Talemaskiner

En talemaskine er et teknisk kommunikationshjælpemiddel til mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Den kan øge personens mulighed for at udtrykke ønsker og behov, tanker og idéer, indgå i et socialt samspil og skabe læring og aktiv deltagelse i eget liv og dermed forbedre livskvaliteten i væsentlig grad. Der findes forskellige typer af talemaskiner og programmer, der kan kompensere for forskellige kommunikationsbehov.

 | Socialstyrelsen 

Talemaskiner til mennesker med komplekse kommunikationsbehov har været anvendt i Danmark og de andre skandinaviske lande siden slutningen af 1980’erne (Thunberg, 2015) og er i dag en stor del af værktøjskassen indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK).

Talemaskiner anvendes af mange mennesker med komplekse kommunikationsbehov i Danmark, både i træningssammenhæng og som et dagligt kommunikationshjælpemiddel.

Talemaskiner åbner mulighed for, at personen uden verbalt sprog eller med store udtalevanskeligheder kan udtrykke sig og dermed bedre være i stand til at indgå i sociale samspil. Talemaskiner kan bidrage til muligheden for aktiv deltagelse i sammenhænge, der ellers ville være vanskeligt tilgængelige for personen med komplekse kommunikationsbehov.

Især med de senere års udvikling af apps til tablets og smartphones er anvendelsen af talemaskiner blevet et hjælpemiddel, der giver den enkelte mulighed for at deltage i flere sociale sammenhænge og kommunikere med flere forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis har kendskab til anvendelsen af alternativ og supplerende kommunikation (Baxter et al, 2012b; McNaughton & Light, 2013).

Det kræver en grundig og fortløbende udredning af den enkelte persons funktionsniveau, lingvistiske færdigheder, nærmiljøets potentiale etc. at planlægge og arbejde med implementering af talemaskiner. Den grundige udredning danner grundlaget for indsatsens målsætning, valg af hjælpemiddel, planlægning af situationer, der giver brugeren erfaringer med at bruge kommunikationshjælpemidlet kommunikativt, samt involvering af den enkeltes støttende netværk.  

Forskningen har vist, at talemaskiner har en positiv effekt for mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Forskningen viser også, at talemaskiner foretrækkes af de fleste mennesker med komplekse kommunikationsbehov, når der har været sammenligningsgrundlag med andre ASK-løsninger (Lorah et al., 2015).

Der er dog også forskere, der peger på risikoen for, at man kan begejstres så meget af teknologiens mange muligheder, at vi mister fokus på mennesket, der skal anvende den og derved ikke får valgt den bedste ASK-løsning ud fra den enkelte brugers præmisser (Light & McNaughton, 2013). 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Talemaskiner egner sig til børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, som motorisk kan betjene en talemaskine.

Litteratursøgningen har vist, at der er en stor variation med hensyn til alder og diagnose/funktionsnedsættelse, når det kommer til anvendelse af talemaskiner.  

I litteraturen er talemaskiner i forskellige udgaver og med forskellige anvendelsesmuligheder anvendt til børn fra 2-3-års alderen og opefter (Ganz et al., 2012). Talebøffer kan anvendes i kommunikationsudredning helt ned til cirka 6-måneders alderen. Principielt er der ingen øvre aldersgrænse.

Talemaskiner kan anvendes af mennesker med mange forskellige typer af funktionsnedsættelser. Af flere reviews og metaanalyser af forskningsstudier fremgår det, at talemaskiner kan anvendes af mennesker med erhvervede neurologiske lidelser, autismespektrumforstyrrelser og andre udviklingsmæssige lidelser, herunder mennesker med cerebral parese, mennesker med Down syndrom, børn og unge med multihandicap og børn med verbal dyspraksi (Baxter et al., 2012b, Kagohara et al., 2013 og Still et al., 2014).

I princippet kan alle med komplekse kommunikationsbehov få gavn af en talemaskine. Det kræver dog, at den enkelte kognitivt kan forholde sig til sprog og symboler og have en forståelse af brugen af en talemaskine – eller kan lære det:

”At det lille barn ikke kan genkende og gentagne gange vælge det rette symbol eller billede, betyder ikke, at det ikke kan udnytte de muligheder, der er i fx en talemaskine. Det betyder blot, at barnet har brug for hjælp til at lære sig at associere billedet med den bestemte situation, det bestemte ord eller sætning og få støttende og konsekvent feedback, hver gang udstyret aktiveres” (Wriedt, 2004).

Anvendelsen af en talemaskine kræver også, at personen kan pege, trykke eller på anden måde vælge, fx via øjenudpegning.

Kilder

Baxter S. et al. (2012b): Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review. Folia Phoniatrica Et Logopaedica 64 (3): p. 137-144.

Ganz JB et al. (2012): ”A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders”, J Autism Dev Disord 42, p. 60-74.

Kagohara DM. et al.(2013): Using iPods® and iPads® in teaching programs for individuals with developmental disabilities: A systematic review. Res. Dev. Disabil., 34 (1): p. 147-156.

Still K. et al. (2014): Facilitating requesting skills using high-tech augmentative and alternative communication devices with individuals with autism spectrum disorders: A systematic review. Research in Autism Spectrum Disorders 8 (9): p. 1184-1199.

Wriedt, O. (2004): Kommunikationshjælpemidler – en introduktion (kan lånes gennem bibliotek.dk)Hjælpemiddelinstituttet.

Metode

Talemaskiner er ikke i sig selv en metode eller interventionsmodel. Talemaskiner er et kommunikativt hjælpemiddel, der kan øge den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i eget liv.

En talemaskine er et kommunikationshjælpemiddel, der kan støtte læring af sproglige og kommunikative kompetencer. Talemaskiner kan hjælpe den enkelte til at kommunikere på forskellig vis i forskellige sociale situationer. Hensigten med anvendelsen af hjælpemidlet er aktivitet og deltagelse. Med talemaskiner – især i form af tablets og smartphones – får den enkelte større og mere fleksibel mulighed for at kommunikere med andre mennesker, eksempelvis også med mennesker, som han eller hun ikke kender i forvejen. På den måde får personen potentiel bedre mulighed for at deltage i f.eks. undervisning, diskussioner og sociale sammenkomster. Vedkommende er altså ikke så afhængig af at skulle have hjælp til at kommunikere, som det ellers kunne have været tilfældet (Kagohara et al., 2013).

Som med andre hjælpemidler kræver det en pædagogisk indsats at lære at anvende talemaskiner. Det kræver også, at der inden valg af hjælpemiddel og pædagogisk indsats foretages en nærmere udredning af den enkeltes behov og fysiske/kognitive muligheder for anvendelse af hjælpemiddel.

Læs mere om udredning i temaets artikel Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med komplekse kommunikationsbehov 

Personen med komplekse kommunikationsbehov skal trykke, markere eller øjenudpege et område på talemaskinen for at aktivere et output i form af digital eller syntetisk tale som erstatning for almindelig tale. Aktiveringen af talemaskinen kan være i form af enkeltkontakt, mus, joystick, tastatur, pegeskærm mm. (Wriedt, 2004). For computer/tablets som talemaskine er aktiveringsformerne endnu mere omfattende.

Forskellige typer af talemaskiner

Talemaskiner kan opdeles i forskellige typer:

  • Der er simple talemaskiner, hvor der er mulighed for at trykke på en knap til én eller nogle ganske få funktioner
  • Der er talemaskiner med skærm med flere felter, og med mulighed for at aktivere et felt, der fører til et nyt lag, således at der kommer en ny side med nye muligheder på skærmen
  • Der er computere, tablets og smartphones, der med forskelligt specialudviklet software kan anvendes som talemaskiner.

Nedenfor præsenteres kort forskellige typer af talemaskiner, der anvendes til mennesker med komplekse kommunikationsbehov i Danmark og internationalt.   

Simple talemaskiner 

De mest simple talemaskiner er enkeltkontaktapparater, såkaldte ’talebøffer’ eller ’taleklodser’, som det benævnes i Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk). Der er ganske få funktioner i talebøffer. Beskeden i talemaskinen kan ændres, så talebøffen kan bruges i forskellige situationer i løbet af dagen, f.eks. når man hilser velkommen eller siger farvel, når man skal sige ja eller nej eller skal kalde på et kæledyr (handicstore.dk).

Der er også mere udviklede talebøffer (kaldes step-by-step), som også har en enkelt knap, men som giver mulighed for, at en hjælper på forhånd kan indtale en række beskeder, så man ved efterfølgende tryk på knappen kommer længere ned i beskederne (handicstore.dk).

Simple talemaskiner som talebøffer er primært udviklet for dem, der skal til at lære at bruge trykfølsomme kontakter eller lære sammenhængen mellem tryk og kommunikation til egen omverden/omverdenen/deres egen omverden.

Link til Hjælpemiddelbasen, taleklodser

Talemaskiner med skærm, flere felter og lag

Der er udviklet flere forskellige typer af talemaskiner med skærm, der alle har flere muligheder for kommunikation end de simple talemaskiner har. Talemaskiner med skærm findes i enkle udgaver med få tryk/pege-felter. De findes også i mere udviklede udgaver med mange felter og mulighed for at lægge flere lag på, så kommunikationen kan foregå på et mere nuanceret niveau. Disse talemaskiner er relativt lette og bærbare, hvilket gør dem velegnede som kommunikationshjælpemidler i flere forskellige sammenhænge (handicstore.dk).

Et andet system er skrivebaserede kommunikationshjælpemidler, som – når man skriver på tastaturet eller anvender nogle af de færdige sætninger i apparatet – giver et output i form af syntetisk tale og skrift på display. En udviklet form for tekst-til-tale-hjælpemiddel har også sms-funktion og mulighed for at tale i mobiltelefon. Der er også mulighed for f.eks. at overføre tekstdokumenter og oprette personlige ordlister til og fra computere (www.aabentoft.dk).

Link til Hjælpemiddelbasen, talemaskiner med skærm

Computere, tablets og smartphones

Nogle computere (bærbare) er specielt udviklede til brug ved samtale. De er udformet som talemaskiner, men de programmeres som computere og kan oftest også anvendes som sådan. Disse computere er i Hjælpemiddelbasen klassificeret under ”bærbare computere” (hmi-basen.dk).

Der er udviklet flere programmer til computere, tablets og smartphones, så de kan anvendes som kommunikationshjælpemidler. Især med udviklingen af apps til tablets og smartphones har flere mennesker med komplekse kommunikationsbehov i højere grad fået mulighed for at kommunikere med mennesker, de ikke kender i forvejen og deltage i aktiviteter, de ellers kun vanskeligt ville kunne deltage i. Computerteknologien har gjort talemaskiner tilgængelige for en langt bredere gruppe – dvs. mange flere – end de som fik bevilget en traditionel ”talemaskine” tidligere. Almenteknologien er blevet mere og mere anvendelig på ASK-området (McNaughton & Light, 2013).

Der er sket en eksplosiv udvikling af teknologien omkring tablets og smartphones de seneste år, hvilket ifølge Thunberg især har haft stor betydning for autismeområdet (Thunberg, 2015). Dette fremgår også af gennemgangen af flere reviews og metaanalyser (Allen & Shane, 2014; Boyd et al., 2015; Kagohara et al., 2013; Lorah et al, 2015 ).

Link til Hjælpemiddelbasen, bærbare computere

Programmer til computere

I programmer til computere og apps til tablets og smartphones kan der arbejdes både med tekst og symboler. Nogle programmer kræver anvendelse af tastatur eller berøring af skærmen, andre kan betjenes med øjenstyring, hovedmus og/eller scanning. Nogle programmer er meget avancerede og kræver en fortsat tilpasning af mulighederne, hvilket sætter store krav til forældre og hjælpere i behandlingssystemet (Thunberg, 2015).

Kilder

Allen AA. & Shane HC.(2014); Autism spectrum disorders in the era of mobile technologies: Impact on caregivers. Developmental Neurorehabilitation, 17 (2): p. 110-114.

Boyd TK. Et al. (2015): Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic 51(1): p. 19-27.

Kagohara DM. et al.(2013): Using iPods® and iPads® in teaching programs for individuals with developmental disabilities: A systematic review. Res. Dev. Disabil., 34 (1): p. 147-156.

Lorah ER. et al. (2015): A systematic review of tablet computers and portable media players as speech generating devices for individuals with autism spectrum disorder. J. Autism Dev. Disord. 45 (12): p. 3792-3804.

McNaughton D. & Light J. (2013): The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC Augmentative Alternative Communication, 29 (2): p. 107-116.

Thunberg G. i, Næss, KB. & Karlsen, AV. (2015): God kommunikasjon med ASK-brukere (kan lånes gennem bibliotek.dk), Fagbokforlaget.

Wriedt, O. (2004): Kommunikationshjælpemidler – en introduktion (kan lånes gennem bibliotek.dk)Hjælpemiddelinstituttet.

www.aabentoft.dk (12.07.2016)

www.handicstore.dk (12.07.2016)

www.hmi-basen.dk (17.11.2016) 

Implementering

Implementering af talemaskiner eller andre kommunikationshjælpemidler er en fortløbende proces, der ud over den enkelte bruger involverer behandlere, forældre/pårørende, pædagoger, lærere og andre vigtige personer for den enkelte person med komplekst kommunikationsbehov.

Implementering af talemaskiner kan påvirkes af mange faktorer, som henholdsvis kan fremme eller hæmme brugen af hjælpemidlet. Det kan for eksempel være talemaskinens:

  • Brugervenlighed,
  • Driftssikkerhed,
  • tekniske lydkvalitet og sprog
  • hastighed med hensyn til anvendelse
  • respons fra kommunikationspartner
  • viden hos og træning af personale
  • mulighed for teknisk support (Baxter et al., 2012a).

Alle disse faktorer skal både behandlere, brugere og pårørende være opmærksomme på, når der skal vælges hjælpemiddel og arbejdes med implementeringen af hjælpemidlet.

Det kræver en grundig udredning af den enkelte persons funktionsniveau, lingvistiske færdigheder, nærmiljøets potentiale etc. at planlægge og arbejde med implementering af talemaskiner (og andre hjælpemidler) (Wriedt, 2004). For nogle vil det være nødvendigt at udrede gennem afprøvning og derigennem se, hvad der virker for den enkelte og hans/hendes omgivelser. Den grundige udredning danner grundlaget for målsætning for indsatsen, valg af hjælpemiddel,planlægning af situationer, der giver brugeren erfaringer med at bruge kommunikationshjælpemidlet kommunikativt, samt involvering af den enkeltes støttende netværk.  

Læs mere om udredning i teamets artikel Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med komplekse kommunikationsbehov 

6-trins guide for implementering af understøttende kommunikationsteknologi

Bartfai og Boman fra Danderyd Universitetshospital i Sverige har udarbejdet en guide for implementering af understøttende teknologi for mennesker med kognitive vanskeligheder. Guiden består af 6 trin:

  1. mød den enkelte bruger
  2. målsætning
  3. vurdering af funktion, aktivitet og kontekstuelle faktorer
  4. valg af hjælpemiddel
  5. lærings- og træningsplan
  6. evaluering og opfølgning (Bartfai & Boman, 2014).

Guiden er ikke specifikt målrettet implementering af talemaskiner til mennesker med komplekse kommunikationsbehov, men vil i det følgende i let revideret form blive anvendt som model for beskrivelse af implementering af talemaskiner for målgruppen.

1: Mød den enkelte bruger

Det er væsentligt at møde den enkelte person på hans eller hendes forudsætninger. Det kræver kendskab til den enkelte, hvilket kan opnås ved at skaffe sig et bredt billede af den enkeltes livssituation, behov, aktivitetsniveau og livsroller (Bartfai & Boman, 2014). Der er forskellige måder at få denne viden på og vil være afhængigt af, hvad det er for en person (barn, ung, voksen), og hvilken type kompleks kommunikationsbehovs der er tale om (samtale, observation, interview, tests, indhentede oplysninger etc.) (se i øvrigt artiklen om ’udredning’). Ofte vil der være tale om, at forskellige faggruppers udredninger vedr. somatik, sansning, motorik, kognition og sprog supplerer hinanden (Stadskleiv, 2015).

2: Målsætning for indsatsen

På baggrund af mødet med den enkelte og det kendskab man, som behandler, får til ham eller hende, opsættes målsætning for anvendelsen af det valgte hjælpemiddel. Målsætningen må bygge på:

  • den enkeltes egne ønsker og forventninger
  •  forældrenes eller andre vigtige pårørendes ønsker
  • behandlernes vurderinger.

Det er væsentligt at opsætte meningsfulde og realistiske målsætninger. Der findes flere værktøjer til dette, f.eks. ’Goal Attainment Scaling’, der er et interaktivt klient-centreret værktøj til at identificere meningsfulde mål (Bartfai & Boman, 2014). Her kan en udfordring være, at fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt og ofte udråbes som ’et mirakel’, så stiger forventningspresset også for forældre til børn med komplekse kommunikationsbehov. Dette kan medføre forøget stress hos disse forældre (Allen & Shane, 2014). Det er derfor væsentligt løbende at være i dialog om målsætning og muligheder, så forældrene og barnet/den unge selv balancerer forventningerne i relation til teknologiens muligheder og i forhold til barnets/den unges funktionsniveau.

3: Vurdering af funktion, aktivitet og kontekstuelle faktorer

Som en del af udredningen vurderes den enkelte persons funktionsevne, aktivitetsniveau og kontekstuelle faktorer:

  • Funktionsevnen vurderes på baggrund af styrker og svagheder (Bartfai & Boman, 2014), f.eks. med hensyn til fysik, kognition og sprog
  • Aktivitetsniveau vurderes i forhold til den enkeltes evne til at udføre hverdags aktiviteter, som må sættes i relation til alderssvarende aktiviteter. Her er det vigtigt at tage omgivelsernes krav og forventninger i betragtning, da disse krav og forventninger kan øge eller mindske den enkeltes evne til netop at udføre disse aktiviteter (Bartfai & Boman, 2014)
  • Kontekstuelle faktorer vurderes i relation til hhv. omgivelsesmæssige og personlige faktorer. Omgivelsesmæssige faktorer er det nære miljø, sociale normer, serviceydelser og sundhedspolitik – og disse kan både begrænse og støtte den enkelte i, hvad han eller hun kan gøre. Personlige faktorer er alder, social baggrund, uddannelse, tidligere erfaringer og coping- stil (Bartfai & Boman, 2014). 

4: Valg af hjælpemidler/kommunikationsformer

På baggrund af udredning, vurdering, målsætning og kendskab til forskellige metoders funktioner og kvaliteter vælges den eller de kommunikationsformer, der i den givne situation og tidspunkt passer bedst til den enkelte. Det kan være ASK uden hjælpemidler (f.eks. tegn, gestik, kropssprog etc.), eller et low-tech-hjælpemiddel (billedkort, piktogrammer, kontaktbog etc.). Oftest vælges talemaskiner fremfor low-tech-hjælpemidler og ASK uden hjælpemidler (van der Meer el al., 2011; Gevarter et al., 2013; Lorah et al., 2015).

5: Lærings- og træningsplan

Når valg af kommunikationshjælpemiddel er foretaget, eventuelt efter afprøvning af flere typer af hjælpemidler, skal den enkelte lære at anvende hjælpemidlet. Det samme skal forældre, pædagoger, lærere og vigtige personer i den enkeltes omgivelser. Nogle hjælpemidler er forholdsvist simple og intuitive og kan lettere tilegnes, mens andre er mere komplekse og kræver en større træningsindsats. Dette gælder ikke mindst de tabletbaserede talemaskiner, hvor den teknologiske udvikling går meget hurtigt.

Ifølge Bartfai og Boman indeholder lærings- og træningsplanen 3 trin:

  1. At lære sammen med en behandler eller en anden væsentlig hjælper, f.eks. en forælder
  2. At træne selv
  3. integrering af det lærte i dagligdagen – læring sker mest optimalt i hverdagssituationer (Bartfai & Boman, 2014).

Hvert trin skal planlægges nøje i et samarbejde mellem behandler, den enkelte person og hans eller hendes nære omgivelser, og tilpasses den enkeltes behov, muligheder og ressourcer (Bartfai & Boman, 2014). Er det et barn, der skal begynde i skole, må skolen være klar til at tage imod barnet, når det kommer i skole. Det kræver altså, at skolen har opbygget kompetence blandt personalet inden da (Stadskleiv, 2015).

Lærings- og træningsplanlægning forudsætter, at de nære professionelle fagpersoner i hverdagen (pædagoger, lærere m.fl.) har en stor viden om muligheder og funktionalitet for forskellige hjælpemidler. Især i forbindelse med computer- og tabletbaserede talemaskiner kan dette være en udfordring, idet teknologiudviklingen her går så hurtigt, at det kan være vanskeligt at følge med. Det kræver derfor løbende opkvalificering af de professionelle behandlere/undervisere (Baxter et al., 2012a).

6: Evaluering og opfølgning

Implementeringsprocessen bør løbende følges op og evalueres for at sikre, at indsatsen er tilpasset den enkeltes behov. Hvordan og hvor hyppigt dette skal ske, afhænger af den enkelte person, det tilbudte hjælpemiddel og de vigtige personer i den enkelte persons omgivelser (Stadskleiv, 2015; Wriedt, 2004). Det er vigtigt løbende at vurdere om hjælpemidlet matcher den enkeltes behov og kompetencer, eller om der skal tænkes i mindre eller mere avancerede kommunikationsopsætninger eller hjælpemidler.

Det kan være en lang proces og tage lang tid at lære at bruge et kommunikationshjælpemiddel, men det er til stor gavn og nytte for den enkelte, når det lykkes. Implementeringen af hjælpemidlet er ikke den enkeltes ansvar, men alle involverede fagpersoners ansvar (Wriedt, 2004).

Kilder

Allen AA. & Shane HC.(2014); Autism spectrum disorders in the era of mobile technologies: Impact on caregiversDevelopmental Neurorehabilitation, 17 (2): p. 110-114.

Baxter S. et al. (2012a): Barriers and Facilitators to the Use of High-Technology Augmentative and Alternative Communication Devices: A Systematic Review and Qualitative Synthesis. International Journal of Language & Communication Disorders, 47 (2): p. 115-129.

Bartfai, A. & Boman, I-L. (2014): A guide to implement assistive technology for cognitive impairments, Technology and Disability, 26, p. 11.21.

Gevarter C. et al. (2013): Comparing communication systems for individuals with developmental disabilities: A review of single-case research studies. Res. Dev. Disabil., 34 (12): p. 4415-4432.

Lorah ER. et al. (2015): A systematic review of tablet computers and portable media players as speech generating devices for individuals with autism spectrum disorder. J. Autism Dev. Disord. 45 (12): p. 3792-3804.

Stadskleiv, K. (2015): Kartlegging, i Næss, KB. & Karlsen, AV. (2015): God kommunikasjon med ASK-brukere (kan lånes gennem bibliotek.dk)Fagbokforlaget.

van der Meer, L. et al. (2011): Assessing preferences for AAC options in communication interventions for individuals with developmental disabilities: A review of the literature. Res. Dev. Disabil., 32 (5): p. 1422-1431.

Wriedt, O. (2004): Kommunikationshjælpemidler – en introduktion (kan lånes gennem bibliotek.dk)Hjælpemiddelinstituttet.

Effekt

Effekten af anvendelse af talemaskiner er ikke entydig, men afspejler, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Det indikeres dog i forskningen, at flere brugere foretrækker anvendelse af talemaskiner fremfor andre kommunikationsformer, når der har været et sammenligningsgrundlag.

I forskningslitteraturen er der flere reviews og metaanalyser af studier, der har undersøgt effekten af anvendelse af forskellige kommunikationshjælpemidler. Det er studier, der primært har sammenlignet talemaskiner med low-tech-billedprogrammer og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) uden hjælpemidler.

Læs mere om ASK i temaets artikel ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation

Af Socialstyrelsens gennemgang af de forskellige reviews fremgår det, at der ikke er nogen entydig konklusion på, hvilket kommunikationssystem der har den største effekt for den enkelte. Det indikeres dog, at effekten af ASK med hjælpemidler har en større effekt end ASK uden hjælpemidler (Ganz, 2015). Der peges også på, at high-tech-hjælpemidler i form af talemaskiner foretrækkes af de fleste mennesker med komplekse kommunikationsbehov, når der har været sammenligningsgrundlag (Lorah et al., 2015).

Med den nyere tablet- og smartphoneteknologi er der endnu større muligheder for anvendelse af high-tech- hjælpemidler: De er mere fleksible, og der vil være større social accept ved anvendelse af en tabletbaseret talemaskine. Apps'ne kan tilpasses den enkelte bruger, så der kan tages specifikke hensyn til den enkeltes formåen. Funktionaliteten er langt større, idet den tabletbaserede talemaskine kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Det sidste kan dog også være problematisk, da små børn ofte forventer, at deres tablet er en legemaskine og helst vil bruge den til leg og video og ikke til kommunikation. Endelig kan tilpasningen af apps’ne være med til at øge nuancer i kommunikationen set i forhold til statiske billedprogrammer (Boyd et al., 2015).

Tablet- og smartphone-teknologien kræver, at behandlere, forældre, pædagoger og lærere har en forståelse for teknologien sat i relation til personens formåen for at kunne tilpasse applikationerne til den enkelte (McNaughton & Light, 2013; Boyd et al., 2015; Lorah et al., 2015).

Kilder

Baxter S. et al. (2012b): Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review. Folia Phoniatrica Et Logopaedica 64 (3): p. 137-144.

Boyd TK. Et al. (2015): Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic 51(1): p. 19-27.

Ganz JB et al. (2012): ”A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders”, J Autism Dev Disord 42, p. 60-74.

Ganz JB et al. (2014): ”Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis”. American Journal on intellectural and developmental disabilities. Vol 119, 6, p. 516-535.

Ganz JB. (2015): AAC interventions for individuals with autism spectrum disorders: State of the science and future research directions. AAC Augmentative Altern. Commun., , 31 (3): p. 203-214.

Gevarter C. et al. (2013): Comparing communication systems for individuals with developmental disabilities: A review of single-case research studies. Res. Dev. Disabil., 34 (12): p. 4415-4432.

Lorah ER. et al. (2015): A systematic review of tablet computers and portable media players as speech generating devices for individuals with autism spectrum disorder. J. Autism Dev. Disord. 45 (12): p. 3792-3804.

McNaughton D. & Light J. (2013): The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC Augmentative Alternative Communication, 29 (2): p. 107-116.

Schlosser RW. & Koul RK. (2015): Speech output technologies in interventions for individuals with autism spectrum disorders: A scoping review. AAC Augmentative Altern. Commun., , 31 (4): p. 285-309.

Still K. et al. (2014): Facilitating requesting skills using high-tech augmentative and alternative communication devices with individuals with autism spectrum disorders: A systematic review. Research in Autism Spectrum Disorders 8 (9): p. 1184-1199.

Økonomi

Der er i den systematiske søgning om talemaskiner ikke fundet studier, der belyser udgifterne til anskaffelse af disse og til arbejdet med implementering af talemaskiner.

Det fremgår af to artikler i litteratursøgningen til vidensportaltemaet, at fordelen ved anvendelsen af tabletbaserede løsninger er, at selve tablet- eller smartphone-hardwaren oftest er billigere i anskaffelse (Boyd et al., 2015; McNaughton & Light, 2013).

Udover udgifter til tablet eller smartphone skal der beregnes udgifter til den eller de applikationer, man ønsker at bruge. I det samlede regnskab skal også indregnes udgifter til udredning og til undervisning i brugen af hjælpemidlerne.

Kilder

Boyd TK. Et al. (2015): Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic 51(1): p. 19-27

McNaughton D. & Light J. (2013): The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC Augmentative Alternative Communication, 29 (2): p. 107-116

Publiceret: 25.01.2017. Sidst opdateret: 05.10.2017