer målrettet forebyggelse (trivselsplan), håndtering (tryghedsplan) og læring (læringsplan). De tre planer findes i to udgaver:

  • Borgernes egne planer, som beskriver borgernes eget perspektiv
  • De fagprofessionelles planer, som beskriver konkrete faglige indsatser, der konkret støtter borgeren.

Kilder

Elvén, Bo Hejlskov (2010). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag

Ertmann, Bo et al. (2015a). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del l: Teoretisk grundlag. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

Ertmann, Bo et al. (2015b). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del ll: Praktisk gennemgang. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

Ertmann, Bo et al. (2015c). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del III: Skemaer og vejledninger. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Wiley-Blackwell

Socialstyrelsen (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2017). LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. Danmark: Socialstyrelsen

Socialstyrelsen (2018). Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Kort og klart. Danmark: Socialstyrelsen.

Studio lll Training Systems and Psychological Services ( u.å.). Managing Challenging Behaviour. Studio III. Tilgængelig fra: https://www.studio3.org/ [lokaliseret 04-12-2018]

Uhrskov, T. (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Internt dokument – ikke publiceret. Kandidatspeciale på Institut for Psykologi: Københavns Universitet.

Implementering

Low Arousal er implementeret i forhold til borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd i flere lande. I Danmark er Low Arousal blevet videreudviklet i to forskellige projekter. Evalueringer peger blandt andet på, at kontinuerlig ledelsesopbakning, anvendelse af implementerings- og evalueringsværktøjer og tid til planlægning, træning i tilgangen, dokumentation og drøftelse af resultater er vigtige faktorer ved implementering af Low Arousal.

Low Arousal var i 2012 udbredt i 12 lande i forhold til målgruppen udviklingshæmning og udfordrende adfærd. Der er ikke fundet studier, der viser, i hvilken grad Low Arousal er udbredt og implementeret i tilbud til borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd.

I Danmark findes der ikke en opgørelser over tilbud, der har implementeret tilgangen.
En søgning på Socialstyrelsens Tilbudsportalen.dk (oktober 2018) viser, at en række specialiserede botilbud for voksne med udviklingshæmning angiver, at de anvender Low Arousal. De forskellige botilbud yder indsatser til voksne med udviklingshæmning og udviklingshæmning i kombination med andre handicap. (Socialstyrelsen, 2018c).

Effekt- og implementeringsevaluering – Specialområdet for Børn og unge i Region Midtjylland

Specialområdet for Børn og unge i Region Midtjylland har gennemført et projekt med implementering af Low Arousal på seks tilbud for børn og unge med høj kompleksitet og høj grad af udfordrende adfærd i perioden 2015-2017 (Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, 2018).

En effekt- og implementeringsevaluering af projektet viser, at målgruppens vanskeligheder omfatter udviklingsforstyrrelser, psykiske, kognitive og emotionelle vanskeligheder samt sociale problemer, fx misbrug. Evalueringen peger på, at de seks deltagende tilbud i stort omfang er lykkedes med at implementere Low Arousal. Det anføres som afgørende for implementeringen, at der er opbygget en organisering, der understøtter processen, hvilket indebærer:

  • en forudgående planlægning og forberedelse i alle organisatoriske lag, herunder ledelsen, medarbejdere, borgere og pårørende 
  • anvendelse af relevant implementerings- og evalueringsværktøj, som bidrager til at afklare, hvilke særlige elementer der skal være fokus på, hvis succesfuld implementering skal opnås
  • kontinuerlig ledelsesmæssig opbakning – også i driftsfasen
  • planlagt tid til dokumentation, drøftelse af resultater og planlægning af indsatser
  • en gruppe af mentorer eller superbrugere, der kan vejlede kolleger og fastholde det faglige fokus på Low Arousal i hverdagen (Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, 2018).

Evalueringen er baseret på kvalitative og kvantitative data. Der er foretaget en førmåling samt en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering af projektet.

Afstemt Pædagogik

I perioden 2012-2015 blev Low Arousal afprøvet i en version tilpasset dansk kontekst i 10 særforanstaltninger, primært for borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2015).

Evalueringen viser, at der er sket en succesfuld implementering i de 10 særforanstaltninger, og peger her på de samme forhold, som evalueringen af Low Arousal i Region Midtjylland. Derudover peger den på, at coaching og fagsupervision har stor betydning (Socialstyrelsen, 2015).

Evalueringen anbefaler også undervisning i tilgangen og de tilhørende redskaber i forbindelse med, at Afstemt Pædagogik igangsættes, samt at der afsættes tid og ressourcer til træning, supervision og coaching (Socialstyrelsen, 2015). I projektperioden var indlagt 36 timers lektioner i en central uddannelse og derudover lokale kurser på 9-11 timer for fagprofessionelle, der ikke var med på den centrale uddannelse. Uddannelser blev varetaget af UCC Professionshøjskolen (Socialstyrelsen, 2015).

LA2

LA2 er afprøvet på tre socialpsykiatriske botilbud i perioden 2014-2017. Målgruppen var voksne med psykiske vanskeligheder, som periodevis havde lavt socialt, psykisk funktionsniveau. LA2 blev afprøvet i sammenhæng med Feedback Informed Treatment (FIT). LA2 er ikke afprøvet til voksne med udviklingshæmning, men i manualen til LA2 nævnes det, at tilgangen også kan bruges ved udviklingshæmning (Socialstyrelsen, 2017).

Læs mere om Feedback Informed Treatment (FIT) på Vidensportalen

LA2 indgår i kataloget over moduler med kompetenceudvikling i Indsatsforløb til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse, som Socialstyrelsen gennemfører i perioden 2018-2020. Botilbud for voksne med udviklingshæmning kan søge om et indsatsforløb, hvorfor en implementering af LA2 i forhold til voksne med udviklingshæmning og udfordrende adfærd kan forventes igangsat ad denne vej (Socialstyrelsen, 2018b).

Vidensindsamling om implementering af LA2

Projektet er evalueret i en vidensindsamling baseret på kvalitative og kvantitative data, der er indhentet fra de tre deltagende tilbud i en før-, midtvejs- og slutmåling (Socialstyrelsen, 2018a).
Vidensindsamlingen peger på, at der er sket implementering af LA2 på de tre deltagende tilbud. Samtidig er det en central erfaring, at en samtidig implementering af to metoder kan udgøre en barriere for succesfuld implementering. Deltagerne gav udtryk for, at det er en unødig belastning, når to metoder skal implementeres på en gang, for eksempel kan der let opstå begrebsforvirring (Socialstyrelsen, 2018a).

Derudover peger vidensindsamlingen på de samme forhold som de to tidligere nævnte danske evalueringer:

  • ledelsesopbakning, 
  • planlægning og forberedelse, 
  • anvendelse af relevant implementerings- og evalueringsværktøj, 
  • tid til dokumentation, drøftelser af resultater og planlægning af indsatser, 
  • uddannelse og træning, brug af coaching, supervision, særligt uddannede mentorer eller superbrugere. (Socialstyrelsen, 2018a)

Vidensindsamlingen peger også på, at de lokalt nedsatte implementeringsteams har været betydningsfulde for implementeringen. De har i høj grad været drivkraften bag implementeringen på de tre deltagende tilbud.

Kilder

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Wiley-Blackwell

Socialstyrelsen (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland

Socialstyrelsen (2018a). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018b, 12. marts). Indsatsteam – støtte til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra:
https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe [lokaliseret 04-12-2018]

Socialstyrelsen, (2018c). Søgning. Socialstyrelsen, Tilbudsportalen. Tilgængelig fra: http://tilbudsportalen.dk/ [lokaliseret 17-10-2018]

 

Effekt

Et internationalt studie peger på øget selvtillid hos fagprofessionelle samt et fald i episoder med udfordrende adfærd. Danske evalueringer af tre forskellige afprøvningsprojekter med Low Arousal viser lignende positive effekter for fagprofessionelle og borgere.

Der er i forbindelse med en litteratursøgning i 2018 ikke fundet internationale studier, der undersøger effekten af Low Arousal anvendt i forhold til udviklingshæmning og udfordrende adfærd. Der er kun fundet få studier om Low Arousal anvendt til andre målgrupper.

Internationale studier har undersøgt effekter af Low Arousal

Et engelsk kvasieksperimentelt studie (med brug af kontrolgruppe, uden angivelse af størrelse og uden randomisering) i forhold til voksne med autisme viser en klar effekt af Low Arousal i form af øget tillid hos fagprofessionelle til at mestre udfordrende adfærd samt et mindre fald i udfordrende adfærd blandt borgere over en periode på 10 måneder. Det er ikke oplyst, hvor mange fagprofessionelle og borgere studiet omhandler (McDonnell, 2010).

Et andet engelsk studie med en før- og eftermåling i forhold til voksne med autisme viser også en klar effekt i form af øget selvtillid hos fagprofessionelle. Studiet målte ikke resultater vedrørende ændringer i udfordrende adfærd hos de deltagende borgere. Studiet omfattede 275 fagprofessionelle. Antallet af deltagende borgere er ikke fundet oplyst (McDonnell, 2010).

Andrew A. McDonnell, som har udviklet Low Arousal betoner, at effekten af Low Arousal, ikke kommer af sig selv (McDonnell, 2010). Det er afgørende, at der skabes organisatoriske rammer, som understøtter, at der dels kan ske den nødvendige kompetenceudvikling af de fagprofessionelle, dels at der sker en kulturændring med ændret forståelse af udfordrende adfærd og af de fagprofessionelles faglige handlemuligheder og ansvar.

Danske effektevalueringer af Low Arousal-tilgange

Der er fundet tre danske effektevaluering af Low Arousal-tilgange, der hver især peger på effekt af Low Arousal-tilgange.

Positive effekter ved Low Arousal på specialområdet for børn og unge

Region Midtjyllands evaluering af et treårigt projekt med afprøvning og implementering af Low Arousal på specialområdet for børn og unge peger på en række effekter for fagprofessionelle og borgere:

  • Et fald i magtanvendelser på 37 pct.
  • Et fald i fagprofessionelles sygefravær fra 7,36 pct. i førmålingen til 4,73 pct ved projektets afslutning
  • Et fald i indberetning af arbejdsmiljøulykker relateret til magtanvendelse på 50 pct. Derudover ses en tendens til, at de anmeldte arbejdsulykker har en mindre alvorlig karakter
  • De fagprofessionelle oplever et øget fælles fagligt udgangspunkt, en øget fælles forståelser af udfordrende adfærd, og at deres indsats i højere grad sker på et reflekteret grundlag (Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, 2018).

Evalueringen peger på, at effekten kun kan forventes at komme, når de fagprofessionelle modtager faglig opkvalificering og undervisning i tilgangens redskaber og teoretiske grundlag. Der skal også skabes en tydelig organisering af arbejdet med Low Arousal, både i implementeringsfasen og efter overgang til drift (Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, 2018).

Evalueringen er foretaget på baggrund af kvalitative og kvantitative data, og der blev foretaget en førmåling samt en midtvejs- og slutevaluering.

Positive effekter ved Afstemt Pædagogik

Evalueringen af Afstemt Pædagogik peger også på positive effekter for borgere og fagprofessionelle:

  • Markant fald i antallet af negative hændelser med borgeren
  • Tydeligt faldende intensitet i forløbet af de negative hændelser
  • Stigende eller konstant antal positive hændelser med borgeren
  • Fald af magtanvendelser fra 46 i 2013 til 39 i 2014
  • Borgerinddragelse i indsatsmål er sket med succes i 6 af de 10 særforanstaltninger (Socialstyrelsen, 2015).

I evalueringen giver de fagprofessionelle udtryk for, at projektet har medført en afprivatisering af den pædagogiske metode. Desuden viser evalueringen, at indsatsen fremmer teamtænkning og styrker fagligheden, hvilket forebygger udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2015).

Den afsluttende evaluering er en kvalitativ og kvantitativ evaluering med fokus på effekt og implementering. Der blev foretaget en baselinemåling, inden afprøvningen gik i gang (Socialstyrelsen, 2015).

Evalueringen anbefaler, at afprøvningen følges op af en forskningsbaseret og anvendelsesorienteret afprøvning i større skala (Socialstyrelsen, 2015).

Positive effekter ved LA2

Vidensindsamlingen Forebyggelse af trusler, vold og magtanvendelse, som er en evaluering af LA2 og Feedback Informed Treatment (FIT) viser tegn på, at LA2 har været medvirkende til at:

  • antallet af episoder med trusler og vold er reduceret
  • antallet af magtanvendelser er reduceret
  • reducere episoder med selvskadende adfærd, selvom LA2 i udgangspunktet har til formål at forebygge episoder med udadreagerende adfærd i form af trusler og vold (Socialstyrelsen, 2018)

Derudover viser de kvalitative resultatet, at LA2:

  • understøtter og udvikler de fagprofessionelles eksisterende arbejde
  • styrker de fagprofessionelles systematiske praksis og fælles sprog
  • inddrager borgernes feedback til de fagprofessionelles indsats
  • styrker kommunikationen mellem borgere og fagprofessionelle
  • understøtter de fagprofessionelles deeskalerende arbejde og forebyggelse af konflikter (Socialstyrelsen, 2018).

LA2 blev afprøvet på tre tilbud for borgere med psykiske vanskeligheder i perioden 2014-2017. I afprøvningen deltog 58 borgere og 70 fagprofessionelle.

LA2 er evalueret i en vidensopsamling, der er baseret på kvalitative og kvantitative data. Der er foretaget før- midtvejs- og eftermålinger i afprøvningsperioden.

Kilder

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Wiley-Blackwell

Socialstyrelsen (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland

Økonomi

Der er ikke fundet internationale og danske studier, der har undersøgt omkostninger eller økonomiske gevinster i forbindelse med Low Arousal. 

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i 2018, er der ikke fundet internationale eller danske studier, der har undersøgt omkostninger i forbindelse med implementering og drift af Low Arousal.

I evalueringerne af tre danske afprøvningsprojekter fremgår det, at der er gennemført uddannelse i forbindelser med afprøvningen, men omkostningerne i form af kursusafgifter, materialeindkøb, vikarer m.v. er ikke opgivet (Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, 2018; Socialstyrelsen, 2015 & Socialstyrelsen, 2018).

Kilder

Socialstyrelsen (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Low ArousalLow Arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen er klart afgrænset til borgere med udviklingshæmning og autisme og udfordrende adfærd. Målgruppen omfatter både børn og voksne. Metoden er beskrevet at kunne anvendes bredt til flere målgrupper. Inklusionskriteriet er udfordrende adfærd i kombination med målgruppens øvrige problematik/ handicap. Metoden har sit hovedfokus på udadreagerende adfærd, men er beskrevet at kunne anvendes til selvskadende adfærd. Metoden beskriver principper for samspillet mellem borger og fagprofessionel med fokus på de fagprofessionelles ansvar. Der indgår ikke screeningsredskaber. Metoden er tilpasset målgruppen af borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd i Danmark, og det fremgår tydeligt, hvilke delmålgrupper der kræver særlige hensyn i fx LA2. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for målgruppen scoren B.
Metode
Low Arousal bygger på behavioristiske teorier og kognitive teorier. Formålet er at give fagprofessionelle kompetencer til at ændre egen adfærd. Dette er beskrevet i metodens forandringsteori: Når de fagprofessionelle møder borgerne med ro og forstår baggrunden for den udfordrende adfærd, kan borgeren med støtte ændre sin adfærd. Metoden er bygget op omkring fire hjørnesten, som alle omhandler de fagprofessionelle. Der foreligger ikke en metodebeskrivelse for forløb, aktiviteter og systematik. Kompetencemæssige krav til fagprofessionelle er beskrevet, men uddannelsens forløb og omfang er ikke beskrevet, med fx behov for løbende supervision, sparring eller recertificering. To danske videreudviklinger af Low Arousal inddrager et fokus på inddragelse af borgeren, borgerens udviklingspotentiale samt et fokus på individuelle årsager til at adfærden opstår. De danske udgaver har en klar forandringsteori. Der er udgivet metodebeskrivelser til disse. Teoretisk inddrager den ene (Afstemt Pædagogik) udover de før nævnte også en affektteori, mens LA2 også har udgangspunkt i teorier om dialog og borgerinddragelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for metode scoren B.
Implementering
Der foreligger erfaringer og studier af implementeringen af tilpasninger af Low Arousal i en dansk kontekst, hvor betydende faktorer for implementeringen er afdækket. Studier peger på forskellige betydende faktorer for implementeringen i en dansk kontekst, men en del af dem er på et overordnet niveau. Og ikke alle er omsat til konkrete og operationelle anbefalinger. Der findes ingen støtteredskaber til implementering på dansk, og der er ikke beskrevet noget om rekruttering og fastholdelse af borgere. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger ikke danske eller internationale studier der undersøger effekten af Low Arousal hos voksne med udviklingshæmning. Et engelsk studie påviser effekt hos de fagprofessionelle i tilbud for personer med autisme i form af øget selvtillid samt et fald i episoder med udfordrende adfærd. Tre danske studier med før-/ eftermålinger af Low Arousal viser effekter på flere parametre. De er tale om studier uden kontrolgruppe, der følger centrale variable i metodens forandringsteori, men ikke egentlige procesorienterede evalueringer, der efterprøver hypoteser om de virkende mekanismer i metoderne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekt scoren C.
Økonomi
Der findes ingen danske eller internationale studier af omkostninger eller omkostningseffektivitet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for økonomi scoren D.