Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Målgruppen

Målgruppen

Voksne, der stammer, har i langt de fleste tilfælde stammet siden deres barndom. Nogle udvikler dog først stammen som voksne, typisk efter en hjerneskade. Mange voksne, der stammer, lever med maskeret stammen (skjult stammen).

 | Socialstyrelsen

De fleste voksne, der stammer, har almindeligvis levet med stammen siden barndommen. Stammen opstår typisk, når et barn er mellem 3 og 4 år. Langt hovedparten af børnene holder op med at stamme i løbet af barndommen (Bloodstein & Ratner, 2008). Hos dem, der fortsætter med at stamme, kan stammen udvikle sig på forskellig vis: Mange finder en vej gennem tilværelsen, hvor stammen bliver et livsvilkår, de affinder sig med eller med tiden accepterer, mens andre får psykologiske og/eller sociale problemer pga. deres stammen (McAllister et al., 2013).

Stammen kommer til udtryk på forskellig vis. Der er store variationer af stammesymptomer blandt voksne, der stammer. Nogle har en voldsom hørbar og synlig stammen, mens andre har en stammen, som andre ikke eller næsten ikke bemærker. Det sidste kaldes maskeret eller skjult stammen. Mellem disse to modpoler er der store variationer i symptombilledet hos voksne med stammen.   

Den form for stammen, der typisk opstår i barneårene, kaldes udviklingsstammen. Men nogle begynder først at stamme i en senere alder, det kaldes erhvervet stammen. Erhvervet stammen kan være neurogen eller psykogen stammen.

Med de forskelle, der er blandt voksne, der stammer, bliver det tydeligt, at det er vanskeligt at give en beskrivelse af målgruppen, der passer på alle stammere. Det følgende skal derfor betragtes som karakteristika, der passer på mange voksne, der stammer, men langt fra alle. Stammen er netop kendetegnet ved at rumme store variationer i udtryk og form samt den enkeltes forhold til stammen (Bloodstein & Ratner, 2000; Ward, 2006).

Voksne der stammer

Talen hos voksne, der stammer, er ofte karakteriseret ved anstrengte og anspændte stammesymptomer, fx forlængelser og hørbare eller lydløse blokeringer. Det, at tale, er hos mange forbundet med megen kamp for at få ordene ud, og den voksne forsøger derfor typisk at finde forskellige strategier til at undgå stammen (Bloodstein & Ratner, 2008).

Stammen hos voksne er desuden karakteriseret ved at variere meget fra dag til dag og fra situation til situation (Constantino et al., 2016). Nogle gange er den enkelte i stand til at tale næsten flydende, mens de i andre tilfælde sidder helt fast i en blokering. Nogle gange er stammen lettere, mens den andre gange er hård og voldsom. Variationerne kan i nogle tilfælde tilskrives tidligere erfaringer med stammen i bestemte situationer, men ofte er variationerne uforklarlige.

Hos mange voksne fylder stammen en stor del af deres bevidsthed. De har siden barndommen oplevet mange forskellige situationer, hvor de er kommet til kort i kommunikationssituationer og har derfor gradvist udviklet en større frygt for negativ vurdering fra omgivelserne. Mange forsøger derfor at undgå kommunikationskrævende situationer (Bloodstein & Ratner, 2008). Der er på den måde bygget en psykologisk dimension oven på den talelidelse, som stammen grundlæggende er.

Den psykologiske overbygning på stammen har betydning for den enkelte voksnes oplevede livskvalitet med hensyn til parametre som energiniveau, social funktion samt følelsesmæssigt og mentalt velbefindende (Craig et al., 2009).

Hos en del voksne fylder den psykologiske overbygning rigtigt meget. De har i højere grad end voksne, der ikke stammer, psykologiske problemer af forskellig karakter og sværhedsgrad. Forskellige undersøgelser viser, at voksne, der stammer, kan have en højere grad af psykologisk ubehag (McAllister et al., 2013), og at mange har egentlig social angst eller – sjældnere – social fobi (Craig et al., 2012, Iverach et al., 2009, Menzies et al., 2008).

Læs mere om sociale og psykologiske konsekvenser af stammen her.

Ældre mennesker, der stammer, udviser samme brede spekter af stammeadfærd, som gør sig gældende hos yngre voksne med stammen. Mængden af stammesymptomerne er generelt lidt mindre hos de ældre, men nogle ældre oplever dog at stamme mere (Bricker-Katz el al., 2009a). Ældre mennesker, der stammer, har ligesom de yngre aldersgrupper haft en frygt for negativ vurdering fra andre. Derfor er de oftere mere tilbageholdende med at kommunikere i sociale sammenhænge (Bricker-Katz el al., 2009b). De oplever derfor også, at de begrænser sig selv i deltagelse i sociale aktiviteter (Bricker-Katz el al., 2009c).

Voksne med erhvervet stammen (neurogen og psykogen stammen)

Det er ikke alle, der stammer, som har stammet siden barndommen. Stammen kan opstå pludseligt senere i livet. Man taler så om erhvervet stammen, der kan være enten neurogen stammen eller psykogen stammen.

Neurogen og psykogen stammen er relativt sjældent forekommende – dette gælder især for psykogen stammen, som forekommer i cirka 4 pct. af alle tilfælde med erhvervet stammen (Roth et al., 2015).

Neurogen stammen opstår som oftest efter en hjerneskade, hjernetumor, neurologiske sygdomme (fx Parkinsons) eller medicinmisbrug, mens psykogen stammen kan opstå som følge af langvarig stresspåvirkning, PTSD eller traumatisk hændelse (Roth et al., 2015).

Karakteristisk for voksne, der har neurogen stammen, er gentagelser eller forlængelser på begyndelseslyde, stavelser eller ord uden anstrengelser og uden (eller kun sjældent) sekundære symptomer som medbevægelser eller tegn på frygt i stammesituationen. Det ses ofte, at der stammes på funktionsord mere end på indholdsord, hvor det hos voksne med udviklingsstammen er omvendt (Bloodstein & Ratner, 2008). Hos voksne med psykogen stammen er stammen inkonsistent, og der ses både angstreaktioner og sekundære symptomer i form af grimasser og medbevægelser af hoved, hænder m.m. De stammer desuden ofte på funktionsord. Voksne med psykogen stammen kan enten have meget langsom eller meget hurtig tale  (Roth et al., 2015).

Voksne med skjult stammen

Nogle voksne er i stand til at skjule deres stammesymptomer, så deres omgivelser ikke opdager, at de stammer. Der kan være mange forskellige grunde til at den enkelte forsøger at gøre alt for at skjule stammen, fx at han eller hun har været ude for oplevelser med stammen, som har været pinlige, skamfulde eller angstprovokerende.

De voksne, der skjuler eller ”maskerer” deres stammen, binder store mængder psykisk energi i deres bestræbelser på at undgå at stamme. For at kunne skjule stammen for omgivelserne må personen enten tie, undgå kommunikation med andre eller finde andre ord eller andre strategier så stammeord helt maskeres/undgås. Det er meget ressourcekrævende og kan resultere i misforståelser eller formuleringer, meninger og tanker, som den, der stammer, ikke havde til hensigt at udtrykke. Ofte påvirker den psykologiske overbygning personens bevidsthed og handlinger, og den, der maskerer sin stammen, er ofte meget alene med sit problem.

Voksne, der forsøger at skjule deres stammen, har næsten hele tiden en følelse af og en frygt for at være på grænsen til at stamme. Derfor trækker de sig ofte fra sociale situationer, hvor de risikerer at skulle kommunikere (Williams, 2006).

 

Kilder

Bloodstein, O. & Ratner, N.B. (2008): A Handbook on Stuttering, Thomson (6th edition).

Bricker-Katz, G. et al. (2009a): The persistence of stuttering behaviours in older people, Disability and Rehabilitation, vol. 31, 8.

Bricker-Katz, G. et al. (2009b): A life-time of stuttering: How emotional reactions to stuttering impact activities and participation in older people, Disability and Rehabilitation, vol. 31, 21.

Bricker-Katz, G. et al. (2009c): Older people who stutter: barriers to communication and perceptions of treatment needs, International Journal of Language & Communication Disorders, vol. 45, 1.

Constantino, C.D. et al. (2016): A preliminary investigation of daily variability of stuttering in adults, Journal of Communication Disorders, vol. 60.

Craig, A. et al. (2009): The impact of stuttering on the quality of life in adults who stutter, Journal of Fluency Disorders, vol. 34, 1.

Craig, A. et al. (2012): The nature and prevalence of social anxiety, Advances in Psychology Research, vol. 89.

Iverach, L. et al. (2009): Prevalence of anxiety disorders among adults seeking speech therapy for stuttering, Journal of Anxiety Disorders, vol. 23, 7.

McAllister, J. et al. (2013): The impact of adolescent stuttering on psychological wee-being in adulthood: Evidence from a birth cohort study, International Journal of Language & Communication Disorders, vol. 48, 4.

Menzies, R. et al. (2008): An experimental clinical trial of a cognitive-behavior therapy package for chronic stuttering, Journal of Speech, Language and Hearing Research, vol. 51, 6.

Roth, C.R. et al. (2015): Examination of validity in spoken language evaluations: Adult onset stuttering following mild traumatic brain injury, NeuroRehabilitation, vol. 36, 4.

Ward, David (2006): Stuttering and Cluttering, Psychology Press. 

Williams, D. (2006): Stuttering Recovery: Personal end Empirical Perspectives, Routledge.

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 12.06.2017