Sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning er afprøvet i Svendborg, Roskilde, Egedal/Allerød og København, mens indsatsen er implementeret i flere lande. Indsatsen er tværfaglig og kræver sundhedspædagogisk indsigt.
Sundhedstjek til voksne med udviklingshæmning er blevet afprøvet i et pilotprojekt i Danske Handicaporganisationer samt i et tværkommunalt projekt med fire danske kommuner (Danske Handicaporganisationer, 2014; Sundhedsstyrelsen, 2019).
Derudover er indsatsen blevet afprøvet i en socialpsykiatrisk kontekst samt i 2019 med projektet ”Gå til lægen i tide”, hvor VIVE har evalueret indsatsen (Laursen et al., 2015; VIVE, 2019). I Region Midtjylland er det besluttet, at årlige sundhedstjek skal implementeres på hele specialområdet (Danske Handicaporganisationer, 2014).
I Norge og England er indsatsen afprøvet, evalueret og implementeret, og resultaterne viser, at de årlige sundhedstjek har klar effekt (LEV, 2016; Rørbæk, 2011; Robertsen et al., 2014).
Dansk metodevejledning og formidlingsmateriale
Med inspiration i såvel danske projekter samt europæisk implementering af sundhedstjek har Danske Handicaporganisationer udarbejdet et notat med et kort og præcist metodisk forslag til implementering af indsatsen (Danske Handicaporganisationer, 2019).
Læs notatet på Danske Handicaporganisationers hjemmeside
Derudover er der udarbejdet formidlingsmateriale, som medarbejdere og de praktiserende læger kan anvende i dialogen med den voksne med udviklingshæmning (Holsaae & Bentzen, 2014).
Norske film, hæfter og gode råd til fx kommunikation med den voksne med udviklingshæmning, eller hvordan undersøgelserne kan gribes an, kan også bidrage med inspiration til implementeringen af sundhedstjek og tilpasses til en dansk kontekst (Aldring og Helse, u.å.).
Se informationsmaterialet på Aldring og Helses hjemmeside
Sundhedstjek kræver tværfagligt samarbejde og sundhedspædagogisk indsigt
Sundhedstjekket til voksne med udviklingshæmning er en tværfaglig indsats, hvorfor det stiller krav til koordinering og sammenhæng i sundhedstjekkets faser. Samarbejdet med de praktiserende læger er altafgørende (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Det er væsentligt, at samarbejdet med de praktiserende læger bliver formaliseret, og at der er enighed om, hvordan lægerne skal gennemføre et sundhedstjek, og hvordan opfølgningsproceduren skal tilrettelægges (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Medarbejderne skal uddannes i opsporing af sygdom, understøttelse og vejledning i sundhedsfremmende adfærd (Sundhedsstyrelsen, 2019). Uddannelsen af medarbejdere bidrager til at optimere samarbejdet med den praktiserende læge, hvilket er til gavn for den enkelte voksne med udviklingshæmning.
Sundhedstjek er en energikrævende medarbejderindsats
Sundhedstjek er en energikrævende medarbejderindsats, og derfor er det vigtigt, at medarbejderens motivation for sundhedstjek holdes i live, ligesom det er vigtigt, at medarbejderens fokus på den enkeltes sundhedsfremmende adfærd bibeholdes. Den krævende medarbejderindsats kan medføre, at medarbejderne bliver drænet, og motivationen daler (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Foruden et øget medarbejderfokus på sundhed kan et sundhedstjek i mange tilfælde fungere som brobygning hen imod en øget deltagelse for voksne med udviklingshæmning i sundhedsfremmende aktiviteter i kommunen. Sundhedsstyrelsens tværkommunale evaluering konkluderer, at medarbejdere på bosteder i højere grad skal have fokus på dette (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Barrierer ved implementering af sundhedstjek
Voksne med udviklingshæmning kan ifølge Sundhedsstyrelsens evaluering og et systematisk review fra England være bekymret for at deltage i sundhedstjekket (Sundhedsstyrelsen, 2019; Robertson et al., 2014).
Dette hænger sammen med, at læger identificeres med ubehag, smerter eller frustration ifm. ikke at blive forstået. Invitationen til sundhedstjek kan virke frygtindgydende, da den kan tolkes som et udtryk for, at vedkommende er syg. Derfor takker flere nej til tilbuddet om sundhedstjek (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Projektet Udviklingshæmmet og kræftramt udført i et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS og Kræftens Bekæmpelse viser, at det kan være vanskeligt for medarbejderne at få beboere på bosteder til relevante undersøgelser. Det skyldes bl.a., at beboerne ikke forstår, hvorfor de skal undersøges, og derfor kan blive bange og utrygge (Sørensen et al., 2013).
Derfor kræver det et stort forberedelsesarbejde for medarbejderne, hvorfor bl.a. uddannelse i den motiverende samtale har været til stor gavn (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Tre anbefalinger til implementering af sundhedstjek
1. Anbefaling – fast læge tilknyttet bostedet
En fast læge, der er tilknyttet bostedet, kan være en god ide, da mødet med forskellige læger kan afskrække den enkelte fra at tage imod et sundhedstjek. Samtidig kan tilstedeværelsen af de praktiserende læger på bostedet mindske borgernes utryghed over for læger (Sundhedsstyrelsen, 2019).
2. Anbefaling – formalisering af sundhedstjek og klar ansvarsfordeling
For at fremme det gode samarbejde på tværs af faggrupper bør sundhedstjekket formaliseres (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Formaliseringen kan ske fx ved, at lægerne tager udgangspunkt i de samme spørgeskemaer, og at besøget hos lægerne indeholder de samme undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Ansvarsfordelingen mellem læger og medarbejdere skal fremadrettet være tydeligere. Der skal laves klare retningslinjer for, om det er lægen, som kontakter den enkelte/bostedet, eller om det er den enkelte/medarbejderen på bostedet, som kontakter lægen (Sundhedsstyrelsen, 2019).
3. Anbefaling – større inddragelse af de praktiserende læger
Foruden et stort motivationsarbejde fra medarbejderne nævner evalueringen fra det tværkommunale projekt, at rekrutteringen af voksne med udviklingshæmning til sundhedstjek afhænger af en høj deltagelse blandt de praktiserende læger. Derfor anbefales det, at der fremadrettet skal indgås en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og at praktiserende læger skal inddrages i tilrettelæggelsen af sundhedstjekket (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Sundhedsstyrelsens evaluering anbefaler, at indsatsen fortsætter i drift i de involverede kommuner, og at den med fordel kan bredes ud til andre målgrupper i kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2019). På baggrund af samme evaluering foreslår Danske Handicaporganisationer, at indsatsen skal bredes ud til alle landets kommuner (Danske Handicaporganisationer, 2019).
Kilder
Aldring og Helse (u.å.). Årlig helsekontroll. Aldring og Helse – Nasjonal Kompetansetjeneste. Tilgængelig fra: https://www.aldringoghelse.no/utviklingshemning/utviklingshemning-og-aldring/helse-og-sykdom/arlig-helsekontroll/ [lokaliseret 07-12-2020].
Danske Handicaporganisationer (2014). Hvidbog: Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.
Danske Handicaporganisationer (2019, 4. november). Tilbud om helbredsundersøgelse (sundhedstjek): Tidlig opsporing blandt borgere med kognitive eller psykiske handicap. Notat. Tilgængelig fra: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/forebyggende-helbredsundersoegelse-sundhedstjek-forslag [lokaliseret 27-11-2020].
Holsaae, M. & Bentzen, H. (2014). Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.
Laursen, A.M.F. et al. (2015). Sundhedstjek 2011-2014. Rapport. Ørsted: Tangkær, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.
LEV (2016, 19. august). Sundhedsprojekt dokumenterer massivt behov for sundhedstjek. Tilgængelig fra: https://www.lev.dk/nyheder/2016/august/sundhedsprojekt-i-roskilde-dokumenterer-massivt-behov-for-sundhedstjek [lokaliseret 07-12-2020].
Robertsen, J. et al. (2014). The impact of Health Checks for People with Intellectual disabilities: An updated Systematic Review of Evidence. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35 (10): 2450-2462.
Rørbæk, M. (2011, 7. januar). Nordmænd indfører sundhedstjek til udviklingshæmmede. Socialpædagogen, (1). Tilgængelig fra: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2011/helbred-og-udviklingshaemning-nordmaend-indfoerer-sundhedstjek-til-udviklingshaemmede/ [lokaliseret 27-11-2020].
Sundhedsstyrelsen. (2019). Evaluering: Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser. Anden delrapport af satspuljeprojektet ”Fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet”. Kongens Lyngby: COWI.
Sørensen, Jeppe et al. (2013). Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen: For personer med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.
VIVE (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien. Evaluering af indsatsen ”Gå til lægen i tide”. Rapport. Kbh.: VIVE.