Forside » Handicap » Mennesker med komplekse kommunikationsbehov » Kommunikative kompetencer

Kommunikative kompetencer

Et overordnet mål for indsatser med Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) er blandt andet at sikre udvikling af passende funktionelle kommunikationsfærdigheder, som støtter udvikling, opbygning eller opretholdelse af kommunikative kompetencer.

 | Socialstyrelsen 

Kommunikative kompetencer er nødvendige for alle mennesker for at udtrykke behov og ønsker, udvikle social nærhed, udveksle information samt opfylde sociale normer og spilleregler efter behov (Light & McNaughton, 2014; Light & McNaughton, 2012). Kommunikative kompetencer må adressere de mange forskellige måder, der er at kommunikere på i dagens samfund. Kommunikation er ikke kun noget, der foregår ansigt til ansigt. Kommunikation er også skriftlig kommunikation, internetadgang, sociale medier, mobiltelefoner, sms'er, musik, kunst, dans osv.

Læs artiklen om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation, en fælles betegnelse for forskellige kommunikationsformer. 

Førsproglig kommunikation

Kommunikativ støtte til personer, som ikke mestrer symbolsk/abstrakt kommunikation, indebærer en særlig måde at tænke kommunikation, udvikling og støtte på. Der vil oftest anvendes ikke-symbolske kommunikationsformer, fx forskellige former for kropssprog, mimik og gestus. Kunst, musik og fysisk aktivitet kan også anvendes som mere tilgængelige udtryks- og kommunikationsformer. Kommunikation gennem fx musik eller gennem kroppen rummer nogle grundlæggende kommunikative elementer, som kan etablere et ordløst kommunikativt samspil. Det kommunikative udviklingspotentiale kan sagtens være større, men udfoldelsen af det vil afhænge af den rette støtte i læreprocessen og i den løbende fastholdelse og videreudbygning af personens kommunikative færdigheder (Dammeyer & Bøttcher, 2015; Lervig & Kirkebæk, 2005).

Musikterapi er et eksempel på en metode, der igennem en ikke-symbolsk kommunikationsform sigter på at understøtte, at børn og voksne med komplekse kommunikationsbehov udvikler sociale kompetencer og får styrket den kognitive, motoriske og emotionelle udvikling.

Model for kommunikative kompetencer

Janice Light & David McNaughton (Light & McNaughton, 2014) har udarbejdet en model for kommunikative kompetencer for personer, som anvender ASK. De identificerer fire indbyrdes forbundne områder for kommunikative kompetencer:

  1. Det ’sproglige’, fx udvikling af færdigheder inden for det sprog, der anvendes i hjemmet
  2. Det ’operationelle’, fx udvikling af færdigheder til at kunne håndtere kommunikationshjælpemidler korrekt og effektivt
  3. Det ’sociale’, fx udvikling af passende sociolingvistiske færdigheder, eksempelvis at kunne påbegynde og afslutte en samtale på en passende måde
  4. Det ’strategiske’, fx at kunne anvende kompenserende strategier til at overvinde begrænsninger på det sproglige område, eksempelvis ved at bede kommunikationspartneren om at skrive sine beskeder ned (Light & McNaughton, 2014)

Eftersom kommunikation er en gensidig proces, hviler kommunikative kompetencer ikke kun på faktorer, der er relateret til personen med behov for ASK, men også på faktorer relateret til kommunikationspartneren samt den kontekst, hvori den kommunikative interaktion foregår. Kommunikationspartnere, der anvender målrettede strategier for den kommunikative interaktion, understøtter, at kommunikationen bliver succesfuld, og at der sker en udvikling af kommunikative kompetencer hos personen, der bruger ASK (Light & McNaughton, 2014).

Læs baggrundsartiklen om Kommunikationspartneren 

Mål for kommunikative kompetencer

Janice Light og David McNaughtons model kan i praksis anvendes som ramme for at sætte konkrete mål for den enkelte persons kommunikative kompetencer. Målene inden for de enkelte kompetenceområder i modellen identificeres og beskrives. Det sker på baggrund af en vurdering af personens funktionsniveau, kommunikationspartneren samt en analyse af de kommunikative krav, der kan fastsættes for den specifikke kommunikative interaktion, fx instruktion i betjening af et nyt hjælpemiddel (Mjøen, 2008).

Kilder

Dammeyer J & Bøttcher L (2015): Kommunikationshandicap (kan lånes gennem bibliotek.dk). Samfundslitteratur

Lervig C & Kirkebæk B (2005): Ingen lyd er forkert. Musisk improvisation og samoplevelse (kan lånes gennem bibliotek.dk).  Døveskolernes Materialecenter

Light J & McNaughton D (2014): Communicative Compentence for Individuals who require Augmentative and Alternative Communication: A New Definition for a New Era of Communication? Augmentative and Alternative Communication.

Light J & McNaughton D (2012): The Changing Face of Augmentative and Alternative Communication: Past, Present, and Future Challenges. Augmentative and Alternative Communication.

Mjøen T (2008): Målrettet arbeid krever tydelige, oppnåelige og evaluerbare mål. Dialog – medlemsblad for ISAAC Norge. Nr. 1.

www.musikterapi.aau.dk / 26-09-2016

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 11.07.2017