PEERS målrettet unge (11-17 år) viser positiv effekt i forhold til udvikling af de unges sociale færdigheder.
Flere studier har undersøgt effekten af PEERS. Alle viser positive resultater, bl.a. i form af fald i autismesymptomer og forbedring af sociale færdigheder. Et forbehold for resultaterne kan være, at programudvikler har været involveret i flere af studierne.
En undersøgelse af, hvad der karakteriserer de unge, som profiterer mest af PEERS, konkluderer, at basale sociale færdigheder kombineret med et ønske om at udvikle sine sociale færdigheder hos den unge selv er det, der giver det bedste resultat af PEERS (Chang et al., 2014).
To studier undersøger effekten af PEERS
I to studier (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014) undersøges effekten af et 14-ugers PEERS-forløb. I det ene studie deltog 28 unge i alderen 12-17 år (Laugeson et al., 2012), og i det andet studie deltog 58 unge i alderen 11-16 år (Schohl et al., 2014).
Alle deltagere havde en diagnose inden for autismespektret og blev betegnet som højtfungerende. Det at være højtfungerende kan både referere til IQ og funktionsniveau i forhold til at klare dagligdags aktiviteter. I det ene studie (Laugeson et al., 2012) havde flere af de unge også tillægsdiagnoser som ADHD, angst eller depression.
Begge studier var tilrettelagt med en indsatsgruppe og en ventelistegruppe, der fungerede som kontrolgruppe, indtil den overgik til at være indsatsgruppe. De unge blev tilfældigt fordelt i indsats- og ventelistegruppen (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014).
Studierne viste positive resultater
Studierne viste en positiv udvikling i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. De viste også, at PEERS havde en positiv effekt, uanset om de unge var i den gruppe, der først fik tilbudt indsatsen, eller i ventelistegruppen, der fik indsatsen forskudt (Laugeson et al., 2012; Schohl et al., 2014).
Studier påviser reduktion af autismesymptomer
I det ene studie (Laugeson et al., 2012) sås en betydelig forbedring af de unges sociale færdigheder i forhold til bl.a.
- kommunikation
- social forståelse
- social opmærksomhed
- social motivation
- samarbejde (Laugeson et al., 2012).
Derudover sås et fald i autismesymptomerne og en stigning i hyppigheden af samvær med jævnaldrende. De opnåede resultater var ved follow-up-målingen 14 uger efter bevaret på stort set alle områder (Laugeson et al., 2012).
I det andet studie (Schohl et al., 2014) sås også et markant fald i autismesymptomer og problemadfærd defineret som impulsivitet, rastløshed, aggressivitet og udfordringer med at styre sit temperament. Der sås også et fald i angstsymptomer, hvilket er interessant, fordi dette ikke er direkte adresseret i PEERS, men må anses som en følgevirkning (Schohl et al., 2014).
PEERS gav større social indsigt
Studiet viste også, at de unge fik større indsigt i, hvad der skal til for at få og fastholde venner. Det kunne dog ikke påvises, at unge rent faktisk forbedrede deres kompetencer til at få og fastholde venner (Schohl et al., 2014).
Studiet konkluderer derfor, at det endnu ikke vides, om PEERS har en positiv virkning på dette, eller om det kræver mere end 14 ugers træning. Der sås derimod en stigning i mængden af socialt samvær med jævnaldrende. Studier peger på vigtigheden i dette, fordi de unge gennem samvær med andre får lejlighed til at træne sociale færdigheder og udvikle venskaber (Schohl et al., 2014).
PEERS’ påvirkning af hjernens struktur
Van Hecke et al. (2015) har i et randomiseret kontrolleret forsøg undersøgt, om og hvordan PEERS influerer på hjernens strukturer målt ved EEG, som er en undersøgelse af hjernens elektriske impulser (Van Hecke et al., 2015).
Social aktivitet er forbundet med venstre hjernehalvdel, mens personer med autisme typisk vil have mest aktivitet i højre hjernehalvdel. Studiet undersøgte, om der i forbindelse med PEERS ville ske et skift i aktivitet fra højre til venstre hjernehalvdel, og om der var en sammenhæng mellem hjernens aktivitet og social adfærd og social forståelse (Van Hecke et al., 2015).
Der deltog 87 unge, heraf 28 i en indsatsgruppe, 29 i en ventelistegruppe, som fungerede som kontrolgruppe i ventetiden, og 30 i en kontrolgruppe. Inklusionskriteriet for indsatsgruppen og ventelistegruppen var, at de unge skulle være diagnosticeret med autisme, have en IQ i eller over normalområdet og ikke have andre diagnoser eller vanskeligheder. Kontrolgruppen havde ikke autisme (Van Hecke et al., 2015).
Studie viser forandring i hjernen efter PEERS
Studiet viste en forandring i hjernen hos de unge i indsatsgruppen, hvor aktiviteten var dominerende i højre hjernehalvdel før PEERS til at blive dominerende i venstre side efter PEERS. Studiet viste også, at dominerende aktivitet i venstre hjernehalvdel var relateret til
- flere sociale kontakter
- social forståelse
- færre autismesymptomer (Van Hecke et al., 2015).
Efter at have gennemført PEERS kunne der ikke længere konstateres forskelle i hjerneaktivitet hos de unge med og uden autisme (Van Hecke et al., 2015).
Langtidseffekt af PEERS
Mandelberg et al. (2014) har undersøgt, i hvilket omfang resultaterne fra PEERS holder ved et-fem år efter afsluttet forløb. I studiet deltog 53 unge, som havde gennemført PEERS, da de var i alderen 12-18 år (Mandelberg et al., 2014).
Studiet viste, at de gevinster, som var opnået umiddelbart efter at PEERS-forløbet var slut, var bibeholdt efter et-fem år. Det gjaldt resultater i forhold til standardiserede mål for
- social funktion
- viden om sociale færdigheder
- hyppighed af samvær med kammerater (Mandelberg et al., 2014).
Der var endda en tendens til, at de opnåede gevinster blev forbedret over tid, hvilket ifølge studiet kan tilskrives forældreinvolveringen, hvor forældrene bliver klædt på til at støtte de unge også efter endt forløb (Mandelberg et al., 2014).
Effekten af PEERS sammenlignet med indsatsen Super Skills
Laugeson et al. (2014) har undersøgt og sammenlignet effekten af PEERS og indsatsen Super Skills i en privat grundskole. Både PEERS og Super Skills er manualiserede programmer til social færdighedstræning (Laugeson et al., 2014).
Der deltog 73 elever i alderen 12-14 år, som alle var diagnosticeret med autisme og karakteriseret som højtfungerende uden intellektuelle eller komorbide vanskeligheder. Forældre deltog også i programmet (Laugeson et al., 2014).
Nogle af eleverne fik PEERS, mens de øvrige fik Super Skills, og dermed fungerede de som aktiv kontrolgruppe. Begge grupper fik daglig træning i skoletiden i 14 uger, og træningen blev varetaget af klasselæreren og lærerassistenter (Laugeson et al., 2014).
Forældre rapporterer fald i angstsymptomer
Studiet viste, at de elever, som fik PEERS, i højere grad udviklede deres sociale færdigheder end gruppen, der fik Super Skills. Lærerne rapporterede en markant forbedring af de unges sociale funktionsevne og et fald i autismesymptomer (Laugeson et al., 2014).
De unge selv rapporterede en forbedring i deres kendskab til sociale færdigheder og en stigning i mængden af socialt samvær med kammerater. Forældrene rapporterede et fald i de unges angstsymptomer (Laugeson et al., 2014).
Studiet peger på, at det er væsentligt at arbejde med udvikling af de unges sociale færdigheder i en skolekontekst, fordi det er den arena, hvor de unge mest naturligt indgår i sociale sammenhænge med kammerater. I skolen kan lærere på en naturlig måde kan coache de unge. Studiet peger også på, at man ved at tilbyde PEERS i skolen vil kunne sikre, at flere unge får adgang til en effektiv indsats, end hvis indsatsen blev leveret i andet regi (Laugeson et al., 2014).
Kilder
Chang, Ya-Chih et al. (2014). Predicting treatment success in social skills training for adolescents with autism spectrum disorders: The UCLA Program for the Education and Enrichment of Relational Skills. Autism, Vol. 18(4): 467-470.
Laugeson, Elizabeth A. et al. (2012). Evidence-Based Social Skills Training for Adolescents with Autism Spectrum Disorders: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(6): 1025-1036.
Laugeson, Elizabeth A. et al. (2014). The ABC’s of Teaching Social Skills to adolescents with Autism Spectrum Disorder in the Classroom: The UCLA PEERS Program. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(9): 2244-2256.
Mandelberg, Josh et al. (2014). Long-Term Treatment Outcomes for Parent-Assisted Social Skills Training for Adolescents With Autism Spectrum Disorders: The UCLA PEERS Program. Journal of Mental Health Research in Intellectual Disabilities, Vol. 7(1): 45-73.
Schohl, Kirsten A. et al. (2014). A Replication and Extension of the PEERS Intervention: Examining Effects on Social Skills and Social Anxiety in Adolescents with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 44(3): 532-545.
Van Hecke, Amy Vaughan et al. (2015). Measuring the Plasticity of Social Approach: A Randomized Controlled Trial of the Effects of the PEERS Intervention on EEG Asymmetry in Adolescents with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 45(2): 316-335.