Talking Mats

Talking Mats kan støtte kommunikation om vigtige livsspørgsmål. Talking Mats er en struktureret interview- og samtalemetode, der kan støtte mennesker med komplekse kommunikationsbehov i at kommunikere mere effektivt til og med deres omgivelser. Metoden hjælper mennesker med komplekse kommunikationsbehov til at udtrykke egne synspunkter og ønsker til eget liv.

 | Socialstyrelsen 

Talking Mats er en metode, som kan understøtte kommunikationen i samtaler om vigtige livsspørgsmål. Det kan fx være i samtaler angående planlægning og prioriteringer af livsmål og aktiviteter (Mackay & Murphy, 2012; Murphy & Boa, 2012; Murphy & Strachan, 2011; Bornman & Murphy, 2006).

Metoden hviler på en antagelse om, at kvaliteten af de informationer, der udveksles i en samtale, kan fremmes ved at fokusere deltagernes opmærksomhed og reducere kravene til hukommelsen. Den strukturerede interview -og samtalemetode, Talking Mats, sætter en overskuelig ramme for en samtale mellem en person med et komplekst kommunikationsbehov og en fagprofessionel. Metoden giver mennesker med komplekse kommunikationsbehov tid til at bearbejde oplysninger og reagere i eget tempo. Derved giver den mulighed for at personliggøre informationer om relevante og vigtige livsspørgsmål (Talkingmats.com).

Der skelnes mellem ’Talking Mats’ som metode og redskab. Metoden Talking Mats refererer til den specifikke interview- og spørgeteknik, der anvendes. Redskabet Talking Mats refererer til den fysiske måtte, der bruges til at visualisere samtalens/interviewets spørgsmål og svar. Måtten kan sammenlignes med et spørgeskema, der præsenteres i mundtlig form med visuel støtte.

Metoden har potentiale til at involvere mennesker med komplekse kommunikationsbehov i beslutninger vedrørende eget liv, da den kan bruges til:

  • at sætte mål og følge op på dem sammen med personen (Stevens et al., 2013; Mackay & Murphy, 2012; Bornman & Murphy, 2006),  
  • at indhente informationer fra mennesker med et komplekst kommunikationsbehov (Buchholz et al., 2016).

Metoden har vist sig gavnlig for en række målgrupper med komplekse kommunikationsbehov i alle aldre. Deltagernes muligheder for at holde fokus på samtalens emne og gøre sine synspunkter forståelige bliver tydeligt forbedret (Murphy et al., 2010).

Metoden kan desuden bidrage til mere reflekterede svar og reducere den tid en struktureret samtale tager (Kommunikationscentret Hillerød, 2015). 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Talking MatsTalking Mats kan støtte kommunikation om vigtige livsspørgsmål. Talking Mats er en struktureret interview- og samtalemetode, der kan støtte mennesker med komplekse kommunikationsbehov i at kommunikere mere effektivt til og med deres omgivelser. Metoden hjælper mennesker med komplekse kommunikationsbehov til at udtrykke egne synspunkter og ønsker til eget liv. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Sådan har vi udarbejdet vurderingen

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Talking Mats er personer med forskellige kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, der medfører særlige kommunikative behov.  Målgruppens  kommunikative behov kan variere, men metoden kræver, at målgruppen er i stand til at forstå og forholde sig til betydningen af symboler og har bevidsthed om omverden. Metoden kan tilbydes til forskellige aldersgrupper.

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov kan opleve, at det kan være vanskeligt at give udtryk for egne synspunkter, behov og ønsker. Derfor er der risiko for, at en person med et komplekst kommunikationsbehov bliver forhindret i aktiv deltagelse og ekskluderes fra beslutninger, der vedrører egen dagligdag og liv (Light & McNaughton, 2014; Murphy et al., 2008; Bornman & Murphy, 2006; Murphy, 1998).

Talking Mats har potentiale til at blive anvendt til børn og voksne i alle aldre med en bred vifte af kommunikationsvanskeligheder. Kommunikationsvanskeligheder viser sig ofte som problemer med argumentation, manglende forståelse af eller mistet overblik over emnet, repetitiv adfærd, manglende sammenhæng og afledt opmærksomhed.

Talking Mats blev oprindeligt udviklet til voksne med cerebral parese og kognitiv funktionsnedsættelse. Talking Mats er siden blevet bredt ud til mange mennesker, både med og uden komplekse kommunikationsbehov, til at hjælpe dem med at reflektere over og udtrykke deres synspunkter (Murphy et al., 2013).

Talking Mats kan på internationalt plan anvendes til mennesker med komplekse kommunikationsbehov relateret til cerebral parese, Downs syndrom, hjerneskade, autisme, ADHD, demens, afasi, Huntingtons sygdom, ældre med kommunikationsvanskeligheder m.fl. (Cameron & Murphy, 2002; Coakes, 2006; Murphy et al, 2010; Ferm et al., 2010; Murphy et al., 2005; Murphy & Cameron, 2008).

Metoden anvendes i samtaler mellem mennesker med komplekse kommunikationsbehov og de fagprofessionelle, der er tæt på dem, samt nære pårørende (Talkingmats.com; Ferm et al. 2009). Det er ikke en metode til almindelige hverdagssamtaler, men anvendes til at forstå en persons holdning og til at tage beslutninger (Ferm et al., 2010), fx i forhold til skolen, familie, venner, botilbuddet, pleje og omsorg, beskæftigelsesaktiviteter osv.

Krav til målgruppens forudsætninger

Talking Mats forudsætter ikke læsefærdigheder, men at personen er i stand til at forstå og forholde sig til betydningen af symboler og har bevidsthed om omverdenen (Murphy et al., 2013).

Metoden forudsætter, at personen kan angive sine svar ved hjælp af billedsymboler, der placeres på en særlig måtte. Dette sker enten ved, at personen selv placerer symbolerne eller ved at personen guider intervieweren til, hvor symbolerne skal placeres, fx ved øjenudpegning.

Metoden forudsætter, at personen kan se, fordi der anvendes billedsymboler. Der kan foretages forskellige tilpasninger af symbolernes farver og størrelse, der gør dem mere visuelt tilgængelige for mennesker med synsnedsættelser (Murphy et al., 2013).

Endelig er etablering og opretholdelse af engagement også en nødvendig forudsætning for at fremkalde en persons synspunkter i en samtale. Hvis en person ikke ønsker at deltage, bliver Talking Mats overflødig, uanset hvor effektiv metoden måtte være til at fremme kommunikationen (Coakes, 2006).

Kilder

Bornman J & Murphy J (2006). Using the ICF in goal setting: Clinical application using Talking Mats. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology; 1(3): 145-154

Cameron L & Murphy J (2002): Enabling young people with a learning disability to make choices at time of transition. British Journal of Learning Disabilities. 30: 105-112

Cameron L & Murphy J (2000); Making choices at the time of Transition for Young People with a Learning Disability. AAC Research Unit, Department of Psychology, University of Stirling.

Coakes L A (2006): Evaluating the ability of children with social emotional behavioural and communication difficulties (SEBCD) to express their views using Talking Mats. Final report to NHS Forth Valley.

Ferm U et al. (2009): Samtalsmatta – Svenska erfarenheter av metoden. Hjälpemedelsinstitutet

Ferm U et al. (2010): Using Talking Mats to support communication in persons with Huntington’s disease. Internal Journal of Language and Communication Disorder, 45(5):523-36.

Kommunikationscentret Hillerød (2015): Evaluering af spørgemetoden Talking Mats – Anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Hillerød Kommune

Light, J. & McNaughton (2014): Communicative Competence for Individuals who require Augmentative and Alternative Communication: A New Definition for a New Era of Communication. Augmentative and Alternative Communication; 30(1):1-18

Murphy J. (1998): Helping people with severe communication difficulties to express their views: a low tech tool. Communication Matters, 12: 9–11

Murphy J (2000): Enabling people with aphasia to discuss quality of life. British Journal of Therapy and Rehabilitation, 7, 454-458.

Murphy J et al. (2004): Evaluating the effectiveness of Talking Mats as a communication resource to enable people with an intellectual disability to express their views on Life Planning. Department of Psychology, University of Stirling

Murphy J et al. (2005): Enabling frail older people with a communication difficulty to express their views. The user of Talking Mats as an interview tool. Health and Social Care in the Community, 13, 95-107.

Murphy J & Cameron (2008): The effectiveness of Talking Mats with people with intellectual disability. British Journal of Learning Disabilities, 36, 232-241.

Murphy J et al. (2010): The effectiveness of the Talking Mats framework with people dementia. Dementia; International Journal of Social research and Practice.

Murphy J et al. (2010). Talking Mats and involvement in decision making for people with dementia and family carers. Joseph Rowntree Foundation.

Murphy J et al. (2013): Talking Mats – A Ressource to Enhance Communication. Talking Mats Ltd.

Stevens A et al. (2013): The use of patient-specific measurement instruments on the process of goal-setting: a systematic review of available instruments and their feasibility. Clinical Rehabilitation 27(11).

www.talkingmats.com, 20-09-2016

Watson J et al. (2003): Don’t just make the font bigger: how can people with learning disabilities become more involved in life planning? Learning disability practice, 6, 20-23.

Metode

Talking Mats har fokus på at hjælpe fagpersoner til at kommunikere mere effektivt med mennesker med komplekse kommunikationsbehov om vigtige livsspørgsmål

Metoden hviler på en antagelse om, at kvaliteten af de informationer, der udveksles i en samtale, kan fremmes ved at fokusere deltagernes opmærksomhed og reducere kravene til hukommelsen. Metoden giver mennesker med komplekse kommunikationsbehov tid til at bearbejde oplysninger og reagere i eget tempo. Derved giver metoden mulighed for at personliggøre informationer om relevante og vigtige livsspørgsmål (talkingmats.com).

Metoden anvendes både i praksis og i forskning til at afdække, hvad en person med komplekse kommunikationsbehov mener om et specifikt emne, spørgsmål eller problematik, der har relevans for den pågældende (Buchholz et al. 2016).

Metoden har potentialer i forbindelse med sagsbehandling. Studier viser, at metoden anvendes til udredning, udarbejdelse af individuelle mål og handleplaner og til evaluering af indsats (Kommunikationscentret Hillerød 2015; Ferm U, 2009; Fjelner & Gelberg, 2008; Murphy et al., 2004; Murphy 1998).

Talking Mats anvendes desuden i samtaler om mål, hvor International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) er rammesættende for samtaleemnerne (Mackay & Murphy, 2012; Murphy & Boa, 2012; Murphy & Strachan, 2011; Bornman & Murphy, 2006). I et systematisk review (Stevens et al., 2013) af tilgængelige metoder til at måle på personlig målopnåelse, konkluderes, at Talking Mats er særligt egnet til mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. Af samme review fremgår, at Talking Mats kan også anvendes til at gøre mere avancerede målemetoder som fx Canadian Occupational Performance Measure (COPM) og Goal Attainment Scaling (GAS) mere tilgængelige for disse målgrupper.  

Talking Mats som metode og redskab

Der skelnes mellem ’Talking Mats’ som metode og redskab:

  • Som metode refererer Talking Mats til interview- og spørgeteknikken, der bruges i samtalen, som er lig en struktureret interviewform.
  • Som redskab refererer Talking Mats til en måtte, der anvendes til at skabe en fysisk afgrænset ramme for samtalen. Dette kan sammenlignes med et spørgeskema præsenteret i mundtlig form med visuel støtte (Kommunikationscentret Hillerød (2015).

Talking Mats er ikke kommunikationshjælpemiddel. Hverken metoden eller redskabet kan bruges uafhængigt af hinanden eller kun anvendes af den ene part i samtalen (Murphy et al., 2013).

Talking Mats anvendes sammen med personens foretrukne kommunikationsform og kommunikationshjælpemidler, eksempelvis tale, tegn, billede-/symbolkort, talemaskiner, tablets mm. (Murphy et al., 2013). Metoden er ikke velegnet til at bruge i almindelige hverdagssamtaler (www.scottishhealthcouncil.org). Den anvendes kun med personens samtykke.

Læs mere om kommunikationshjælpemidler på Hjælpemiddelbasen.

Talking Mats er oprindeligt udviklet i Skotland ved universitet i Stirling i 1998 (Murphy, 1998). I dag drives udvikling af metoden, materialeproduktion, certificering i metoden m.v. af Talking Mats Centre (Talkingmats.com).

Hvordan virker Talking Mats?

Metoden har til formål at lette kommunikationskravene i en samtale ved at tilføre samtalen en stram struktur i form af simple visuelle illustrationer eller symboler kombineret med en konsekvent spørgeteknik.  Illustrationerne eller symbolerne repræsenterer konkrete emner og valgmuligheder, som hjælper til at bryde information ned i små, overskuelige bidder. Det øger forståelsen for, hvad der bliver talt om for begge parter (Murphy et al., 2013).

Metoden skal give begge parter i samtalen visuelle, auditive og fysiske ledetråde til, hvad der kommunikeres. Denne konkretisering og visualisering af sprog og opgaver synes at reducere distraktion og krav til hukommelse og dermed lette kommunikationen for mennesker med komplekse kommunikationsbehov (Murphy et al., 2013).

Talking Mats-samtalen (interviewet)

I en Talking Mats-samtale er der en interviewer/samtaleleder, som forbereder og styrer samtalen, og en der bliver interviewet, som har givet sit samtykke til at lade sig interviewe. Intervieweren kan være en ergoterapeut, pædagog, logopæd, plejer, rådgiver, vejleder, hjælpemiddelkonsulent, tolk, forsker m.m. eller en pårørende til den interviewede (Murphy et al., 2013).

Interviewet/samtalen gennemføres som et struktureret interview og følger en række grundprincipper:

  • Interviewer/samtaleleder skal undgå at berøre eller foreslå emner, der ikke er relevant for den givne relation til den interviewede og det professionelle formål med samtalen.
  • Den interviewede informeres altid om formålet med samtalen, således at vedkommende forstår og får mulighed for at overveje, om han eller hun ønsker at tale om det foreslåede emne.
  • Interviewer/samtaleleder forholder sig neutralt til samtalepartnerens synspunkter og stiller åbne og ikke ledende spørgsmål (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Samtalemåtten (se figur 1 nedenfor) giver den interviewede mulighed for at besvare spørgsmålene ved at placere billeder på måtten og dermed lade måtten ”tale” for sig (Talkingmats.com; Kommunikationscentret Hillerød, 2015; Ferm et al. ,2010).

Talkingmats.com findes videoeksempler på samtaler med brug af Talking Mats. Danske videoer findes på www.kc-hil.dk, og adskillige flere videoer findes på YouTube.

Talking Mats kan også udføres som gruppesamtale (Hallberg et al., 2013).

Talking Mats-måtte (spørgeskemaet)

Redskabet Talking Mats består af en samtalemåtte, der anvendes til at skabe en fysisk ramme for samtalen. Derudover benyttes tre sæt af billedkort, der bruges til at visualisere det, der tales om, og de synspunkter som kommer frem i samtalen. Måtten fungerer som et blankt lærred, der udfyldes med billedkort undervejs i samtalen. Både emnet, spørgsmål og svarmuligheder for interviewet repræsenteres af symboler.

Billedkortene inddeles i tre kategorier:

  1. Et sæt med ansigter, tal eller tegn, der repræsenterer forskellige svarmuligheder. Disse placeres ofte øverst vandret på samtalemåtten som en vurderingsskala med 2-5 trin for de øvrige billedkort. Vurderingsskalaen er den måde, hvorpå deltagerne kan give udtryk for graden af deres oplevelse, følelse eller syn på den specifikke aktivitet. For eksempel kan vedkommende være tilfreds, usikker eller utilfreds med en pågældende aktivitet.
  2. Et sæt med emnebilledkort. De repræsenterer det emne, som samtalen handler om. Det kan for eksempel være symbolillustrationer af aktiviteter, miljø, forhold, egenomsorg osv.
  3. Et sæt med billedkort for de spørgsmål, der stilles i samtalen. Hvis samtalen handler om aktiviteter, kan det være symboler, der illustrerer ’lytte til musik’, ’læse’, ’besøge venner’ osv. Når disse billedkort er placeret på samtalemåtten under vurderingsskalaen, repræsenterer de ikke længere spørgsmål, men personens svar på spørgsmålene.

Når ’spørgeskemaet’ er udviklet, dvs. symbolerne er producerede og interviewguiden klar, har intervieweren redskabet til en Talking Mats-samtale/interview om et specifikt emne (Talkingmats.com; Kommunikationscentret Hillerød, 2015); Ferm et al., 2010).

Figur 1 viser samtalemåtten. I toppen af måtten anvendes billedkort til at symbolisere vurderingsskalaen. Den interviewede placerer billedkortene langs vurderingsskalaen for derved at vise sine synspunkter om det, der tales om.  

Til Talking Mats - Metode

© Kommunikationscentret Hillerød

Redskabet kan udvikles af intervieweren selv. Til fremstilling af Talking Mats-billedkort kan anvendes print af billeder, fotos eller symboler. Samtalemåtten kan være et lille stykke almindeligt tæppe med en nubret overflade, så billedkortene kan sættes fast fx med velcro, og samtalemåtten kan stå eller hænge i lodret position. Redskabet kan også erhverves færdigproduceret, enten som lavteknologisk eller digitalt materiale.  Materiale på dansk kan rekvireres hos Kommunikationscentret i Hillerød (www.kc-hil.dk) eller på engelsk hos Talking Mats Centre (www.talkingmats.com).  

Til Talking Mats - Metode

© Kommunikationscentret Hillerød

De præfabrikerede redskaber kan fås i forskellige versioner, hvor de er tilpasset forskellige målgrupper og emner.  På engelsk findes materiale, der er tilpasset ICF’s 9 domæner for aktiviteter og deltagelse (dvs. Læring & anvendelse af viden, Almindelige opgaver & krav, Kommunikation, Mobilitet, Egenomsorg, Hjemmeliv, Interpersonelt samspil & kontakt, Vigtige livsområder samt Samfund, socialt liv & medborgerskab) (www.talkingmats.com). Der findes også et dansk materiale, Symbolstøttet Spørgekit, som bygger på ICF og ergoterapeutiske redskaber (COPM og IPPA), men omfatter også emner som sorg, kommunikation og trivsel (www.kc-hil.dk).

Metodebogen Talking Mats® A Ressource to Enhance Communication (Murphy et al., 2013) er med de skotske udvikleres samtykke oversat til dansk. Den danske version er oversat af Kommunikationscentret Hillerød og udleveres i forbindelse med kurser.

Kilder

Bornman J & Murphy J (2006). Using the ICF in goal setting: Clinical application using Talking Mats. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology; 1(3): 145-154

Buchholz M et al. (2016): Including persons with complex communication needs in research – a methodology based on Talking Mats. Presentation at ISAAC 2016, Toronto, www.isaac-online.org.

Cameron L & Murphy J (2002): Enabling young people with a learning disability to make choices at time of transition. British Journal of Learning Disabilities. 30: 105-112

Cameron L & Murphy J (2000); Making choices at the time of Transition for Young People with a Learning Disability. AAC Research Unit, Department of Psychology, University of Stirling.

Ferm U et al. (2009): Samtalsmatta – Svenska erfarenheter av metoden. Hjälpemedelsinstitutet

Ferm U et al. (2010): Using Talking Mats to support communication in persons with Huntington’s diseaseInternal Journal of Language and Communication Disorder, 45(5):523-36.

Fjelner M & Gelberg M (2008): Kartläggning med hjälp av Talande Mattor. Forsknings- och udvecklingsenheten. Habilitering & Hjälpmedel, Region Skåne.

Hallberg et al. (2013): Talking Mats in a discussion group for people with Huntington's disease. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology, 8(1).

Kommunikationscentret Hillerød (2015): Evaluering af spørgemetoden Talking Mats – Anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Hillerød Kommune

Mackay M & Murphy J (2012): Talking Mats and The World Helath Organisation International Classification of Disability and Health – Children and Youth – A framework for helping adolescents set IEP targets.

Murphy J. (1998): Helping people with severe communication difficulties to express their views: a low tech tool. Communication Matters, 12: 9–11

Murphy J et al. (2004): Evaluating the effectiveness of Talking Mats as a communication resource to enable people with an intellectual disability to express their views on Life Planning. Department of Psychology, University of Stirling

Murphy J et al. (2013): Talking Mats – A Ressource to Enhance Communication. Talking Mats Ltd.

Murphy J & Boa S (2012): Using the WHO-ICF with Talking Mats to Enable Adults with Long-term Communication Difficulties to Participate in Goal Setting. Augmentative and alternative communication; Mar;28(1):52-60.

Murphy J & Strachan Y (2011): Talking Mats: Extending the reach into goal setting practises for Health and Social Care Staff in Edinburgh. Funding from NHS Education Scotland.

Stevens A et al. (2013): The use of patient-specific measurement instruments on the process of goal-setting: a systematic review of available instruments and their feasibility. Clinical Rehabilitation 27(11).

www.kc-hil.dk, 21-09-2016

www.talkingmats.com, 20-09-2016

www.scottishhealthcouncil.org,   21-09-2016

Implementering

Talking Mats stiller krav til de fagpersonernes uddannelse samt til den tid, der afsættes til at afvikle interviews/samtaler med anvendelse af Talking Mats. Alle samtaler/interviews afsluttes med at gennemgå den udfyldte samtalemåtte med henblik på, at den interviewede kan bekræfte eller ændre sine svar.

Talking Mats anvendes allerede i Danmark til forskellige målgrupper med komplekse kommunikationsbehov. I udlandet er den systematisk afprøvet på en række målgrupper, mens den i Danmark kun er evalueret i forhold til mennesker, der er ramt af demens (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).  

Certificering af Talking Mats-undervisere

Undervisning i metoden kræver efteruddannelse (Stevens et al., 2013). Certificering af undervisere i Talking Mats foregår på Talking Mats Centre i Skotland.  Optagelse på certificeringskurset kræver, at ansøger har gennemført et træningskursus i Talking Mats forinden samt har grundig erfaring med metoden i praksis, herunder struktureret interviewmetode, indgående kendskab til kommunikative funktionsnedsættelser og gode præsentations- og undervisningsfærdigheder (www.talkingmats.com).

Træningskurser i Talking Mats udbydes rundt om i Storbritannien af Talking Mats Centre og i Danmark af Kommunikationscentret i Hillerød.

Læs mere om træningskurser på Kommunikationscentret i Hillerøds hjemmeside

Træningskurser i Hillerød

Kommunikationscentret i Hillerød udbyder, med tilladelse fra Talking Mats Centre, kurser i to moduler til fagprofessionelle og pårørende, der ønsker at få træning og undervisning i at anvende metoden. Alle undervisere er certificerede ved Talking Mats Centre (www.kc-hil.dk).

Modul 1

Kurset henvender sig til personale (pædagoger, lærere, audiologopæder, ergoterapeuter, sygeplejersker, plejepersonale mv.), som er i kontakt med mennesker, som har kognitive og/eller kommunikative funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig også til pårørende til mennesker med behov for visuel støtte i samtalen.

Modul 2

Deltagelse i modul 2 forudsætter deltagelse i modul 1 inden for et år.

Priser for modulerne oplyses på Kommunikationscentret i Hillerøds hjemmeside (www.kc-hil.dk).

Implementeringserfaringer fra Sverige

I Sverige er metoden implementeret i en række tilbud og aktiviteter. I perioden 2007-2008 blev der foretaget en opsamling af erfaringer med Samtalsmatta (Talking Mats) i forskellige tilbud og aktiviteter. Resultaterne blev samlet i rapporten Samtalsmatta - Svenska erfarenheter av metoden (Ferm et al., 2009).

Metoden bliver hyppigst anvendt i Sverige i tilbud og aktiviteter, hvor der i forvejen arbejdes meget med billeder. Tilbud, der har erfaringer med metoden, er blandt andet:   

  • Barn- och ungdomshabiliteringen i Helsingborg har implementeret metoden i rehabiliteringsindsatsen. Erfaringerne er, at metoden giver et meget konkret grundlag for at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle rehabiliteringsindsatser, der er baseret på børnenes, de unges og de voksnes egne udtalelser.
  • Forsknings- og udviklingsvirksomheden på DART har implementeret metoden i deres forsknings- og udviklingsarbejde. De har erfaringer med at anvende metoden til at delagtiggøre mennesker med komplekse kommunikationsbehov i udvikling af nye kommunikationshjælpemidler.
  • Hjärnskadecenter i Stockholm har implementeret metoden i deres udredningsvirksomhed. De har erfaringer med at anvende metoden til at diskutere personens ønsker og prioriteringer i almindelighed, i samtale om udførelsen af daglige aktiviteter, til at planlægge ord og billeder til kommunikationshjælpemidler og ved gennemgang af udredningsresultater (Ferm et al., 2009)

Implementeringserfaringer fra Kommunikationscentret, Hillerød

Kommunikationscentret i Hillerød har evalueret et forsøg med at anvende Talking Mats i samtaler med seks mennesker med demens i let og moderat grad, der alle bor på plejecenteret Ålholmhjemmet i Hillerød. Evalueringsprojektet var inspireret af et forskningsprojekt ved Talking Mats Centre, Stirling University i Skotland, og havde til hensigt at skabe danske erfaringer med brug af metoden sammen med demensramte (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Samtalelederne oplevede ikke, at selve Talking Mats-interviewet tog længere tid end samtaler, hvor en almindelig struktureret interviewmetode uden billedstøtte blev anvendt. Et væsentligt element i en Talking Mats-samtale/interview er, at samtalen afsluttes med at gennemgå den udfyldte samtalemåtte med henblik på at klargøre om samtalepartneren vil bekræfte eller ændre sine svar. Evalueringen peger på, at dette element var årsagen til, at Talking Mats-samtalerne tog længere tid end andre strukturerede samtaler uden symbolstøtte. Erfaringerne var også, at metoden bidrog til mere reflekterede svar og reducerede den tid, en samtale tog, fordi samtalelederen lettere kunne fastholde samtalepartnerens fokus på samtalen (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Kilder

Ferm U et al. (2009): Samtalsmatta – Svenska erfarenheter av metoden. Hjälpemedelsinstitutet

Kommunikationscentret Hillerød (2015): Evaluering af spørgemetoden Talking Mats – Anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Hillerød Kommune

Stevens A et al. (2013): The use of patient-specific measurement instruments on the process of gaol-setting: a systematic review of available instruments and their feasibility. Clinical Rehabilitation 27(11).

www.talkingmats.com, 05-09-2016

Effekt

Evalueringer af Talking Mats til mennesker med komplekse kommunikationsbehov viser positiv effekt for målgruppens kommunikation.  Metodens potentiale i forhold til at involvere disse borgere i beslutninger og planer vedrørende eget liv bliver også fremhævet. Der er dog endnu ikke gennemført egentlige evalueringer af, om metoden fremmer borgernes indflydelse på eget liv.

Søgningen i forskningslitteraturen viser, at vidensgrundlaget for metodens effekt primært er baseret på casestudier. De tidligste studier havde fokus på at evaluere metodens effekt anvendt til mennesker med kommunikative vanskeligheder relateret til medfødte funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser, såsom cerebral parese, udviklingshæmning og autisme.

De nyere evalueringsstudier har især haft fokus på metodens gavnlige effekt i indsatsen til målgrupper med kommunikative vanskeligheder relateret til erhvervede kognitive funktionsnedsættelser som demens (Thalén et al 2016, Kommunikationscentret Hillerød, 2015), afasi (Murphy, 2000), Huntingtons sygdom og sårbare ældre med kommunikationsvanskeligheder (Murphy et al., 2005).

Casestudierne viser ikke, at Talking Mats direkte bidrager til at forandre borgernes liv, men de registrerer, at brugen af Talking Mats gør kommunikation mere effektiv. De konstaterer, at Talking Mats virker positivt på deltagernes muligheder for at udtrykke egne synspunkter og på deres engagement i samtalen og derved på kvantiteten og kvaliteten af den information, der kan kommunikeres under samtalen. Deltagernes evne til at holde fokus på emnerne for samtalen samt til at gøre deres synspunkter forståelige bliver tydeligt forbedret (Murphy et al., 2010).   

Talking Mats og andre interviewmetoder

Fokus for casestudierne er todelt. For det første undersøges Talking Mats som metode til at gøre kommunikation for mennesker med komplekse kommunikationsbehov mere effektiv. For det andet undersøges Talking Mats som metode til at hjælpe målgruppen til at udtrykke sine synspunkter i sammenligning med andre interviewmetoder uden visuel støtte.

I casestudierne indgår typisk både kvalitative og kvantitative data. De fleste studier har sammenlignet Talking Mats med andre samtalemetoder, fx strukturerede og ustrukturerede. Observationerne er oftest foretaget ved at videooptage samtaler med deltagerne, som herefter blev analyseret ud fra en fastlagt kodningsramme og scoringsskala. I studierne anvendes forskellige tilgange til at minimere uoverensstemmende bedømmelser af data inden for samme studie. De fleste anvender en faglig konsensustilgang, hvor forskernes forskellige bedømmelser af samme data blev drøftet i forskningsgruppen. Et enkelt studie (Murphy et al., 2008) anvendte også en formuleret strategi for bedømmelse af data.  

Forskellige typer af ”måtte-samtaler”

Flere studier har undersøgt effekten af Talking Mats anvendt i forskellige former for samtalesituationer og til forskellige former for samtaleemner, fx ”måtte-samtaler” om:

Min skoledag”: Coakes undersøgelse viser, at Talking Mats kan hjælpe specialskoleelever med sproglige vanskeligheder til at udtrykke sig omkring forskellige emner i relation til deres skoledag. Metoden bidrager til at engagere eleverne i samtalen i længere tid og hjælper især elever med moderate til svære sprogvanskeligheder relateret til autisme og ADHD til at udtrykke sig bedre (Coakes, 2006).

Valgmuligheder i overgangsfaser: Camerons undersøgelse viser, at Talking Mats kan hjælpe unge med komplekse kommunikationsbehov med at give udtryk for deres følelser og synspunkter i forhold til forskellige valgmuligheder, der bliver dem forelagt (Cameron et al., 2002).

Gøremål og livsplaner: Murphys undersøgelse viser, at Talking Mats kan hjælpe mennesker med komplekse kommunikationsbehov med at udtrykke deres holdninger og ønsker til gøremål og livsplaner. Metoden kan bidrage til, at både mængden og kvaliteten af den information, der kommunikeres i samtalen, forøges (Murphy et al., 2008).

Kilder

Cameron L & Murphy J (2002): Enabling young people with a learning disability to make choices at time of transition. British Journal of Learning Disabilities. 30: 105-112

Coakes L A (2006): Evaluating the ability of children with social emotional behavioural and communication difficulties (SEBCD) to express their views using Talking Mats. Final report to NHS Forth Valley.

Ferm U et al. (2010): Using Talking Mats to support communication in persons with Huntington’s diseaseInternal Journal of Language and Communication Disorder, 45(5):523-36.

Kommunikationscentret Hillerød (2015): Evaluering af spørgemetoden Talking Mats – Anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Hillerød Kommune

Murphy J (2000): Enabling people with aphasia to discuss quality of life. British Journal of Therapy and Rehabilitation, 7, 454-458.

Murphy J et al. (2005): Enabling frail older people with a communication difficulty to express their views. The user of Talking Mats as an interview tool. Health and Social Care in the Community, 13, 95-107.

Murphy J & Cameron (2008): The effectiveness of Talking Mats with people with intellectual disabilityBritish Journal of Learning Disabilities, 36, 232-241.

Murphy J et al. (2010): The effectiveness of the Talking Mats framework with people dementia. Dementia; International Journal of Social research and Practice.

Thalén L et al. (2016): How Do Patients with Cognitive Impairment Communicate During Discharge Meetings? Evaluation of Participation Using Talking Mats. Journal of Speech Pathology & Therapy. Volume 1.

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i sommeren 2016, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Talking MatsTalking Mats kan støtte kommunikation om vigtige livsspørgsmål. Talking Mats er en struktureret interview- og samtalemetode, der kan støtte mennesker med komplekse kommunikationsbehov i at kommunikere mere effektivt til og med deres omgivelser. Metoden hjælper mennesker med komplekse kommunikationsbehov til at udtrykke egne synspunkter og ønsker til eget liv. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen, der er beskrevet i forskningslitteratur, er bred. Metoden er afprøvet på flere delmålgrupper i forskellige aldre med talemæssige og sproglige vanskeligheder, hvis årsager kan relateres til fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Det fremgår ikke klart, hvilke specifikke problemstillinger delmålgrupperne kan have for, at deltagelse i samtaler støttet med Talking Mats er relevant. Inklusions- og eksklusionskriterier beror på et fagligt skøn. Formålet med metoden er velbeskrevet. Der er ikke opstillet klare mål for, hvad delmålgrupper skal opnå gennem deltagelse i samtaler, hvor Talking Mats anvendes. Det beror ligeledes på et fagligt skøn. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Talking Mats har ikke et eksplicit teoretisk grundlag. Implicit fremgår det, at den er inspireret af udviklingspsykologiske tilgange og dynamiske kommunikationsmodeller for interpersonel kommunikation. Opfølgning på metodens implementering og tilpasning af metoden til den enkelte fremgår ikke. Der foreligger beskrivelse af metodens aktiviteter og af de redskaber, som anvendes til udførelse af metoden. Beskrivelser findes på dansk. Redskaberne kan erhverves præfabrikeret, men udførelsen af metoden kræver ikke, at det er de præfabrikerede redskaber, der anvendes, men kan udvikles af medarbejderen selv. Medarbejderens kompetencer er præciseret, og relevante kompetenceudviklingstilbud udbydes i Danmark. Undervisere i Talking Mats-metoden certificeres via Talking Mats Centre i Storbritannien. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Talking Mats er implementeret i dansk kontekst. Der er desuden erfaring med implementering af Talking Mats i Sverige, Storbritannien m.fl. Metoden er evalueret i dansk kontekst i forhold til en delmålgruppe (mennesker med demens). Evaluator er dog projektejer selv. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Vidensgrundlaget for metodens effekt er primært baseret på casestudier og små populationer. Casestudierne viser ikke, at Talking Mats direkte bidrager til at forandre borgernes liv. Studierne registrerer dog at brugen af Talking Mats har positiv indflydelse på deltagernes muligheder for at udtrykke egne synspunkter og på deres engagement i samtalen samt på kvantiteten og kvaliteten af den information, der kan kommunikeres under samtalen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der foreligger ingen økonomiske analyser af indsatsen i en dansk sammenhæng på nuværende tidspunkt. Der findes viden om omkostninger forbundet med uddannelse af fagpersoner, der kan varetage samtaler med Talkings Mats og indkøb af materialer. Det fremgår ikke, hvad omkostningerne er til at gennemføre samtaler med Talking Mats i forhold til medarbejdertimer. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 25.01.2017. Sidst opdateret: 16.11.2017