Sundhedstjek

Sundhedstjek er en tværfaglig sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at opspore og forebygge sundhedsproblemer hos voksne med udviklingshæmning.

 | Socialstyrelsen

Voksne med udviklingshæmning har reduceret middellevetid sammenlignet med den øvrige befolkning. De kan have vanskeligt ved at kommunikere symptomer på sygdom og har ofte en usund adfærd.

Årlige sundhedstjek forebygger sygdomme, fremmer sundheden hos voksne med udviklingshæmning og er med til at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed.

Indsatsen sundhedstjek er en tværfaglig og faseinddelt proces, og medarbejderen har en særlig motiverende og understøttende rolle i denne proces. Indsatsen kræver et systematisk tværfagligt samarbejde mellem den fagprofessionelle og den praktiserende læge, sundhedspædagogiske kompetencer hos medarbejderne og gennemsigtighed for den enkelte voksne med udviklingshæmning.

Indsatsen kan bidrage til hurtig og tidlig opsporing af somatiske og psykiske helbredsproblemer hos voksne med udviklingshæmning og til at løfte medarbejdernes viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Indsatsen er effektiv, og tidligt i forløbet kan lægen orienteres om kritiske forhold, som kræver yderligere henvisning og udredning.

Indsatsen er afprøvet i Danmark og implementeret i bl.a. Norge og England.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SundhedstjekSundhedstjek er en tværfaglig sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at opspore og forebygge sundhedsproblemer hos voksne med udviklingshæmning. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for sundhedstjek spænder bredt. Indsatsen har vist god effekt for voksne over 18 år med udviklingshæmning, som bor på botilbud eller modtager støtte i eget hjem.

Udviklingshæmning er en tilstand af forsinket eller begrænset udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. Funktionsniveauet kan samtidig være påvirket af et ledsagehandicap, som fx spastisk lammelse, epilepsi, sansedefekter eller psykiske lidelser (Socialstyrelsen, 2019).

Voksne med udviklingshæmning har en reduceret middellevetid sammenlignet med den øvrige befolkning. Voksne med udviklingshæmning kan have vanskeligt ved at identificere og kommunikere symptomer på sygdom, ligesom en usund livsstil kan have en negativ effekt på deres helbred (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Som konsekvens kan livskvaliteten for den enkelte dale, og det offentliges udgifter til pleje, hjælpemidler og unødvendige indlæggelser stige (Holsaae & Bentzen, 2014).

Socialpolitisk Redegørelse 2018 skønner, at ca. 70.000 voksne borgere med nedsat kognitiv eller psykisk funktionsevne modtager ydelser efter serviceloven. De vil være i målgruppen for et tilbud om sundhedstjek (Børne- og Socialministeriet, 2018).

Sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning

Årlige sundhedstjek målrettet voksne med udviklingshæmning kan bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed i befolkningen (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Indsatsen er afprøvet i Danmark ved et tværkommunalt projekt etableret af Sundhedsstyrelsen, hvor 671 voksne med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser deltog (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Indsatsen er implementeret i bl.a. Norge og England (Aldring og Helse, 2010; Robertsen et al., 2014).

Målgruppen for sundhedstjek

Inklusionskriterier for sundhedstjek:

  • voksne over 18 år med udviklingshæmning
  • bosiddende på bosteder efter servicelovens § 107 eller § 108 eller borgere, der modtager § 85-støtte i eget hjem (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Sundhedstjek har vist positiv effekt hos voksne med udviklingshæmning. Sundhedstjek kan være med til at sikre større lighed i sundhed, da der vil være en hyppigere kontakt til egen læge, og såvel den enkeltes som medarbejdernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse vil øges markant (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Motivation af borgerne og øget fokus på sundhedsfremme

Medarbejderne skal klædes på til at motivere og understøtte den enkelte med udviklingshæmning i deltagelse i sundhedstjek. Uddannelse i den motiverende samtale fremhæves af en af projektkommunerne som et anvendeligt redskab (Sundhedsstyrelsen, 2019).

En individuel tilpasset formidling om sundhedstjek fremmer også deltagelse, tryghed og motivation hos den enkelte (Holsaae & Bentzen, 2014).

Læs mere om den motiverende samtale på Socialstyrelsens hjemmeside

Sundhedstjek øger medarbejdernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. I Sundhedsstyrelsens tværkommunale projekt er personalet blevet uddannet til at opspore forandringer med henblik på at få den enkelte til læge i tide. I enkelte kommuner har sundhedstjek medvirket til at bygge bro til eksisterende sundhedsfremmende aktiviteter i kommunen og andre tiltag fx screening (Sundhedsstyrelsen, 2019; Robertsen et al., 2014).

Flere studier viser også, at målgruppen overvejende udtrykker positive resultater ved sundhedstjek (Robertsen et al., 2014).

Kilder

Aldring og Helse (2010). Helsesjekk ved utviklinghemning. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra https://www.aldringoghelse.no/helsesjekk-ved-utviklingshemning/ [lokaliseret 01-12-2020].

Børne- og Socialministeriet (2018). Socialpolitisk Redegørelse. Kbh.: Børne- og Socialministeriet.

Holsaae, M. & Bentzen, H. (2014). Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

Robertsen, J. et al. (2014). The impact of Health Checks for People with Intellectual disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35 (10): 2450-2462.

Socialstyrelsen (2017, 17. februar). Motiverende Interview. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/Udviklings-og-Investeringsprogrammerne/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder-born-og-unge/mi [lokaliseret 08-01-2021].

Socialstyrelsen (2019). Voksne med udviklingshæmning. Vidensportalen på det sociale område. Tilgængelig fra https://vidensportal.dk/handicap/voksne-med-udviklingshaemning [lokaliseret 08-01-2021].

Sundhedsstyrelsen (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.

Metode

Sundhedstjek kan opspore og forebygge sygdomme samt fremme sundheden hos voksne med udviklingshæmning. Indsatsen består af flere faser, og medarbejderen har en vigtig rolle ifm. motivation til deltagelse i sundhedstjek.

Det årlige sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning er en indsats for personer, der modtager ydelser efter servicelovens §§ 85, 107, 108, og som har vanskeligt ved at identificere eller kommunikere symptomer på sygdom. 

Sundhedstjek er en faseopdelt samarbejdsproces

Sundhedstjek udgøres af en struktureret faseopdelt samarbejdsproces mellem den voksne med udviklingshæmning, medarbejderen og den praktiserende læge (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Danske Handicaporganisationer har udarbejdet et notat med et kort og præcist metodisk forslag til implementering af indsatsen. Notatet fremhæver, at voksne med betydelige kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, der bor på botilbud eller for sig selv med bostøtte, skal tilbydes et regelmæssigt og gerne årligt sundhedstjek bestående af tre faser, som beskrives nedenfor (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Notatet bygger på evalueringen fra Sundhedsstyrelsens tværkommunale projekt, resultater fra sundhedstjek implementeret på et socialpsykiatrisk botilbud samt erfaringer fra Norge, England og Canada (Sundhedsstyrelsen, 2019; Laursen et al., 2015; Robertsen et al., 2014; Rørbæk, 2011).

De tre faser i sundhedstjek

Første fase – forberedelsesfasen

Forberedelsesfasen består af en tidsbestilling hos egen læge, en blodprøve, der tages inden tjekket hos lægen, og et forberedelsesspørgeskema, som den enkelte kan besvare alene eller sammen med en medarbejder. På baggrund af skemaet kan lægen vurdere, hvorvidt svarene giver anledning til yderligere undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Anden fase – besøg hos praktiserende læge

Besøget hos praktiserende læge udgør anden fase af sundhedstjekket og vil tage afsæt i forberedelsesskemaet og blodprøveresultaterne. Derudover vil lægen gennemgå medicinlisten samt udføre en helbredsundersøgelse bestående af bl.a. blodtryksmåling, EKG, lungefunktionsmåling, vægtregistrering og tandstatus. Helbredsundersøgelserne kan munde ud i et behov for yderligere undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).

En medarbejder, som fx en pædagog, eller en pårørende vil ofte deltage i besøget hos lægen, og ifølge Aldring og Helse i Norge er det vigtigt, at den, som følger den udviklingshæmmede borger, har kendskab til den enkeltes liv, adfærd og livshistorie, så der kan bidrages til at besvare lægens spørgsmål og følge op på samtalens indhold derhjemme (Rørbæk, 2011).

Tredje og sidste fase – igangsættelse af det videre forløb

Sidste fase udgør en evt. henvisning til yderligere undersøgelser, iværksættelse af ny eller anden behandling og opfølgning i borgers hjem (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Manglende gennemsigtighed og ansvarsfordeling i fasemodellen

Samarbejdet mellem medarbejderne og praktiserende læger i overstående fasemodel viser gode resultater, men begge parter giver også udtryk for, at der mangler gennemsigtighed og en tydelig ansvarsfordeling i forbindelse med bestilling af sundhedstjek (Holsaae & Bentzen, 2014).

Med henblik på at imødekomme dette anbefaler Aldring og Helse i Norge, at alle voksne med udviklingshæmning hvert år automatisk skal have en indkaldelse til et frivilligt sundhedstjek (Rørbæk, 2011).

Medarbejderens kompetencer og pædagogiske redskaber

Medarbejderne skal klædes på til at kunne motivere og understøtte den voksne med udviklingshæmning i at deltage i sundhedstjekket samt sætte fokus på en sundhedsfremmende adfærd. Med afsæt i medarbejderens viden og kompetencer på sundhedsområdet skal de uddannes til at kunne opspore, understøtte og vejlede om sundhedsfremmende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Uden en sundhedsfaglig indsigt vil der være risiko for, at tidlige tegn på sygdom ikke opspores, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte (Kjeldsen, 2013).

Undervisning af medarbejdere i fx den motiverende samtale og pædagogiske tilgange kan have stor effekt (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Den motiverende samtale har fokus på medarbejderens evne til at danne en samarbejdende relation til den enkelte voksne med udviklingshæmning. Samtalen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger og ressourcer, og medarbejderen skal guide vedkommende hen imod en mere hensigtsmæssig forandring/adfærd via åbne spørgsmål, refleksioner, anerkendelser og opsummeringer (Socialstyrelsen, 2017).

Læs mere om den motiverende samtale på Socialstyrelsens hjemmeside

Norsk informationsmateriale om sundhedstjek

For at fremme forståelsen og vigtigheden af sundhedstjek hos voksne med udviklingshæmning kan informationsmateriale med billeder være til stor gavn (Holsaae & Bentzen, 2014).

Den norske nationale kompetencetjeneste Aldring og helse har fx udviklet film, hæfter og gode råd (Aldring og Helse, u.å.).

Se informationsmaterialet på Nasjonal Kompetansetjenestes hjemmeside

Kilder

Aldring og Helse (u.å.). Årlig helsekontroll. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra: https://www.aldringoghelse.no/utviklingshemning/utviklingshemning-og-aldring/helse-og-sykdom/arlig-helsekontroll/ [lokaliseret 07-12-2020].

Holsaae, M. & Bentzen, H. (2014). Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

Kjeldsen, S. B. (2013). Stor forskel på bostedernes sundhedsindsats. Sygeplejersken, Vol. 113 (9): 24-25.

Laursen, A.M.F. et al. (2015). Sundhedstjek 2011-2014. Rapport. Ørsted: Tangkær, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.

Robertsen, J. et al. (2014). The impact of Health Checks for People with Intellectual disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35 (10): 2450-2462.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.

Rørbæk, M. (2011, 7. januar). Nordmænd indfører sundhedstjek til udviklingshæmmede. Socialpædagogen, (1). Tilgængelig fra: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2011/helbred-og-udviklingshaemning-nordmaend-indfoerer-sundhedstjek-til-udviklingshaemmede/ [lokaliseret 27-11-2020].

Socialstyrelsen. (2017, 17. februar). Motiverende Interview. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/Udviklings-og-Investeringsprogrammerne/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder-born-og-unge/mi [lokaliseret 08-01-2021].

Danske Handicaporganisationer (2019, 4. november). Tilbud om helbredsundersøgelse (sundhedstjek): Tidlig opsporing blandt borgere med kognitive eller psykiske handicap. Notat. Tilgængelig fra: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/forebyggende-helbredsundersoegelse-sundhedstjek-forslag.[lokaliseret 27-11-2020].

Implementering

Sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning er afprøvet i Svendborg, Roskilde, Egedal/Allerød og København, mens indsatsen er implementeret i flere lande. Indsatsen er tværfaglig og kræver sundhedspædagogisk indsigt. 

Sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning er blevet afprøvet i et pilotprojekt i Danske Handicaporganisationer samt i et tværkommunalt projekt med fire danske kommuner (Danske Handicaporganisationer, 2014; Sundhedsstyrelsen, 2019).

Derudover er indsatsen blevet afprøvet i en socialpsykiatrisk kontekst samt i 2019 med projektet ”Gå til lægen i tide”, hvor VIVE har evalueret indsatsen (Laursen et al., 2015; VIVE, 2019). I Region Midtjylland er det besluttet, at årlige sundhedstjek skal implementeres på hele specialområdet (Danske Handicaporganisationer, 2014).

I Norge og England er indsatsen afprøvet, evalueret og implementeret, og resultaterne viser, at de årlige sundhedstjek har klar effekt (LEV, 2016; Rørbæk, 2011; Robertsen et al., 2014).

Dansk metodevejledning og formidlingsmateriale

Med inspiration i såvel danske projekter samt europæisk implementering af sundhedstjek har Danske Handicaporganisationer udarbejdet et notat med et kort og præcist metodisk forslag til implementering af indsatsen (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Læs notatet på Danske Handicaporganisationers hjemmeside

Derudover er der udarbejdet formidlingsmateriale, som medarbejdere og de praktiserende læger kan anvende i dialogen med den voksne med udviklingshæmning (Holsaae & Bentzen, 2014).

Norske film, hæfter og gode råd til fx kommunikation med den voksne med udviklingshæmning, eller hvordan undersøgelserne kan gribes an, kan også bidrage med inspiration til implementeringen af sundhedstjek og tilpasses til en dansk kontekst (Aldring og Helse, u.å.).

Se informationsmaterialet på Aldring og Helses hjemmeside

Sundhedstjek kræver tværfagligt samarbejde og sundhedspædagogisk indsigt

Sundhedstjekket til voksne med udviklingshæmning er en tværfaglig indsats, hvorfor det stiller krav til koordinering og sammenhæng i sundhedstjekkets faser. Samarbejdet med de praktiserende læger er altafgørende (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Det er væsentligt, at samarbejdet med de praktiserende læger bliver formaliseret, og at der er enighed om, hvordan lægerne skal gennemføre et sundhedstjek, og hvordan opfølgningsproceduren skal tilrettelægges (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Medarbejderne skal uddannes i opsporing af sygdom, understøttelse og vejledning i sundhedsfremmende adfærd (Sundhedsstyrelsen, 2019). Uddannelsen af medarbejdere bidrager til at optimere samarbejdet med den praktiserende læge, hvilket er til gavn for den enkelte voksne med udviklingshæmning.

Sundhedstjek er en energikrævende medarbejderindsats

Sundhedstjek er en energikrævende medarbejderindsats, og derfor er det vigtigt, at medarbejderens motivation for sundhedstjek holdes i live, ligesom det er vigtigt, at medarbejderens fokus på den enkeltes sundhedsfremmende adfærd bibeholdes. Den krævende medarbejderindsats kan medføre, at medarbejderne bliver drænet, og motivationen daler (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Foruden et øget medarbejderfokus på sundhed kan et sundhedstjek i mange tilfælde fungere som brobygning hen imod en øget deltagelse for voksne med udviklingshæmning i sundhedsfremmende aktiviteter i kommunen. Sundhedsstyrelsens tværkommunale evaluering konkluderer, at medarbejdere på bosteder i højere grad skal have fokus på dette (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Barrierer ved implementering af sundhedstjek

Voksne med udviklingshæmning kan ifølge Sundhedsstyrelsens evaluering og et systematisk review fra England være bekymret for at deltage i sundhedstjekket (Sundhedsstyrelsen, 2019; Robertson et al., 2014).

Dette hænger sammen med, at læger identificeres med ubehag, smerter eller frustration ifm. ikke at blive forstået. Invitationen til sundhedstjek kan virke frygtindgydende, da den kan tolkes som et udtryk for, at vedkommende er syg. Derfor takker flere nej til tilbuddet om sundhedstjek (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Projektet Udviklingshæmmet og kræftramt udført i et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS og Kræftens Bekæmpelse viser, at det kan være vanskeligt for medarbejderne at få beboere på bosteder til relevante undersøgelser. Det skyldes bl.a., at beboerne ikke forstår, hvorfor de skal undersøges, og derfor kan blive bange og utrygge (Sørensen et al., 2013).

Derfor kræver det et stort forberedelsesarbejde for medarbejderne, hvorfor bl.a. uddannelse i den motiverende samtale har været til stor gavn (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Tre anbefalinger til implementering af sundhedstjek

1. Anbefaling – fast læge tilknyttet bostedet

En fast læge, der er tilknyttet bostedet, kan være en god ide, da mødet med forskellige læger kan afskrække den enkelte fra at tage imod et sundhedstjek. Samtidig kan tilstedeværelsen af de praktiserende læger på bostedet mindske borgernes utryghed over for læger (Sundhedsstyrelsen, 2019).

2. Anbefaling – formalisering af sundhedstjek og klar ansvarsfordeling

For at fremme det gode samarbejde på tværs af faggrupper bør sundhedstjekket formaliseres (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Formaliseringen kan ske fx ved, at lægerne tager udgangspunkt i de samme spørgeskemaer, og at besøget hos lægerne indeholder de samme undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Ansvarsfordelingen mellem læger og medarbejdere skal fremadrettet være tydeligere. Der skal laves klare retningslinjer for, om det er lægen, som kontakter den enkelte/bostedet, eller om det er den enkelte/medarbejderen på bostedet, som kontakter lægen (Sundhedsstyrelsen, 2019).

3. Anbefaling – større inddragelse af de praktiserende læger

Foruden et stort motivationsarbejde fra medarbejderne nævner evalueringen fra det tværkommunale projekt, at rekrutteringen af voksne med udviklingshæmning til sundhedstjek afhænger af en høj deltagelse blandt de praktiserende læger. Derfor anbefales det, at der fremadrettet skal indgås en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og at praktiserende læger skal inddrages i tilrettelæggelsen af sundhedstjekket (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Sundhedsstyrelsens evaluering anbefaler, at indsatsen fortsætter i drift i de involverede kommuner, og at den med fordel kan bredes ud til andre målgrupper i kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2019). På baggrund af samme evaluering foreslår Danske Handicaporganisationer, at indsatsen skal bredes ud til alle landets kommuner (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Kilder

Aldring og Helse (u.å.). Årlig helsekontroll. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra: https://www.aldringoghelse.no/utviklingshemning/utviklingshemning-og-aldring/helse-og-sykdom/arlig-helsekontroll/ [lokaliseret 07-12-2020].

Danske Handicaporganisationer (2014). Hvidbog: Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

Danske Handicaporganisationer (2019, 4. november). Tilbud om helbredsundersøgelse (sundhedstjek): Tidlig opsporing blandt borgere med kognitive eller psykiske handicap. Notat. Tilgængelig fra: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/forebyggende-helbredsundersoegelse-sundhedstjek-forslag [lokaliseret 27-11-2020].

Holsaae, M. & Bentzen, H. (2014). Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

Laursen, A.M.F. et al. (2015). Sundhedstjek 2011-2014. Rapport. Ørsted: Tangkær, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.

LEV (2016, 19. august). Sundhedsprojekt dokumenterer massivt behov for sundhedstjek. Tilgængelig fra: https://www.lev.dk/nyheder/2016/august/sundhedsprojekt-i-roskilde-dokumenterer-massivt-behov-for-sundhedstjek [lokaliseret 07-12-2020].

Robertsen, J. et al. (2014). The impact of Health Checks for People with Intellectual disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35 (10): 2450-2462.

Rørbæk, M. (2011, 7. januar). Nordmænd indfører sundhedstjek til udviklingshæmmede. Socialpædagogen, (1). Tilgængelig fra: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2011/helbred-og-udviklingshaemning-nordmaend-indfoerer-sundhedstjek-til-udviklingshaemmede/ [lokaliseret 27-11-2020].

Sundhedsstyrelsen. (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.

Sørensen, Jeppe et al. (2013). Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen: For personer med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

VIVE (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien. Evaluering af indsatsen ”Gå til lægen i tide”. Rapport. Kbh.: VIVE.

Effekt

Danske og internationale studier viser kort- og langsigtede sundhedsmæssige gevinster ved sundhedstjek for den voksne med udviklingshæmning. Indsatsen viser også, at den enkelte medarbejder får et øget fokus på sundhedsfremmende adfærd og i højere grad bruger understøttende pædagogiske tilgange. 

Sundhedstjekket kan bidrage til en hurtig og tidlig opsporing af somatiske og psykiske helbredsproblemer. På langt sigt kan sundhedstjekket til voksne med udviklingshæmning have en effekt på antallet af akutindlæggelser samt udvikling og forværring af sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Indsatsen sundhedstjek forebygger bl.a. kræft, hjertekarsygdomme eller funktionsnedsættelser som nedsat hørelse og syn (Aldring og Helse, u.å.). Derudover er sundhedstjek med til at løfte medarbejdernes viden om sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen, 2019).

I Danmark har sundhedstjek yderligere vist positiv effekt inden for socialpsykiatrien (Laursen et al., 2015; VIVE, 2019).

Sundhedstjek har en signifikant sammenhæng med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse hos voksne med udviklingshæmning. Samtidig fremmer sundhedstjek en bedre medicinering, øger livskvaliteten og reducerer de offentlige udgifter. Dette belyses i studier fra England, Canada og Norge (Aldring og Helse, 2010; Robertsen et al., 2014).

Metode og dataindsamling i Sundhedsstyrelsens tværkommunale projekt

Der er i Sundhedsstyrelsens evaluering af det tværkommunale projekt om sundhedstjek til voksne med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser indsamlet data fra de fire kommuner, som har deltaget i projektet. I alt har 671 voksne med udviklingshæmning deltaget i det tværkommunale projekt. De fire kommuner har leveret kvalitative data fra fælles refleksionsmøder og interviews med projektlederne. Projektlederne har derudover udfyldt selvevalueringsskemaer, og der er indhentet data fra monitoreringsskema om borgeren, der er udfyldt i forbindelse med sundhedstjek. Derudover er der gennemført en registerbaseret resultatevaluering af forbrug af sundhedsydelser hos målgruppen, før og efter de har fået et sundhedstjek (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Tidlig opsporing er vigtig

Hver anden praktiserende læge angiver, at alene besvarelserne fra borgernes forberedelsesskema giver anledning til yderligere undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).

I knap 20 pct. af besøgene giver borgerens medicinliste anledning til justeringer, og op mod hver anden borgers blodprøveresultater giver anledning til yderligere undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Effekten af sundhedstjek i socialpsykiatrien viser endvidere et fald i medicinforbrug herunder reduceret forbrug af antidepressiva, psykofarmaka og sovemedicin samt reduktion i registrerede magtanvendelser, trusler og vold (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Sundhedstjekket har særlig stor betydning for voksne med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser, der bor alene, hvor helbredsmæssige udfordringer er blevet opdaget ved et sundhedstjek (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Sundhedsstyrelsens evaluering fremhæver, at voksne med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser som følge af sundhedstjekket får hyppigere kontakter med praksissektoren og færre kontakter til regionen (sygehusindlæggelser). Dermed kan forebyggelse og rette behandling sættes ind i tide (Sundhedsstyrelsen, 2019). 

Sundhedspædagogisk tilgang skal supplere sundhedstjekket

Det er væsentligt, at det årlige sundhedstjek suppleres med en almindelig sundhedspædagogisk tilgang til voksne med udviklingshæmning. Der er behov for en sundhedspædagogisk praksis, der kan følge op på de sundhedsmæssige problemstillinger afdækket ved sundhedstjekket, fx gennem brobygning til kommunes øvrige sundhedsfremmende tilbud (Holsaae & Bentzen, 2014; Sundhedsstyrelsen, 2019).

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens evaluering, at sundhedstjekket har medført et øget sundhedsfagligt fokus hos medarbejderne på bostederne, og at de i højere grad benytter pædagogiske tilgange til at understøtte sundhedsfremmende initiativer i deres arbejde. Det kræver dog, at medarbejderne løbende støttes i denne tilgang, da det kan være vanskeligt for medarbejderne at bevare energien i arbejdet med at motivere til sundhedstjek (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Danske Handicaporganisationer lægger op til, at medarbejderne løbende skal vedligeholde deres sundhedspædagogiske kompetencer ved tilbud om jævnlige kurser, og der skal være let adgang til sundhedsfaglig viden og sparring (Holsaae & Bentzen, 2014).

Gennemsigtighed og transparens i sundhedstjekket

Et systematisk review, på baggrund af 48 engelske publikationer, fremhæver, at voksne med udviklingshæmning er meget tilfredse med sundhedstjekkene, men at det skal være gennemsigtigt for den voksne med udviklingshæmning, hvad sundhedstjekkene indeholder, og hvad der skal ske. Dette for at skabe mere ro hos den voksne med udviklingshæmning. Der må ikke være for meget forsinkelse hos lægen, og den voksne med udviklingshæmning skal have resultaterne med det samme for at hindre unødig bekymring (Robertsen et al., 2014).

Kilder

Aldring og Helse (2010). Helsesjekk ved utviklinghemning. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra: https://www.aldringoghelse.no/helsesjekk-ved-utviklingshemning/ [lokaliseret 10-12-2020].

Aldring og Helse (u.å.). Årlig helsekontroll. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra: https://www.aldringoghelse.no/utviklingshemning/utviklingshemning-og-aldring/helse-og-sykdom/arlig-helsekontroll/ [lokaliseret 10-12-2020].

Danske Handicaporganisationer (2019). Tilbud om helbredsundersøgelse (sundhedstjek): Tidlig opsporing blandt borgere med kognitive eller psykiske handicap. Notat. Tilgængelig fra: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/forebyggende-helbredsundersoegelse-sundhedstjek-forslag [lokaliseret 27-11-2020].

Holsaae, M. & Bentzen, H. (2014). Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.

Laursen, A.M.F. et al. (2015). Sundhedstjek 2011-2014. Rapport. Ørsted: Tangkær, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.

Robertsen, J. et al. (2014). The Impact of Health Checks for People with Intellectual Disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35 (10): 2450-2462.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.

VIVE (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien. Evaluering af indsatsen ”Gå til lægen i tide”. Rapport. Kbh.: VIVE.

Økonomi

Der er ikke fundet studier, der belyser konkrete omkostninger eller økonomiske gevinster i forbindelse sundhedstjek, men der tegner sig en positiv økonomisk gevinst.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som Socialstyrelsen har foretaget i 2020, er der ikke fremkommet viden, som dokumenterer cost-savings, cost-effectiveness eller cost-benefit af sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning.

Økonomisk analyse af indsatsen på ét dansk bosted

Danske Handicaporganisationer har udarbejdet et økonomisk overslag over udgifterne ved at indføre sundhedstjek til voksne med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser (Danske Handicaporganisationer, 2019). Men det er alligevel for usikkert at skønne de økonomiske effekter af indsatsen.

Det er dog lavet en omkostningseffektiv analyse af sundhedstjek til beboere på det lokale socialpsykiatriske botilbud Tangkær, som opgør en samfundsøkonomiske gevinst på ca. 100.000 kr. pr. beboer. Det skyldes især lavere omkostninger pga. mindre medicinforbrug og færre indlæggelsesdage på psykiatriske afdelinger (Danske Handicaporganisationer, 2019).

Færre kontakter sekundær sektor efter sundhedstjek

Sundhedsstyrelsens før- og efteranalyse af det tværkommunale projekt sammenligner forbruget af sundhedsydelser i en periode på 90 dage efter den enkelte persons sundhedstjek med forbruget af sundhedsydelser i den samme periode et år tidligere. Resultatet viser øget kontakt til primærsektoren (fx den praktiserende læge) efter sundhedstjek og færre kontakter til sekundær sektoren efter sundhedstjek. Dette er i tråd med, at mere kontakt til primærsektoren kan bidrage til forebyggelse af akutindlæggelser i sygehussektoren (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Internationale økonomiske erfaringer

Et systematisk review fra England fremhæver yderligere, at det er omkostningseffektivt at anvende sundhedstjek, da sundhedstjek er med til at forebygge yderligere udvikling af sygdomme og opspore helbredsmæssige forandringer, som kan koste samfundet dyrt (Robertsen et al., 2014).

I Norge har man vurderet at indsatsen er så effektiv, at den er implementeret (Aldring og Helse, 2010).

Kilder

Aldring og Helse (2010). Helsesjekk ved utviklinghemning. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra https://www.aldringoghelse.no/helsesjekk-ved-utviklingshemning/ [lokaliseret 02-12-2020].

Danske Handicaporganisationer (2019). Hvad koster det at indføre sundhedstjek? Økonomisk overslag over udgifterne ved at indføre sundhedstjek til borgere med kognitive og psykiske handicap. Notat. Tilgængelig fra https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/hvad-koster-indfoere-sundhedstjek [lokaliseret 02-12-2020].

Robertsen, J. et al. (2014). The impact of Health Checks for People with Intellectual disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35(10): 2450-2462.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SundhedstjekSundhedstjek er en tværfaglig sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at opspore og forebygge sundhedsproblemer hos voksne med udviklingshæmning. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppe og problemstilling er klart defineret, og der er tydelige inklusionskriterier. Der er beskrevet erfaringer med at fastholde borgere i indsatsen, og flere studier viser, at målgruppen overvejende udtrykker positive resultater ved sundhedstjek. Der er ikke beskrevet eksklusionskriterier, og det er kun sparsomt beskrevet, hvordan sundhedstjek påvirker borgernes øvrige hverdag og livssituation. Der er ikke beskrevet støtteredskaber til at identificere målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen til målgruppen scoren B.
Metode
Sundhedstjek til målgruppen er afprøvet og evalueret i en dansk kontekst og implementeret i bl.a. Norge. Indsatsens forløb og samarbejde mellem målgruppen, de fagprofessionelle og den praktiserende læge er beskrevet. De fagprofessionelles motiverende rolle fremhæves, og motivationsredskaber til at styrke dialogen og samarbejdet med målgruppen præsenteres. Den teoretiske viden er ikke belyst, men erfaring og evaluering af sundhedstjek bygger på solid viden fra andre lande. Der mangler gennemsigtighed og tydelig ansvarsfordeling ifm. bestilling af sundhedstjek. Krav til de fagprofessionelles uddannelse og kriterier for de fagprofessionelles erfaring og viden er ikke belyst. Faglige aktiviteter såsom supervision, fælles faglig refleksion og systematisk dokumentation mangler. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Indsatsen er afprøvet og evalueret i en dansk kontekst og implementeret i bl.a. Norge og England med klar påvisning af effekt. Der er udarbejdet et notat, som giver forslag til implementering af indsatsen i Danmark, men der foreligger ikke en manual eller vejledning til lokal implementering. Der henvises til støtteredskaber og de fagprofessionelles rolle fremhæves. Faserne er belyst, og indikatorer for, hvad der fremmer og hæmmer motivationen er beskrevet. Erfaringerne fra indsatsen i Danmark bygger på projekter, hvorfor der mangler viden om drift af indsatsen. Derudover mangler en tydeliggørelse af proceduren for det tværsektorielle samarbejde. Redskaber til at fastholde medarbejdernes motivation er ikke belyst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for implementering af indsatsen scoren B.
Effekt
Danske og internationale effektevalueringer peger på effekt ift. tidlig opsporing og igangsættelse af behandling/indsats. Evalueringer tyder på, at sundhedstjek kan være med til at sikre større lighed i sundhed, da der vil være en hyppigere kontakt til egen læge og såvel den enkeltes som de fagprofessionelles fokus på sundhedsfremme og forebyggelse vil øges markant. Indsatsen er afprøvet på 671 personer i Danmark og evalueret på baggrund af før-og-efter-målinger samt registerdata. Et engelsk systematisk review, der inkluderede 48 studier, påviser stærk effekt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekten af indsatsen scoren B.
Økonomi
Der er ikke fundet danske studier, som dokumenterer cost-savings, cost-effectiveness eller cost-benefit af sundhedstjek, men der er lavet et estimeret overslag over udgifterne ved at indføre sundhedstjek til målgruppen. Der er lavet en omkostningseffektiv analyse af sundhedstjek til beboere på et lokalt socialpsykiatrisk botilbud. Et systematisk review fra England fremhæver, at det er omkostningseffektivt at anvende sundhedstjek, da sundhedstjek er med til at forebygge yderligere udvikling af sygdomme og opspore forandringer, som kan koste samfundet dyrt. I Norge har man vurderet, at indsatsen er så effektiv, at den er implementeret. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.