Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Indsatser » Fluency Shaping

Fluency Shaping

Fluency Shaping har som mål at skabe flydende tale. Det er en behandlingsform, der primært har været praktiseret i USA og Australien, men som i et vist omfang også har fundet indpas nogle steder i Europa og i Danmark. Ofte anvendes forskellige Fluency Shaping-teknikker i kombination med andre behandlingsformer, herunder Stuttering Modification.

| Socialstyrelsen

Fluency Shaping er en betegnelse, der dækker over flere forskellige metoder til behandling af stammen, der alle har det tilfælles, at der arbejdes på at skabe flydende tale, altså tale uden stammen. Hvor man i Stuttering Modification arbejder med selve stammeøjeblikket og har som mål at modificere stammen, så er essensen i Fluency Shaping, at den enkelte skal lære nogle nye måder eller mønstre at tale på, der befordrer den flydende tale. Fluency Shaping kaldes derfor også ’Speech Restructuring Therapy’.

Fluency Shaping-tilgangen har grundlæggende sit udspring i den psykologiske adfærdsteori om operant betingning og dens anvendelse på stammeteori og -behandling i 1950’erne i USA.

I næsten alle Fluency Shaping-behandlingsprogrammer til voksne, arbejdes der med forskellige teknikker til at kontrollere åndedræt, fonation (frembringelse af lyd) og artikulation.

Fluency Shaping-tilgangen er meget udbredt i USA og Australien, i mindre grad i Europa. I Danmark har der været en vis interesse for anvendelsen af Fluency Shaping-teknikker siden begyndelsen af 1990’erne, hvor besøg af canadiske stammebehandlere gav nogle danske logopæder i Aalborg mod på at afprøve metoden på voksne stammere.  

Flere forskellige undersøgelser dokumenterer, at der er effekt af behandling med Fluency Shaping med hensyn til mindskelse af stammefrekvensen. Det kræver dog fortsat træning af teknikker, og nogle behandlere mener, at det kan være svært at opretholde den opnåede effekt efter afslutning af behandling. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Fluency ShapingFluency Shaping har som mål at skabe flydende tale. Det er en behandlingsform, der primært har været praktiseret i USA og Australien, men som i et vist omfang også har fundet indpas nogle steder i Europa og i Danmark. Ofte anvendes forskellige Fluency Shaping-teknikker i kombination med andre behandlingsformer, herunder Stuttering Modification.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Fluency Shaping-behandling er voksne mennesker, der har stammet i mange år, og som oplever stammen som et stort problem, hvorfor de vil gøre meget for at komme til at tale flydende.

Målgruppen for behandling af stammen med Fluency Shaping er voksne mennesker, som typisk har stammet i mange år. De oplever deres stammen som et voldsomt problem og har et stort ønske om at blive fri for stammen, altså at komme til at tale flydende.

Ofte har den enkelte stammer været igennem logopædisk stammebehandling i sin barndom eller ungdom, og har der oplevet, at de metoder, der på det tidspunkt blev anvendt, ikke har hjulpet dem. Nu vil de gerne prøve at arbejde med stammen igen og gerne på en anden måde, end de gjorde tidligere, hvor behandlingen ofte var baseret på Stuttering Modification-tilgangen.

Læs mere om Stuttering Modification på Vidensportalen.

Motivationen til at arbejde med Fluency Shaping-teknikker kan være et ønske om at kunne tale helt flydende i forskellige situationer i forbindelse med studier, jobsøgning eller i specifikke jobfunktioner. Målet for langt de fleste voksne, der stammer, er at få stammen til at forsvinde helt (Knudsen, 2008; Albrigtsen et al., 2017). For de voksne, der vælger at arbejde med Fluency Shaping, er ønsket dog så stort, at de vil forsøge at arbejde med teknikkerne, selvom de bliver gjort opmærksomme på, det kan være meget vanskeligt at bibeholde den konstante kontrol over teknikkerne i hverdagen (Blomgren, 2013).

Kilder

Albrigtsen, A. et al. (2017): Ord til besvær – livet med stamming, Abstrakt forlag, Oslo.

Blomgren, M. (2013): Behavioral treatments for children and adults who stutter: A review, Psychology Research and Behavior Management, juni 2013.

Knudsen, P.F. (2011): Stammen og aldring. I: Knudsen, P.F. et al. (red.): Proceedings fra 2. nordiske konference om stammen og løbsk tale. Nordisk konference om stammen og løbsk tale, København.

Metode

Fluency Shaping indeholder forskellige teknikker, der har til formål at skabe flydende tale. De mest udbredte teknikker er forlængelse af lyde og stavelser, forlængelse af fonation og langsomme talebevægelser.

Der er flere forskellige metoder til arbejdet med stammen efter Fluency Shaping-principper – og mange forskellige behandlere, der hver især arbejder på deres måde. Den mest udbredte behandlingsmetode er prolonged speech. Prolonged speech dækker over forskellige teknikker, herunder forlængelse af lyde og stavelser, forlængelse af fonation, easy onset og langsomme talebevægelser. Effekten af disse teknikker er blevet undersøgt i flere forskellige studier på børn, unge og voksne, og teknikkerne har vist en positiv effekt (Bothe et al., 2006).

Time-out er et eksempel på en anden Fluency Shaping-teknik, hvor personen efter hver stammesekvens stopper med at sige noget i en kort periode. Efter en kort pause genoptager han konversationen, indtil en ny stammesekvens opstår. Metoden kan anvendes som en del af et behandlingsforløb. Time-out kan have en effekt hos nogle, især hvis det kombineres med andre fluency-skabende teknikker (Bloodstein & Ratner, 2008).

Vidensportalartiklen vil primært fokusere på prolonged speech, da det er den mest udbredte og væsentligste metode inden for Fluency Shaping. Der er forskellige behandlere, der arbejder efter denne metode, og ofte er der så små forskelle i metoderne, at det kan være svært at se forskellene mellem de forskellige behandlingsprogrammer (Ward, 2006).

Ændring af talemønstre: formål og indhold

Teorien bag Fluency Shaping-behandlingen er, at stammen er en talemotorisk forstyrrelse, der fordrer behandling, der har til formål at ændre talen. Talen kan ændres ved at arbejde med forskellige teknikker til at kontrollere åndedræt, fonation (frembringelse af lyd) og artikulation. Man har som Fluency Shaping-behandler en forventning om, at den enkelte stammer vil vænne sig til at bruge de indlærte talemønstre over tid, således at den nye måde at tale på gradvist bliver automatiseret (Ward, 2006).

Voksne, der stammer, skal altså lære at tale på en anden måde. De skal lære ’fluency skills’, altså færdigheder for flydende tale, herunder normal intonation, jævn og rolig blød opstart af vokaler, blød kontakt af fx læber og tunge ved konsonanter, jævn og rolig anvendelse af luftstrømmen (smooth airflow) og korrekt brug af luftstrømmen til at binde stavelser og ord sammen uden pauser, så talen lyder naturlig (Ward, 2006).  

Comprehensive Stuttering Program (CSP) – canadisk behandlingsprogram

Fluency shapings behandlingsprincipper ligger også til grund i det canadisk behandlingsprogram ’Comprehensive Stuttering Program’ (CSP), der er udviklet af Ejnar Boberg og Deborah Kully på University of Edmonton i Canada. Programmet er baseret på Fluency Shaping-tilgangen, og hovedvægten ligger på prolonged speech.

I CSP arbejdes der på ændring af talen og indlæring af nye talemønstre i syv faser. De syv faser er:

Baseline
Formålet med denne fase er at have et udgangspunkt for at kunne måle de forandringer, der sker i løbet af behandlingen (Peters & Guitar, 1991).

Identifikation
I denne fase lærer den voksne at identificere sine stammeøjeblikke præcist, bl.a. med anvendelse af lyd- og/eller videooptagelse (Peters & Guitar, 1991).

Tidlig modificering
I denne fase introduceres den voksne til de forskellige ’fluency skills’, som han har brug for at lære. Færdighederne trænes først på vokaler, dernæst på konsonant-vokal-kombinationer, så på én- og tostavelsesord og til sidst på korte fraser (Peters & Guitar, 1991).

Forlængelse
I forlængelsesfasen lærer den voksne at tale ekstremt langsomt. Træningen begynder ved 60 stavelser pr. minut, som gradvist bygges op til hurtigere tale. Den voksne skal i denne fase øve sig i at fastholde talehastigheden i forhold til de 60 stavelser pr. minut. I fasen taler den enkelte i forudbestemte tidsblokke, fx 5 minutter, og talehastigheden må ikke afvige med mere end plus/minus 10 stavelser pr. minut. Han skal være 100 pct. flydende i de 5 minutter og må kun lave 5 ’fluency skills’-fejl, ellers kan han ikke gå videre til anvendelsen af højere talehastighed i behandlingen (Ward, 2006).

Forøgelse af hastighed og annullering
Når den voksne er i stand til at tale flydende uden eller næsten uden fejl, sættes hans taletempo op med 30 stavelser pr. minut. Der trænes på hvert trin, indtil han igen er i stand til at tale flydende uden eller næsten uden fejl, indtil han når en talehastighed på omkring 180-190 stavelser pr. minut, hvilket betragtes som normal talehastighed (Ward, 2006). Kriteriet for at gå videre til næste trin er, at der er under 1 pct. ikke-flydende tale i den voksnes tale. I denne fase introduceres også ’cancellation’, hvor den voksne jævnt og roligt gentager den stavelse, hvor han stammer (Peters & Guitar, 1991). Cancellation er dog ikke et element i den klassiske udgave af Fluency Shaping, men et element fra Stuttering Modification (Ward, 2006).

Selv-monitorering og træning af overførsel til hverdagssituationer
Målet for den voksne i denne fase er at lære at tale med normal talehastighed med mindre end 1 pct. ikke-flydende tale uden feedback fra stammebehandleren (Peters & Guitar, 1991).

Overførsel til hverdagssituationer
Formålet med hele behandlingen er, at den voksne i den sidste fase skal kunne overføre de lærte teknikker og den nye måde at tale på til hverdagssituationer. Målet er, at talen skal lyde så naturlig som mulig. Den voksne stammer får pålagt forskellige opgaver, der er tilpasset ham, så han efter afslutning af behandling kan tackle de forskellige stammesituationer, der måtte opstå (Peters & Guitar, 1991).

Det skal nævnes, at CSP ikke er en helt klassisk udgave af Fluency Shaping-tilgangen, idet der i CSP også lægges vægt på kognitive og emotionelle aspekter af stammen (Ward, 2006).

Behandlingsforløbet med CSP

I CSP arbejdes der med ændring af talemønstret over et 3-ugers intensivt forløb med gruppebehandling. Tilbuddet består af 7-8 timers undervisning om dagen fem dage om ugen i løbet af tre sammenhængende uger, i alt 15 dages kursus på sammenlagt 110 timer. Kurset følges op med et opfriskningskursus tre måneder efter, et halvt år efter og et år efter de tre ugers forløb er afsluttet (Ward, 2006). Kurset varetages af logopæder og logopædstuderende, der på den måde får praksis i deres uddannelsesforløb.

Den første uge af kurset indeholder baseline vurdering og tidlig identifikation af stammen de første to dage. På tredjedagen introduceres kursusdeltagerne til ’fluency skills’, som skal praktiseres med 60 stavelser pr. minut. Dette øves hele dag 3 og 4. På fjerdedagen introduceres de voksne stammere også for værktøjer til egen vurdering af de flydende talefærdigheder. På femtedagen træner deltagerne i at tale flydende med 90 stavelser pr. minut (Ward, 2006).

I den anden uge arbejder deltagerne de første tre dage med øgning af talehastigheden til hhv. 120, 150 og 190 stavelser pr. minut. På fjerdedagen arbejder deltagene med selvmonitorering, hastighed og vurdering af deres nye måde at tale på til en af de andre deltagere i gruppen. På femtedagen trænes anvendelse af færdighederne i samtale med en fra gruppen og en, den enkelte ikke kender (Ward, 2006).

I den sidste uge af det 3-ugers forløb skal der for alvor øves i anvendelse af de lærte færdigheder. Det sker ved øvelser i byen, hvor de nye talemønstre skal anvendes i samtale med fremmede, ved øvelser med samtale i telefon og samtaler om, hvordan de lærte færdigheder kan vedligeholdes efter kursets afslutning (Ward, 2006).

Stammebehandlerens rolle i programmet

Udover at demonstrere de forskellige flydende talefærdigheder for den enkelte voksne og vise, hvordan man taler på de forskellige hastighedsniveauer, når de introduceres, så er behandlerens rolle igennem hele behandlingsforløbet primært at sikre, at den voksne følger de anviste procedurer præcist. Det gør behandleren ved løbende at monitorere behandlingsprocessen og give feedback til den voksne stammer. Behandleren anvender et stopur i arbejdet med den voksne stammer til at se, hvor længe den enkeltes taletid er, mens han samtidig tæller antal stavelser og stammede stavelser pr. minut og noterer eventuelle ’fluency’-fejl og brug af ikke-sproglig kommunikation (Ward, 2006). 

Kilder

Bloodstein, O. and Ratner, N.B. (2008): A Handbook on Stuttering, Thomson (6. udgave).

Bothe, A. et al. (2006): Stuttering treatment research 1970-2005: I. Systematic review incorporating trial quality assessment of behavioral, cognitive and related approaches, American Journal of Speech-language pathology, Vol. 15.

Peters, T. & Guitar, B. (1991): Stuttering – an Integrated Approach to Its Nature and Treatment, Williams & Wilkins, Baltimore.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex.

Implementering

Fluency Shaping anvendes ofte som behandlingsform for voksne, der stammer, i USA, Canada og Australien, og kun sjældnere i Europa og Danmark. Flere steder kombineres Fluency Shaping-behandlingen med andre metoder. Fluency Shaping anvendes ofte som gruppebehandling. I Danmark har Taleinstituttet i Aalborg forsøgsvis implementeret dele af tilgangen til dansk praksis.

Fluency Shaping har været og er stadig en meget udbredt behandlingsform I USA, Canada og Australien. I Danmark har Taleinstituttet Aalborg forsøgsvis implementeret dele af tilgangen til dansk praksis. Metoden kan anvendes som individuel behandling, men anvendes oftest som gruppebehandling i intensive forløb i forskellige behandlingsprogrammer.

CSP som inspiration for andre behandlingsprogrammer

Comprehensive Stuttering Program (CSP) har givet inspiration til andre behandlingsprogrammer, bl.a. SIFT, ISTAR og Aalborg-modellen, der ved implementering er blevet tilpasset til de respektive behandlingssteders kontekstuelle forhold.

Semiintensive Fluency Therapy (SIFT)

Den engelske stammebehandler David Ward blev inspireret af de canadiske stammebehandlere Einar Boberg og Deborah Kully til at udvikle et behandlingsprogram ’SIFT’, der baserer sig på Comprehensive Stuttering Program (CSP), men dog er knapt så ressourcekrævende. Idéen var at lave et behandlingsprogram, som kunne tilpasses voksne stammere, der ikke havde mulighed for at deltage i lige så intensive forløb som CSP, bl.a. på grund af deres arbejde. Programmet består af 2 timers intensiv undervisning efter normal arbejdstid fem dage om ugen i tre uger. Der arbejdes med Fluency Shaping-teknikker efter stort set det samme forløb og indhold som i CSP.

Sammenlagt består SIFT-programmet af 30 timers undervisning. Programmet er udviklet på University of Reading i England og pilottestet på 4 voksne (Ward, 1992).

ISTAR

ISTAR (Institute for Stuttering Treatment and Research) Comprehensive Stuttering Program er et andet behandlingsprogram, der er videreudviklet fra CSP-behandlingsprogrammet. Det er anvendt i Canada og også afprøvet i Holland. Behandlingstilbuddet baserer sig på Fluency Shaping, men kombinerer behandlingen med Stuttering Modification og kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen består også her af et tre ugers intensivt behandlingsforløb, hvor deltagerne lærer at arbejde med ‘fluency skills’ og samtidig lærer stammemodificeringsteknikker for at kunne håndtere anspændthed og den rest af stammen, der måtte være tilbage efter fluency-behandlingen. Der arbejdes sideløbende med holdning, følelser og undgåelser (Langevin et al., 2010).

Se ISTAR – Institute for Stuttering Treatment and Researchs hjemmeside.

Aalborg-modellen

Logopæder fra Taleinstituttet i Aalborg blev inspireret til at arbejde med Fluency Shaping-metoden efter et kursus, der blev afholdt I Danmark med Ejner Boberg fra University of Edmonton, Canada, i 1992. Der er ikke de samme muligheder for at arbejde intensivt som ved CSP, så i Aalborg valgte man at dele behandlingen op over tre perioder fordelt hen over et år.

I den første periode blev der primært arbejdet med identifikation af stammen og de negative forestillinger, den enkelte har med sin stammen.

I den anden periode arbejdes der med teknikindlæring i et intensivt ugeforløb. Her blev talen brudt op i sine enkelte dele, og de voksne lærte gradvist ubesværet respiration, blød start på fonation, glidende overgange i ytringer, forlængelse af vokaler, løse kontakter på konsonanter og kontrolleret talehastighed.

I den sidste periode foregik undervisningen mindre intensivt, 2 timer hver tredje uge i en længere periode. Den enkelte deltager skulle stille sig selv realistiske mål for det videre arbejde (Niclasen, 1998).

Der er ikke fundet dokumentation for, om Aalborg-modellen stadig anvendes eller om andre danske logopæder er blevet inspireret af den.

Kortlægningen af stammetilbud, som Socialstyrelsen foretog i 2015, viser, at flere danske logopæder anvender elementer af Fluency Shaping i deres arbejde med unge og voksne, der stammer, uden det dog er oplyst hvordan og i hvilket omfang (Knudsen & Christensen, 2015).

Kilder

Knudsen, P.F. & Christensen, T. (2015): Kortlægning af tilbud til mennesker, der stammer – en spørgeskemaundersøgelse blandt fagprofessionelle i stamme- og løbsk tale netværket, Socialstyrelsen, Odense.

Langevin, M. et al. (2010): Five-year longitudinal treatment outcomes of the ISTAR Comprehensive Stuttering Program, Journal of Fluency Disorders, Vol. 35,2.

Niclasen, T.K. (1998): Aalborg-modellen, i Knudsen, P.F. og Lundberg, A. (ed): Stammen i Norden, Dansk Videnscenter for Stammen.

Peters, T. & Guitar, B. (1991): Stuttering – an Integrated Approach to Its Nature and Treatment, Williams & Wilkins, Baltimore.

Ward, D. (1992): Outlining semi-intensive fluency therapy, Journal of Fluency Disorders, Vol. 17, 4.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex.

Effekt

Der er foretaget forskellige effektundersøgelser af Fluency Shaping-behandling. Det ligger implicit i metoden, at opgørelsen af effekt relaterer sig til stammefrekvens. Mængden af stammefrekvensen efter behandling afgør om behandlingen har været en succes.

Målet for behandling efter Fluency Shaping-metoden er stammefri tale, der lyder så naturligt som muligt. Der har derfor været fokus på at udvikle målemetoder, hvor stammefrekvens bliver optalt, og hvor mængden af stammefrekvenser afgør, om behandling har været en succes eller ej (Prins & Ingham, 2009).

Der har i tidens løb været foretaget flere undersøgelser af effekten af behandling med Fluency Shaping, og der er da også en solid dokumentation for, at Fluency Shaping har en effekt (Blomgren, 2013).  

Internationale effektstudier af forskellige varianter af behandling med Fluency Shaping

Effekten af det canadiske behandlingsprogram ’Comprehensive Stuttering Program’ (CSP) blev opgjort 12-24 måneder efter afslutning af behandling. 17 voksne og 25 unge, der havde gennemgået behandlingen i Canada, blev kontaktet telefonisk og fik samtidigt et spørgeskema tilsendt, som de skulle udfylde. 76 pct. af deltagerne udviste ved den telefoniske kontakt et tilfredsstillende eller næsten tilfredsstillende niveau af flydende tale. Ved spørgeskemaundersøgelsen svarede 80 pct., at deres flydende tale var god eller rimelig god (Boberg & Kully, 1994).     

I et ældre pilotstudie med 4 voksne deltagere var resultatet af behandlingen med det engelske behandlingsprogram ’Semiintensive Fluency Therapy’ (SIFT), at deltagerne i gennemsnit nedsatte deres stammefrekvens (antal stammende stavelser) fra 12,6 pct. til 3,1 pct. lige efter behandlingens afslutning (Ward, 1992). 

Effekten af det canadiske behandlingsprogram ’ISTAR Comprehensive Stuttering Program’ blev opgjort på 21 deltagere lige efter behandlingens afslutning og ved opfølgning en gang årligt i fem år. Tre deltagere faldt fra undervejs i undersøgelsen. En objektiv optælling af stammefrekvens og deltagernes selvrapportering viste, at de resterende 18 bibeholdt den betydelige reduktion af stammen, som de havde opnået ved behandlingens afslutning (Langevin, 2010).

I en tysk spørgeskemaundersøgelse, hvor af effekten af fem forskellige behandlingsmetoder – herunder Fluency Shaping – viste, at Stuttering Modification og Fluency Shaping var signifikant mere effektive end de tre andre udbredte metoder (åndedrætsøvelser, hypnose og uspecificeret logopædisk behandling). Der var ingen signifikante forskelle mellem effekten af Stuttering Modification og Fluency Shaping og tilsvarende heller ikke forskellen i tilfredsheden med de to behandlingsformer (Euler et al., 2014).  

Kritik af effektopgørelser af Fluency Shaping

Der har fra forskellige side været kritik af opgørelser af effekt af behandling Fluency Shaping. Kritikken rettes bl.a. af Shehan, en amerikansk stammebehandler og -forsker, der arbejder med Stuttering Modification. Han mener, at selvom der er foretaget objektive målinger, er dette ikke nødvendigvis garanti for, at det, der bliver målt, er det, der i virkeligheden burde måles (Ward, 2006). Med det menes, at målingerne ikke siger noget om fx den psykologiske overbygning på stammen, evnen til kommunikation og den enkeltes oplevelse af livskvalitet.

En anden kritiker er Kalinowski, en amerikansk stammebehandler, der bl.a. arbejder med auditive hjælpemidler i sin stammebehandling. Han og hans kolleger mener, at den voksne simpelthen ikke er i stand til at vænne sig til de nye talemønstre, han skal lære i Fluency Shaping, og at de teknikker den enkelte lærer i løbet af behandlingen af prolonged speech ikke vil kunne opretholdes efter behandlingens afslutning (Ward, 2006). 

Kilder

Blomgren, M. (2013): Behavioral treatments for children and adults who stutter: A review, Psychology Research and Behavior Management, juni 2013.

Boberg & Kully (1994): Long-Term Results of an Intensive Treatment Program for Adults and Adolescents Who Stutter, Journal of Speech, Language, and Hearing Research, October 1994, Vol. 37.

Euler, H.A. et al. (2014):  The effectiveness of stuttering treatments in Germany, Journal of Fluency Disorders, Vol. 39.

Langevin, M. et al. (2010): Five-year longitudinal treatment outcomes of the ISTAR Comprehensive Stuttering Program, Journal of Fluency Disorders, Vol. 35, 2.

Prins, D. & Ingham, R.J. (2009): Evidence-based Treatment and Stuttering – Historical Perspective, Journal of Speech, Language, and Hearing Research, Vol. 52, 1.

Ward, D. (1992): Outlining semi-intensive fluency therapy, Journal of Fluency Disorders, Vol. 17, 4.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex.

Økonomi

Der er i den systematiske søgning om stammen hos voksne ikke fundet studier, der belyser udgifterne til anvendelsen af Fluency Shaping i arbejdet med stammen eller dokumenterer cost-benefit af metoden.

På mange kommunikationscentres hjemmesider kan der findes prisoplysninger på forskellige ydelser. På Danske Tale-Høre-Synsinstitutioners hjemmeside er alle kommunikationscentre i Danmark præsenteret. 

Se Danske Tale-Høre-Synsinstitutioners hjemmeside

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Fluency ShapingFluency Shaping har som mål at skabe flydende tale. Det er en behandlingsform, der primært har været praktiseret i USA og Australien, men som i et vist omfang også har fundet indpas nogle steder i Europa og i Danmark. Ofte anvendes forskellige Fluency Shaping-teknikker i kombination med andre behandlingsformer, herunder Stuttering Modification.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er beskrevet, hvilken aldersgruppe der er målgruppe for Fluency Shaping, og hvilke behov for hjælp målgruppen har. Der er tydelige inklusionskriterier, men ikke tydelige eksklusionskriterier. Det er ikke beskrevet, hvordan man rekrutterer til metoden, men voksne, der ønsker at blive fri for deres stammen, opsøger selv behandling. Det er klart beskrevet, hvilket problem metoden skal løse. Det fremgår også, at det kan være vanskeligt at bevare effekten af behandlingen, hvorfor det kræver fortsat arbejde med de lærte teknikker. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Fluency Shaping er som metode begrundet i relevant teori, og der foreligger forskning, som dokumenterer metodens effekt. Der er ikke eksplicit udarbejdet forandringsteori for metoden, men implicit fremgår det, at metoden er logisk sammenhængende. Den enkelte følges nøje i behandlingsforløbet og kan først gå videre til næste niveau af øvelser, når vedkommende mestrer det aktuelle niveau. Metodens formål og aktiviteter er beskrevet. Det er uddannede logopæder, der faciliterer behandlingen – logopædistuderende bliver som en del af deres uddannelsesforløb introduceret til metoden. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Metoden er i form af behandlingsprogrammet CSP internationalt blevet afprøvet i forskellige udgaver samt i en dansk kontekst, dog i en meget begrænset udgave i forhold til det oprindelige behandlingsprogram. Elementer af Fluency Shaping behandling anvendes flere steder i Danmark, men er dog ikke dokumenteret i skriftlige kilder, hvorfor der ikke foreligger dokumenterede implementeringserfaringer. Socialstyrelsens kortlægning af tilbud til mennesker, der stammer, har dog vist, at Fluency Shaping-teknikker finder anvendelse i kombination med andre behandlingsindsatser. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren C.
Effekt
Internationalt set er der dokumentation for effekt af Fluency Shaping i relation til mængden af ikke-flydende tale, som kan mindskes med metoden. Målet for Fluency Shaping er flydende tale, hvorfor kognitive og sociale faktorer som udgangspunkt ikke medtages i effektopgørelser af Fluency Shaping. Der er foretaget før- og eftermålinger af stammefrekvens, ligesom der er lavet opfølgning op til 5 år efter endt behandling. En nyere tysk systematisk undersøgelse viser signifikant effekt ved Fluency Shaping i sammenligning med tre andre behandlingsprogrammer og samme eller lidt bedre effekt end med Stuttering Modification. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Det er kun delvist beskrevet, hvilke ressourcer metoden kræver. Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvilke tilbud der gives til voksne, der stammer, hvor længe det varer og hvor ressourcekrævende det er. Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke faktiske omkostninger, der knytter sig til metoden, og der er ikke anført, om der er lavet en økonomisk evaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 12.06.2017