Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Indsatser

Stuttering Modification

Stuttering Modification er en bestemt måde at arbejde med stammen på. Stuttering Modification har til formål at gøre stammen lettere og mindre besværet for den enkelte. Behandlingsformen har vundet stor udbredelse i Danmark, hvor den har været den dominerende tilgang til stammebehandling gennem de seneste 50-60 år.

 | Socialstyrelsen

Stuttering Modification er en betegnelse, der dækker over forskellige metoder til behandling af stammen, og som har til formål at gøre stammen lettere og mindre for den enkelte, der stammer. Den mest kendte og anvendte metode tilskrives Van Riper, en amerikansk stammebehandler, der selv stammede.

Stuttering Modification blev oprindeligt udviklet til behandling af voksne, der stammer. Senere er metoden blevet videreudviklet og tilrettet, så den også kan anvendes i arbejdet med børn, der stammer.

Metoden har fire faser: identifikation, hærdning, modifikation og stabilisering. Det overordnede formål med metoden er at modificere stammen, så den enkelte lettere kan kommunikere. Der arbejdes på at gøre stammen flydende og på accept af, at man stammer.

Stammebehandling af voksne i Danmark har været inspireret af Stuttering Modification igennem mere end 60 år. Metoden anvendes på mange kommunale og regionale stammebehandlingssteder, indimellem  kombineret med andre metoder. Det samme gør sig gældende i de øvrige skandinaviske lande. I Sverige har der gennem mange år været afholdt intensive stammebehandlingskurser med baggrund i Stuttering Modification.

Der er ikke mange effektopgørelser af stammebehandling efter Stuttering Modification, men mange beretninger og erfaringer beskrevet i faglitteraturen tyder på, at behandlingen har og har haft god effekt for mange voksne, der stammer. En tysk undersøgelse, der sammenligner Stuttering Modification behandling med andre metoder, viser, at Stuttering Modification på linje med Fluency Shaping er signifikant mere effektiv end de andre anvendte metoder. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Stuttering ModificationStuttering Modification er en bestemt måde at arbejde med stammen på. Stuttering Modification har til formål at gøre stammen lettere og mindre besværet for den enkelte. Behandlingsformen har vundet stor udbredelse i Danmark, hvor den har været den dominerende tilgang til stammebehandling gennem de seneste 50-60 år. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Stuttering Modifications målgruppe er voksne mennesker, der stammer og har gjort det længe. Et behandlingsforløb kan hjælpe dem til en lettere form for stammen og en større accept af dem selv som en person, der stammer.

Målgruppen for behandling af stammen efter Stuttering Modification er voksne mennesker, som har stammet i mange år, og som nu ønsker at arbejde med deres stammen. Det er ikke ualmindeligt, at den enkelte stammer har været igennem logopædisk stammebehandling tidligere i sin barn- eller ungdom og nu efter en pause søger hjælp igen. Dette kan være, fordi han er ved at være færdig med sine studier og skal i gang med jobsøgning, eller fordi der på anden måde er sket ændringer i den enkeltes livssituation – eller blot fordi han nu synes, at han vil gøre noget for at forbedre sin kommunikation.

Selvom forskellige levnedsbeskrivelser og interview med mennesker, der stammer, viser, at målet for langt de fleste er, at stammen helt vil forsvinde, så er erkendelsen samtidig, at det nok ikke kommer til at ske (Knudsen, 2008; Albrigtsen et al., 2017). Erkendelsen er desuden, at stammen altid vil være der, og at det derfor gælder om at minimere den stammen, man har, og dermed formindske sit stammeproblem. Stuttering Modification tilbyder en indsats, hvor målet er en lettere form for stammen, færre stammeproblemer og færre undgåelsesstrategier (Ward, 2006). 

Kilder

Albrigtsen, A. et al. (2017): Ord til besvær – livet med stamming, Abstrakt forlag, Oslo.

Knudsen, P.F. (2011): Stammen og aldring, i Knudsen, P.F. et al. (ed) Proceedings fra 2. nordiske konference om stammen og løbsk tale, Nordisk konference om stammen og løbsk tale, København.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex.

Metode

Stuttering Modification består af fire faser, der har til formål at gøre stammen lettere og mindre besværet for den enkelte. I de fire faser, identifikation, hærdning, modifikation og stabilisering, arbejdes der med at reducere frygten for stammen ved at mindske eller eliminere undgåelsesadfærd.

Et væsentlig fokus for behandlingen af stammen med Stuttering Modification er arbejdet med at reducere frygten for stammen ved at mindske eller eliminere undgåelsesadfærd. Rationalet for dette er en forståelse af at ved at være i stand til at ændre den hårde stammen til en mildere form for stammen uden for mange spændinger i talen, så vil frygt og undgåelse blive reduceret. Dette vil igen føre til mindre stammen (Ward, 2006). 

Van Ripers udgave af Stuttering Modification består grundlæggende af fire faser: identifikation, hærdning, modifikation og stabilisering. Faserne følger i princippet efter hinanden, men i praksis er der overlap mellem faserne, ligesom man kan bevæge sig frem og tilbage i faserne undervejs i forløbet (Ward, 2006). 

Fase 1: identifikation

Formålet med identifikationsfasen er, at den voksne stammer skal blive bevidst om, hvad han gør, eller hvad der sker, når han stammer – både på det talemotoriske, adfærdsmæssige, følelsesmæssige og holdningsmæssige plan.

Identifikationen omfatter følgende dele:

  • Kernesymptomer (gentagelser, forlængelser og blokeringer)
  • Medbevægelser, fx i ansigt, arme, ben og hele kroppen
  • Undgåelsesadfærd med hensyn til ord, situationer og personer
  • Reaktioner på egen stammen (at stammen er pinligt, skam etc.)
  • Negative følelser, inden man taler, i løbet af samtalen og efter samtalen (Ward, 2006).

Identifikationen bygges op hierarkisk begyndende med de, for den voksne stammer, mindst problematiske elementer til de mere følsomme og sårbare af den voksnes stammen. Det betyder i praksis, at der først fokuseres på kernestammesymptomerne, som oftest er relativt nemme at identificere, medmindre den voksne er skjult stammer. Derefter arbejdes der på at identificere undgåelsesadfærd, udsættelsesadfærd og starttricks. Dette følges op af identifikation af frygt for bestemte ord eller lyde, frygt for bestemte situationer eller usikkerhed ved/frygt for at tale med bestemte personer. Til sidst arbejdes der på at identificere den frustration og de følelser af skam og skyld, den enkelte oplever, samt den måde han forholder sig til andre i forskellige situationer (Peters & Guitar, 1991).

Der anvendes forskellige hjælpemidler i arbejdet med identifikation. Det kan eksempelvis være lydoptagelse af samtale i behandlingsrummet mellem den voksne stammer og logopæden med henblik på at identificere de forskellige stammesymptomer og videooptagelse, hvor eventuelle medbevægelser også kan identificeres. Der anvendes desuden ofte selvevalueringsskemaer, fx WASSP til at identificere de problemstillinger, som den voksne stammer oplever. Anvendelsen af WASSP og andre selvevalueringsskemaer har også den fordel, at selvevalueringen kan gentages senere, så behandlingen kan tilrettes, hvis der identificeres nye problemstillinger (Wright & Ayre, 2006; Ward, 2006).

Fase 2: hærdning

Formålet med hærdningsfasen er at reducere den frygt, den voksne stammer har i samtale med andre og hans negative tanker og følelser, fx frustration og skam, der er forbundet med stammen.

Der er forskellige elementer, der kan arbejdes med i hærdningsfasen, som kan hjælpe med til at mindske betydningen af stammen for den enkelte og opbygge tolerance over for hans følelser af frustration og samtidig hærde den enkelte mod negative tilhørerreaktioner. Tre af de elementer, der kan anvendes, er, ’open stuttering’, ’pseudostuttering’ og ’freezing’ (Ward, 2006).


Open stuttering

Den voksne stammer skal stamme åbent og være åben om sin stammen i forskellige talesituationer, hvor han ellers ville have forsøgt at skjule sin stammen. Det kræver mod og træning at stamme åbent og være åben om sin stammen. Åbenheden skal derfor igen opbygges hierarkisk, hvor stammeren først forsøger sig i behandlingsrummet, senere prøver i samtale med sin partner eller familiemedlemmer, venner og kolleger, før den åbne stammen anvendes i mere frygtede situationer. Det kan fx være i samtale med fremmede eller ved deltagelse i større forsamlinger (Ward, 2006).


Pseudostuttering

Pseudostammen eller frivillig stammen kan være rigtig svært for den voksne stammer. Her skal man turde gøre det, man frygter, nemlig at stamme – og stamme mere, end man måske ellers ville gøre. Formålet med at stamme frivilligt er dels at bringe stammen frem i det åbne og dels at skabe kontrol over sin stammen. Når man vælger at stamme frivilligt, bestemmer man selv, hvor meget og hvor i talen man vil stamme. Det giver en følelse af sikkerhed for den enkelte. Igen skal der trænes hierarkisk med de letteste situationer først (Ward, 2006).


Freezing

Den tredje teknik, man kan anvende i hærdningsfasen, er ’freezing’. I samtale mellem logopæd og den voksne stammer kan logopæden bede den voksne stammer om at fastfryse hans mundstilling midt i stammeøjeblikket og holde det, indtil logopæden siger til. Logopæden kan gradvist forøge varigheden af fastfrysningen og samtidig udvise utålmodighed eller andre negative lytterreaktioner, hvilket gør, at den voksne stammer gradvist bliver mere og mere tolerant over for sine kernesymptomer (Ward, 2006). 

Fase 3: modifikation

I modifikationsfasen arbejdes der med stammen på en måde, så den voksne stammers stammesymptomer ændres til en lettere og mindre anstrengende form. Målet er ikke flydende tale, som ved Fluency Shaping, men ’flydende stammen’, altså en let, uanstrengt stammen med lette gentagelser og forlængelser. I denne fase anvendes tre teknikker: ’cancellation’, ’pull-outs’ og ’preparatory set’. Inden der arbejdes med teknikkerne, skal den voksne stammer vide, hvad let stammen er, hvordan det lyder, og hvordan det føles i munden. Når han har det, kan han gå i gang med at arbejde med teknikkerne (Peters & Guitar, 1991).


Cancellation

Cancellation – på dansk ’annullering’ – er den første teknik, der arbejdes med i modifikationsfasen. I samtalen mellem logopæd og den voksne stammer, skal den voksne stammer stoppe op, efter han har sagt et stammende ord og holde en kort pause for derefter at sige ordet igen, men på en lettere måde. Når den voksne stammer forsøger at praktisere teknikken i samtale med andre end logopæden, kan han stoppe op kort efter det stammende ord for derefter at sige ordet stille for sig selv, før samtalen fortsættes (Peters & Guitar, 1991).


Pull-outs

Næste teknik er pull-outs eller på dansk ’at opløse’ stammen i stammeøjeblikket. Her skal stammeren stoppe sig selv i det øjeblik, han går ind i et stammende ord, opløse stammen og så sige ordet på den lette og bløde måde, som tidligere er blevet lært (Peters & Guitar, 1991).


Preparatory set

Den tredje teknik er preparatory set eller på dansk ’forberedelse’. Når den voksne stammer kan forudse, at der lidt længere fremme i det, han vil sige, vil komme et vanskeligt ord, skal han forberede sig på at sige dette ord på den lette og bløde måde (Peters & Guitar, 1991).

De tre teknikker praktiseres først i behandlingssituationen. Gradvist kan de så implementeres i den voksnes samtaler med andre mennesker. Det skal igen foregå hierarkisk, således at teknikkerne først afprøves med de personer, som den voksne stammer føler sig tryggest ved for senere at udvide det til andre samtalesituationer (Peters & Guitar, 1991).

Fase 4: stabilisering

Den sidste fase i Stuttering Modification-behandlingen er stabilisering. Målet her er at sikre, at den enkelte konsoliderer og stabiliserer de opnåede resultater i behandlingen. Gradvist overtager den voksne stammer selv ansvaret for sin behandling, og han bliver så at sige sin egen logopæd. Logopædens rolle i denne fase bliver af mere konsultativ og støttende karakter (Ward, 2006).

I denne fase skal de lærte teknikker i modifikationsfasen automatiseres, hvilket kræver, at den voksne stammer løbende træner de indøvede teknikker. Han skal også arbejde videre med at fjerne eventuelle rester af frygt for at tale, fx ved bevidst at opsøge de frygtede situationer og i disse anvende frivillig stammen. Den voksne stammer skal i denne fase også arbejde videre med sin egen selvforståelse og ændre billedet af sig selv til at være en person, der for det meste af tiden taler relativt flydende, og kun indimellem stammer (Peters & Guitar, 1992). Endelig skal den voksne stammer som en del af stabiliseringsfasen fortsat arbejde med de følelser, han har i forbindelse med stammen (Ward, 2006). 

Baggrund for metoden

Metoden blev udviklet i 1930’erne og 40’erne på baggrund af dårlige erfaringer med tidligere behandlingsmetoder, der havde til formål at få den stammende til at tale flydende. En afgørende faktor for udviklingen af metoden var en erkendelse af, at stammen ikke kan fjernes, idet de grundlæggende årsager for stammen er konstitutionelle (Preus, 1987).

Stuttering Modification findes i mange forskellige varianter. Van Ripers faseforløb af Stuttering Modification er umiddelbart den version, der har vundet størst udbredelse. Metoden anvendes dog ikke nødvendigvis så stringent, som den er beskrevet ovenfor, men tilpasses den enkelte logopæds arbejdsmåde dynamisk i forhold til de voksne stammere, logopæden arbejder med. Metoden kan anvendes som individuel behandling (og var også udviklet sådan), men den kan også med fordel bruges i gruppebehandling af voksne, der stammer (Jensen & Erbs, 2008). I forskellige behandlingsprogrammer ses tilmed, at der inddrages elementer fra andre behandlingsformer, både fluency shaping-teknikker og teknikker fra kognitiv terapi. Dette fremgår af en undersøgelse, som Socialstyrelsen har lavet blandt danske logopæder (Knudsen & Christensen, 2015).

Kilder

Jensen, T.M. & Erbs, S. (2008): Gruppeundervisning af voksne, der stammer, i Knudsen, PF et al (ed) Proceedings fra 1ste nordiske konference om stammen og løbsk tale, Dansk Videnscenter for Stammen, København.

Knudsen, P.F. & Christensen, T. (2015): Kortlægning af tilbud til mennesker, der stammer – en spørgeskemaundersøgelse blandt fagprofessionelle i stamme- og løbsk tale netværket, Socialstyrelsen, Odense.

Peters, T. & Guitar, B. (1991): Stuttering – an Integrated Approach to Its Nature and Treatment, Williams & Wilkins, Baltimore.

Preus, A. (1987): Stamming og løpsk tale, Universitetsforlaget, Oslo.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex.

Wright, L. & Ayre, A. (2006): WASSP – Vurdering af egen stammen, Dansk Videnscenter for Stammen, København.

Implementering

Stammebehandling i Danmark er primært baseret på Stuttering Modification. Nogle steder inddrages også andre metoder i behandlingen. Stuttering Modification kan gives som individuel behandling eller som undervisning i gruppe.

Stammebehandlingen af voksne i Danmark har gennem de seneste 50-60 år primært været inspireret af Stuttering Modification-tilgangen. Dansk Videnscenter for Stammen kortlagde stammebehandlingssituationen i Danmark 1994-95, i 2004 og igen i 2009.  I disse kortlægninger fremgik det, at den danske version af Stuttering Modification, ’accept-behandling’, var den mest udbredte metode. I Socialstyrelsens kortlægning fra 2015 fremgår det dertil, at denne behandlingsmetode stadig er den mest fremtrædende eller det grundlæggende element i arbejdet med voksne, der stammer. Det fremhæves dog også, at der flere steder arbejdes med inddragelse af andre metoder, blandt andet fluency shaping-teknikker, afspændingsøvelser, kommunikationsstrategier og kognitiv adfærdsterapeutiske elementer (Knudsen & Christensen, 2015).

Socialstyrelsens kortlægning viser, at godt og vel 3/4 af de besvarende behandlingssteder tilbyder individuel behandling, mens godt og vel halvdelen af dem tilbyder gruppeundervisning. Nogle behandlingssteder tilbyder begge dele (Knudsen & Christensen, 2015). Behandlingen kan tilbydes med én ugentlig session over et vist antal gange, eller det kan tilbydes mere intensivt. Tilbydes det intensivt, foregår det ofte som gruppeundervisning.

Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus

Et af de steder, der både tilbyder individuel- og gruppebehandling af voksne, der stammer, efter Stuttering Modification-grundholdningen, er Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midt. Logopæderne herfra fremlagde nogle af deres erfaringer med arbejdet på en nordisk konference i 2008. Deres opfattelse er, at stammen primært er et kommunikationsproblem, der bedst bearbejdes i grupper med andre, der også stammer. Deres erfaring er, at intensiv undervisning øger motivationen og effekten af behandlingstilbuddet, som måske i første omgang er givet som et individuelt tilbud. Deres gruppetilbud er typisk på cirka 20 timer fordelt over 7 uger, og det er muligt at deltage i flere forløb, hvis der er behov for det (Jensen & Erbs, 2008).

Læs mere på Institut for Kommunikation og Handicaps hjemmeside.

Intensive stammebehandlingskurser i Sverige

I Sverige har man gennem mange år tilbudt intensive stammebehandlingskurser for voksne, der stammer, primært baseret på Stuttering Modification-tilgangen. Terapien omfatter i dag et 3-ugers intensivt forløb fordelt over en periode på 1 år med ca. 6 måneders mellemrum. Deltagerne og behandlerne bor sammen på en højskole eller noget tilsvarende i de tre uger hen over året. Behandlingen tilrettes den enkelte og foregår både individuelt, i smågrupper og i større grupper (Lundgren, 1998; www.stamning.se). I tiden mellem de 3 intensive ugeforløb arbejder den voksne stammer med lokal forankret logopæd.

Kilder

Knudsen, P.F. & Christensen, T. (2015): Kortlægning af tilbud til mennesker, der stammer – en spørgeskemaundersøgelse blandt fagprofessionelle i stamme- og løbsk tale netværket, Socialstyrelsen, Odense.

Lundgren, M.L. (1998): Rickstäckende intensiv stamningsterapi som komplement til traditionell stameningsbehandling på hemmaplan, i Knudsen, P.F. og Lundberg, A. (red.): Stammen i Norden, Dansk Videnscenter for Stammen.

Stamnings förbundet SE (besøgt den 01.05.2017). 

Effekt

Effektundersøgelser af Stuttering Modification-behandling er sjældne, men mange beretninger og erfaringer beskrevet i faglitteraturen viser, at behandlingen har haft god effekt for mange voksne, der stammer. Der er dog lavet enkelte undersøgelser af fx anvendelse af frivillig stammen, som er et centralt element i Stuttering Modification.

Der findes ikke mange effektundersøgelser af behandling udført efter Stuttering Modification-tilgangen. Det skyldes, at de forskere og behandlere, der udviklede denne tilgang, ikke var optagede af at udvikle procedurer til måling af udbytte af behandlingen. De mente ikke, at det var relevant at opgøre udbyttet af stammebehandling i stammefrekvensmålinger (Prins & Ingham, 2009).

Selvom der ikke udføres egentlige effektmålinger af denne behandlingsform, så viser beretninger og erfaringer fra mennesker, der stammer, at behandlingen har en effekt. Stuttering Modification-tilgangen anvendes af behandlere i store dele af verden, fordi mange behandlere stadig mener, at det er mere effektivt at modificere den hårde stammen til en lettere form for stammen fremfor at forsøge at eliminere stammen (Ward, 2006).

Amerikansk studie af effekten af anvendelsen af frivillig stammen

En af de centrale elementer i Stuttering Modification er anvendelsen af frivillig stammen. Der har dog ikke været lavet nogen egentlig opgørelse over virkningen af dette tiltag før i 2016, hvor en amerikansk forskergruppe har undersøgt stammeres erfaringer med frivillig stammen. Resultatet var, at det oplevede udbytte af anvendelsen af frivillig stammen var afhængig af, hvilken type frivillig stammen der blev anvendt (Byrd et al., 2016). Undersøgelsen viste bl.a. at:

  • 56 pct. af deltagerne i undersøgelsen var helt eller delvist enige i, at frivillig stammen var en vigtig del af stammebehandlingen. 16 pct. af deltagerne var ikke enige i dette.
  • 31 pct. af deltagerne mente, at frivillig stammen helt eller delvist havde bidraget til en forøgelse af deres livskvalitet, mens et tilsvarende antal ikke var enige i dette (Byrd et al., 2016).    

Tysk undersøgelse af blandt andet effekten af Stuttering Modification

Sammenlignende studier af erfaringer med forskellige behandlingsformer, der også inddrager Stuttering Modification, er sjældne.

En tysk undersøgelse af effekten af fem forskellige behandlingsmetoder – herunder Stuttering Modification – viste, at Stuttering Modification og Fluency Shaping var signifikant mere effektive end de tre andre udbredte metoder (åndedrætsøvelser, hypnose og uspecificeret logopædisk behandling). Der var ingen signifikante forskelle mellem effekten af Stuttering Modification og Fluency Shaping, ej heller på tilfredsheden med de to behandlingsformer (Euler et al., 2014).   

Kilder

Byrd, C.T. et al. (2016): The Client’s Perspective on Voluntary Stuttering, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 25.

Euler, H.A. et al. (2014):  The effectiveness of stuttering treatments in Germany, Journal of Fluency Disorders, Vol. 39.

Ward, D. (2006): Stuttering and Cluttering. Frameworks for understanding and treatment, Psychology Press, East Sussex. 

Økonomi

Der er i den systematiske søgning om stammen hos voksne ikke fundet studier, der belyser udgifterne til anvendelsen af Stuttering Modification i arbejdet med stammen. Men på kommunikationscentrenes hjemmesider kan man finde prisoplysninger på forskellige ydelser.

På mange kommunikationscentres hjemmesider findes der prisoplysninger på de tilbud, de har på stammeområdet. Priserne er baseret på timepriser for forskellige ydelser, og oftest er der forskellige pakker, som kommunerne kan købe. Priserne er også afhængige af, om der er tale om individuel behandling eller gruppeundervisning, abonnementsaftaler eller tilkøb. Eksempelvis fremgår det på Institut for Kommunikation og Handicaps hjemmeside, at et 10 timers gruppeforløb koster 8.100 kr. pr. person i tilkøb, men 7.250 kr., hvis kommunen har en abonnementsordning. Hertil kommer udgifter til udredning, hvor et modul á 3 timer koster 2.175 i abonnement og 2.430 i tilkøb, samt udgifter til flere gruppeforløb eller individuel behandling, hvis det er påkrævet (IKH).

Læs mere på Institut for Kommunikation og Handicaps hjemmeside.

På Danske Tale-Høre-Synsinstitutioners hjemmeside er alle kommunikationscentre i Danmark er præsenteret. 

Læs mere på Danske Tale-Høre-Synsinstitutioners hjemmeside

Kilder

Danske Tale-Høre-Synsinstitutioners hjemmeside.

Institut for Kommunikation og Handicap, Aarhus (besøgt den 2.5.2017) 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Stuttering ModificationStuttering Modification er en bestemt måde at arbejde med stammen på. Stuttering Modification har til formål at gøre stammen lettere og mindre besværet for den enkelte. Behandlingsformen har vundet stor udbredelse i Danmark, hvor den har været den dominerende tilgang til stammebehandling gennem de seneste 50-60 år. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er beskrevet, hvilken aldersgruppe der er målgruppe for Stuttering Modification, og hvilke behov for hjælp målgruppen har. Der er tydelige inklusionskriterier, men ikke tydelige eksklusionskriterier. Det er ikke beskrevet hvordan man rekrutterer til metoden, men voksne, der ønsker at mindske deres stammen og blive bedre til at kommunikere, opsøger selv behandling. Det er klart beskrevet, hvad den enkelte kan forvente med indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Stuttering Modification er som metode begrundet i mange stammebehandleres og -forskeres erfaringer fra arbejdet med stammen samt relevant teori. Der er ikke eksplicit udarbejdet forandringsteori for metoden, men implicit fremgår det, at metoden er logisk sammenhængende. Metodens formål og aktiviteter er beskrevet: Stuttering Modification retter sig mod en mindskelse af stammen, mindskelse af undgåelsesreaktioner og forbedring af kommunikationen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Stuttering Modification eller elementer af metoden er meget udbredt i Danmark. Erfaringer med metoden er i et vist omfang beskrevet i forskellige kilder. Metoden anvendes på forskellig vis af forskellige behandlere og ofte i kombination med andre indsatser. Socialstyrelsens kortlægning af tilbud til mennesker, der stammer, viser, at Stuttering Modification er det mest udbredte behandlingsgrundlag i Danmark. Ofte suppleres Stuttering Modification-behandling med andre behandlingsindsatser, f.eks. teknikker fra Fluency Shaping og kognitiv adfærdsterapi. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Effekt
Der findes kun få studier, der viser effekt af behandling med Stuttering Modification. Det ligger ikke i behandlingens selvforståelse, at man opgør effekten af behandling. Kvalitative erfaringer fra voksne, der stammer og som har gennemgået behandling efter metoden, viser, at metoden hjælper mange voksne til en mindre stammen og større livskvalitet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Det er kun delvist beskrevet, hvilke ressourcer anvendelse af Stuttering Modification kræver. Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvilke tilbud der gives til voksne, der stammer, hvor længe det varer og hvor ressourcekrævende det er. Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke faktiske omkostninger, der knytter sig til metoden, og der er ikke anført, om der er lavet en økonomisk evaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 05.10.2017