Aktiviteter med positiv betydning

Der findes en række aktiviteter, som viser positive resultater i forhold til mestringsevnen hos børn og unge med autisme, ADHD eller tilsvarende vanskeligheder. Det er aktiviteter, der arbejder med fysisk aktivitet, selvforståelse og forskellige former for mentaltræning.

| Socialstyrelsen

Fysisk aktivitet, mentaltræning og arbejdet med barnets/den unges selvforståelse er aktiviteter, der viser positiv effekt på målgruppens mestringsevne, selvforståelse og sociale evner.

Aktiviteterne kan give målgruppen succesoplevelser, der øger en positiv selvfølelse. En øget selvforståelse og positiv selvfølelse spiller en væsentlig rolle i forhold til at styrke barnet/den unges evne til at mestre hverdagslivets udfordringer (Østerlie et al., 2018; Månsson et al., 2017).

Aktiviteterne består af elementer, der med fordel kan tænkes ind som en integreret del af den helhedsorienterede, sociale og pædagogiske indsats for målgruppen.

Idræt, bevægelse og øvrig fysisk aktivitet

Forskning viser, at idræt og bevægelse har en positiv effekt for børn og unge med ADHD og/eller autisme (Zachor et al., 2017; Kamp et al., 2013).

De positive effekter er relateret til

  • impulsivitet
  • opmærksomhed
  • styrkede motoriske evner
  • social interaktion
  • reduktion af negative følelser som bl.a. angst og bekymring (Månsson et al., 2017; Kamp et al., 2013; Østerlie et al., 2018).

Ved temaets udarbejdelse (medio 2020) har det ikke været muligt at finde informationer om, hvilken idrætsform der har den største effekt for målgruppen, og hvor mange gange ugentligt barnet skal deltage i aktiviteten, før den optimale effekt opnås. Men den positive effekt ses fra en til to sessioner om ugen med aktiviteter såsom yoga, ridning, styrketræning, gåture og bevægelseslege med eller uden boldspil involveret (Kamp et al., 2013; Zachor et al., 2017).

Deltagelse i forskellige idrætsformer og bevægelse kan give barnet/den unge succesoplevelser, der er vigtige for trivsel og en positiv selvfølelse (Østerlie et al., 2018).

Fysiske øvelser, der udfordrer barnet i at samarbejde, udfordrer barnets egne grænser og det at fungere i en gruppe, viser positiv effekt for førskolebørn med autisme (Zachor et al., 2017).

Samarbejdsaktiviteter øger barnets evne til at samarbejde, fungere i en gruppe, bearbejde motoriske indtryk og styrker barnets sociale kommunikation (Zachor et al., 2017).

Mentaltræning

Mindfulness kan være med til at øge trivslen hos børn og unge med autisme (de Bruin et al., 2015). Gennem mindfulness bliver barnet bedre til at

  • lytte til kroppens signaler
  • håndtere sansestimuli
  • få bedre kropsfornemmelse (de Bruin et al., 2015).

Gennem dette bliver barnet eller den unge bedre til at kunne håndtere og reducere hverdagsstress (de Bruin et al., 2015).

Mindfulness viser særligt effekt på målgruppen i forhold til at få mindre tankemylder og bedre kunne rydde op i egne tanker og følelser. Dette vurderes også at være gavnligt for målgruppen børn og unge med ADHD (de Bruin et al., 2015). 

Skydetræning kan ses som en form for mentaltræning, hvor vejrtrækning og mentale teknikker anvendes til at holde kroppen i balance (Månsson, 2017).

Flere studier indikerer, at der for børn med ADHD ses en positiv effekt af deltagelse i skydetræning på skydebane hos skytteforeninger, hvor barnet oplever øget trivsel og mestringsevne, når barnet formår at holde koncentrationen og kroppen i balance under skydningen (Østerlie et al., 2018; Månsson, 2017).

At arbejde med selvforståelse hos barnet/den unge

At arbejde med barnets selvforståelse indebærer at gøre barnet mere bevidst om sine stærke sider og ressourcer og at støtte barnet i at forstå egne tanker og adfærd. Arbejdet med barnets selvforståelse har positiv effekt som forebyggende tiltag i forhold til social isolation og mistrivsel (Regionalt fagmiljø for autisme, ADHD, Tourettes syndrom og narkolepsi Helse Sør-Øst & Oslo Universitetssykehus, 2011). Der findes mange forskellige materialer målrettet den unges selvforståelse i både bog-, artikel- og kursusform.

I dansk kontekst har ADHD-foreningen udviklet materialer og kurser målrettet barnet selv, fagfolk omkring barnet og barnets familie. Materialerne handler om at øge barnets/den unges viden om ADHD, få kendskab til ressourcer og styrker samt give strategier til at mestre udfordrende hverdagssituationer fx at reducere kropslig uro og danne venskaber. 

Læs mere om mestringsgrupper for børn med ADHD i skolealderen på ADHD-foreningens hjemmeside

Læs også om ADHD-foreningens forældreprogram Kærlighed i Kaos på Vidensportalen

Landsforeningen Autisme har også forskellige kurser og artikler målrettet mestring, hverdagslivet med en autismediagnose og materialer, der søger at øge viden om autisme hos fagfolk, familien og barnet/den unge selv. 

Læs mere om Landsforeningen Autisme på organisationens hjemmeside

Kilder

de Bruin, E. et al. (2015). MYMind: Mindfulnesstraining for Youngsters with autism spectrum disorders and their parents. Autism, Vol. 19(8): 906-914.

Kamp, C.F. et al. (2013). Exercise reduces the symptoms of attention-deficit/hyperactivity disorder and improves social behaviour, motor skills, strength and neuropsychological parameters. Acta Paediatrica, Vol. 103(7): 709-714.

Månsson, A.G et al. (2017). The influence of participation in target-shooting sport for children with inattentive, hyperactive and impulsive symptoms – A controlled study of best practice. BMC Psychiatry, Vol. 17: 115.

Regionalt fagmiljø for autisme, ADHD, Tourettes syndrom og narkolepsi Helse Sør-Øst & Oslo Universitetssykehus (2011). Erfaringer med metoden ”Jeg er noe helt spesielt”: Individualsamtaler for å fremme selvforståelse hos barn og ungdom med Asperger syndrom. Oslo: Regionalt fagmiljø for autisme, ADHD, Tourettes syndrom og narkolepsi Helse Sør-Øst.

Zachor, D.A. et al. (2017). The effectiveness of an outdoor adventure programme for young children with autism spectrum disorder: A controlled study. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 59(5): 550-556.

Østerlie, O. et al. (2018). Skytetrening for elever med konsentrasjonsvansker: Evaluering av et tiltak i skolen. Trondheim: NTNU.

Publiceret: 02.07.2020. Sidst opdateret: 02.07.2020