Forside » Handicap » Stammen hos voksne » Definition

Definition og symptomatologi

Stammen er en talelidelse og et kommunikationsproblem. Stammens kompleksitet gør det vanskeligt at definere stammen entydigt. Der er gennem tiden lavet mange definitioner, men endnu ikke en, der er generelt accepteret.

 | Socialstyrelsen

Stammens symptomatologi

Stammen er grundlæggende en talelidelse, hvor talen afbrydes af ufrivillige gentagelser, forlængelser eller blokeringer af lyde, stavelser eller ord. Bruddene i talen kan have forskellige sværhedsgrader. I et forsøg på at komme igennem med det, man gerne vil sige, kan personen, der stammer, anvende forskellige strategier. Det kan fx være at lave en bevægelse med en hånd, en fod eller hele kroppen. En anden strategi kan være at lave en ansigtsbevægelse eller anvende fyldeord og startlyde for at komme i gang med det ord, som man ikke kan sige.

De fleste, der stammer, stammer ikke, når de taler med dem selv eller taler i kor med en anden. Stammen forekommer som regel kun i kommunikationssituationer.

På grund af de oplevede problemer med at kunne tale flydende, når man kommunikerer, og de reaktioner, som omgivelserne har på stammen, kan den enkelte, der stammer, udvikle en psykologisk overbygning, der for mange bliver det største problem. Den psykologiske overbygning kan bestå af skam- og skyldfølelser, frygt for at sige noget i bestemte situationer og lavt selvværd.

Den sociale konsekvens af stammen kan være, at de mennesker, der stammer, forsøger at undgå bestemte situationer, mennesker, uddannelser eller job. Nogle kan endda udvikle en social fobi.

Nogle mennesker, der stammer, har udviklet strategier til at undgå stammen i en sådan grad, at de er i stand til at skjule deres hørbare og synlige stammen. Det kaldes skjult eller maskeret stammen. Ofte er mennesker med skjult stammen hårdere belastet, idet de bruger meget psykisk energi på at skjule deres stammen. 

Definitioner på stammen

Hele dette komplekse symptombillede gør det vanskeligt at lave en entydig definition på stammen. Historisk set har der været gjort flere forsøg på at definere stammen, men det er endnu ikke lykkedes at formulere en definition, som dækker alle aspekter af stammen.

De forskellige forsøg på definitioner af stammen kan opdeles i tre grupper:

  • Beskrivende definitioner, hvor det er den hørbare og synlige adfærd, der beskrives, dvs. gentagelser, forlængelser, blokeringer, medbevægelser m.m.
  • Forklarende definitioner, hvor det tages udgangspunkt i mulige årsagsforklaringer på stammen, fx at stammen er indlært adfærd, eller at stammen er en neurologisk baseret lidelse.  
  • En blanding af beskrivende og forklarende definitioner (Shapiro, 1999).

Et eksempel på en beskrivende definition er WHO’s definition. Den lyder:

”Stammen er en forstyrrelse af rytmen i talen, hvor personen præcist ved, hvad han ønsker at sige, men ikke er i stand til at sige det på grund af ufrivillige, gentagelsespræget forlængelser eller blokeringer af lyd” (Ward, 2006).

En anden meget udbredt definition er Van Ripers definition fra 1982, hvor den beskrivende definition er udbygget en smule:

”Stammen indtræffer, når den fremadrettede talestrøm bliver afbrudt af en motorisk forstyrret lyd, stavelse eller ord eller af talerens reaktioner derpå” (Ward, 2006).

Den mest udbyggede definition på stammen er Wingates fra 1964. Det er som udgangspunkt en beskrivende definition, men den indeholder også en mulig forklaringsdimension og inddrager desuden den psykologiske overbygning på stammen. Definitionen lyder som følger:

”Termen ’stammen’ betyder:

1 (a) Afbrydelser i den flydende tale, som er (b) karakteriseret ved ufrivillige, hørbare eller tavse gentagelser eller forlængelser i ytringerne af korte segmenter i talen, nemlig lyd, stavelser og enstavelsesord. Disse afbrydelser (c) optræder sædvanligvis hyppigt eller er karakteristiske og (d) er ikke lette at kontrollere. 

2. Nogle gange er afbrydelserne (e) ledsaget af ekstra aktiviteter, der involverer taleorganet, relaterede eller ikke-relaterede kropsstrukturer eller stereotype ytringer. Disse handlinger giver indtryk af talerelateret kamp.

3. Desuden er der ikke sjældent (f) indikationer på eller beretninger om en følelsestilstand, der varierer fra en generel tilstand af ’affekt’ eller ’anspændthed’ til mere specifikke følelser af negativ art som f.eks. angst, forlegenhed, irritation og lignende. (g) Den umiddelbare kilde til stammen er en form for manglende koordination i det perifere taleapparat; den bagvedliggende årsag er endnu ikke kendt og kan være kompleks eller sammensat” (Ward, 2006).  

Kilder

Shapiro, David (1999): Stuttering Intervention. A Collaborative Journey to Fluency Freedom, Pro-ed.

Ward, David (2006): Stuttering and Cluttering, Psychology Press. 

Publiceret: 06.06.2017. Sidst opdateret: 12.06.2017