Forside » Handicap » Udviklingshæmning og sundhedsfremme

Udviklingshæmning og sundhedsfremme

Udviklingshæmning og sundhedsfremme
Udviklingshæmning og sundhedsfremme

Mennesker med udviklingshæmning har generelt et dårligere helbred end den øvrige befolkning. De kan have svært ved at tage vare på eget helbred, og somatiske sygdomme opdages ofte sent eller slet ikke, hvorfor der er en betydelig overdødelighed hos mennesker med udviklingshæmning.

Dette tema omhandler udviklingshæmning og fysisk sundhed. Temaet præsenterer viden om udviklingshæmning og sundhedsfremme og de beskyttelses- og risikofaktorer, der har betydning for det sunde liv hos mennesker med udviklingshæmning. Temaet giver viden om vigtigheden af de fagprofessionelles motivation og deltagelse i en sundhedsfremmende tilgang og belyser betydningen af mad og bevægelse i en sundhedsfremmende hverdag for målgruppen. Temaet fremhæver, at inddragelse af borgernes egne ressourcer og mestringsevne har en afgørende betydning for, at mennesker med udviklingshæmning oplever en meningsfuld hverdag, opnår glæde, kontrol og livskvalitet og motiveres til at spise sundere og være mere fysisk aktive.

I temaet præsenteres indsatsen sundhedstjek til mennesker med udviklingshæmning. Indsatsen har fokus på at motivere mennesker med udviklingshæmning til at komme til lægen med henblik på at opspore tidlige tegn på sygdom, justere medicin og forebygge fremadskridende udvikling af sygdom.

Dette tema indeholder ikke artikler om udviklingshæmning og mental sundhed.

Indsatser

Sundhedstjek

Sundhedstjek er en tværfaglig sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at opspore og forebygge sundhedsproblemer hos voksne med udviklingshæmning.
Baggrundsviden

Definition af sundhedsfremme

I Danmark har alle ret til let og lige adgang til sundhedsfremmende indsatser. Alligevel er der en social ulighed i sundhed, bl.a. for mennesker med udviklingshæmning. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på sundhedsfremme, rettigheder og individuelle initiativer, der fremmer sundheden hos voksne med udviklingshæmning.

Omfang og målgruppe

I Danmark skønnes ca. 50.000 mennesker at have udviklingshæmning. Mennesker med udviklingshæmning har generelt et dårligere helbred end den øvrige befolkning.

Opsporing

Mennesker med udviklingshæmning er ofte ikke selv opmærksomme på ændringer i helbredet eller har kompetencer til at fortælle, når de har smerter eller ubehag. De er derfor afhængige af, at omgivelserne er opmærksomme på at foretage opsporing og reagerer på ændringer i adfærd og tilstand.

Mestring og selvbestemmelse i relation til sundshedsfremme

Meningsfulde, håndterbare og begribelige aktiviteter fremmer mestringsevne og kontrol hos den enkelte voksne med udviklingshæmning. Fokus på sundhedsfremmende aktiviteter kræver engagerede og motiverede medarbejdere, som gennem fremme af den enkeltes selvbestemmelsesret kan bane vejen til en sundhedsfremmende hverdag.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Flere forhold kan udgøre en risiko for, om mennesker med udviklingshæmning modtager den rette støtte til at leve sundt og har adgang til de nødvendige sundhedsfremmende tilbud og den rette behandling ved sygdomme. Her udgør viden og kompetencer hos det faglige personale en væsentlig beskyttende faktor.

Krop og mad

Dansk og international forskning viser, at mennesker med udviklingshæmning har en større risiko for både overvægt og undervægt end den øvrige befolkning. Det skyldes i høj grad uhensigtsmæssige kostvaner, der har negativ betydning for det fysiske og psykiske velbefindende.

Krop og bevægelse

Dansk og international forskning viser, at mennesker med udviklingshæmning er mindre fysisk aktive end den øvrige befolkning. En række barrierer vanskeliggør målgruppens fysiske udfoldelse.

Team Tvilling

Team Tvilling er et sports- og inklusionsprojekt, der blander aktive løbere og mennesker med handicap, som ikke kan løbe. Resultaterne tyder på, at deltagelse i Team Tvilling har positiv betydning både fysiologisk, mentalt og socialt.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra temaet Udviklingshæmning og sundhedsfremme.