Målgruppe

Personer med komplekse kommunikationsbehov er en meget bred gruppe af mennesker, hvis kommunikative forudsætninger er anderledes end resten af befolkningens. Fælles for dem er, at de har behov for alternativ og supplerende kommunikation.

| Socialstyrelsen 

I dette tema bruges betegnelsen ’mennesker med komplekse kommunikationsbehov’ om personer med betydelige talemæssige og sproglige vanskeligheder, hvis årsager kan relateres til fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Udtrykket ’komplekse kommunikationsbehov’ anvendes også inden for alternativ og supplerende kommunikation til at favne kommunikationens gensidige karakter. Det vil sige, at begge kommunikationspartnere kan have komplekse kommunikationsbehov, hvis den ene part fx ikke kan tale forståeligt (Blackstone et al., 2007).

Et komplekst kommunikationsbehov begrænser mulighederne for at kommunikere på effektiv og gængs vis. Et komplekst kommunikationsbehov, der ikke understøttes med alternative eller supplerende kommunikationsformer, kan forhindre en persons synspunkter, behov og ønsker i at komme til udtryk og blive forstået. Derfor er der risiko for, at en person med et komplekst kommunikationsbehov bliver begrænset i aktiv deltagelse i alle aspekter af livet, herunder uddannelse, beskæftigelse, familie og samfund, og bliver ekskluderet fra beslutninger, der vedrører egen dagligdag og liv (Beukelman & Miranda, 2005; Light & McNaughton, 2014; Murphy et al., 2008; Bornman & Murphy, 2006; Murphy, 1998).

Målgruppens sammensætning

Målgruppen af mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder er heterogen. Den omfatter mennesker med forskellige funktionsnedsættelser og diagnoser, og ofte vil de enkelte personer inden for målgruppen have flere typer af funktionsnedsættelser.  Et komplekst kommunikationsbehov begrænser sig ikke kun til evnen til at udtrykke sig og tilegne sig viden og information. Mennesker i målgruppen vil også ofte have kognitive funktionsnedsættelser, der giver problemer med at huske, organisere og analysere.

For at forstå og afhjælpe komplekse kommunikationsbehov må man tage udgangspunkt i personens specifikke funktionsnedsættelse(r) og kommunikative funktionsniveau. Det vil have stor betydning for kommunikationen, om personen fx fysisk eller kognitivt er i stand til at producere lyde og artikulere ord, eller om personen kognitivt er i stand til at forstå begreber eller ej. Nogle anvender tale, men har brug for støtte til at forstå andre eller selv at udtrykke sig forståeligt. Nogle kan være helt uden talesprog og kommunikerer non-verbalt gennem forskellige former for visuelle tegn. Hos andre foregår kommunikation taktilt, dvs. gennem følesansen. (Dammeyer & Bøttcher, 2015). Fælles for målgruppen er, at der vil være behov for at understøtte kommunikationen på en måde, der passer til den enkeltes funktionsniveau, behov og ønsker samt formålet med kommunikationssituationen.

Læs om Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med komplekse kommunikationsbehov 

Den præcise størrelse på målgruppen er ukendt. Blandt børn i alderen 1-19 år anslås det, at 0,5 % ikke taler forståeligt nok til at tale kan være deres hovedkommunikationsform (Tetzchner & Martinsen, 2002). Der er ikke tal for mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder som følge af erhvervede funktionsnedsættelser.

Kilder

Beukelman D & Mirenda P (2005): Augmentative and alternative communication: Supporting children and adults with complex communication needs (3rd ed.) Baltimore: Paul H. Brookes.

Blackstone et al. (2007): Key principles underlying research research and practice in AAC. Augmentative and Alternative Communication, 23, 191-203

Bornman J & Murphy J (2006): Using the ICF in goal setting: Clinical application using Talking Mats. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology; 1(3): 145-154

Dammeyer J & Bøttcher L (2015): Kommunikationshandicap (kan lånes gennem bibliotek.dk). Samfundslitteratur

Light J & McNaughton D (2014): Communicative Compentence for Individuals who require Augmentative and Alternative Communication: A New Definition for a New Era of Communication? Augmentative and Alternative Communication.

Murphy J et al. (2008): The effectiveness of Talking Mats with people with intellectual disability. British Journal of Learning Disabilities, 36, 232-241.

Murphy J. (1998): Helping people with severe communication difficulties to express their views: a low tech tool. Communication Matters, 12: 9–11

von Tetzchner S & Martinsen H (2002): Alternativ og supplerende kommunikasjon (kan lånes gennem bibliotek.dk). Gyldendal Akademisk.

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 05.10.2017