Forside » Handicap » Udviklingshæmning og demens » Opsporing og udredning af demenssygdomme hos borgere med udviklingshæmning

Opsporing og udredning af demenssygdomme hos borgere med udviklingshæmning

Ændringer i adfærden hos ældre borgere med udviklingshæmning kan skyldes en demenssygdom. En diagnose er afgørende for at sikre borgeren den rette indsats og behandling.

 | Socialstyrelsen 

Det er vanskeligt at opdage demens hos ældre borgere med udviklingshæmning. Det er afgørende at kende diagnosen, når den fremtidige indsats til borgerens skal planlægges. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de første tegn, så borgeren tidligt i forløbet henvises til en udredning for demens eller andre sygdomme, som kan give de samme symptomer, men som typisk kan behandles (Borkfelt, 2018; Phraser, 2014).

Læs om omfanget af demens hos målgruppen borgere med udviklingshæmning på Vidensportalen

Den svære opsporing

De første symptomer på demens hos borgeren bliver ofte overset. Borgeren er i forvejen afhængig af støtte og omsorg. Derfor kan behovet stige over tid, uden at de fagprofessionelle bliver opmærksomme på det (Axmon et al., 2016).

Graden af udviklingshæmning har også betydning for de fagprofessionelles mulighed for at opdage, at behovet for støtte og omsorg øges. Borgere med udviklingshæmning i svær grad har i forvejen et omfattende behov for hjælp (Axmon et al., 2016).

De første tegn på demens kan være:

  • konfusion
  • desorientering
  • hukommelsesproblemer (Prasher, 2014).

Læs artiklen Down Syndrom og demens på Vidensportalen

Opsporing kræver dokumentation

Når fagprofessionelle går i gang med opsporingen, er det afgørende, at observationerne dokumenteres systematisk, for at de fagprofessionelle bliver opmærksomme på ændringerne (Axmon et al., 2016; Llewellyn, 2011).

Dokumentationen er samtidig nødvendig for at igangsætte et udredningsforløb. En observationsperiode på typisk seks måneder vil give et grundlag for udredningen (Salem, 2014).

For at opfange ændringerne er det vigtigt, at borgerens tidligere funktionsniveau er velbeskrevet (Salem, 2014).

Observationer af ændringer i borgerens tilstand og adfærd kan ske med forskellige typer af registreringsskemaer, der systematisk beskriver hyppighed, varighed og intensitet. Et redskab, der ofte bliver anvendt, er Vurderingsskema til observation af demens, også kaldet Trinvold Demensskema (Nielsen, 2013).

Det anbefales desuden at bruge skemaet til løbende observation, når borgeren har fået en demensdiagnose, for på den måde at kunne dokumentere og følge udviklingen i demenssygdommen (Salem, 2014).

Læs mere om Vurderingsskemaet til observation af demens på Vidensportalen 

Udelukkelse af tilstande og sygdomme, der kan minde om demenssygdom

Andre tilstande og sygdomme kan give de samme symptomer som demens. Det anbefales derfor, at borgeren undersøges hos egen læge i opsporingsfasen, og hvis relevant henvises til udredning i en hukommelsesklinik (Salem & Jørgensen, 2014; Borkfelt, 2018).

De tilstande og sygdomme, der kan forveksles med demens, og som kan behandles enten med medicin eller en målrettet socialpædagogisk indsats, kan fx være:

  • depression
  • lavt stofskifte
  • lav blodprocent
  • syns- og hørevanskeligheder
  • psykosociale forhold
  • psykiatriske lidelser (Salem & Jørgensen, 2014; Borkfelt, 2018).

Demensudredning skal foretages af de rette fagpersoner

Når egen læge har udelukket andre årsager til symptomerne, og der fortsat er mistanke om demens, bør borgeren henvises til videre udredning i en hukommelsesklinik eller i en oligofrenipsykiatrisk enhed (Salem, 2014; Salem & Jørgensen, 2014).

Hvis borgeren har udviklingshæmning i svær grad, er det sværere at diagnosticere demens samt demenstype (Axmon et al., 2016).

Borgeren har i forvejen nedsat kognitiv funktionsevne og kan have et begrænset eller intet verbalt sprog og en nedsat arbejdshukommelse. Disse er symptomer, der også ses ved demens (Salem, 2014).

Et udredningsforløb vil typisk indeholde:

  • anamnese: oplysninger fra borger, pårørende og fagprofessionelle
  • kognitiv vurdering, hvis muligt
  • vurdering af den psykiske tilstand, specielt depressive symptomer
  • objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse med fokus på syn, hørelse og hjerte
  • vurdering af funktionsevne i hverdagen – spørgeskema til personale
  • blodprøver
  • strukturel skanning af hjernen, hvis muligt
  • vurdering af, om borgeren opfylder demenskriterierne eller kriterier for mild cognitive impairment (Salem & Jørgensen 2014).

Mild Cognitive Impairment (MCI) betyder let kognitiv svækkelse. Ved MCI er borgerens mentale funktioner mere svækkede end normalt for alderen, men vedkommende opfylder ikke demenskriterierne, og den basale praktiske funktionsevne i hverdagen er ikke påvirket (Nationalt Videnscenter for Demens, 2017).

Når diagnosen er stillet

Når borgeren har fået stillet en demensdiagnose, kan det være relevant at igangsætte medicinsk behandling, afhængig af hvilken demenssygdom der er tale om.
Samtidig med at den socialpædagogiske indsats ændrer karakter, i takt med at demensen udvikler sig, opstår et øget behov for en sundhedsfaglig indsats (Fahey-McCarthy et al., 2009).

Kilder

Axmon, A. et al. (2016). Health care utilisation among older persons with intellectual disability and dementia: A registry study. Journal of Intellectual Disability Research, Vol. 60 (12): 1165-1177.

Borkfelt, A. (2018). Demens og udviklingshæmning. I: Sørensen, K. et al., Udviklingshæmning: En grundbog bind 1, (kap. 19). Skødstrup: Forlaget Oligo.

Fahey-McCarthy, E. et al. (2009). Developing an Education Intervention for Staff Supporting Persons With an Intellectual Disability and Advanced dementia. Journal of Policy and Practice in Intellectual Disabilities, Vol. 6(4): 267-275.

Llewellyn, P. (2011). The needs of people with learning disabilities who develop dementia: A literature review. Dementia, Vol. 10(2): 235-247.

Nationalt Videnscenter for Demens (2017). Mild Cognitive Impairment (2017). Nationalt Videnscenter for Demens. Tilgængelig fra: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/mild-cognitive-impairment-mci/ [lokaliseret 10-07-2019].

Nielsen, K. (2013). Vurderingsskema til observation af demens. Nationalt Videnscenter for Demens. Tilgængelig fra: http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1269856/trinvolds-vurderingsskema-ver-0413-til-print.pdf (pdf) [Lokaliseret 10-07-2019].

Prasher, V. (2014). Practical Dementia care for Adults with Down Syndrome or with Intellectual Disabilities. New York: Nova Science Publishers.

Salem, Lise Cronberg & Jørgensen, Kasper (2014). Demens hos personer med Downs syndrom. Ugeskrift for læger, Vol. 176 (13): 1228-1232.

Salem, Lise Cronberg. (2014). Observation og udredning af demenssymptomer hos udviklingshæmmede patienter. Omhu, nr. 3: 14-17.

Publiceret: 29.04.2020. Sidst opdateret: 29.04.2020