PEERS – Social færdighedstræning til unge med autisme

PEERS er et manualiseret program målrettet unge med autisme. PEERS træner sociale færdigheder med særligt fokus på at indgå i socialt samspil med kammerater. Effektstudier har vist gode resultater af programmet.

Lisbet Tuxen | Socialstyrelsen

PEERS (Program for the Education and Enrichment of Relational Skills) er en manualiseret og forældreunderstøttet indsats, der træner sociale færdigheder hos unge med autisme. Programmet har særligt fokus på at træne de unge i at etablere og fastholde venskaber og at indgå i socialt samspil med kammerater.

PEERS er udviklet til unge med autisme, men ifølge programudvikler egner programmet sig også til unge med ADHD, angst, depression og andre socio-emotionelle vanskeligheder. Indholdet i et PEERS-forløb er psykoedukation, rollespil, kognitive strategier, adfærdsøvelser og hjemmeopgaver. Programmet baserer sig på teknikker hentet fra kognitiv adfærdsterapi og anvendt adfærdsanalyse.

PEERS er et 14-ugers forløb med en ugentlig session a 90 minutters varighed.
Der afvikles to gruppesessioner samtidigt: en for de unge og en for forældrene.

PEERS er afprøvet i USA og udbredt til en række lande gennem certificerede trænere. Programmet er ikke implementeret i en dansk kontekst, men vurderes at kunne implementeres i både kommunalt og regionalt regi.

Effekten af programmet er bedst dokumenteret for højtfungerende unge i alderen 11-17 år med autisme. Effektstudier viser, at PEERS har en positiv effekt i forhold til udvikling af de unges sociale færdigheder.

Der foreligger viden om omkostninger til uddannelse i programmet, men ingen viden om økonomiske gevinster ved PEERS.

PEERS henvender sig til unge med autisme, som betegnes som højtfungerende. Ifølge programudvikler egner PEERS sig dog også til andre målgrupper, herunder unge med ADHD.

PEERS findes i forskellige udgaver målrettet mennesker med sociale udfordringer. Den version, der er fokus på i denne artikel, er målrettet unge i alderen 11-17 år. Effekten af programmet er bedst dokumenteret for unge med autisme, men ifølge programudvikler egner programmet sig også til unge med ADHD, angst, depression og andre socio-emotionelle vanskeligheder (UCLA PEERS Clinic, 2019).

Målgruppen er karakteriseret ved at have udfordringer med kommunikation, socialt samspil og gentagelsespræget adfærd. Typisk har målgruppen svært ved at opfatte og respondere på sociale koder og signaler (Laugeson et al., 2012).

I samtale har de unge tendens til at hænge fast i emner, der har deres særlige interesse, og de kan have svært ved at aflæse andres manglende interesse og ved at foretage emneskift. De kan også have svært ved at aflæse de sociale koder for, hvordan man i en samtale skiftes til at have ordet. De unge kan desuden opleve, at det er svært at sætte sig i andres sted, forstå andres følelser og aflæse non-verbale signaler (Laugeson et al., 2012).

Sociale udfordringer tager ofte til i teenageårene

De sociale udfordringer vil ofte tage til i teenageårene, i takt med at kravene til kommunikation og evne til abstraktion stiger. Konsekvensen af de unges udfordringer i teenageårene er velbeskrevet.
Selvom de unges motivation for at være sammen med jævnaldrende øges, har de svært ved at etablere og opretholde venskaber og trækker sig ofte fra sociale sammenhænge. Det kan skyldes en øget opmærksomhed på deres sociale udfordringer.

Resultatet er ofte humørsvingninger, angst, problemer i skolen og social isolation. Undersøgelser viser, at langt flere unge med autisme er ensomme end jævnaldrende uden autisme (Laugeson et al., 2012; Laugeson & Park, 2014).

Unge med autisme er således en særlig sårbar gruppe, og der er et særligt behov for social færdighedstræning til denne målgruppe (Laugeson et al., 2012).

Unge, der har basale sociale færdigheder, har mest gavn af indsatsen

PEERS har vist sig at virke bedst for de unge, der i forvejen har nogle basale sociale færdigheder. Målgruppen vil typisk kunne indgå i samtale med andre, men kan have tendens til at dele for meget personlig information eller have fokus på emner, der er uinteressante for andre. Det fører til, at de trods grundlæggende sociale færdigheder kan blive ekskluderet fra fællesskaber (Chang et al., 2014).

Det er desuden de unge, der selv vurderer, at de har svært ved at etablere og fastholde venskaber, der har mest gavn af PEERS. En forklaring på det kan være, at denne gruppe har en højere erkendelse af deres sociale udfordringer, og dermed er mere motiverede for at arbejde med dem (Chang et al., 2014).

Kilder

Chang, Ya-Chih et al. (2014). Predicting treatment success in social skills training for adolescents with autism spectrum disorders: The UCLA Program for the Education and Enrichment of Relational Skills. Autism, Vol. 18(4): 467-470.

Laugeson, Elizabeth A. & Park, Mi N. (2014). Using a CBT Approach to Teach Social Skills to Adolescents with Autism Spectrum Disorder and Other Social Challenges: The PEERS Method. Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behavior Therapy, Vol. 32(1): 84-97.

Laugeson, Elizabeth A. et al. (2012). Evidence-Based Social Skills Training for Adolescents with Autism Spectrum Disorders: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(6): 1025-1036.

Laugeson, Elizabeth A. et al. (2014). The ABC’s of Teaching Social Skills to adolescents with Autism Spectrum Disorder in the Classroom: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(9): 2244-2256.

UCLA PEERS Clinic (2019). PEERS. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior.
Tilgængelig fra: https://www.semel.ucla.edu/peers [lokaliseret 16-11-2019].

Træning af sociale færdigheder er en alment anerkendt tilgang til unge med autisme. PEERS er en manualiseret indsats, der træner højtfungerende unge med autismes sociale færdigheder med særligt fokus på at indgå i socialt samspil med kammerater.

PEERS er et evidensbaseret og manualiseret program, der træner højtfungerende unge med autismes sociale og relationelle færdigheder. Træning af sociale færdigheder er en alment anerkendt indsats til unge med autisme. PEERS er udviklet i 2005 på University of California, Los Angeles (UCLA) af Dr. Elizabeth Laugeson, grundlægger og direktør for UCLA PEERS® Clinic, og Dr. Fred (UCLA PEERS Clinic, 2019a).

PEERS til forskellige aldersgrupper

Programmet findes i forskellige udgaver til førskolebørn (4-6 år), unge (11-17 år) og unge voksne (18-35 år) (UCLA PEERS Clinic, 2020a; UCLA PEERS Clinic, 2020b, UCLA PEERS Clinic, 2020c). I programmerne til førskolebørn og unge deltager forældrene også, mens det i programmet til de unge voksne er en mentor eller tilsvarende, der deltager.

Denne artikel omhandler kun den version af programmet, som retter sig mod unge (11-17 år).

Struktur i PEERS-programmet

PEERS er et 14-ugers forløb med en ugentlig gruppesession a 90 minutters varighed. Ideelt set er der 8-10 unge i en gruppe (Laugeson & Park, 2014).

Forældre lærer at støtte de unge

Samtidig med gruppesessionerne for de unge modtager forældrene undervisning i, hvordan de kan støtte deres unge i at etablere og opretholde venskaber. Forældrene lærer bl.a., hvordan de kan coache og give feedback i forbindelse med den ugentlige hjemmeopgave, og hvordan de kan understøtte og opmuntre den unge til at bruge og træne sociale færdigheder (Laugeson & Park, 2014).

PEERS gennemføres af en gruppeleder og en assistent.

PEERS i skolesammenhæng

Hvis PEERS afvikles i en skolesammenhæng, trænes de sociale færdigheder dagligt i kortere tid. Læreren fungerer som facilitator, og forældrene inddrages, i det omfang det er praktisk og ressourcemæssigt muligt (Laugeson & Park, 2014).

Indhold i PEERS-forløbet

PEERS baserer sig på teknikker hentet fra kognitiv adfærdsterapi og anvendt adfærdsanalyse. Et forløb består af:

  • Psykoedukation.
  • Rollespil.
  • Kognitive strategier.
  • Afdækning af relevante venskabsmuligheder.
  • Adfærdsøvelser.
  • Hjemmeopgave (Laugeson & Park, 2014).

Psykoedukation

Psykoedukation har til formål at skærpe de unges opmærksomhed på egne og andres følelser, tanker og adfærd samt tilegne sig koder og regler for hensigtsmæssig social adfærd. Psykoedukation arbejder med at bryde sociale processer ned i mindre enheder, som er nemmere at forstå og forholde sig til.

Et eksempel er processen for at komme ind i en samtale, hvor første skridt er at observere og lytte, for at finde ud af hvad emnet for samtalen er, næste skridt er at nærme sig og vente på en pause i samtalen, for så at byde ind med noget relevant i forhold til emnet. De unge træner også sokratisk dialog, som indebærer en undersøgende og reflekterende tilgang til samtalen (Laugeson & Park, 2014).

Rollespil

Rollespil er en del af PEERS for at demonstrere og træne, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i sociale sammenhænge. Gennem rollespil, hvor kommunikation og adfærd er mere eller mindre vellykket, bliver abstrakte sociale færdigheder konkrete og mulige at forholde sig til og snakke om (Laugeson & Park, 2014).

Kognitive strategier

Kognitive strategier har til formål at øge de unges

  • sociale perception. Social perception handler om at opfatte og fortolke verbal og nonverbal information.
  • sociale kognition. Social kognition handler om at kunne sætte sig i andres sted og se verden fra andres perspektiv.
  • sociale problemløsning. Social problemløsning handler om at fastslå, hvad der vil være hensigtsmæssig adfærd i en bestemt situation og handle i overensstemmelse med det (Laugeson & Park, 2014).

Afdækning af relevante venskabsmuligheder

Afdækning af relevante venskabsmuligheder hjælper de unge med at finde ud af, i hvilket miljø de skal søge venner. De lærer at opsøge miljøer, fx foreninger, hvor der er basis for at etablere venskaber, der udspringer af samværet med mennesker med de samme interesserer som den unge selv (Laugeson & Park, 2014).

Adfærdsøvelser

Adfærdsøvelser bruges i PEERS til at øve de lærte færdigheder i et trygt miljø og mærke på egen krop, hvad der fungerer. Øvelserne gentages mange gange, så de unge bliver trygge ved at afprøve og bruge færdighederne – også uden for gruppen (Laugeson & Park, 2014).

Efter øvelsen får de unge konkret feedback på, hvad der fungerer godt, og hvor de kan justere, så adfærden bliver mere hensigtsmæssig (Laugeson & Park, 2014).

Hjemmeopgave

Hjemmeopgave hjælper de unge med at overføre det, de har lært i sessionen, til deres hverdag. Forældrene, som er blevet trænet i at coache deres unge, spiller her en væsentlig rolle i at sikre, at der sker en generalisering og fastholdelse af det lærte. I den efterfølgende session følger træneren op på hjemmeopgaven (Laugeson & Park, 2014).

Kilder

Laugeson, Elizabeth A. & Park, Mi N. (2014). Using a CBT Approach to Teach Social Skills to Adolescents with Autism Spectrum Disorder and Other Social Challenges: The PEERS Method. Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behavior Therapy, Vol. 32(1): 84-97.

UCLA PEERS Clinic (2019a). PEERS. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior.
Tilgængelig fra: https://www.semel.ucla.edu/peers [lokaliseret 16-11-2019].

UCLA PEERS Clinic (2020a, 18. maj). PEERS for Adolescents. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra: https://www.semel.ucla.edu/peers/teens [lokaliseret 30-06-2020].

UCLA PEERS Clinic (2020b, 27. april). PEERS for Preschoolers. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra https://www.semel.ucla.edu/peers/course/peers-preschoolers [lokaliseret 30-06-2020].

UCLA PEERS Clinic (2020c, 18. maj). PEERS for Young Adults. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra https://www.semel.ucla.edu/peers/young-adults [lokaliseret 30-06-2020].

PEERS er ikke implementeret i en dansk kontekst, men vurderes at kunne implementeres i både kommunalt og regionalt regi.

PEERS er afprøvet i USA og udbredt til en række lande gennem certificerede trænere (UCLA PEERS Clinic, 2020a). Ifølge UCLA PEERS Clinic, som har udviklet programmet, er der en certificeret PEERS-træner i Danmark. PEERS er dog ikke implementeret i en dansk kontekst, og Socialstyrelsen er heller ikke bekendt med internationale implementeringserfaringer (medio 2020).

Der kræves ingen certificering for at praktisere PEERS, men ifølge programudvikler leveres PEERS typisk af personer med en sundhedsfaglig eller pædagogisk profil (UCLA PEERS Clinic, 2020b).

Grundlag for PEERS i en dansk skolekontekst

Det vurderes, at programmet i Danmark vil kunne implementeres i både i regionalt og kommunalt regi og leveres af en bred vifte af fagfolk med erfaring fra undervisning eller gruppeforløb (Sørensen, 2019).

Indsatsen kan med fordel implementeres i en skolekontekst, hvor det vurderes, at indsatsen er særdeles relevant pga. de sociale fællesskaber, der allerede er etableret på en skole (Laugeson, 2014).

Socialstyrelsen vurderer, at indsatsens fokus på både viden om egen diagnose, at give de unge nye strategier, afdækning af venskabsmuligheder og fokus på adfærd passer godt ind i en dansk skolekontekst, hvor der ud over det faglige er fokus på almen dannelse hos eleverne. På flere specialskoler for unge med autisme er der også allerede et fokus på at styrke de unges sociale forståelse og styrke de unges sociale tilknytning til hinanden. Socialstyrelsen vurderer derfor indsatsen som både overførbar og relevant i dansk skolekontekst.

Indsatsens gruppesessioner til forældrene kræver fokus på, at forældrene kan mødes i samme tidsrum som de unge, og kræver derfor en vis grad af koordination mellem kommune og skole for at kunne fungere.

Implementering i Danmark kræver oversættelse af PEERS-materialet

Materialer (manual, guide til implementering og rollespilsvideoer) er tilgængelige på engelsk og andre sprog (dog ikke dansk) og kan rekvireres via UCLA PEERS® Clinic.

Se materialerne til PEERS på UCLA PEERS Clinics hjemmeside

Implementering i dansk kontekst vil kræve oversættelse af manualen og oversættelse/genindspilning af rollespilsvideoerne. Alternativt kan PEERS-sessionerne gennemføres ved, at gruppeleder og assistent selv varetager rollespilsdemonstrationer (Sørensen, 2019).

Kilder

Laugeson, Elizabeth A. et al. (2014). The ABC’s of Teaching Social Skills to adolescents with Autism Spectrum Disorder in the Classroom: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(9): 2244-2256.

Sørensen, Mette Have, Certificeret PEERS-træner (2019). Ansat ved ABA Supervision. Telefonsamtale. November/2019.

UCLA PEERS Clinic (2020a). Adolescents Certified Providers – International. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra https://www.semel.ucla.edu/peers/adolescents-certified-providers-international [lokaliseret 30-06-2020].

UCLA PEERS Clinic (2020b). PEERS for Adolescents Certified Trainings. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra https://www.semel.ucla.edu/peers/peers%C2%AE-adolescents-certified-trainings [lokaliseret 30-06-2020].

PEERS målrettet unge (11-17 år) viser positiv effekt i forhold til udvikling af de unges sociale færdigheder.

Flere studier har undersøgt effekten af PEERS. Alle viser positive resultater, bl.a. i form af fald i autismesymptomer og forbedring af sociale færdigheder. Et forbehold for resultaterne kan være, at programudvikler har været involveret i flere af studierne.

En undersøgelse af, hvad der karakteriserer de unge, som profiterer mest af PEERS, konkluderer, at basale sociale færdigheder kombineret med et ønske om at udvikle sine sociale færdigheder hos den unge selv er det, der giver det bedste resultat af PEERS (Chang et al., 2014).

To studier undersøger effekten af PEERS

I to studier (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014) undersøges effekten af et 14-ugers PEERS-forløb. I det ene studie deltog 28 unge i alderen 12-17 år (Laugeson et al., 2012), og i det andet studie deltog 58 unge i alderen 11-16 år (Schohl et al., 2014).

Alle deltagere havde en diagnose inden for autismespektret og blev betegnet som højtfungerende. Det at være højtfungerende kan både referere til IQ og funktionsniveau i forhold til at klare dagligdags aktiviteter. I det ene studie (Laugeson et al., 2012) havde flere af de unge også tillægsdiagnoser som ADHD, angst eller depression.

Begge studier var tilrettelagt med en indsatsgruppe og en ventelistegruppe, der fungerede som kontrolgruppe, indtil den overgik til at være indsatsgruppe. De unge blev tilfældigt fordelt i indsats- og ventelistegruppen (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014).

Studierne viste positive resultater

Studierne viste en positiv udvikling i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. De viste også, at PEERS havde en positiv effekt, uanset om de unge var i den gruppe, der først fik tilbudt indsatsen, eller i ventelistegruppen, der fik indsatsen forskudt (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014).

Studier påviser reduktion af autismesymptomer

I det ene studie (Laugeson et al., 2012) sås en betydelig forbedring af de unges sociale færdigheder i forhold til bl.a.

  • kommunikation
  • social forståelse
  • social opmærksomhed
  • social motivation
  • samarbejde (Laugeson et al., 2012).

Derudover sås et fald i autismesymptomerne og en stigning i hyppigheden af samvær med jævnaldrende. De opnåede resultater var ved follow-up-målingen 14 uger efter bevaret på stort set alle områder (Laugeson et al., 2012).

I det andet studie (Schohl et al., 2014) sås også et markant fald i autismesymptomer og problemadfærd defineret som impulsivitet, rastløshed, aggressivitet og udfordringer med at styre sit temperament. Der sås også et fald i angstsymptomer, hvilket er interessant, fordi dette ikke er direkte adresseret i PEERS, men må anses som en følgevirkning (Schohl et al., 2014).

PEERS gav større social indsigt

Studiet viste også, at de unge fik større indsigt i, hvad der skal til for at få og fastholde venner. Det kunne dog ikke påvises, at unge rent faktisk forbedrede deres kompetencer til at få og fastholde venner (Schohl et al., 2014).

Studiet konkluderer derfor, at det endnu ikke vides, om PEERS har en positiv virkning på dette, eller om det kræver mere end 14 ugers træning. Der sås derimod en stigning i mængden af socialt samvær med jævnaldrende. Studier peger på vigtigheden i dette, fordi de unge gennem samvær med andre får lejlighed til at træne sociale færdigheder og udvikle venskaber (Schohl et al., 2014).

PEERS’ påvirkning af hjernens struktur

Van Hecke et al. (2015) har i et randomiseret kontrolleret forsøg undersøgt, om og hvordan PEERS influerer på hjernens strukturer målt ved EEG, som er en undersøgelse af hjernens elektriske impulser (Van Hecke et al., 2015).

Social aktivitet er forbundet med venstre hjernehalvdel, mens personer med autisme typisk vil have mest aktivitet i højre hjernehalvdel. Studiet undersøgte, om der i forbindelse med PEERS ville ske et skift i aktivitet fra højre til venstre hjernehalvdel, og om der var en sammenhæng mellem hjernens aktivitet og social adfærd og social forståelse (Van Hecke et al., 2015).

Der deltog 87 unge, heraf 28 i en indsatsgruppe, 29 i en ventelistegruppe, som fungerede som kontrolgruppe i ventetiden, og 30 i en kontrolgruppe. Inklusionskriteriet for indsatsgruppen og ventelistegruppen var, at de unge skulle være diagnosticeret med autisme, have en IQ i eller over normalområdet og ikke have andre diagnoser eller vanskeligheder. Kontrolgruppen havde ikke autisme (Van Hecke et al., 2015).

Studie viser forandring i hjernen efter PEERS

Studiet viste en forandring i hjernen hos de unge i indsatsgruppen, hvor aktiviteten var dominerende i højre hjernehalvdel før PEERS til at blive dominerende i venstre side efter PEERS. Studiet viste også, at dominerende aktivitet i venstre hjernehalvdel var relateret til

  • flere sociale kontakter
  • social forståelse
  • færre autismesymptomer (Van Hecke et al., 2015).

Efter at have gennemført PEERS kunne der ikke længere konstateres forskelle i hjerneaktivitet hos de unge med og uden autisme (Van Hecke et al., 2015).

Langtidseffekt af PEERS

Mandelberg et al. (2014) har undersøgt, i hvilket omfang resultaterne fra PEERS holder ved et-fem år efter afsluttet forløb. I studiet deltog 53 unge, som havde gennemført PEERS, da de var i alderen 12-18 år (Mandelberg et al., 2014).

Studiet viste, at de gevinster, som var opnået umiddelbart efter at PEERS-forløbet var slut, var bibeholdt efter et-fem år. Det gjaldt resultater i forhold til standardiserede mål for

  • social funktion
  • viden om sociale færdigheder
  • hyppighed af samvær med kammerater (Mandelberg et al., 2014).

Der var endda en tendens til, at de opnåede gevinster blev forbedret over tid, hvilket ifølge studiet kan tilskrives forældreinvolveringen, hvor forældrene bliver klædt på til at støtte de unge også efter endt forløb (Mandelberg et al., 2014).

Effekten af PEERS sammenlignet med indsatsen Super Skills

Laugeson et al. (2014) har undersøgt og sammenlignet effekten af PEERS og indsatsen Super Skills i en privat grundskole. Både PEERS og Super Skills er manualiserede programmer til social færdighedstræning (Laugeson et al., 2014).

Der deltog 73 elever i alderen 12-14 år, som alle var diagnosticeret med autisme og karakteriseret som højtfungerende uden intellektuelle eller komorbide vanskeligheder. Forældre deltog også i programmet (Laugeson et al., 2014).

Nogle af eleverne fik PEERS, mens de øvrige fik Super Skills, og dermed fungerede de som aktiv kontrolgruppe. Begge grupper fik daglig træning i skoletiden i 14 uger, og træningen blev varetaget af klasselæreren og lærerassistenter (Laugeson et al., 2014).

Forældre rapporterer fald i angstsymptomer

Studiet viste, at de elever, som fik PEERS, i højere grad udviklede deres sociale færdigheder end gruppen, der fik Super Skills. Lærerne rapporterede en markant forbedring af de unges sociale funktionsevne og et fald i autismesymptomer (Laugeson et al., 2014).

De unge selv rapporterede en forbedring i deres kendskab til sociale færdigheder og en stigning i mængden af socialt samvær med kammerater. Forældrene rapporterede et fald i de unges angstsymptomer (Laugeson et al., 2014).

Studiet peger på, at det er væsentligt at arbejde med udvikling af de unges sociale færdigheder i en skolekontekst, fordi det er den arena, hvor de unge mest naturligt indgår i sociale sammenhænge med kammerater. I skolen kan lærere på en naturlig måde kan coache de unge. Studiet peger også på, at man ved at tilbyde PEERS i skolen vil kunne sikre, at flere unge får adgang til en effektiv indsats, end hvis indsatsen blev leveret i andet regi (Laugeson et al., 2014).

Kilder

Chang, Ya-Chih et al. (2014). Predicting treatment success in social skills training for adolescents with autism spectrum disorders: The UCLA Program for the Education and Enrichment of Relational Skills. Autism, Vol. 18(4): 467-470.

Laugeson, Elizabeth A. et al. (2012). Evidence-Based Social Skills Training for Adolescents with Autism Spectrum Disorders: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(6): 1025-1036.

Laugeson, Elizabeth A. et al. (2014). The ABC’s of Teaching Social Skills to adolescents with Autism Spectrum Disorder in the Classroom: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(9): 2244-2256.

Mandelberg, Josh et al. (2014). Long-Term Treatment Outcomes for Parent-Assisted Social Skills Training for Adolescents With Autism Spectrum Disorders: The UCLA PEERS Program. Journal of Mental Health Research in Intellectual Disabilities, Vol. 7(1): 45-73.

Schohl, Kirsten A. et al. (2014). A Replication and Extension of the PEERS Intervention: Examining Effects on Social Skills and Social Anxiety in Adolescents with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(3): 532-545.

Van Hecke, Amy Vaughan et al. (2015). Measuring the Plasticity of Social Approach: A Randomized Controlled Trial of the Effects of the PEERS Intervention on EEG Asymmetry in Adolescents with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 45(2): 316-335.

Der foreligger ikke viden om omkostninger og økonomiske gevinster ved PEERS.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i foråret 2019, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger eller økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

UCLA PEERS Clinic oplyser på hjemmesiden, at deltagergebyret for deltagelse i et PEERS-træningsseminar for fagfolk inden for det sundhedsfaglige område er 2.200 US dollars (UCLA PEERS Clinic, 2020).

Kursusafgiften dækker tredages intensiv undervisning i implementering af PEERS til brug i forskningsmæssig eller klinisk praksis. Undervisningen foregår i en gruppe på ca. 20 personer. Derudover er der mulighed for at observere en gruppesession live (UCLA PEERS Clinic, 2020).

Kilder

UCLA PEERS Clinic (2020). PEERS for Adolescents Certified Trainings. Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior. Tilgængelig fra https://www.semel.ucla.edu/peers/peers%C2%AE-adolescents-certified-trainings [lokaliseret 30-06-2020].

Senest opdateret 02-07-2020

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PEERS – Social færdighedstræning til unge med autismePEERS er et manualiseret program målrettet unge med autisme. PEERS træner sociale færdigheder med særligt fokus på at indgå i socialt samspil med kammerater. Effektstudier har vist gode resultater af programmet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PEERS – Social færdighedstræning til unge med autismePEERS er et manualiseret program målrettet unge med autisme. PEERS træner sociale færdigheder med særligt fokus på at indgå i socialt samspil med kammerater. Effektstudier har vist gode resultater af programmet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er klart, hvilken problemstilling hos målgruppen indsatsen PEERS skal løse, og målgruppen for indsatsen er klart beskrevet. Der er ikke beskrevet støtteredskaber til identifikation af målgruppen. Inddragelse, motivation mv. er ikke beskrevet, og det er heller ikke beskrevet, hvordan indsatsen adresserer andre problemstillinger, end den der er beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
PEERS bygger på aktuelt bedste viden, og selve metoden er velbeskrevet. Det er også beskrevet, hvilke effekter indsatsen tilstræber. Det er ikke tydeligt, hvilken faglig baggrund medarbejderne i indsatsen skal have, men det nævnes, at det typisk er terapeuter eller lærere, der leverer den. Manualen sikrer understøttelse af metodeintegritet i implementeringen. Det er ikke beskrevet, hvordan indsatsen løbende og systematisk monitoreres, fx gennem supervision. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
PEERS er implementeret i flere lande, men der er ikke fremkommet konkrete implementeringserfaringer ved den gennemførte litteratursøgning. Der er ingen danske implementeringserfaringer med indsatsen, men en faglig vurdering fra certificeret PEERS-instruktør er, at indsatsen er realistisk at implementere i en dansk kontekst. Manualens faglige indhold ligger i tråd med den tilgang, der findes i danske indsatser til målgruppen. Der foreligger derfor et vist udgangspunkt for modning/afprøvning i dansk kontekst. Det er ikke beskrevet, hvilken organisering eller kontekstuelle forhold der understøtter metoden, ligesom forudsætninger og barrierer for succesfuld implementering heller ikke er beskrevet. Erfaring med rekruttering af borgere og medarbejdere er heller ikke beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der foreligger internationale effektstudier med indsatsgruppe og kontrolgruppe for PEERS. Der er tale om få studier, men med en sample af en vis størrelse. Der skal dog tages forbehold for evidensens kvalitet, da programudvikler indgår i flere af studierne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger få, men mangelfulde oplysninger om etableringsomkostninger ved PEERS. Der er ikke fremkommet oplysninger om cost-benefit eller cost-effectiveness af PEERS. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.