Forside » Handicap » Mennesker med komplekse kommunikationsbehov » Udredning og planlægning af ASK-løsninger

Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med komplekse kommunikationsbehov

For at kunne planlægge og fastlægge en kommunikationsindsats til en person med komplekse kommunikationsbehov er det nødvendigt med en systematisk og grundig udredning samt beskrivelse af borgerens funktionsevne. En sådan udredning danner grundlag for valg af ASK-løsning og for den videre planlægning af indsatsen.

| Socialstyrelsen 

Udredning

I den generelle litteratur om udredningen af behovet for ASK (Alternativ og Supplerede Kommunikation) henvises der til, at der foretages en helhedsorienteret udredning af borgeren, som tager hensyn til borgerens sociale og fysiske miljø. Formålet med udredningen er at identificere kommunikative færdigheder, styrker og begrænsninger hos mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Ifølge Janice Light påvirkes en persons kommunikative kompetence af psykosociale faktorer såvel som kontekstuelle forhold.. Det kan være hensigtsmæssigt at tage afsæt i denne opdeling i udredningsprocessen, hvor der både afdækkes styrker og svagheder på individniveau samt muligheder og barrierer i miljøet (Lightet al., 2003).  En udredning kan også have til formål at sikre, at personer, som allerede bruger ASK, får den rigtige hjælp ved at observere eventuelle ændringer og justere indsatsen med ASK således, at de(n) til enhver tid er tilpasset brugerens behov (Næss, 2015).

Læs om Kommunikative kompetencer 

Fælles Problemløsning – metode til udredning

’Fælles Problemløsning’ er en af mange metoder, der bl.a. kan bruges til at udrede borgeren. Fælles Problemløsning giver en struktur, som understøtter gennemførelsen af en kommunikativ intervention ved at tage udgangspunkt i, at interventionen bør være:

  • brugerindrettet (tiltag udgår fra de behov, som brugeren, familien og andre i omgivelserne oplever),
  • hverdagsindrettet (tiltagene har effekt på hverdagslivet),
  • målindrettet (tiltagene udgår fra tydelige mål, som er målbare),
  • miljøindrettet (tiltagene retter sig mod brugerne og omgivelserne) og
  • cost-Benefit-indrettet (fordelene skal overstige ulemperne) (Björck-Åkesson et al., 2013).

Ifølge teorien bag Fælles Problemløsning udgør ICF (International Classification of Functioning) et godt fundament for udarbejdelsen af en helhedsorienteret og tværfaglig udredning af borgernes funktionsevne og funktionsnedsættelse. Dette gælder særligt i forhold til kropsfunktioner og kropsstrukturer, samt aktiviteter og deltagelse. Udredning efter ICF har også fokus på udredning af borgerens omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, der hænger sammen og kan påvirke hinanden. ICF kan udgøre en ramme for at systematisere information om borgeren og behov for støtte, herunder ASK-løsninger. Der vil altid være behov for en individuel vurdering, der laves i samarbejde med de personer, der kender personen bedst, og med bistand fra personer med faglig kompetence inden for Alternativ og Supplerende Kommunikation (Björck-Åkesson et al., 2013).

Læs om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation, en fælles betegnelse for forskellige kommunikationsformer 

Tværfaglig udredning

For at komme rundt om alle relevante parametre i en udredning er det hensigtsmæssigt at arbejde i et tværfagligt team med generelle udredningskompetencer, såvel som kompetencer indenfor specifikke områder af udredningen (Næss, 2015). Som en del af den tværfaglige udredning vil der ofte være behov for en tidlig identificering af diagnoser, og deres indflydelse på personens kommunikationsmuligheder. Den tværfaglige udredning bør desuden indeholde en systematisk beskrivelse af borgerens somatiske, sansemæssige, motoriske, sproglige og kognitive forudsætninger samt miljøbetingelser (Næss, 2015). Ifølge rapporten: ”Mennesker med komplekse kommunikationsbehov” fra Socialministeriet bør en udredning af kommunikationsmuligheder og behovet for ASK desuden omfatte en konkret vurdering af:

  • borgerens naturlige kommunikative udtryksmåder (fx mimik, kropssprog, lyde, fagter, tegn, kommunikationsstrategier) og foretrukne kommunikationsformer i forskellige miljøer,
  • personens forudsætninger for at kommunikere og anvende særlige teknikker og redskaber hertil,
  • i hvilke situationer og sammen med hvilke samtalepartnere, der er vanskeligheder,
  • hvad personen ønsker at kunne sige til hvem, hvornår og hvordan, samt
  • i hvilke situationer, og sammen med hvilke samtalepartnere, lykkes kommunikationen og hvorfor. Dette gælder både i interaktionen med nære og mere perifere kommunikationspartnere.

(Socialministeriet, 2013).

Udredningsmetoder og –-værktøjer

Der findes forskellige typer af metoder og værktøjer, som kan hjælpe til at afdække kommunikationen hos mennesker med komplekse kommunikationsbehov. I 2016 gennemførte Socialstyrelsen en kortlægning af målgruppe, tilbud og metoder til borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Kortlægningen afdækker bl.a., hvilke udredningsmetoder – og værtøjer der anvendes i forskellige tilbud til børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov (Socialstyrelsen, 2016).

Kortlægningen er gennemført blandt kommuner (på myndighedsniveau) og tilbud (på udførerniveau). Respondenter fra tilbuddene har angivet mange forskellige metoder og redskaber, som anvendes i tilbuddenes specialpædagogiske arbejde med udredning af børn og voksne med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Nogle af de angivne udredningsmetoder og -værktøjer omfatter:

  • Canadian Occupational Performance Measure (COPM).
  • Fælles Problemløsning.
  • International Classification of Functioning (ICF).
  • Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI).
  • Pragmatisk profil.
  • Social Networks.
  • Videoanalyse, herunder videoanalyse efter VIKOM-principper og Marte Meo 

(Socialstyrelsen, 2016)

De listede metoder og værktøjer repræsenterer forskellige indgangsvinkler til at afdække kommunikationen hos bl.a. mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Metoder som fx videoanalyse har især fokus på analyse af videooptagelser af borgerens interaktion og samspil. På baggrund af denne analyse udvikles idéer til nye tiltag for, hvordan borgeren kan udvikle sig positivt i samspil med andre (fx Sollied et al., 2016). Andre metoder som fx ’Pragmatisk profil’ har fokus på personens kommunikative funktioner, så bl.a. nærpersoner og behandlere kan få et billede af personen som kommunikationspartner med udgangspunkt i dagligdagen (Dewart & Summers, 1995). Metoder som fx Social Networks har et særligt fokus på borgernes sociale netværk, og hvordan vedkommende kommunikerer med forskellige personer i dette. I Social Networks har kommunikations- og samspilspartnere således en nøglerolle i kortlægningen af borgerens kommunikation og behov for f.eks. ASK (Blackstone & Hunt Berg, 2006).

Læs om Kommunikationspartneren 

Socialstyrelsens kortlægning fra 2016 identificerer flere udredningsmetoder og -værktøjer, men kun en mindre andel af disse er valideret. Det er i kortlægningen ikke belyst, hvordan de identificerede metoder bliver anvendt konkret i tilbuddenes praksis.

Planlægning af indsats    

Når borgerens behov for støtte er identificeret igennem en udredning, kan denne med fordel danne grundlag for at vælge, hvilke(n) metode(r) der skal indgå i indsatsen for at imødekomme borgerens behov. I forlængelse af dette vil det ofte være relevant at foretage udredningen kontinuerligt i forbindelse med, at borgerens handleplaner skal revideres for at afklare, om borgerens funktionsniveau og behov for støtte udvikler sig (Björck-Åkesson et al., 2013).

Ifølge Socialstyrelsens håndbog i resultatdokumentation i sociale tilbud bør de(n) valgte metode(r) planlægges og dokumenteres systematisk for at sikre gennemsigtighed og sammenhæng i indsatsen. Samlet set giver dette et godt grundlag for at opnå de ønskede resultater for borgeren (Rambøll for Socialstyrelsen, 2015). 

Læs mere om håndbogen i resultatdokumentation på Socialstyrelsen.dk/Vidensportal.dk 

Der er forskellige måder og tilgange til at arbejde systematisk med planlægning og dokumentation af indsatsen. Følgende metoder og modeller for planlægning og vidensbasering i sociale tilbud kan bidrage med råd, værktøjer og inspiration til, hvordan dette arbejde kan tilrettelægges:

  • Fælles problemløsning: En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler (Björck-Åkesson et al., 2013)
  • Resultatdokumentation og evaluering – Håndbog for sociale tilbud (Rambøll for Socialstyrelsen, 2015).
  • Vidensbasering af socialt arbejde, herunder 7 punkter, som er vigtige at have fokus på forhold til at styrke vidensbasering af det sociale arbejde. De 7 punkter omhandler: 1) Opstil en forandringsteori. 2) Dokumenter det vigtigste. 3) Følg systematisk op. 4) Lad den faglige refleksion være drivende. 5) Vær skarp på rollefordelingen. 6) Stil krav til videnskvalitet. 7) Opsøg og del viden (KL & SFI, 2016).

I iværksættelsen og varetagelsen af indsatser med ASK stilles bl.a. et særligt krav til personalet og deres udvikling af en god professionsfaglighed. Det kræver, at personalet er åbent for at reflektere over sin egen rolle i samspillet med borgeren med komplekse kommunikationsbehov for løbende at undersøge, analysere og diskutere denne i samarbejde med kolleger. Dette er vigtigt, da personalet løbende vil kunne forvente at blive mødt med nye typer af kommunikationsvanskeligheder, ASK-løsninger og ikke mindst nye teknologiske muligheder (Dammeyer, 2015).  

Kilder

Björck-Åkesson, E. et al. (2013): Fælles problemløsning: En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler (kan låne gennem bibliotek.dk), Nota.

Blackstone, S.W. & Hunt Berg, M. (2006): Social Networks. En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere. Manual. (kan lånes gennem bibliotek.dk) VIKOM,

Dammeyer, J. & Bøttcher, L. (2015): Kommunikationshandicap - i et pædagogisk og psykologisk perspektiv - I et pædagogisk og psykologisk perspektiv (kan lånes gennem bibliotek.dk), Samfundslitteratur,

Dewart, H. & Summers, S. (1995): The PRAGMATICS PROFILE of Everyday Communication Skills in Children. Manual. Revised Edition.

KL & SFI (2016). Vidensbasering af socialt arbejde.

Light et al. (red.) (2003) “Shattering the silence”: The development of communicative comptence by individuals who require augmentative and alternative communication Communicative competence for individuals who use AAC: from research to effective practice (s. 3-38). Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co.

Næss, KB.(2015): "God kommunikasjon med ASK-brukere", i  Næss, KB og Karlsen, AV.: God kommunikasjon med ASK-brukere (kan lånes gennem bibliotek.dk), Fagbokforlaget.

Rambøll for Socialstyrelsen (2015): Resultatdokumentation og evaluering – Håndbog for sociale tilbud, Kailow Graphic A/S.

Socialministeriet (2013): Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området, 2013.

Socialstyrelsen 2016: Kortlægning af Målgruppe, metoder og tilbud for borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog.

Sollied, et al. (2016): Videoanalyse i team. At skabe og dele viden i udviklingsstøttende netværk (lan lånes gennem bibliotek.dk), Dansk Psykologisk Forlag.

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 05.10.2017