Krop og mad

Dansk og international forskning viser, at mennesker med udviklingshæmning har en større risiko for både overvægt og undervægt end den øvrige befolkning. Det skyldes i høj grad uhensigtsmæssige kostvaner, der har negativ betydning for det fysiske og psykiske velbefindende.

| Socialstyrelsen

Overvægt og fedme, men også undervægt, forekommer i større omfang hos mennesker med udviklingshæmning end hos den øvrige befolkning. Mens der i normalbefolkningen generelt er 50 pct., der er normalvægtige, er 27 pct. normalvægtige i gruppen af borgere med udviklingshæmning. Der er således en stor gruppe borgere med udviklingshæmning, som er enten overvægtige eller undervægtige (Region Midtjylland, 2013).

Overvægt og fedme har konsekvenser for fysisk og psykisk velbefindende

Flere danske og internationale studier har de sidste år peget på fedme og overvægt som store risikofaktorer i forhold til fysisk sundhed for mennesker med udviklingshæmning. Fedme og overvægt har betydning for personens fysiske og psykiske velbefindende i hverdagen. En konsekvens af overvægt kan være vanskeligheder med at udføre opgaver i hverdagen, og det kan øge risikoen for yderligere funktionstab og dermed et øget behov for omsorg og støtte. En anden konsekvens kan være social isolation. Overvægt og fedme fører på sigt også til øget risiko for blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes (Bergström et al., 2013; Wallén, 2014; Tørris et al., 2015).

At foretage gode kostvalg handler om at have de rette handlekompetencer til at planlægge, købe ind til, fremstille og spise gode måltider. Det handler også om en forståelse af, hvad der er god kost, og hvorfor det er vigtigt at spise sundt. I sidste ende handler det om at være motiveret til at spise god kost (Dehn et al., 2018).

Mennesker med udviklingshæmning har pga. den kognitive funktionsnedsættelse ofte vanskeligt ved at forstå og overskue nødvendigheden af sund kost. Derfor er det en væsentlig præmis i kostplanlægningen, at man ikke kun har øje for personens egne ressourcer og handlekompetencer, men også inddrager de samlede ressourcer omkring personen, herunder det faglige personale, der varetager støtten til personen (Adolfsson, 2010; Wallén, 2014; Dehn et al., 2018; Bergström et al., 2013).

Selv- og medbestemmelse har betydning for valg af kost

Danske og internationale studier har vist, at det har betydning for, om mennesker med udviklingshæmningshæmning spiser sundt, at de oplever selvbestemmelse ift. valg af kost. Motivationen til at spise sundt øges betydeligt, når personen støttes i selv at foretage gode kostvalg og oplever, det er meningsfuldt. Det vil sige, at oplevelsen af det gode måltid er individuel og derfor altid skal tilpasses individuelt (Køhler, 2010; Adolfsson et al., 2012; Furesø Kommune, 2014; Johansen et al., 2017; Sørensen & Rasmussen, 2020).

Der er inden for en årrække gennemført flere danske og nordiske projekter med fokus på sund kost, hvor et gennemgående fokus har været selv- og medbestemmelse. Inddragelse af borgernes egne ressourcer og mestringsevne har været gennemgående i projekterne, hvilket har haft stor betydning for, at deltagerne med udviklingshæmning har oplevet meningsfuldhed og motivation for at foretage sunde kostvalg (Dehn et al., 2018; Dønnestad & Dale-Western, 2018; CFK, 2015; Bergström et al., 2013).

Læs om Mestring og selvbestemmelse her

Projekterne har bl.a. udviklet modeller for samarbejde mellem beboere og medarbejdere på boformer om indkøb, valg af kost og fremstilling af måltider. Flere af projekterne har ligeledes udviklet konkrete arbejdsredskaber til beboere, som fx lettilgængelige kogebøger. Endelig er der i nogle projekter gennemført fælles undervisning i sund kost for beboere og medarbejdere (Dehn et al., 2018; Dønnestad & Dale-Western, 2018; CFK, 2015; Bergström et al., 2013).

Det ses, at indsatser, der kombinerer kost og fysisk aktivitet, giver en vis forbedring i sundhed. Studierne viser også, at støtte fra omsorgspersoner og nære pårørende samt sundhedsvæsen er vigtig for udfaldet (Blomqvist & Börje, 2015).

Læs artiklen Krop og bevægelse her 

Eksempler på projekter, der har omhandlet sundhedsfremme, herunder sund kost

  • En sanselig vej til sundhed (Dehn et al. 2017). Med tilhørende hæfte: Lev med sundhed. Øvelser for udviklingshæmmede med fokus på mad, motion, sanser og leg (Dehn et al., 2018).
  • Folkehelseprosjekt i boliger og aktivitetssenter for utviklingshemmede (Dønnestad & Dale-Western, 2018).
  • Indflydelse på egen sundhed (CFK, 2015).
  • Hälsofrämjande gruppbostad. Planering, genomförande och utvärdering av ett hälsofrämjande program (Bergström et al., 2013).

Funktionsnedsættelsen kan gøre det svært at spise

For nogle mennesker med udviklingshæmning er det ikke overvægt og for stort indtag af mad, der er problemet. De kan have svært ved at spise og lider ofte af undervægt (Sørensen & Rasmussen, 2020).
Årsagerne kan være flere. Undervægt ses ofte at være begrundet i spisevanskeligheder, men også i spasticitet, hvor voldsom og konstant bevægelse kan medføre et stort energiforbrug og dermed øge behovet for et større indtag af føde (Wallén, 2014).

Sanserne har betydning for spiseoplevelsen

Personen kan have spisevanskeligheder som følge af en manglende eller forsinket mundmotorisk udvikling. Vanskeligheder med at sansebearbejde spiller også ind, fordi måltidet er en sanseoplevelse, hvor de fire sanser syns-, høre-, lugte- og smagssansen spiller en væsentlig rolle for oplevelsen og for lysten til at spise. Derudover spiller de fire nærsanser berørings-, balance-, muskelleds-, og indrekropssansen en stor rolle (Sørensen & Nielsen, 2018).

Bearbejder hjernen ikke sanseinputtene på en hensigtsmæssig måde, vil selvreguleringen og arousal også blive påvirket ifm. måltidet (Sørensen & Rasmussen, 2020).

Hvis personen har svært ved at spise, har fagpersonerne en vigtig opgave i at være bevidste om, at sansesystemet er velreguleret og velstimuleret for at opnå det gode måltid. Det handler først og fremmest om at identificere, hvad der udgør et problem for, om personen kan – og har lyst til – at spise:

  • Hvor og hvordan sidder personen under måltidet?
  • Er der den nødvendige ro, eller er der nok impulser?
  • Har maden den rette konsistens?
  • Er der smerter forbundet med spisningen?
  • Får personen i det hele taget den rette hjælp ved måltidet? (Sørensen & Rasmussen, 2020).

Kilder

Adolfsson, P. (2010). Food Related Activities and Food Intake in Everyday Life among People with Intellectual Disabilities. Uppsala: Uppsala Universitet.

Adolfsson, P. et al (2012). Foodwork among people with intellectual disabilities and dietary implications depending on staff involvement. Scandivian Journal of Disability Research, Vol. 14 (1): 40-55.

Bergström, H. et al. (2013). Hälsofrämjande gruppbostad: Planering, genomförande och utvärdering av ett hälsofrämjande program. Rapport 2013: 5. Stockholm: Centrum för epidemiologi och samhällsmedicin.

Blomqvist, Sven & Rehn, Börje (2015). Fysisk aktivitet och hälsa för personer med utvecklingsstörning. Fysioterapi, (1): 26-31.

CFK (2015). Indflydelse på egen sundhed. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Dehn, M. et al. (2017). En sanselig vej til sundhed. LEV, (8): 32-34.

Dehn, M. et al. (2018). Lev med sundhed: Øvelser for udviklingshæmmede med fokus på mad, motion, sanser og leg (pdf). Kbh.: LEV med sundhed & Landsforeningen LEV.

Dønnestad, J. & Dale-Western, I. M. (2018). Folkehelseprosjekt i boliger og aktivitetssenter for utviklingshemmede: Sluttrapport 2018 (pdf). Oslo: Bydel Grorud, Oslo Kommune.

Furesø Kommune (2014). Slutevaluering af ’Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede’. Furesø Kommune.

Johansen, L. H. et al. (2017). Pasientopplæring for personer med utviklingshemming: En statusrapport. Trondheim: NAKU – Nasjonalt Kompetansemiljø om Utviklingshemming.

Køhler, L. (2010). "Gir' I ikke en pizza?". Udviklingshæmmedes vilkår og kommunernes muligheder i det sundhedsfremmende arbejde. Bachelorprojekt i Sundhedskommunikation.

Region Midtjylland (u.å.). Bevidst livsstil minimerer medicinforbrug for udviklingshæmmede. Tilgængelig fra: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/News_2013/11-november/bevidst-livsstil-minimerer-medicinforbrug-for-udviklingshammede/ [lokaliseret 18-03-2021]. 

Sørensen, Maria & Nielsen, Andrea H. (2018). Sansebearbejdning i pædagogisk kontekst. I: Sørensen, Kurt et al., Udviklingshæmning: En grundbog. Bind 1. (s.143-161). Skødstrup: Forlaget Oligo.

Sørensen, Maria & Rasmussen, Ninasofie (2020). Det gode måltid. I: Sørensen, Kurt et al. (2020), Udviklingshæmning: En grundbog. Bind 2 (s.119-148). Skødstrup: Forlaget Oligo.

Tørris, Christine et al. (2015). Hvordan etablere en sunn livsstil hos en overvektig inaktiv kvinne med psykisk utviklingshemning. Nordisk Tidsskrift for Helseforskning, Vol. 11(1): 180-191.

Wallén, Eva Flygare (2014). Betydelsen av hälsosamma kost- och motionsvanor hos personer med utvecklingsstörning: En sammanställning av evidens. Evidensrapport nummer 5. Stockholm: Habilitering & Hälsa, Stockholms Läns landsting.

Publiceret: 22.03.2021. Sidst opdateret: 22.03.2021