Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Sociale og psykologiske konsekvenser

Sociale og psykologiske konsekvenser

Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte person stammer, og hvor stort et problem det er. De fleste klarer deres hverdag med de begrænsninger, det giver, når kommunikationsevnen ikke er optimal. Men en del har store psykiske og sociale udfordringer på grund af deres nedsatte kommunikationsevne og de oplevelser, de kan have af andres reaktioner herpå.

| Socialstyrelsen

Voksne stammere har i perioder og forskellige situationer gennem store dele af deres stammeudviklingsforløb oplevet, at de ikke har været i stand til at kommunikere, som de gerne ville, og de har oplevet andres reaktioner herpå. Reaktioner som oftest har været uhensigtsmæssige og/eller negative. Dette kan medføre forskellige psykologiske konsekvenser for den enkelte: Mange oplever frustration, frygt, skam, tab af kontrol over sig selv og forsøg på at undgå forskellige situationer (Bleek et al., 2012; Beilby, 2014). Den enkelte frygter at gå ind i situationer, hvor han risikerer at komme til at stamme, hvilket oftest skyldes tidligere oplevelser af situationer, hvor man har mistet kontrol over talen og har stammet voldsomt.   

Stammen og livskvalitet

De forskellige psykologiske konsekvenser kan have stor betydning for den voksne stammers oplevelse af livskvalitet. Livskvalitet skal forstås som en følelsesmæssig, mental og fysisk funktionsmåde, tilfredshed med livet og generel følelse af velvære (Beilby et al., 2013).

Forskning viser, at mange voksne stammere giver udtryk for en generel dårlig oplevelse af livskvalitet. Dette kan hænge sammen med, at stammen påvirker den enkeltes oplevelse af energi og vitalitet negativt, ligesom stammen kan påvirke den enkeltes sociale, følelsesmæssige og mentale funktionsmåder negativt. Den negative oplevelse af vitalitet gør, at den enkelte oplever ”træthed” forstået som en subjektiv følelse af bekymringer og trist sindstilstand (Craig et al., 2009).

Men den oplevede livskvalitet hænger ofte sammen med den enkeltes sociale situation og den enkeltes måde at tackle tilværelsen på. Et nyere amerikansk forskningsprojekt har undersøgt forskellige faktorer, der kan have betydning for den enkeltes oplevelse af livskvalitet: støtte fra omgivelserne, empowerment (forstået som kontrol over og indflydelse på, hvordan man lever sit liv), deltagelse i og støtte fra selvhjælpsgrupper samt oplevelse af at være en del af et fællesskab. Hvis man har empowerment og får støtte fra familie og venner, oplever den enkelte at have en højere grad af livskvalitet (Boyle, 2015).

Stammen og social angst

Forskellige undersøgelser har vist, at voksne mennesker, der stammer, kan have forskellige grader af social angst. Social angst er kendetegnet ved betydelig og voldsom frygt for deltagelse i sociale situationer eller performance-situationer, hvor man risikerer at blive udsat for vurdering af forskellig karakter. De frygtede situationer er fx at skulle tale foran en større forsamling, møde nye mennesker og tale med autoritetsfigurer (Iverach & Rapee, 2014). Den enkelte stammer frygter, at andre kan mærke hans angst, som kan komme til udtryk i form af rødmen, usikkerhed, transpiration og værst: blokering af talestrømmen. Derfor er deltagelse i sociale situationer ofte ledsaget af en ængstelig forventning om, hvad der kan ske, og tanker om og strategier for, hvordan man kan undgå det ubehagelige, som stammen subjektivt opleves som.

Social angst opstår typisk i teenageårene, hvor forskellige sociale og kammeratskabsmæssige relationer er særlig vigtige, og hvor man er særlig sårbar over for andres opfattelser af en, men bygger også oven på oplevelser af drillerier og negative reaktioner gennem barndommen. Når voksne stammere ser tilbage på deres skoletid og ungdom, beretter de, at stammen havde en negativ indflydelse for dem i forbindelse med skole, deres sociale liv og deres oplevelser af dem selv (Iverach & Rapee, 2014).

Stammens betydning for muligheder for uddannelse og job

Stammen kan have indflydelse på den enkeltes beskæftigelsesmuligheder, viser både en ældre dansk undersøgelse (Christmann & Glad, 1996) og nyere australsk forskning (Bricker-Katz, 2013). En del har oplevet afvisning på grund af deres stammen. De kan også have oplevet, at folk har fordomme om deres evne til at bestride jobs eller endda manglende muligheder for avancement i den virksomhed, de er blevet ansat i (Christmann & Glad, 1996).

Men ofte er det også oplevelsen af egne begrænsninger, der bestemmer, hvilken uddannelse man vælger, og hvilken type af job man søger. Forventning til egen formåen, frygt for at møde negative kommentarer pga. stammen i arbejdssammenhæng, og frygt for ikke at kunne begå sig i forskellige kommunikationssituationer, kan få en til at vælge uddannelse og job fra, som man ellers har kvalifikationer til. I stammekredse høres ofte beretninger om, at mennesker, der stammer, har ladet deres stammen ”vælge” uddannelse for dem. I den australske undersøgelse konkluderes det, at selvstigmatisering spiller en væsentlig rolle i forbindelse med valg af job (Bricker-Katz, 2013). 

Holdning til stammen

Andres opfattelse af og holdning til stammen er af væsentlig betydning for den voksne, der stammer. Stammen forekommer primært i kommunikationssituationer, hvor tilhørerens verbale og nonverbale reaktioner påvirker den voksne, der stammer. Mødes den voksne stammer af negative eller uhensigtsmæssige reaktioner, påvirker det den enkeltes stammen. Der er i tidens løb foretaget flere undersøgelser om andres opfattelse af og holdning til stammen, og resultaterne af disse undersøgelser viser typisk, at stammen opfattes fordomsfuldt, og at stammen ofte bliver vurderet negativt. Der er dog kulturelle forskelle i resultaterne. Faktisk viste en undersøgelse foretaget i flere lande, at der i Danmark var en større viden om stammen, en større forståelse af stammen som handicap og en mere accepterende holdning til stammen, end det er tilfældet med fx USA (St. Louis et al., 2000). 

Kilder

Beilby, J. (2014): Psychosocial Impact of Living with a Stuttering Disorder: Knowing Is Not Enough, Seminar in Speech and Language, vol. 35, 2.

Beilby, J. et al. (2013): The impact of stuttering on adults who stutter and their partners, Journal of Fluency Disorders, vol. 38.

Bleek, B. et al. (2012): Relationships between personality characteristics of people who stutter and the impact of stuttering on everyday life, Journal of fluency disorders, vol. 37, 4.

Boyle M. (2015): Relationships between psychosocial factors and quality of life for adults who stutter, American journal of speech-language pathology, vol. 24, 1.

Bricker-Katz, G. et al. (2013): Stuttering and work life: An interpretative phenomenological analysis, Journal of Fluency Disorders, vol. 38, 4.

Christmann, H. og Glad, C. (1996): Adgang til og forhold på arbejdsmarkedet for mennesker med epilepsi og mennesker, der stammer, Dansk Videnscenter for Stammen.

St. Louis, K. et al. (2000): An International Public Opinion Survey of Stuttering: Pilot Results, I: Bosshardt, H.G. et al.: Proceedings of the Third World Congress on Fluency Disorders, Nijmegen University Press.

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 19.06.2017