Definition

Mestring handler om at håndtere nye, svære eller måske ubehagelige situationer. Mestring bygger på individets mestringsevne og mestringsstrategier og omgivelsernes understøttelse af mestringen.

 | Socialstyrelsen

Mestring

Begrebet mestring (på engelsk coping) anvendes om strategier og fremgangsmåder, der bruges til at håndtere nye, svære eller måske ubehagelige situationer. Mestring handler om udvikling af barnets eller den unges evner til at kunne håndtere disse situationer samt om kompensering og understøttelse af kompenseringen i omgivelserne (Lazarus, 2009).

Mestring kan også bruges bredere i arbejdet med barnet eller den unges generelle velvære. Dermed er mestring ikke kun målrettet specifikke udfordringer (Sociale begreber, u.å.).

Mestringsevne

Mestringsevnen er en persons evne til at håndtere situationer. Den formes og udvikles gennem den måde, barnet eller den unge tænker, handler og føler i forskellige situationer. Mestringsevnen er derfor påvirket af livserfaringer og kulturelle normer. Mestringsevnen opbygges gennem barndommen og ungdommen i et samspil mellem den enkeltes ressourcer og omgivelsernes understøttelse. Mestringsevne er at kunne håndtere nye og udfordrende betingelser og at kunne tilpasse sig nye, udfordrende situationer uden at komme i mistrivsel. Målet med at udvikle sin mestringsevne er at kunne tackle oplevet stress og de følelser, der hører til den oplevede stress (Rørth, 2015).

Mestringsstrategier

Alle mennesker har strategier for at håndtere nye, svære eller udfordrende situationer. Strategierne kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Mestringsstrategier kan være alt fra at spørge om hjælp eller bede om at få ting på skrift til at blive væk fra den situation, man oplever som udfordrende. Mestring betegner de strategier, som den enkelte bruger til at håndtere problemer (reelle såvel som oplevede) og de følelser, der kommer deraf. Mestring involverer altså handling, tanke og følelsesmæssig kontrol.

Der findes to typer af mestringsstrategier

Mestringsstrategier kan inddeles i to hovedtyper: problemfokuserede og emotionsfokuserede. De problemfokuserede strategier fokuserer på at løse eller bearbejde problemer, udvide handlemuligheder, søge information eller konfrontation. De emotionsfokuserede strategier fokuserer på at regulere følelser og ubehag og tankemæssigt flytte fokus eller søge trøst/lindring. Begge strategityper kan indeholde strategier, der fokuserer på undgåelse, hvor man enten fjerner udfordringer, fjerner sig selv fra situationen eller trækker sig fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt (Lazarus 2009).

Mestringsstrategier kan være både sunde og usunde. Hvor nogle strategier kan virke godt på kort sigt, kan de fungere dårligt på langt sigt. Ofte vil det afhænge af sammenhængen og af den konkrete situation (Metner & Storgård, 2007; Rørth, 2015).

Omgivelsernes betydning

Indsatser, der udvikler barnets eller den unges mestringsevne og mestringsstrategier er ofte fokuseret på individet. Men mestring udspiller sig altid i konkrete omgivelser. Omgivelserne har stor betydning for, om barnet eller den unge udvikler sunde mestringsstrategier, uanset deres personlige ressourcer i øvrigt (Metner & Storgård, 2007).

Omgivelserne kan understøtte barnet eller den unges mestring ved at mindske mængden eller intensiteten af de situationer, der udfordrer barnet eller den unges mestringsevne. Omgivelserne kan også støtte udviklingen af mestringsstrategier. At støtte udviklingen af mestringsstrategier kan handle om håndgribelige ting som fx et lokales indretning. Det kan også handle om, at de voksne omkring barnet eller den unge understøtter mestring ved at udvise forståelse for det udfordrende ved situationen og af barnet eller den unges eksisterende mestringsstrategier (Metner & Storgård, 2007).

Udvikling af mestringsevne handler om, at barnet eller den unge opbygger og udvikler de nødvendige strategier for at kunne mestre et så selvstændigt liv som muligt. Det handler ikke om at fjerne alle de situationer, som udfordrer barnet eller den unge. Vurderingen af, hvordan omgivelserne kan understøtte mestring, må derfor altid tage udgangspunkt i barnet eller den unges ressourcer og udviklingspotentialer samt i de konkrete forhold i familien, i skolen m.v. (Metner & Storgård, 2007).

Kilder

Lazarus, Richard S. (2009). Stress og følelser: En ny syntese. Kbh: Akademisk Forlag

Metner, Lene & Storgård, Peter (2007). Mestring og mestringsstrategier. Viborg/Skive: PsykologCentret.

Rørth, Mikael (2015). Mestring. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kraeft/sygdomme/at-dele-en-krise-i-livet/mestring/ [lokaliseret 15-10-2019]. (Websiden er efterfølgende blevet opdateret af Lisa Sengeløv d. 13-03-2020)

Socialstyrelsen (u.å.) Sociale begreber. Tilgængelig fra: www.socialebegreber.dk [lokaliseret 05-11-2019].

Publiceret: 02.07.2020. Sidst opdateret: 02.07.2020