Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Stammen i livsperspektiv

Stammen i livsperspektiv

Stammen opstår som oftest tidligt i barndommen. Langt de fleste, der begynder at stamme, holder op med at stamme igen efter nogle få måneder eller år. Men nogle fortsætter med at stamme resten af deres liv og lever med stammen som et livsvilkår. For nogle voksne har stammen udviklet sig til et alvorligt kommunikationshandicap, der begrænser deres livsudfoldelse.

| Socialstyrelsen

Op mod 8 pct. af alle børn begynder at stamme, men langt de fleste holder relativt hurtigt op med at stamme igen (Yairi & Ambrose, 2013). Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor den enkelte begynder at stamme, men det menes, at der både er arvelige, biologiske, talesproglige og psykosociale faktorer involveret i stammens opståen og udvikling.

Hvis et barn fortsætter med at stamme, sker der en udvikling af stammen i takt med barnets talesproglige, psykologiske og sociale udvikling. Omgivelsernes reaktion på stammen har stor indflydelse på, hvordan den enkelte oplever det og har det med sin stammen. Uhensigtsmæssige reaktioner kan få uheldig indflydelse på stammens udvikling, mens en accepterende holdning og en hensigtsmæssig måde at forholde sig på kan minimere problemet for den enkelte (Bloodstein & Ratner, 2008).

Det er ikke muligt at tegne et fuldstændigt billede af, hvordan stammen generelt udvikler sig over et livsforløb, idet der er mange faktorer involveret i stammens opståen og udvikling. Det følgende er et eksempel på et forløb baseret på forskellige kliniske erfaringer og forskning.

Stammen hos 2-5-årige børn

Stammen begynder oftest i 2-5-års-alderen med en gennemsnitsalder på 3 ½ år (Yairi & Ambrose, 2013). Nogle børn har haft et talesprog med et godt ordforråd for alderen, inden stammen begynder, mens andre børn begynder at stamme efter en forsinket talesprogudvikling.

Stammen hos små børn er typisk karakteriseret ved gentagelser af lyd, stavelser og ord og hos mange børn også forlængelser og blokeringer (Bloodstein & Ratner, 2008).

Omkring 40-50 pct. af de børn, der begynder at stamme, gør det pludseligt, stort set fra dag til dag eller uge til uge. En del børn begynder at stamme gradvist over en længere periode (Yairi & Ambrose, 2013). Ofte er stammen episodisk, hvilket vil sige, at stammen kan være mere udpræget nogle dage, mens den kan være helt væk i perioder (Bloodstein & Ratner, 2008).

Børn i denne aldersgruppe udviser ofte kun lidt eller slet ingen tegn på bekymring om stammen. Det betyder ikke, at børnene ikke kan have en bevidsthed om, at de stammer, og give udtryk for frustration, når de ikke kan få ordene frem, men dette er som regel kortvarigt og sporadisk (Bloodstein & Ratner, 2008).

Stammen hos 6-12-årige børn

Stammen hos 6-12-årige børn er ofte kendetegnet ved mere anstrengte gentagelser, forlængelser og blokeringer. Hos nogle kan der observeres større spændinger i hals og krop samt medbevægelser af fx hoved, arme og ben. Disse symptomer kan også ses hos børn helt ned til 2-3-års-alderen (Yairi & Ambrose, 2013).

Børn i denne aldersgruppe oplever ofte sig selv som en, der stammer – stammen er gradvist blevet en del af den enkeltes identitet. På trods af den større bevidsthed om stammen udviser børn i denne aldersgruppe, ligesom de mindre børn, sjældent den store bekymring for stammen. Men de kan give udtryk for frustration, når de sidder fast i blokeringer (Bloodstein & Ratner, 2008).

Mange af de største børn i denne aldersgruppe oplever at have problemer med at kommunikere i forskellige situationer. Det kan føre til, at de undgår bestemte ord, mennesker og situationer (Bloodstein & Ratner, 2008), hvilket gradvist kan føre til en mere generel frygt for at komme til at stamme.

Stammen hos større børn og unge

For større børn og unge fylder stammen en stor del af deres bevidsthed og stammen er blevet en integreret del af den unges identitet. Der er en større frygt for negativ vurdering fra omgivelserne, og større børn og unge, der stammer, er i større risiko for at udvikle angst i forskellige former, herunder social angst (Mulcahy et al, 2008).

Stammen hos større børn og unge er karakteriseret ved mere anstrengte og anspændte stammesymptomer, fx forlængelser og lydlige eller lydløse blokeringer. Stammen er her ofte forbundet med megen kamp for at tale, og med alderen anvender barnet og den unge stadig oftere forskellige strategier til at undgå stammen (Bloodstein & Ratner, 2008).  

Stammen hos større børn og unge er karakteriseret ved, at stammens psykologiske overbygning gradvis kan blive et større problem end selve de hørbare stammesymptomer. Den psykologiske overbygning er en generel frygt for at komme til at stamme – med alt hvad det indebærer af fokus på undgåelse af stammen, mindre selvværd og skam- og skyldfølelser (Erickson & Block, 2013).

Stammen hos voksne

Hos voksne ses de forskellige stammesymptomer i forskellige variationer og sværhedsgrader. Stammen er ofte forbundet med megen kamp for at tale. Mange bruger forskellige strategier for at undgå stammen, fx ved at omskrive sætninger, bruge andre ord eller undgå bestemte kommunikationskrævende situationer (Bloodstein & Ratner, 2008).

Det er relativt sjældent, at voksne, der stammer, holder op med at stamme. Langt de fleste fortsætter med at stamme i resten af deres liv. Mange finder en måde at håndtere deres stammen på, hvor de klarer tilværelsen på bedste beskub. Og for mange sker der også det, at stammen bliver mindre udtalt og kun bliver et problem i bestemte situationer. Der er dog også eksempler på, at stammen for nogle ældre mennesker forværres med alderen, fx ved personlige kriser eller ved overgang til en pensionisttilværelse, men forværringen kan også ske uden nogen eksplicitte hændelser (Bricker-Katz, 2009; Knudsen, 2011; Albrigtsen, 2017).

Læs mere om stammen hos voksne her.

Kilder

Albrigtsen, A. et al. (2017): Ord til besvær – Livet med stamming, Norsk Interesseforening for Stamme.

Bloodstein, O. and Ratner, N.B. (2008): A Handbook on Stuttering, Thomson (6. udgave).

Bricker-Katz, G. et al. (2009a): The persistence of stuttering behaviours in older people, Disability and Rehabilitation, vol. 31, 8.

Knudsen, P.F. (2011): Stammen og aldring, i Knudsen, P.F. (red.): Proceedings fra 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale, Konferenceudgivelse.

Mulcahy, K. et al. (2008): Social anxiety and the severity and typography of stuttering in adolescents, Journal of Fluency Disorders, vol. 33, 4.

Yairi, E. & Ambrose, N. (2013): Epidemiology of stuttering: 21st century advances, Journal of Fluency Disorders, vol. 38, 2.

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 31.10.2017